Læsetid: 5 min.

Syv årtiers kamp: En landsbys historie sætter ’Nakba’ i relief

I dag markeres 70-året for det, palæstinenserne husker som ’Nakba’ (katastrofen): Over 700.000 af dem mistede deres hjem i månederne, efter at Israel havde proklameret sig selv som stat
Landsbyen Al Walaja.

Landsbyen Al Walaja.

Ammar Awad

15. maj 2018

JERUSALEM – Midt i forrige århundrede opfattede indbyggerne i landsbyen Al Walaja, ikke så langt fra Jerusalem, sig selv som velsignet med en lykkelig skæbne.

Frodige bjergskråninger med jordlodder i terrasseform afkastede en overdådig høst af grøntsager og frugt, og nede i dalen løb jernbanelinjen, anlagt af osmannerne, der forbandt Jerusalem med middelhavsbyen Jaffa. Det betød, at Al Walajas bønder altid havde rige muligheder for at afsætte deres linser, peberfrugter og agurker. Mohammed Salim, der hævder at nærme sig de 80 – »jeg blev født en gang i 1940’erne« – husker de store plantager og marker, Al Walajas familier ejede. »Dengang var der ikke andet her.«

I dag bor Salim i, hvad der med tiden blev til en stedse mere indskrænket enklave: Al Walajas landbrugsopland er stort set væk og landsbyen har mistet de fleste af de oprindelige familier. I hans levetid har to krige ført til massefordrivelser og omfattende jordtab. Mere jord er siden konfiskeret til jødiske bosættelser. Og i løbet af de sidste to årtier har en høj betonmur med pigtråd yderligere skåret lunser af det lille lokalsamfund som en del af Israels fortsatte territorialekspansion.

Hvert år på den 15. maj markerer palæstinenserne årsdagen for Nakba – katastrofen – hvor hundredtusinder af dem blev fordrevet med magt, hvis de da ikke flygtede af sig selv for at undgå at udsætte sig for de kamphandlinger, som fulgte i 1948, da staten Israel blev proklameret i det daværende britiske mandatområde. For borgerne i Al Walaja blev Nakba begyndelsen på en syv årtier lang overlevelseskamp.

Krigen kom forbi

Salim og hans kusine, Umm-Mohammed, husker, at det var i skumringstiden en aften i oktober, at krigen kom til deres landsby. Jødiske styrker og arabiske militser havde i måneder skudt på hinanden, mens briterne trak sig ud, og nabostater rykkede ind for at deltage på arabisk side. Borgerne havde allerede hørt rygterne om en massakre på hundredvis af arabiske landsbyboere, begået 9. april af paramilitære zionister i Deir Yassin. Opsat på ikke at lide en lignende skæbne flygtede de, da lyden af skudvekslinger rykkede helt tæt på. 

»Som barn syntes jeg, at mortergranaterne lignede vandmeloner, der faldt ned fra himmelen«, siger Umm-Muhammed. Hendes far, husker hun, holdt hende i sine ene arm og hendes bror i den anden, da de flygtede over togsporet og op på bjerget på den modsatte side.

»Vi byggede træhytter deroppe,« siger Umm-Mohammed, der fra sin balkon har udsigt til landsbyens smuldrende huse. »Vi troede, vi kunne vende tilbage, når kampene var holdt op.«

1949

Ifølge UNRWA – det FN-organ, der er ansvarlig for palæstinensiske flygtninge – gik omkring 70 procent af Al Walajas land tabt efter, at Israel og de arabiske stater blev enige om en demarkationslinje i 1949. Af de oprindelige 1.600 mennesker fra Al Walaja flygtede de fleste til nabostater. Omkring 100, deriblandt Umm-Mohammed, bosatte sig igen i landsbyen.

1967

Efter Seksdageskrigen i 1967, da den unge israelske stat erobrede Vestbredden fra Jordan, kom Al Walaja under besættelse. Salim husker et flyveblad, der blev omdelt i landsbyen, angiveligt underskrevet af en israelsk kommandant: »Giv agt og yd ikke modstand«.

Israel annekterede senere Østjerusalem og udvidede samtidig byens grænse, således at den resterende landsby blev delt i to. Israelske love, herunder strenge byggebegrænsninger, blev indført, selv om kun få mennesker fik lov til at blive boende i Al Walaja.

1970

På den resterende landsbys højeste punkt lå en oprindeligt osmannisk kaserne, der derpå blev overtaget af briterne, så jordanerne og til sidst det israelske militær. Op igennem 1970’erne blev området omdannet til en jødisk bosættelse med navnet Har Gilo, der anses for ulovlig i henhold til folkeretten, og som sammen med en anden bosættelse blokerer Al Walaja fra to sider. Israelske flag blafrer fra balkonerne.

Salim siger, at de to folkegrupper sjældent taler sammen. »Hidtil har de nu opført sig meget pænt,« siger han og kigger op på den befæstede mur, der omgiver bosættelsen.

00’erne

I begyndelsen af 00’erne begyndte Israel at anlægge en barriere som reaktion på den vold, der var eksploderet i hele landet, især i form af selvmordsbombeaktioner. Al Walaja blev igen klemt og var nu yderligere isoleret bag betonmuren. Barrierens oprindelige linjeføring ville have skåret den tilbageværende landsby over i to, men efter henstilling fra Israels højesteret blev den ændret. Muren omgiver nu Al Walaja på tre sider og isolerer omkring 30 procent af landsbyens resterende jord.

»Det er blevet lagt en belejringsring omkring landsbyen,« siger Khader Al Araj, 47, formand for byrådet. Han roder i et metalarkivskab, der fuld af landkort med påførte streger og kommentarer. »Hele vores jord er blevet os frataget«.

2018

Med et indbyggertal på 2.600 eksisterer Al Walaja stadig, men landsbyens fremtid tegner mildest talt usikker. Det israelske politi har i det sidste årti placeret en kontrolposten i dalen, som de fleste beboere ikke får lov at passere forbi. Isolerede marker kan ikke længere dyrkes, mens Jerusalems bystyre har nedrevet snesevis af boliger med bulldozere. Mange flere afventer kun nye nedrivningsordrer. Al Walaja, der engang var berømt for sine kilder, mister nu disse. Et pigtrådshegn omgiver den største af dem for bjergets fod. Her kan bøndernes geder nu ikke længere drikke vand.

Seneste trussel kunne lyde uskyldig: en israelsk nationalpark i dalen. Men EU siger, at den egentlige hensigt med nationalparker i de besatte områder er at forhindre palæstinensere i at bygge nyt. Parkmyndigheden siger, de vil understøtte landbrug i parken, men ikke tillade »ulovligt nybyggeri«. I de sidste års løb er barrieren blevet føjet til: et fire meter højt hegn dækket af pigtråd. En politi-kontrolpost vil blive oprettet længere inde på Al Walajas resterende territorium og afskære indbyggere fra nogle af de sidste rester af deres jord. Sagsanlæg forsøges for at stoppe de israelske planer, men disse afvises som regel af retten.

Alligevel ligner Al Walaja en af det hellige lands mest charmerende landsbyer. Abrikostræer og blomster flankerer dens snoede veje, plantet ud af stolthed, siger beboerne, over den lille rest jord, de endnu har i behold. Som et symbol på ødelæggelsen af ​​et palæstinensisk lokalsamfund har Al Walaja tiltrukket finansiel støtte fra udenlandske stater, der sympatiserer med de lokale palæstinenseres sag. Byens gader er dækket af plaketter og inskriptioner, som takker disse stater for at betale for nye gangbroer og veje.

Al Araj ser udmattet ud, men insisterer på, at for beboerne er det en del af kampen at hæge om selvrespekten: »Vi gør os store anstrengelser for at holde landsbyen smuk.«

Siden den israelske bosættelse Beit El blev oprettet i 1977 har der været utallige optøjer omkring den. Her ses sammenstød mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker i maj 2017.
Læs også

 

Serie

70 års Israel

Fra 18.april til 14. maj fejrer israelerne 70-året for staten Israels grundlæggelse, mens palæstinenserne ser tilbage på al-Nakbah, katastrofen. Samtidig flytter USA officielt sin ambassade til Jerusalem og markerer dermed en ny fase i verdens længste ulykkelige ægteskab. Information beretter om nutid, fremtid og midlertidighed set fra begge sider af grænsemuren

Seneste artikler

  • Jerusalem græder

    19. maj 2018
    Mens den jødiske del af byen fejrer flytningen af den amerikanske ambassade, befinder den palæstinensiske side sig i en tilstand af fortvivlelse og vrede
  • Jerusalem jubler

    19. maj 2018
    En stemning af sejr og selvsikkerhed har bredt sig i Jerusalem. Denne uges åbning af den amerikanske ambassade er den foreløbige kulmination på en nyere jødisk oprejsning
  • USA mister moralsk legitimitet gennem sin støtte til nedskydning af palæstinensere

    17. maj 2018
    Trumps talspersoner efterplaprer Netanyahus udlægning af de blodige sammenstød på grænsen til Gaza. Israel har en legitim ret til selvforsvar mod »terrorister«, lyder det fra Washington. Aldrig før har USA taget så entydigt parti for Israel mod palæstinenserne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu