Læsetid: 5 min.

USA og EU var tæt på enighed om en ny atomaftale med Iran, da Trump ensidigt opsagde den

Amerikanske diplomater vedkender, at der blev »gjort store fremskridt« under drøftelserne med EU-stormagter om en ny, revideret atomaftale med Iran, der ville omfatte missiler og regionale brændpunkter. Kun et enkelt punkt adskilte parterne. Men det ville Trump ikke høre tale om
Amerikanske diplomater vedkender, at der blev »gjort store fremskridt« under drøftelserne med EU-stormagter om en ny, revideret atomaftale med Iran, der ville omfatte missiler og regionale brændpunkter. Kun et enkelt punkt adskilte parterne. Men det ville Trump ikke høre tale om

Ting Shen

11. maj 2018

Da præsident Donald Trump tirsdag erklærede atomaftalen med Iran fra 2015 død, var USA og de tre europæiske stormagter Frankrig, Storbritannien og Tyskland tættere på at finde fælles fodslag om en fornyelse af atomaftalen med Iran fra 2015 end hidtil rapporteret.

Det fremgik af en briefing i USA’s udenrigsministerium sent tirsdag, hvor to viceministre i en krydsild med flere journalister havde et voldsomt besvær med at forklare logikken i at afbryde forhandlingerne med de tre EU-lande.

De amerikanske diplomater hævdede, at Trump var nødt til at holde et løfte fra januar, hvor han havde tilkendegivet, at sanktioner mod Iran ville blive genoptaget 12. maj, medmindre der på det tidspunkt lå en revideret aftale på bordet.

»Vi havde gjort virkelig mange fremskridt i spørgsmål som begrænsning af Irans missilprogram, mere adgang for våbeninspektører og regionale emner (Irans militære engagement i Syrien og dets bistand til shiamilitser i Irak og Yemen samt til Hizbollah og Hamas, red.),« sagde den ene af viceministrene, der skulle benævnes »højtstående embedsmænd i Udenrigsministeriet«.

Det springende punkt blev spørgsmålet om, hvorvidt Iran skulle forpligte sig til en berigelse af uran, som garanterer, at det tager mindst 12 måneder at fremstille en atombombe. USA skal have krævet en længere produktionstid. Det modsatte EU sig, fordi det ville være i strid med atomaftalen fra 2015.

Emnet er prekært, fordi Iran har underskrevet Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som giver medlemsstaterne ret til at udvinde atomenergi til civile formål. Iranerne kan derfor ikke på et lovligt grundlag benægtes ret til at berige uran efter den eksisterende atomaftales udløb i 2025. Uenigheden går i stedet på, hvor høj en berigelsesgrad iranske centrifuger skal have lov at oparbejde efter 2025.

Denne meningsforskel var ifølge viceministrene den sidste snublesten i de månedlange forhandlinger mellem USA og EU. Og det gav anledning til et logisk spørgsmål fra pressen.

»Jamen, hvis I havde gjort så store fremskridt, hvorfor ikke give det lidt mere tid?«

Viceministerens svar belyser den umulige situation, Trump havde placeret Udenrigsministeriet i.

»Præsidenten tydeliggjorde sin hensigt den 12. januar (da han udsatte genoptagelsen af sanktioner til 12. maj, red.). Han sagde, han ville overveje en supplerende aftale, hvis den lå færdig inden 12. maj. Men det nåede vi ikke,« lød forklaringen.

De løb i dækning

Senere i briefingen dukkede en helt anden forklaring op.

»Beslutningen blev taget ud fra en cost-benefit-analyse,« sagde en viceminister.

Han antydede, at den egentlige årsag til USA’s udtræden af atomaftalen skulle være, at EU-landenes indrømmelser ikke havde opvejet den negative virkning af sanktionernes ophævelse i 2015 – nemlig, »Irans fornyede kapacitet til at intervenere militært i regionen«.

Ifølge en af de tilstedeværende journalister, så bemærkede europæiske forhandlere den umulige  situation, de amerikanske diplomater befandt sig i.

»De måtte løbe i dækning. De var ude af stand til at forklare, hvorfor det her skete, og de kunne slet ikke forklare, hvad der nu skal ske,« skal en europæisk diplomat have sagt.

