Læsetid: 8 min.

Syv årtiers socialisme har ikke frigjort Nordkoreas kvinder

I Nordkorea er kvinder udnævnt til »den kraftfulde styrke, der trækker revolutionens hjul«, og engang var landet faktisk førende på ligestillingsområdet. Kvinderne spiller en central rolle i landets fortælling om opgøret med det feudale samfund og det gamle patriarkat. Men i dag står den ophøjede rolle i kontrast til rapporter om omfattende diskrimination i et fortsat mandsdomineret land
Pyongyangs indendørs vandland, Munsu Water Park, symboliserer Nordkoreas officielle fortælling om sig selv som et moderne land med fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder på jobmarkedet, i uddannelsessystemet og i familien.

Pyongyangs indendørs vandland, Munsu Water Park, symboliserer Nordkoreas officielle fortælling om sig selv som et moderne land med fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder på jobmarkedet, i uddannelsessystemet og i familien.

4. maj 2018

Halvnøgne kroppe bevæger sig ud og ind mellem hinanden i Pyongyangs overdækkede vandland Munsu Water Park. Unge mennesker i badetøj svømmer, hopper i trampolin, klatrer og spiller bold. Her er alle lige. Lige afklædte.

Vandlandet i centrum af Pyongyang er symbolet på en fortælling, som det moderne Nordkorea gerne vil fortælle om sig selv: Et samfund, der i løbet af syv årtier har skabt lige adgang for mænd og kvinder: til uddannelsessystemet, til jobmarkedet, til kærlighed, hvor ingen må tvinges ind i arrangeret ægteskab.

En kvindelig guide med øjenskygge, der matcher hendes turkisblå uniformskjole, viser os rundt i vandlandet, der blev bygget i 2013 »under instruktion fra den Store Leder Kim Jong-un«:

»Soldaterne byggede den på ni måneder. Det er den Store Leder Kim Jong-uns gave til folket.«

På én gang giver besøget følelsen af et unikt glimt af livet for Pyongyangs middelklasse og af at være en iscenesat fremvisning.

I en stor glasramme uden for restauranten på vores hotel, Pyongyang Hotel, hænger billeder fra netop dette vandland sammen med billeder af statsejede fabrikker, skoler og nye maskiner samlet i en collage over institutioner og seværdigheder, som Nordkorea ønsker at vise frem til turister eller journalister som os.

I vandlandet ønsker vores værter at vise os et moderne land, der trods sanktioner har skabt et samfund, hvor »almindelige mennesker nyder livet«, fortæller vores mandlige guide Kim Kyong Chol og tilføjer:

»Her er alle er lige«.

Kun et år efter afslutningen på Anden Verdenskrig, mens Nordkorea var under sovjetisk formynderskab, gennemførte Kim Il-sungs socialistiske arbejderparti en række grundlæggende reformer, hvor kvindefrigørelse var et centralt tema.

Først i 1946 med en ny arbejdslov og en lov om ligestilling mellem kønnene, og året efter fulgte loven om udryddelse af feudale praksisser.

Præsident Kim Il-Sung lovede offentligt at beskytte kvinder og forbedre lighed mellem kønnene og kaldte kvinden for »den kraftfulde styrke, der trækker revolutionens ene hjul«.

Nordkoreas kvinder fik med ét alle de rettigheder, som kvindebevægelser verden over har kæmpet for: lige løn, lige stemmeret, ret til at eje, ret til at arve, ret til gratis uddannelse, ret til skilsmisse, ret til børnebidrag efter skilsmisse og ret til tre måneders barsel.

Det var et grundlæggende opgør med den feudale samfundsundertrykkelse:

»Nordkorea var for en kort periode førende på ligestillingsområdet,« siger Ruth Barraclough, der forsker i kvindernes rolle i det koreanske samfund ved Canberra Universitet i Australien og er medforfatter til bogen Red Love Across the Pacific. Political and Sexual Revolutions of the Twentieth Century.

