Læsetid: 5 min.

Det store spørgsmål er, om Europa kan fastholde atomaftalen med Iran uden Trump

Ifølge den finske fredsforsker og eksminister, Tarje Cronberg, er det højst tvivlsomt. Netop hjemvendt fra et ophold i Teheran fortæller Cronberg om iransk pessimisme overfor aftalens holdbarhed efter den amerikanske præsidents krav om ’at fikse den eller forlade den’
Observatører har flere gange fastslået, at Iran har overholdt sin del af atomaftalen. Alligevel ønsker præsident Trump at forlade aftalen. Spørgsmålet er, hvor det efterlader Europa.

Observatører har flere gange fastslået, at Iran har overholdt sin del af atomaftalen. Alligevel ønsker præsident Trump at forlade aftalen. Spørgsmålet er, hvor det efterlader Europa.

Vahid Salemi

9. maj 2018

Det afgørende for, om atomaftalen med Iran har en fremtid, er ikke præsident Donald Trumps melding efter denne artikels deadline, der uanset ordvalget nulstiller USA’s forpligtelse overfor Iran, men de fem øvrige interessenters reaktion.

Det har længe været kendt, at Rusland og Kina ikke har planer om at ændre politik overfor Iran, men vil Storbritannien, Frankrig og Tyskland affinde sig med aftalens kollaps?

Aftalen, der kendes som ’Den fælles Omfattende Handlingsplan’, trådte i kraft i 2015 og er hidtil blevet overholdt uden problemer fra iransk side. IAEA, den FN-relaterede atomvagthund, har i de forløbne to år anvendt 24 timers kameraovervågning og 3000 timer i 11 kontrolbesøg på at tjekke, om atomproduktionen er neddroslet, at produktion af 20 procent beriget uran er indstillet, og at antallet af nye centrifuger er begrænset.

IAEA har hver gang meldt tilbage, at Iran overholder alle aftaler til punkt og prikke.

De tre europæiske magter, der i perioden 2003-13 ledede forhandlingsprocessen med iranerne om kontrol med landets atomprogram, blev stort set efterladt på perronen efter valget af den moderate præsident Hassan Rohani, da Barack Obama med sheikdømmet Omans mellemkomst indledte hemmelige forhandlinger om den aftale, der reelt blev tosidet, mens de europæiske deltagere – kaldet ’E3’ – deltog på sidelinjen og med Rusland og Kina om bord, da FN’s Sikkerhedsråd godkendte aftalen i resolution 2231.

5+1 paraply

Spørgsmålet efter Donald Trumps de facto attentat på aftalen er altså, om der stadig er en bundlinje, de øvrige deltagere kan forholde sig til. Eller om USA, som den finske fredsforsker, tidligere minister og forfatter til bogen Nuclear Multilateralism and Iran, Tarja Cronberg, forudser, har så væsentlig indflydelse på de tre europæiske kontrahenter, at et sammenbrud er forestående.

I et interview med Information blev hun stillet overfor spørgsmålet: Hvordan vurderer du på en skala fra et til ti muligheden for, at Europa også dropper aftalen, hvis USA udtræder? Svaret var efter en meget kort pause:

»Otte – på sigt.«

Tarja Cronberg har netop været i Iran og mødt Rouhanis embedsmænd, iranske oppositionspolitikere og E3-ambassadører, og hendes spørgsmål er: Kan Europa levere? »Europæerne har været den bærende kraft i hele forløbet frem til de tosidede forhandlinger i Oman«, siger hun og fortsætter:

»Europa har jo været garant for processens kontinuitet, indtil der viste sig politisk vilje både i Washington og i Teheran til at nå en aftale. Da det skete, indtrådte den overordnede 5+1-paraply (USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina plus Tyskland, der forhandlede atomaftalen med Iran red.) som et diplomatisk skjold, så Obama kunne fortælle kongressen, at han ikke forhandlede direkte med fjenden. Tilsvarende kunne Rohani med 5+1-paraplyen berolige sit bagland med, at han ikke forhandlede med den store Satan, men med det internationale samfund.«

De sidste uger har europæerne holdt vejret over, hvad Trumps udmelding får af konsekvenser – præsident Macron, kansler Angela Merkel og den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, har alle taget turen over Atlanten for at tale Trump til rette, men ingen kan vide, om han har hørt efter.

Hvor Donald Trump kommunikerer med verden via Twitter, meddeler Irans udenrigsminister, Javad Zarif, sig på YouTube. I en fem minutters video, postet 3. maj, lod Zarif på engelsk forstå, at hans regering er klar til »visse konkrete skridt for at imødekomme især USA’s bekymringer« om Irans atomprogram. Til gengæld må USA »forpligtes til at fjerne sanktionerne og ophøre med at obstruere handel med Iran«.

Udvide atomaftalen

Præcis hvilke indrømmelser, Iran er klar til, fremgik ikke af Zarifs video, og det er desuden næppe relevant, da ingen forventer, at Donald Trump indleder direkte samtaler med Rouhani.