Denne udlægning benægtede viceministeren. Han indrømmede dog, at Trump-regeringen ikke havde udarbejdet en plan B. »Det havde vi ikke tid til.«

Denne fremgangsmåde har Trump brugt flere gange før. Han opsiger en international aftale eller en amerikansk lov og lover at forhandle sig frem til en ny og bedre version. Men der sker ikke noget. Han går bare videre til det næste emne. Den skæbne tilfaldt f.eks. klimaftalen fra Paris og frihandelsaftalen TPP.

Trumps umulige krav

I sin tale tirsdag lovede Trump at forhandle en ny aftale på plads med USA’s allierede, der skal omfatte Irans atomprogram, dets missilprogram, »stoppe terroristiske handlinger verden rundt« og »hindre dets faretruende aktioner over hele Mellemøsten«.

Men præsidenten og hans rådgivere har på intet tidspunkt præciseret, hvad der skal stå i en ny aftale om Irans atomprogram, ej heller hvordan de andre mål skal opfyldes.

»Hverken i Trumps tale eller i et fact sheet fra Det Hvide Hus fremgår det, hvordan en ny atomaftale skal se ud. Det bestyrker antagelsen om, at det virkelige mål er at inddæmme Irans regionale indflydelse. En ny atomaftale er mindre vigtig,« skriver sikkerhedsekspert Anthony Cordesman i en analyse fra Center for Strategic and International Studies i Washington, D.C.

Trump vil med andre ord have, at de allierede i Europa støtter 100 pct. op om USA’s, Israels og Saudi-Arabiens Iran-politik. Det skal EU-landene – Irans uligt største økonomiske partnere – tvinges til at acceptere ved hjælp af amerikanske sanktioner, der primært vil ramme europæiske selskaber. USA’s samhandel med Iran er kun 200 mio. dollar, mens EU’s løber op i 20 mia. euro.

Ayatollah Ali Khamenei meldte onsdag ud, at Iran kun vil overholde atomaftalen fra 2015, hvis EU stiller lån til rådighed, og europæiske selskaber bliver i Iran. De tre europæiske stormagter og resten af EU har bebudet, at de bliver i atomaftalen, og at de vil fortsætte deres økonomiske samarbejde med Iran og måske få Den Europæiske Investeringsbank til at låne penge til projekter i Iran.

Hvis det lykkes EU at overbevise et tilstrækkeligt antal virksomheder om at honorere deres kontrakter i Iran, kan det svække sanktionernes effekt på Irans økonomi. Men risikoen er, at disse selskaber bliver ramt af »sekundære« sanktioner og mister adgang til det amerikanske marked eller pålægges store bøder.

Iran kan dog regne med begrænset bistand fra Rusland, og Kinas og Indiens fortsatte import af olie. Alt i alt kan det betyde, at Trumps afpresning af EU-landene ikke vil få en så alvorlig effekt. 

»De genoptagede sanktioner vil ikke have samme effekt på Irans økonomi som dem før 2015. Dengang deltog EU, Kina og Rusland og mange andre lande i FN’s sanktioner, og vi havde en integreret og velkoordineret plan,« siger Richard Nephew til National Public Radio. Han var ansvarlig for sanktionspolitik i Obama-regeringen

»Efter min mening var den eneste farbare vej at bygge en bred koalition, der stillede krav om en mere restriktiv atomaftale efter aftalens udløb i 2025. Hvis den plan var slået fejl, ville der måske have været international opbakning til nye sanktioner.«

Men efter Trumps ensidige skridt er det nu for sent.

Over en bred kam kritiserede amerikanske politikere fra begge partier, tidligere diplomater og udenrigseksperter Trumps beslutning, som isolerer USA fremfor Iran og støder de europæiske allierede fra sig. Normalt besindige eksperter forudsiger bombeangreb på Iran, hvis landet genoptager berigelse af uran
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Runa Lystlund
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Runa Lystlund

Runa skriver.
Underskriften på dokumentet som Trump holder i hånden på billedet siger alt.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Sandheden er nok snarere nærmere den her:

Rusland, Kina og Iran er meget tæt på, tror jeg, at underskrive en aftale om at gå bort fra petro-dollar om betalingsmiddel for verdens olie; det vil USA, uanset, hvem der er præsident der, altså ikke finde sig i ! og så vil USA gerne igen have kontrol over Irans olie.....