Kim Il-sungs Arbejderparti blev inspireret af feministiske strømninger blandt Koreas venstreorienterede i 1920’erne og 1930’erne, fortæller Ruth Barraclough:

»Men selv om den nordkoreanske lovgivning var progressiv, så ændrede den ikke fundamentalt på det forhold, at nordkoreanske kvinder både er underlagt den nordkoreanske stat og den patriarkalske familiestruktur.«

Nordkoreas landsfader Kim Il-sung kaldte kvinden for »den kraftfulde styrke, der trækker revolutionens ene hjul.« I dag er Nordkoreas kvinderne kommet på arbejdsmarkedet, men der er ikke ændret på de grundlæggende konfucianske idealer, der placerer manden som familiens overhoved

Nordkoreas tidlige kamp for ligestilling står i skarp kontrast til konklusionen fra FN’s komité om Afskaffelse af Diskrimination mod kvinder, der blev fremlagt i november sidste år.

Her lød konklusionen: Nordkoreas kvinder er dårligt stillede i forhold til uddannelse og jobmuligheder og har ringe beskyttelse i forbindelse med vold i hjemmet og seksuelle krænkelser.

Blandt andet, at straffen for voldtægt i Nordkorea ikke står mål med forbrydelse, og at forbryderen alt for ofte går ustraffet. Lovændringer fra 2012 sænkede ligefrem straffen for nogle former for voldtægter, heriblandt voldtægter begået mod børn og seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.

»Situationen er vanskelig er især vanskelig for kvinder. Der findes ingen definition af diskrimination af kvinder i landet, og kvinder har ingen uafhængige foreninger, der kan beskytte dem,« siger Nicole Ameline, der var medlem af det panel, som sidste år var nedsat af FN’s Højkommissariatet for menneskerettigheder til at undersøge forholdene for nordkoreanske kvinder.

Fra vinduet i vores hotelværelse ser vi kærestepar gå hånd i hånd på gaden. Vi ser dem læne sig mod hinanden på en bænk, det ligner et romantisk øjeblik, og vi ser dem gå tur med deres børn i parken.

Alt det får vi lov at observere, men vi kommer ikke i nærheden af at tale med kvinder om de grundlæggende kulturelle og juridiske strukturer i det nordkoreanske samfund, der får FN’s Komité for Afskaffelse af Diskrimination til at rejse kritik af Nordkoreas diskrimination mod kvinder.

Den revolutionære kvinde

Midt i Pyongyangs tidlige morgentrafik står byens kvindelige tamburkorps og byder en ny dag velkommen med melodier som »Lad os leve ikke for nuet men for fremtiden« og »Kammerater med sejrsvilje«.

De trommende kvinder kommer fra de lokale kvindeforbund, Koreas Socialistiske Kvindeforbund, fortæller vores mandlige guide Kim Kyong Chol:

»De opfordrer folk til at have en succesfuld dag på arbejdet,« siger han og tilføjer:

»Det er en sund social aktivitet for kvinderne, så de ikke bare skal sidde derhjemme.«

Medlemskab af Nordkoreas kvindeforbund er forbeholdt kvinder, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, enten fordi de er pensionerede, eller fordi de er hjemmegående husmødre.

Dermed er kvindeforbundets opgave på én og samme tid at sikre, at kvinders rettigheder bliver beskyttet, og at staten har et direkte talerør til alle i samfundet.

På den måde er kvindeforbundet på den ene side et symbol på Nordkoreas arv fra den leninistiske samfundsstruktur, hvor alle borgere er organiseret i arbejdsenheder og fagforbund og på den anden side repræsentant for en grundlæggende traditionel kvinderolle som husmor og hustru.

Netop den modsætning mellem Nordkoreas ideologiske ophav i marxismen og den traditionelle konfucianisme gennemsyrer alle dele af det nordkoreanske samfund, fortæller Geir Helgesen, direktør og seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier, der har beskæftiget sig med landet i mere end fire årtier:

»Officielt siger Nordkorea, at det er et socialistisk land, der har skabt ligestilling mellem kønnene, men det er også et meget traditionelt land, der bygger på konfucianske idealer, hvor manden er familiens overhoved.«

Midt i denne splittelse står kvinden, der på en og samme tid skal leve op til sin rolle som en god kone, der tjener sin mand, en god moder, der passer sine børn, og en revolutionær, der tjener partiet.