Heller ikke Tarja Cronberg, men hun fortæller fra sine møder i Teheran, at Rouhani-regeringen ikke er afvisende overfor det forslag, den franske præsident Emmanuel Macron har luftet, om at udvide atomaftalen med nogle tilføjelser – som ikke direkte antaster aftalens indhold, men som er en slags ramme for videre dialog.

»De europæiske ledere vil gå meget langt for at fastholde USA i aftalen – eksempelvis ser det ud, som om de franske og britiske kampflys deltagelse i USA-koalitionens bombninger efter det kemiske angreb i Douma, mere var en good will-gestus end en militær nødvendighed. På den ene side er iranerne bevidst om, at Europa er den kritiske aktør, hvis aftalen skal holde. På den anden side er der skepsis over, om Europa er for svag til at modstå et amerikansk pres.«

I en artikel for det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI, hvor Tarja Cronberg er tilknyttet som forsker, gør hun opmærksom på Donald Trumps bevidste ordvalg, da han i januar modstræbende skrev under på den kvartalsmæssige bekræftelse af afvikling af sanktionerne – men for sidste gang:

»Trods stærk tilskyndelse har jeg endnu ikke trukket USA ud af atomaftalen med Iran. Jeg har i stedet udlagt to mulige veje fremadrettet: Enten at fikse aftalens katastrofale mangler, eller at USA trækker sig ud.«

Det oversætter Tarja Cronberg som et ultimatum, der tager europæerne som gidsler i en genforhandling på USA’s præmisser, og hun konkluderer:

»Hvis der ikke kan fikses en ny aftale, vil europæerne få skylden for USA’s udtræden.«

Surt for europæerne

Iran har afvist en genforhandling af aftalen, hvis det omfatter de amerikanske krav om direkte adgang til iranske militæranlæg og inspektion af Irans ballistiske missilprogram, altså rent militære anliggender, der ikke har direkte relation til landets atomprogram.

Omvendt vurderes det, at Trump-administrationen ikke vil lade sig nøje med mindre, eftersom standpunktet omkring atomaftalen ikke handler om dens indhold, men – som den tidligere Obama- og Bill Clinton-rådgiver, Robert Malley, har bemærket – »alene handler om, at Obama lavede aftalen«.

Tarja Cronberg påpeger, at USA, hvis de forlader aftalen, kan gøre livet surt for europæerne, hvis de insisterer på, at aftalen løber videre uden USA. Ikke alene skal europæerne tage højde for, at den europæiske samhandel med USA er på 19 billioner dollar årligt, hvor handel med Iran beløber sig til 400 milliarder dollar, de skal også tage bestik af nye snubletråde:

»De frygter, at USA kan iværksætte handelshindringer mod Iran ud over dem, der allerede er i kraft – og som jo bevirker til, at Iran stadig er sat udenfor de internationale bankers betalingssystem, hvilket gør det vanskeligere for europæiske virksomheder at investere i Iran.

Det har været den væsentlige medårsag til, at Iran ikke har oplevet det økonomiske opsving, Rouhani lovede sine vælgere med vedtagelsen af aftalen i 2015. Og hvis aftalen kollapser endegyldigt, må Rouhani-regeringen imødese intern uro og medvind til de hardlinere, der hele tiden har været imod at forhandle med Vesten. De kan nu sige: »Hvad sagde vi?«

Det store spørgsmål er: Hvad siger de i Paris, Berlin og London? – især er spørgsmålet relevant i London, der er på vej ud af EU og derfor har mere brug for Trump og USA, end USA og Trump har for London.

Den nordkoreanske regering har udsendt dette foto, hvor Kim Jong-Un angiveligt inspicerer et interkontinentalt ballistisk missil, der klargøres til testaffyring.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Karen Grue
David Zennaro, Espen Bøgh, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Anders Graae og Karen Grue anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alt tyder på at europæiske ledere vil lægge sig fladt ned for et pres fra USA og gøre aftalen utålelig for Iran. De har lagt sigt flad ned i alle andre sammenhænge.

Vinderne ved Trumps træk er, foruden hard-linere hjemme i USA, den israelske regering, den saudiske regering og hard-linere i Iran.

Så vi er nok på vej mod krig i landet i midten - I midten af de to andre krige vesten har gang i i Mellemøsten...

Christel Gruner-Olesen, Espen Bøgh, Anders Graae, Bettina Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Det vil fjerne enhver troværdighed udefra hvis Europa med Frankrig Tyskland og England, også trækker sig ud af aftalen, og Trumps handling giver også indtryk af at FNs sikkerhedsråd ingen rolle spiller som forhandlingssted med fredelige løsninger, som man kan stole på fra medunderskrivernes side.

Nordkorea med Kina bør overveje, ligesom de øvrige vestlige lande, om en aftale med Amerika overhovedet vil blive overholdt af Amerika og dets vestlige partnere.

Nu kommer vel også de sædvanlige ord fra amerikanske side til partnerne i vesten; "Enten er I med os eller også er I imod os"?

Trump har ensidigt valgt sanktionsvejen, i stedet for forhandlingsvejen, - altså pistolen for panden politikken, som nøglen til ændring af aftalen, hvilket må ses som politisk krigshandling af modparten, og opfattes som et "alt eller intet" spil fra krigshøgene i Amerika.

Karsten Lundsby, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Holger Madsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar