Læsetid: 3 min.

»Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund
»At alle revolutionære lader sig bedrage, bør ikke være et argument mod revolutioner som sådan. Ellers knægtes menneskets entusiasme, følelsen af, at man kan forbedre noget. Men i dag lever vi i et massesamfund, hvor der ikke tænkes i revolutionære baner – det gør der kun i klassesamfund. Men det betyder ikke, at der ikke kan skabes forbedringer af vores samfund. F.eks. at kløften mellem rig og fattig ikke kan overvindes.« - Agnes Heller. 

»At alle revolutionære lader sig bedrage, bør ikke være et argument mod revolutioner som sådan. Ellers knægtes menneskets entusiasme, følelsen af, at man kan forbedre noget. Men i dag lever vi i et massesamfund, hvor der ikke tænkes i revolutionære baner – det gør der kun i klassesamfund. Men det betyder ikke, at der ikke kan skabes forbedringer af vores samfund. F.eks. at kløften mellem rig og fattig ikke kan overvindes.« - Agnes Heller. 

Khan Tariq Mikkel

29. maj 2018

Hun nærmer sig de 90, og hun kan kun lige akkurat kigge op over kanten på det høje konferencebord, hvor vores kaffekopper står. Mens hun smalltalker om utopi og fantasi, stråler øjnene af livsenergi på den ungarske filosof Ágnes Heller, da hun er et smut i Berlin for at deltage i en konference om Østeuropa i 1968.

Allerede i 1968 havde hun en utrolig biografi bag sig. Under krigen overlevede hun med nød og næppe Holocaust i ghettoen i Budapest. I 1955 opnåede hun doktorgraden i filosofi som rettroende medlem af kommunistpartiet.

»Ja, jeg var overbevist dengang,« fortæller hun foran en kreds af konferencens deltagere.

»I Ungarn var vi mange, der troede på en tredje og fri vej mellem kapitalisme og kommunisme.«

Overbevisningen og håbet forsvandt med Sovjets brutale nedslagtning af det ungarske oprør i oktober 1956. Agnes Heller protesterede højlydt, og blev derfor fyret som filosofiprofessor og udelukket fra partiet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Hvitved
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Aske Hvitved, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Det er sært, at overbeviste socialister aldrig når frem til erkendelsen om socialismens iboende totalitære natur.
De klynger sig til en vildfarelse, med afsæt i nogle humanistiske idealer, som notorisk bliver knægtet i den realiserede version af deres forestillinger.
Måske skyldes det, at socialisme - stadig - forekommer at være det eneste oppositionelle standpunkt til røverkapitalismens udskejelser.
Men det bør efterhånden være evident, at den rendyrkede socialisme er langt forbi sidste salgsdato.
Derfor er det vigtigt at insistere på, at der findes en tredie vej.

Hans Aagaard, Anne Lintrup og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Staline var også totalitær over for sin familie: Tyske nazister har fanget Stalin bror og da de forslåede Staline at bytte sin bror med en tyske fange, Stalin afviste, og broren gik ad helvede, ville jeg tro. Det siges også han har skudt sin egne mor, det er nemt at vide hvorfor. Staline har ,anvendt den "proletarisk moral", gammeldags moral. og anvendt den bogstavelig, næsten karikaturalsk. Det siges også Castro har anvendt den samme "proletarisk moral" og dømt medlemmer af sin familie som medlemmer af samfundet. Stalin og Castro skulle have ladet domstol dømme dem. Derfra kommer,mener jeg, den socialistike totalitarism. Der manglede fri og socialistike institutioner i systemet.