»Den patriarkalske familieform er en vigtig garant for stabilitet og har fået lov til at overleve de socialistiske strømninger i landet,« siger Geir Helgesen.

I bjergene lidt uden for Pyongyangs centrum står en rekonstruktion af Kim Il-sungs farfars lerhytte i bjerglandsbyen Mangyongdae som symbol på landets konfucianske ophav.

Det ydmyge hjem er et af de mest centrale monumenter i den politiske tilbedelse af Nordkoreas ledere. Det er en evig påmindelse om Kim Il-sungs respekt over for sine forfædre, fortæller den lokale guide, der viser os rundt i det, der officielt skulle være landsfaderens fødested.

Resten af den oprindelige landsby er for længst ryddet væk og indbyggerne flyttet til en placering, hvor de ikke generer de turister, der hver dag bliver ført forbi.

På væggen i lerhyttens ene rum hænger et billede af Kim Il-sungs forældre.

Især hans mor, Kang Ban-sok, har siden spillet en vigtig rolle i den nordkoreanske historiefortælling, hvor hun bliver fremhævet for sin indsats for kvindefrigørelse og kampen mod den japanske kolonimagt, der fra 1910 til 1945 styrede den koreanske halvø med hård hånd:

»Kim Il-sungs mor kæmpede for landets frihed og for kvindernes frigørelse,« fortæller vores guide, mens hun viser os en deform lerkrukke, der angiveligt skal illustrere familiens fattigdom. Men da jeg spørger guiden, hvad kvindefrigørelse betyder i Nordkorea, kigger hun spørgende på vores guide fra Komitéen for Kulturelle relationer med udlandet, Kim Kyong Chol, som svarer hende på koreansk.

Den kvindelige guide tøver længe og siger så:

»Det er den antijapanske kvindefrigørelse. Kvinder støtter deres mænd og deres revolutionære sønner,« før vi hastigt bevæger os videre i støvregnen.

Indsatsen for at fremhæve koreanske mødres politiske rolle, er blevet videreført frem til i dag. Da Kim Jong-un tiltrådte i 2011, blev hans moder, Ko Young-hee, der er født i Japan, fremhævet for sin rolle som Kim Jong-ils »mest elskede revolutionære kammerat« og moder til Nordkoreas politik om at sætte »militæret først«.

Modernitet

På vores rundvisning i vandlandet tripper vores guide afsted i sine hvide plateausandaler. Hun viser os ind i kvindernes skønhedssalon.

I anledningen den nationale helligdag er der pyntet op med balloner. Alt udstyret i salonen er »sendt hertil af den Store Leder Kim Jong-un,« fortæller hun.

På væggen hænger en plakat med billeder af kvinder med forskellige frisurer:

»Det er bare til inspiration,« fortæller vores guide og viser den frisure, hun selv valgte at få lavet. Langt hår bagtil og en let permanent:

»Permanentet hår. Det er trenden lige nu, men man kan også vælge at beholde sit naturlige hår,« siger hun og tilføjer: »Der er flere valgmuligheder i dag.«

Under Kim Jong-un er der blevet åbnet for større mangfoldighed i den nordkoreanske modeindustri. Det kommer til udtryk i flere valgmuligheder i Pyongyangs butikker og på frisørsalonen.

Mens Kim Jong-un udadtil har spillet med musklerne og intensiveret antallet og styrken af sine våbentest, der kulminerede med landets sjette atomtest i september sidste år, har han siden sin tiltrædelse i 2011 legitimeret sin magt indadtil med et løfte om at forbedre levestandarden og skabe en »højt civiliseret nation«.

Den politiske strategi er sammenfattet i den såkaldte ’byungjin-linje’, der handler om på en og samme tid at udvikle atomvåben, der kan sikre Nordkorea mod angreb udefra og styrke landets økonomi, der kan sikre styret mod at falde sammen indefra.

I et forsøg på at bryde ud af det officielle program, som Nordkoreas Komité for Kulturelle Relationer med Udlandet har lagt for os, har vi bedt om lov til at komme til frisøren for at blive klippet.

