Læsetid: 6 min.

Trumps kassering af atomaftalen med Iran er upopulær i USA

Over en bred kam kritiserede amerikanske politikere fra begge partier, tidligere diplomater og udenrigseksperter Trumps beslutning, som isolerer USA fremfor Iran og støder de europæiske allierede fra sig. Normalt besindige eksperter forudsiger bombeangreb på Iran, hvis landet genoptager berigelse af uran
Over en bred kam kritiserede amerikanske politikere fra begge partier, tidligere diplomater og udenrigseksperter Trumps beslutning, som isolerer USA fremfor Iran og støder de europæiske allierede fra sig. Normalt besindige eksperter forudsiger bombeangreb på Iran, hvis landet genoptager berigelse af uran

Evan Vucci

9. maj 2018

BOSTON – Amerikanske politikere og eksperter tog tirsdag næsten enstemmigt afstand fra præsident Donald Trumps annullering af USA’s medvirken i atomaftalen, der blev indgået med Iran i 2015 sammen med fem andre stormagter.

Trumps beslutning var ikke uventet. Præsident Emmanuel Macron havde averteret det under sit besøg i Washington D.C. for en uge siden. Siden januar havde der fundet intense drøftelser sted mellem USA og dets europæiske partnere om at forbedre den eksisterende atomaftale.

De tre EU-lande – Frankrig, Storbritannien og Tyskland – var gået med til at genindføre sanktioner, hvis Iran efter aftalens udløb i 2030 ville bygge kapacitet til at fremstille af en atombombe indenfor 12 måneder. Dette tidsrum var ifølge det Internationale Atomenergiagentur kun tre måneder, da aftalen blev underskrevet i 2015.

Men denne indrømmelse fra EU – der formentlig havde rådført sig med Teheran – var langt fra nok til at tilfredsstille Trump og hans rådgivere.

USA’s krav til en revideret aftale omfatter en tilintetgørelse af Irans atomanlæg og ballistiske missilprogram (præcist som for Nordkorea), indstilling af Irans militære bistand til Hizbollah i Libanon, Hamas i Palæstina, det syriske styre og Houthierne i Yemen samt en inddæmning af dets militære aktiviteter udenfor Irans grænser.

Selv førende republikanske politikere havde svært ved at se logikken i Trumps kompromisløse linje.

Senatorer som Jeff Flake (Arizona) og Lamar Alexander (Tennessee) udtrykte f.eks. forundring over, at præsidenten kasserer en fungerende atomaftale uden at fremlægge et bæredygtigt alternativ.

Den mest hvasse kritik kom fra den republikanske formand for det udenrigspolitiske udvalg i Repræsentanternes Hus.

»Det giver ikke mening at smide aftalen ud, hvis formålet er at få Irans mange milliarder dollar, der var blevet indefrosset her i USA og som blev udbetalt efter 2015, tilbage,« sagde Ed Royce til Politico.com.

»En udtræden af aftalen ansporer heller ikke vores allierede til hjælpe os med at imødegå Irans faretruende politik. Jeg frygter, at denne besluting bliver et tilbageslag for vores bestræbelser. I Kongressen har vi intet hørt om en alternativ rute.«

USA er isoleret

Udenrigspolitiske eksperter og tidligere amerikanske diplomater, knyttet til begge politiske partier, mener endvidere, at Trumps beslutning vil isolere USA og skabe en kløft mellem USA og Europa og forværre relationerne med Kina og Rusland, der er medunderskrivere på atomaftalen.

»Trump er villig til at vædde på, at Iran vil acceptere at forhandle en ny og for USA mere fordelagtig aftale på plads,» udtaler Nicholas Burns, tidligere viceudenrigsminister under præsident Geroge W. Bush.

