Læsetid: 6 min.

USA’s fødselsdagsgave til Israel kan blive dødsstødet til det palæstinensiske selvstyre

I dag fejrer Israel sin 70 års fødselsdag med en storslået indvielse af den nye amerikanske ambassade i Jerusalem. Mens Trumps ambassadeflytning hyldes i Israel, forestiller selv de mest dedikerede fortalere for en to-statsløsning sig ikke længere USA som mulig fredsmægler. For palæstinenserne kan selvstyrets kraftløse svar på Jerusalem-udmeldingen ende med at blive dets endeligt, mener analytikere
En mand forsøger at skille en palæstinensisk kvinde og en israelsk grænsevagt, der er kommet i klammeri d. 13. maj, hvor israelske nationalister fejrede Jerusalem Day.

En mand forsøger at skille en palæstinensisk kvinde og en israelsk grænsevagt, der er kommet i klammeri d. 13. maj, hvor israelske nationalister fejrede Jerusalem Day.

Ahmad Gharabli

14. maj 2018

Ved sabbattens afslutning lørdag aften samledes et par hundrede israelere og enkelte palæstinensere i Vestjerusalem centrum for sammen at marchere ned igennem den centrale del af byen.

Med slogans som »Peace, Salam, Shalom« forsøgte de at sende et budskab om sameksistens, men endte i stedet med at illustrere de store spændinger, der præger Jerusalem i disse dage.

»Palæstina, fuck ud af Israel! Død over venstrefløjen!« råbte tre karseklippede mænd, da de demonstrativt vadede ind igennem forsamlingen efter bare få minutter.

»Trump, Trump, Trump, Trump!« heppede en anden gruppe unge mænd fra vejsiden.

Aftenen indledte en mildest talt højspændt uge i Israel og de palæstinensiske områder.

Dagen efter markerede titusinder af primært højrenationalistiske israelere og bosættere den årlige Jerusalem Day ved at marchere gennem det palæstinensiske Østjerusalem for at fejre Israels erobring af hele byen i 1967.

I dag, på Israels 70-årsfødselsdag, indvies den nye amerikanske ambassade i Jerusalem med gæster som Ivanka Trump og Jared Kushner.

Og i morgen markerer palæstinenserne 70-året for ’Nakba’ – katastrofen, da hundredtusinder af palæstinensere blev fordrevet fra det, der i dag er Israel – hvor de sidste ugers protester langs Gazas grænse er sat til at kulminere.

Trump Town

USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad karambolerer med palæstinensernes ufravigelige krav om, at byens østlige del skal være hovedstaden i en fremtidig palæstinensisk stat. Det internationale samfund og USA’s linje har hidtil været, at byens endelige status skal besluttes gennem forhandling.

Men i Israel har de fleste taget godt imod Trumps beslutning om at gå imod 50 års amerikansk politik.

»Trump Makes Israel Great Again« og »Trump is a Friend of Zion«, står der på bannere i lygtepæle over store dele af Vestjerusalem.

Jerusalems israelske borgmester har allerede opkaldt en plads nær den kommende amerikanske ambassade efter Trump, og den israelske byggeriminister har foreslået, at kvarteret, hvor ambassaden skal ligge – og hvor israelerne håber, at mange andre ambassader vil blive opført i fremtiden – skal hedde ’Trump Town’.

Hvor centrum-venstre partier i Israel tidligere har været mere åbne for ideen om en deling af Jerusalem som del af en fremtidig tostatsløsning, er det i dag kun de marginale partier, Meretz og the United Arab List, der har kritiseret Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

Men blandt dedikerede tilhængere af en tostatsløsning er meddelelsen blevet modtaget med alt andet end begejstring.

Aaron David Miller, der i mere end tyve år var rådgiver for seks amerikanske udenrigsministre om fredsforhandlinger i Israel-Palæstina, har altid anbefalet amerikanske regeringer at undgå ét bestemt område, der simpelthen var for ømtåleligt at starte med: Jerusalem. Med USA’s udmelding har Trump nu fjernet muligheden for, at USA kan betragtes som nogen seriøs fredsmægler, mener han.

»Det eneste, der tilnærmelsesvis kan rette op på det, er, hvis den detaljerede fredsplan, som Jared Kushner (Trumps seniorrådgiver, red.) snart vil præsentere, også lover en amerikansk ambassade i Østjerusalem ved en fremtidig etablering af en palæstinensisk stat. Men chancen for dette er stort set ikkeeksisterende,« siger Miller, der i dag er vicepræsident og programdirektør for Mellemøsten i den amerikanske tænketank Wilson Center.

»Det hele kunne sagtens være grebet langt mere følsomt an, men sagen er, at man først og fremmest gør det ud fra amerikanske indenrigspolitiske hensyn – for at demonstrere, at Trump er noget andet end Obama,« siger han.