Bettina Jensen, Ingrid T. Bøg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Usa/israel ønsker altså ikke en aftale med iran. De vil kun knægte landet ikke, som de burde, respektere det som ligeværdig partner. Det er meget dumt, virker sindssygt. Med tanke på israels holocausthistorie forstås jødernes traume, og usa's interesse handler om magt. Begge staters strategi er kontraproduktiv ifht deres egne interesser. Altså må desværre konkluderes, at de er sindssyge. Verdenssamfundet må finde ud af at pacificere de traumatiserede, voldelige personer, som står i vejen for fornuftige løsninger og ikke glemme, at det sårede dyr er det farligste.

Bettina Jensen

Udsigten til at Assad-regeringen ville blive på magten i Syrien, bl.a. via iransk hjælp, samt risikoen for at petrodollar-systemet udfordres af en ny møntfod for olie, måtte naturligvis udløse nye beskyldninger (af ældre dato) og nye krav (Israel forlanger nu at syrerne sender det iranske militær ud af Syrien) og nye aggressioner. Der er næppe nogen chance for at de stærkeste kræfter i Israel, USA og UK standser deres bestræbelser på at videreføre krigene.

Randi Christiansen

Så hvornår besinder de ledere, som stadig må formodes at være ved deres fulde fem, sig til at sige fra over for usa/israels vanvid? Som jo ikke er af ny dato, men har nogle af sine værste udtryk med tyveriet af palæstinensernes hjem og med den løgnagtige, forbryderiske invasion af irak. Handlinger som er intet mindre end forbrydelser mod menneskeheden. Hvordan kan danmark dog være i klub med den slags mennesker? Die dumme dänen.

Med 'sige fra' mener jeg, at der gøres opmærksom på analysen. Et optrappet våbenkapløb er selvfølgelig en meget dårlig ide, og det viseste diplomati er nu påkrævet, hvis efterdønningerne af historiens traumatiserende handlinger ikke skal smadre os helt. Det er ikke de første og eneste vanvittige aktører, som verdenssamfundet har skabt for sig selv, men de er storslemme og skal håndteres yderst forsigtigt. Hvis resten af verden samles i en terapeutisk indsats, må det kunne lade sig gøre.

Randi Christiansen

"Der er næppe nogen chance for at de stærkeste kræfter i Israel, USA og UK standser deres bestræbelser" - selv om odds'ene er grimme bettina, så hjælper det ikke at ignorere muligheden for, at disse mennesker trods alt besinder sig.

Nu har civile jøder trods alt protesteret mod israels seneste modbydeligheder, som netanyahu og co camouflerer som selvforsvar. Og en prominent jødisk forfatter har for nylig anerkendt - hvilket jeg aldrig før har hverken hørt eller set - at 'der jo faktisk boede mennesker i de områder', som staten israel ved sin oprettelse annekterede. Dvs stjal fra palæstinenserne.

Det er hstoriens blodige ironi, at netop jøderne udsætter palæstinenserne for grusomme pogromer. Et historisk traume, som verdenssamfundet ikke har analyseret korrekt. Alle er traumatiserede af holocaust, som ingen vil tage deres del af ansvaret for, som i høj grad skyldes versailles traktatens betingelser, der udarmede det tyske folk og dermed skabte grobund for hitlers vanvid. En klassiker - når krybben er tom, bides hestene.

Det er mig ubegribeligt, at verdenssamfundet ikke formår at korrigere denne fatale fejltagelse. Hvem er stopklods for det? De jødisk/amerikanske interesser af økonomisk og religiøs karakter, som åbenbart bestemmer, må da kunne se, at de er på den grummeste dødsrute. Som uundgåeligt på et tidspunkt vil ramme dem selv og dermed også ødelægge enhver drøm om en israelsk stat.

Jøderne burde være dybt taknemmelige for en tostatsløsning, som respekterer palæstinenserne. Palæstina bør oprette en ambassade i østjerusalem.

Vi borgere kan ikke respektere de ansvarlige for dette vanvid, som der nu må sættes en stopper for.

Vi er midt i jødernes 'pay back' for holocaust ....