»Men USA’s brud på aftalen isolerer os i virkeligheden fra vores europæiske allierede. Og det styrker høgene i Irans Revolutionære Garde, der nu vil prøve at løsrive Iran fra dets forpligtelser og udvikle et atomvåben.«

Burns – der i øvrigt anser atomaftalen for at være »ufuldstændig« – frygter, at Trumps beslutning i sidste instans kan nødvendiggøre bombeangreb på Irans atomanlæg, hvis iranerne på et tidspunkt ikke længere føler sig bundet af aftalen og påny begynder berigelse af uran.

Specialist i atomvåben Matthew Bunn ved Harvard University ser også et krigsscenarie for sig.

»Præsident Trump har lige foræret høgene i Iran en gave, som de vil bruge til at udvikle sprængstof til en atombombe. Våbeninspektørernes råderum vil utvivlsomt blive indsnævret og iranere, der slår til lyd for et engagement med Vesten, vil blive miskrediteret. Det er USA – ikke Iran – der er isoleret. Vi er nu kendt som et land, der ikke er rede til at leve op til egne løfter. Det øger risikoen for en snarlig krig,» mener Bunn.

Selv indenfor Trump-regeringen er der ikke enstemmighed. For nogle få dage siden udtalte den nykårede udenrigsminister Mike Pompeo, at han foretrækker en blød fremfor en hård landing. En blød landing ville være ensbetydende med at træde ud af atomaftalen uden at genindføre sanktioner mod Iran med det samme. Trump valgte den hårde landing.

Forsvarsminister Jim Mattis har klogelig undladt offentligt at gentage sin støtte til atomaftalen i opløbet til gårsdagens beslutning for at bevare sin indflydelse over præsidenten, der ikke tåler nogen modsigelse.

Også højtstående officerer har givet deres mening til kende. Øverstbefalende for forsvarets Central Command, hærgeneral Joseph Votel, erklærede i en kongreshøring i slutningen af marts de væbnede styrkers fulde opbakning til atomaftalen med Iran.

Snesevis af pensionerede diplomater og officerer offentliggjorde desuden i marts et brev, i hvilket de opfordrede præsident Trump til at afstå fra at genindføre sanktioner mod Iran.

Men det udefrakommende pres synes ikke at have haft den mindste virkning på Trump, der opfatter atomaftalen med Iran som »den værste nogensinde indgået af USA«.

EU's dilemma

Tidligere udenrigsminister Rex Tillerson og nyligt tilbagetrådte sikkerhedsrådgiver og general H. R. McMaster havde i det første regeringsår haft held til at overtale Trump til at undlade at genindføre sanktionerne. Men deres efterfølgere, sikkerhedsrådgiver John Bolton og udenrigsminister Mike Pompeo, er kendt som bidende kritikere af Irans ayatollah-styre.

Så snart de to kom ombord, kunne hverken Macron eller Angela Merkel påvirke en stædig præsident, der insisterer på at overholde alle sine valgløfter til punkt og prikke.

Den franske og tyske leder sagde i går i en fælles udtalelse med den britiske premierminister Theresa May, at deres lande planlægger at overholde atomaftalen med Iran - et budskab, som EU’s udenrigskommissær Federica Mogherini gentog.

Det åbne spørgsmål er, hvorvidt de tre EU-lande samt Kina og Rusland kan opretholde samhandelen med Iran uden at komme på tværs af de amerikanske sanktioner. Præsident Trump gjorde det tirsdag klart, at den samme strenge sanktionsordning, som tvang Iran til at give indrømmelser i 2014-15, vil blive genoplivet indenfor de næste seks måneder.

Men allerede i dag vil USA’s finansministerium forbyde amerikanske virksomheder at godkede betalinger gennem Irans centralbank, og import af iransk olie er ikke længere tilladt. Desuden kan selskaber i lande udenfor USA blive straffet af Finansministeriet i Washington, hvis de gør forretninger i Iran og benytter dets banksystem.

Større europæiske koncerner som franske Total, Renault og Peugeot, tyske Henkel og Royal Dutch Shell løber en betydelig risiko ved at fortsætte med deres forretninger i Iran. Deres datterselskaber i USA kan blive pålagt store bøder.

Mindre selskaber uden filialer i USA løber ikke en nær så høj risiko. Alle forretninger skal i fremtiden afvikles i euro – ikke i US-dollar. Det kan blive en hovedpine for EU’s og Kinas import af iransk olie, der handles i dollar.

Både Macron og Merkel skal have anmodet Trump om at give dispensation for såkaldte sekundære sanktioner mod de franske og tyske selskaber, der kom ind på det iranske marked efter 2015. Men Trump skal have afvist deres henstilling.

Sigtet er regimeskifte

Uanset hvad europæiske regeringer og selskaber gør for at afbøde virkningerne af amerikanske sanktioner, vil Irans økonomi således blive ramt. Nogle store europæiske investorer vil formentlig føle sig tvunget til at trække sig ud af Iran. Landets eksport af olie og naturgas vil falde, hvilket betyder, at Saudiarabien genvinder markedsandele, de har tabt til Iran efter 2015.

I sin tale fra Det Hvide Hus antydede Trump, at USA stadig er interesseret i at forhandle med de tre europæiske stormagter og EU. Dog nævnte han ikke Kina og Rusland, som i sin tid stemte ja til en FN-resolution, der virker som folkeretligt grundlag for ophævelsen af sanktionerne mod Iran.

Men det er aldeles uklart, hvad Trump-regeringen forestiller sig, man skal forhandle om. Iran vil næppe skrive under på en aftale, der kæder dets atomprogram sammen med forsvars- og udenrigspolitik i Mellemøsten.

Når det kommer til stykket, er Trump og Israels leder, Benjamin Netanyahu, langt mere fokuseret på at inddæmme Irans militaristiske politik i Libanon, Syrien, Irak og Yemen end på et atomprogram, der var blevet lagt bag lås og slå i de næste 12 år.

Den amerikanske præsidents valg af retorik i sin tv-tale mindede om en leder, der følte sig stensikker på, at USA’s magt og indflydelse er så overvældende stor, at både EU-landene og Iran vil føje sig og acceptere at forvandle atomaftalen til en Versailles-traktat, hvor taberen dikteres betingelserne for at overgive sig.

Problemet er blot, at krigen endnu ikke er udkæmpet, så hvorfor skulle Iran hejse det hvide flag?

Alternativt kan Trump og Netanyahu såvel som den saudiske kongefamilie håbe, at et forstærket økonomisk pres på en i forvejen kriseramt iransk økonomi vil give udslag i nye gadedemonstrationer – måske et folkeligt oprør - og derved en destabilisering af ayatollahernes styre.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Henrik Leffers
  • Poul Anker Sørensen
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Olaf Tehrani
Kurt Nielsen, Henrik Leffers, Poul Anker Sørensen, David Zennaro, Espen Bøgh og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Det er helt sikkert ikke Trumps egenrådige beslutning - eller påfund, i det mindste.
Højst sandsynligt står 'den zionistiske lobby' bag.

/O

Christian Schönbeck, Karsten Aaen, Holger Madsen, Jørgen Tryggestad, Karsten Lundsby, Mogens Brolin, John Andersen, Anders Graae, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Jan August og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Trump læser ikke rapporter, kun sammenfatningen. Han lytter ikke til rådgiverne, men afbryder dem og taler til dem. Men der er nogle, han lytter til: de milliardærer, som financierer hans kampagner. Prisen for Trumps politik er, at ingen fremover stoler på en aftale, der er indgået med USAs præsident.

Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Holger Madsen, Espen Bøgh og John Andersen anbefalede denne kommentar

Det er og bliver USA's bedste ven, Israel, der står bag det her. Stærkt tvivlsomme Netanyahu puster sig op med løgne om Iran og er alene ude på at knuse den store modstander af Israel, som det tidligere er lykkes med de andre for få modstandere - på nær Syrien, hvor Israel hele tiden har været meget aktiv.

Det er skræmmende, at zionister og andre jøder er så fortabte i Israel, at kun meget få tager afstand.