Samme budskab lyder fra Daniel Seidemann, direktør i den israelske ngo Terrestrial Jerusalem, som i årevis har advokeret for en to-statsløsning og advaret om, at de israelske bosættelsers udvikling i Østjerusalem kan stå i vejen for netop dette.

»Dette er dødsstødet til fredsforhandlinger under amerikansk ledelse,« siger han.

»Og det finder sted på et tidspunkt, hvor Netanyahu systematisk arbejder på at umuliggøre en to-statsløsning. Til den tid, hvor et alternativ til amerikanskledede forhandlinger skulle opstå – og det vil i så fald være flere år fra nu – så er muligheden for en tostatsløsning måske allerede tabt,« siger Daniel Seidemann.

Klassisk amerikansk politik

For mange palæstinensere har Trumps udmelding imidlertid blot tydeliggjort den politik, man mener, amerikanerne har ført i årevis.

Den palæstinensisk-amerikanske menneskerettighedsadvokat og adjunkt ved George Mason Universitet Noura Erakat peger på, at skønt USA siden 1967 officielt ikke har anerkendt Israels ret til hverken den besatte Vestbred eller annekteringen af Østjerusalem, så har man i praksis ydet både den diplomatiske, finansielle og militære bistand, der har muliggjort israelsk ekspansion i områderne.

»Obama-administrationen nedlagde veto mod FN-resolutionen mod bosættelser i 2011, og selv om man undlod at stemme ved vedtagelsen af Resolution 2334 i 2016 (der fordømte Israels udvidelse af bosættelser, red.), så forhøjede man samtidig Israels militære bistand fra tre til 3,8 milliarder dollar,« siger hun.

»Så det er uansvarligt udelukkende at tilskrive Trump den nuværende politik og ikke skiftende amerikanske regeringer gennem de seneste 50 år.«

Palæstinenserne kræver reaktion

Søndag under ’Jerusalem Day’ holdt mange palæstinensere sig indendørs, og palæstinensiske butikker i Jerusalems gamle bydel var lukket for at undgå konfrontationer med den nationalistiske parade, der er berygtet for at chikanere butiksejere i det muslimske kvarter.

I dag og resten af ugen bliver det sandsynligvis anderledes, da store palæstinensiske protester forventes i både Jerusalem, på Vestbredden og i Gaza.

Selv om håbet længe har været svækket blandt palæstinenserne, er det nået et hidtil lavpunkt efter Trumps anerkendelse af Jerusalem, fortæller Khalil Shikaki, der som stifter af analyseinstituttet Palæstinensisk Center for Politik og Research (PCPR) i Ramallah var en af de første palæstinensere, der i 1990’erne samarbejdede med israelere om gennem meningsmålinger at undersøge mulighederne for fred.

»Straks efter Trumps Jerusalem-udmelding viste vores målinger, at palæstinensernes tro på en mulig fred styrtdykkede,« siger han.

Det samme gjorde troen på en tostatsløsning, på diplomatiske forhandlinger og den generelle tiltro til Israel og den israelske offentlighed.

Hvad der til gengæld voksede, var støtten til voldelige modsvar, samt krav om, at det palæstinensiske selvstyre skal komme med en mere gennemgribende reaktion – enten ved at opsige selvstyrets forhadte sikkerhedssamarbejde med Israel, der har stået på siden indgåelsen af Oslo-aftalerne, eller ved fuldstændigt at trække palæstinenserne ud af de 25 år gamle aftaler.

I kontrast til de nuværende masseprotester i Gaza og palæstinenseres sammenstød med israelsk militær på Vestbredden står nemlig et palæstinensisk selvstyre, der på det seneste har skruet op for retorikken og mængden af kampagnebannere for Mahmoud Abbas, men som i de fleste palæstinenseres øjne ellers ikke har gjort meget for at lægge pres på hverken amerikanere eller israelere. Ifølge PCPR’s målinger ønsker 70 procent af palæstinenserne nu, at Abbas går af.

Selvstyrets sammenbrud

På den baggrund mener den uafhængige hollandsk-palæstinensiske mellemøstanalytiker Mouin Rabbani, at USA’s udmelding om Jerusalem kan ende med at have fundamentale konsekvenser for palæstinensisk politik på lang sigt.

»Vi kan meget vel komme til at se tilbage på selvstyrets ineffektive modsvar som dråben, der fik bægret til at flyde over for palæstinenserne. Det kan betyde, at yngre aktivister endeligt opgiver håbet for de nuværende politiske institutioner og organiserer noget helt andet. Eller det kan ende med at tvinge de nuværende politiske ledere til fuldstændigt at skifte spor,« siger han.

Både Mouin Rabbani og Khalil Shikaki understreger, at en opsigelse af sikkerhedssamarbejdet med Israel hurtigt vil medføre et totalt sammenbrud for selvstyret, som er stærkt afhængigt af forholdet til Israel.