Det får vi. Men vi får ikke lov til at tale med de andre kvinder i salonen – eller tage billeder for den sags skyld. Det ender med en pagefrisure, der understreger det, vi godt vidste i forvejen: At vi er her på vores værters nåde og kun får lov til at tale med dem, som de ønsker, vi skal tale med.

Ved en bar i sportshallens ene hjørne sidder en gruppe unge mænd og kvinder med fulde ølkrus. Der bliver snakket højt og grinet. Men da jeg spørger, om vi kan gå hen og tale med dem, afviser tolken mig med en forhastet forklaring:

»De sidder og drikker.« Derefter siger hun noget på koreansk til den kvinde, der har vist os rundt i vandlandet. Hun går hen mod baren. Et øjeblik efter er selskabet brudt op.

I stedet bliver en ung kvinde i laksefarvet badedragt med blå og hvidstribede flæser og matchende badehætte vist hen til mig for at blive interviewet. Hun er 26 år og er her sammen med seks veninder fra studiet:

»Det er et rigtig dejligt sted for hele folket,« siger hun.

Bag ved hende støder en ung kvinde i badedragt med flæser hen over numsen ind i en mand i badeshorts. Hun vender sig om og fniser til sin veninde, før hun kaster volleybolden tilbage.

Den unge repræsentant for Pyongyangs studerende fortæller, at hun studerer økonomi på det prestigefyldte Kim Il-Sung universitet. Der er to år til, at hun er færdig med studiet, men da jeg spørger, hvad hun skal lave bagefter, tøver hun lidt, som om det er et mærkeligt spørgsmål, så svarer hun:

»Vores parti vil fortælle os, hvilken arbejdsenhed, der er bedst for os.«

Serie

Fred i Korea

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har bygget sin legitimitet på tre ben: et stærkt atomprogram, en forbedret økonomi og total kontrol med alle informationer, der slipper ind og ud af landet. Information fik lov til at besøge det lukkede land for at undersøge, hvilke historier nordkoreanerne fortæller hinanden om konflikten mellem dem og verden – og hvor dybtfølt viljen er til fred med USA og det tabte broderfolk i Sydkorea. Reportagerejsen blev delvist støttet af Danida.

Seneste artikler

  • Fred på den koreanske halvø er forpurret af alt det, vi ikke ved om verdens mest lukkede land

    26. maj 2018
    Midt i diskussionerne om atomnedrustning på den koreanske halvø rejste vi i april til Nordkorea for at forstå, hvordan landet ser sig selv og sin rolle i verden. Efter en uge i Pyongyang har vi fået et unikt indblik i verdens mest lukkede land, men vi kom også i tvivl om, hvorvidt vi bare var statister i et kæmpe teater
  • Set fra Nordkorea er USA ikke til at stole på

    26. maj 2018
    Efter flere måneders forberedelse valgte præsident Donald Trump i slutningen af maj at aflyse det historiske statsledermøde med Nordkoreas Kim Jong-un. Det er ikke første gang de to lande har udtrykt mistillid over for hinanden og spildt chancer for forsoning. Information er rejst til Nordkorea for at forstå, hvordan USA ser ud fra Pyongyang
  • Syv dage i Nordkorea

    12. maj 2018
    Informations fotograf Sigrid Nygaard er netop hjemvendt fra Nordkorea. Se hendes billeder fra det lukkede land her
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • David Zennaro
Christian Skoubye og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

Kom så ikke og påstå, at der ikke er frihed i Nordkorea:
Man kan endda selv bestemme sin egen frisure.........

Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Forholdene i Nordkorea er på en lang række områder stærkt kritisable - og det er vigtigt at alle demokratiske lande bidrager mest muligt for at ændre på disse. Problemet er imidlertid at der ikke, hvis nogen overhovedet, findes ret mange reelt demokratiske lande på denne klode, så det er meget småt med parter, som uegennyttigt forsøger at hjælpe til.

Karsten Aaen, Holger Madsen, Henrik L Nielsen og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Frihed, frihed, frihed - Nordkorea! Sådan, der var ikke så svært.

Og lad os håbe, at der endeligt bliver fred i Nord-/SydKorea efter så mange bitre år.