Karsten Lundsby, Christian Schönbeck, Karsten Aaen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Trump trumpeterer og under- graver USA. Og Israel stræber efter sit armageddon og Koranen har vist något om et slags dommedagsprofeti (Magog)? Og vi her i nord har vores Ragnarok, så nu går jeg og køber mig et par rundstykker til morgenkaffen.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Thomas Petersen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Israel fra begyndelsen, så alle muslimer med skepsis, men Netanyaho vendte det om og gjorde en del af muslimer som venner( bl a. Saudier, Egyptere, Jordaner, og hvad mere, mens iran er fjensk over alle fjender. Men i realiteten han stræber på én bid af Syrien, som vil bliver en stor slagmark i nær fremtid. men så længe Europeere ikke ser hvad de drejer sig om og fortsætter at føre politisk "arabofobi" der i virkeligheden støtter Netanyaho og Israel planer for udvidelse og evig krig. Det er tonen der adskiller medjene i danmark, mens målet er det samme.

Karsten Aaen, Jette Steensen, John Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Med truende retssager i horisonten og lave popularitetsratings kunne Trump godt have brug for en rask lille krig mod Iran…

Anne Eriksen

Det er helt enkelt - det var Obama, der håndterede den aftale - og "Lille Trump" kan ikke tåle at noget, Obama gjorde lykkedes - sundhedsreform m.m.
Så rædselsfuldt enkelt er det - at Israel og andre finurligheder nævnes er options, men...
Kom dog af med denne rædsomme person så hurtigt som muligt?

Karl-Axel Skjølstrup, Svend Erik Hansen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Kjeld Jensen, Carsten Munk og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Egoets jalusi i et præsidentembede. Har USA virkelig råd til det?
Trump en en total misforståelse!

Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Nyhederne er ved at gå fra at Trump beslutning er en katastrofe, til nu at Macron, og mange andre, egentligt mente at Iranaftalen var dårlig, men pga. handel...

I aften kan vi forvente at Venstres Michael Aastrup Jensen vil gå på News og fortælle os at Trump selvfølgelig har ret. Iranerne forstår kun krig.

I morgen er det en socialdemokrats tur...

Karl-Axel Skjølstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Petersen, Christel Gruner-Olesen, Eskil Nielsen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Flemming Berger og Lars-Bo Abdullah Jensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Jensen

Mon ikke ledere i Kina sidder spændte og spørger: USAs såkaldte allierede er imod at skrotte aftalen - men tør de stå fast overfor storebror? Verden er ikke længere unipolar.

Søren Nørgaard

Fraværet af et i udenrigspolitisk og militær forstand forenet EU er vel grundlaget for Trump kan få held med projektet. Al den stund amerikanske sanktioner mod europæiske virksomheder, der fortsætter med at handle med Iran, ikke vil blive modsvaret af en samlet europæisk reaktion, vil USA's ophævelse af aftalen givetvis medføre, at de europæiske virksomheder trækker sig. Det kan kaldes bøllepolitik, men er for så vidt bare udtryk for magtudøvelse. Etablering af en balancerende modmagt er nødvendig.

Peter Beck-Lauritzen

Har Trump leveret? Næppe nogetsomhelst. Hvem er "stik-i-ren-dreng" her, Natanyahu eller Trump? Med de to kommer der sikkert krig! Hvem har interesse i krig? -nemlig, krigs-kapitalen/Carlyle Group.
Har andre det som jeg; trættende egocentriske figurer, der ødelægger deres landes omdømme og respekt! Skal vi ikke "sparke" disse ånds-pygmæer til "hjørne". EU, Kina og Rusland må kunne enes om nogle mere kvalitative løsninger, ligesom i Nordkorea (ej Trumps fortjeneste). Vi kan fint leve med USAs isolation, ligesom i 30'erne. Støt palæstinensernes tostats-løsning og 67-grænserne og handel olie i €, rubler, CHF etc.