Men selv om sikkerhedssamarbejdets afslutning er mere sandsynligt nu, end før USA’s udmelding, så vil mange palæstinensere alligevel være tilbageholdende med at presse på for styrets totale kollaps, mener Khalil Shikaki, der påpeger, at palæstinenserne har set, hvilke kaotiske tilstande revolterne i andre arabiske lande har ført til over de seneste år.

»Men for hver krise bliver Abbas’ muligheder mere og mere begrænsede. Og bliver det ved, må han før eller siden tage disse vidtrækkende skridt. Så kommer vi til at opleve selvstyrets sammenbrud og en voldsom destabilisering af det israelsk-palæstinensiske forhold,« siger Khalil Shikaki.

Men det kommer an på, om andre lande er villige til at træde i stedet for USA i mæglingen mellem de to parter, mener han.

»Hvis EU f.eks. tog mere ansvar frem for at læne sig så meget op ad amerikanerne, så ville europæerne måske kunne forhindre – eller i det mindste udskyde – det øjeblik, hvor Oslo-konstruktionen bryder fuldstændig sammen,« siger han.

’Den såkaldte fredsproces (mellem Israel og Palæstine, red.) har længe været totalt lammet,’ siger Barghouti til den tyrkiske avis Hurriyet, ’men måske har Trumps erklæring vækket folk til erkendelsen af, at Israel har aflivet Oslo-aftalerne fuldstændigt.’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Michael Hullevad
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Espen Bøgh, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

så må palæstinenserne jo opgive to-statsløsningen, blive en del af Israel og ved stemmeboksene gøre Israel palæstinensisk, da de jo udgør et stort flertal.

Bettina Jensen, Per Klüver, David Johansson, johnny lang, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Vi har at gøre men en ny æra. Et nyt dynasti af teologisk art melllem Jødedom og kristendom, eller mellem Israel og USA. Dette dynasti vil regere hele verden med "talion loven". Stemmeboksen og demokrati ophørte. Vi vil se valg endnu men kun for galleriet. Man kan stille mindre bokse til rådighed hvis folk ønsker det, og de vil ønske det selvfølgelig. Jeg ved ikke hvad den nye æra vil kaldes. måske "jungle loven". Måske et andet begreb eller mere vil også forsvinde, som "Vesten og hvidemand og NATO", ja hele den gamle politiske kultur vil forsvinde for altid.

David Johansson

Israel vil gerne udskære Vestbreden og annektere den stille og roligt. Ulovligt efter alle standarder.

Danmark må anerkende Palæstina hurtigst muligt.

Bettina Jensen, Per Klüver, Karsten Lundsby og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Israel-Palæstina konflikten er nok ikke lige til at løse, men det er klar at der må ske "et-eller-andet" og snart. Jeg håber noget godt for alle. Men har ikke lige se hvad og hvordan.
Befolkningen i Palæstina er ung (omkring 20 år gennemsnitsalder) desperat og med bl.a. stor arbejdsløshed. Israel (det ikke kun er jøder) har en gennemsnitsalder omkring 31 år.
Bemærk grænsen til Gaza/Egypten er lukket - ikke kun Gaza/Israel.
Mange lande har anderkendt Palæstina allerede - nogle gange med ramaskrig - men uden betydning.
Touhami Bennour, jvf ovenfor, har en god pointe, mange demokratier som vi kender dem, lever på lånt tid. Vi ser ofte bekymringer over de lovlige valgte forsamlinger og de regeringer der dannes selv i Europa: Polen, Ungarn og sikkert snart Italian.
Hvad er fremtiden? Gorge Orwells "1984" er et bud - skrevet i 1949.

David Johansson

Konflikten ville være ovre i morgen hvis EU stoppede al samhandel med Israel hvis ikke de rømmede Vestbreden og anerkendte staten Palæstina.

Hvad mon me-too-bevægelsen mener om de kvindelige israelske soldater, betjente mv., der deltager i overgrebene mod palæstinenserne? Vil de sige, at det ikke er deres bord? Og at mee-too "kun" handler om sexuel undertrykkelse?

Erik Jakobsen

Man kunne også stoppe samhandlen med de lande der har holdt de ca 750000 personer indespærret i flygtningelejre siden 1948.

Connie Nyborg

Det er nok mere effektivt bare at sætte tommelskruerne på de israelske jøder. De skal nok makke ret når de bliver presset på samhandlen.

Erik Jakobsen

Ja Connie Nyborg hvor har du evig ret det er jødens lod at blive pint af os. Dumme dumme jeg der kunne glemme vor ret til at jage dem rundt og rundt i manegen under højlydt latter.

David Johansson

Nu taler jeg om at true samhandlen for at få Israel til at oveholde menneskerettighederne. Jeg ved ikke hvad du taler om? Jeg har aldrig pint nogen jøder. Har du?