Læsetid: 3 min.

Vestager er en europæisk heltinde i en tid, hvor globalisering skaber frygt

Margrethe Vestagers kamp mod amerikanske techgiganter og russiske olieselskaber bliver set som en del af løsningen på at tæmme de multinationale selskaber. Det mener fransk historiker
Den franske historieprofessor Laurent Warlouzet mener, at Vestagers popularitet bl.a. skyldes, at hun har anlagt en mere konfronterende stil i jobbet.

Den franske historieprofessor Laurent Warlouzet mener, at Vestagers popularitet bl.a. skyldes, at hun har anlagt en mere konfronterende stil i jobbet.

Ritzau Scanpix

28. maj 2018

BRUXELLES – Kan nogen mon huske, hvordan de fleste spinatfugle i kommentatordanmark tilbage i 2014 var enige om, at Margrethe Vestager højst havde landet et mellemvægterjob i EU? Hun skulle til Bruxelles og bøje konkurrencerettens paragraffer. Tør jura, ikke meget politik at hente der.

I dag små fire år senere er hun det tætteste, Europa har på en global politisk superstjerne. I magasinet Fortunes årlige Top 50-liste over verdens vigtigste »tænkere, talere og handlere, der gør noget ved tidens udfordringer« fik Vestager i april en flot 7.plads. Hverken hendes chef, Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, eller politikere som præsident Emmanuel Macron eller kansler Angela Merkel var at finde på listen.

Den ene dag agerer hun stopklods for Apples særdeles lukrative skatteaftale med Irland, og den anden dag tvinger hun det russiske energiselskab Gazprom til at åbne markedet og ophæve gamle ublu prisaftaler i Østeuropa, som man så det i sidste uge.

Vestagers stærke renommé hænger sammen med, at hun optræder i rollen som bolværk mod en skræmmende verden, mener Laurent Warlouzet, professor i historie ved det franske universitet Littoral Côte d’Opale i Boulogne-sur-mer. Han har undersøgt konkurrencekommissærens arbejdsområde som led i sit arbejde med bogen Governing Europe in a Globalizing World - Neoliberalism and its Alternatives following the 1973 Oil Crisis.

»Vestager bliver set som en del af løsningen på vej mod en regulering af de multinationale virksomheder og forsøget på at tæmme globaliseringens eksesser. Det gælder navnlig de store amerikanske virksomheder, der agerer på det europæiske marked,« siger Warlouzet, der har lagt vejen inden om Bruxelles for at grave i Europa-Parlamentets arkiver.

»Konkurrencepolitikken har indtil nu været anset som et mindre vigtigt EU-politikområde. Det er første gang, at det har trukket overskrifter på denne måde, og i et meget positivt lys. I Frankrig har det før i tiden givet anledning til store sammenstød, fordi tidligere konkurrencekommissærer i Bruxelles har blokeret for virksomhedsfusioner, der skulle skabe nationale industrielle flagskibe, og for uddeling af statsstøtte til store franske virksomheder, der har skulle reddes fra fallit.«

Konfronterende stil

Historisk set stammer den politik, Vestager i dag forvalter, fra den politik mod monopoldannelse, der mod slutningen af det 19. århundrede blev brugt til at opnå et mere fair samfund ved at tæmme store virksomheders dominans i USA. Warlouzet dokumenterer i sin bog, at konkurrencepolitikkens formål i EU ofte har været at få Europa-Kommissionen til at regulere forholdet mellem EU-landene og sammen med EU-domstolen i Luxembourg indtage rollen som en fair overdommer.

»Oprindelig brugte Frankrig i 1950’erne EU’s konkurrencepolitik til at presse en opløsning af nazitidens tyske karteller som IG Farben og Siemens helt igennem. Siden er den ofte blevet set som redskab for neoliberale markedsreformer. Det har svinget frem og tilbage, men der har altid været en mere social dimension, som jeg har påvist i min bog. Lige nu ser vi mest på den markedsregulerende del. Det interessante er, at man kan sige, at Vestager bruger et liberalt markedsregulerende redskab til at tæmme virksomheder til at opnå sociale målsætninger. Selv om det er ikke er klart udtrykt som en intention, så kan man godt sige, at Kommissionen ved at udstede milliardbøder til Google og Apple, der går til enten den irske statskasse eller ind i EU’s budget, laver en slags socialpolitik, hvis ellers pengene går til at finansiere velfærdsstaten.«

Warlouzet er dog ikke sen til at påpege, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at den politiske opbakning i EU til at regulere internettets giganter skal ses i kontekst:

»Hun kan ikke beskyldes for at beskytte europæiske virksomheder, for der er jo ikke nogen i samme liga som Apple og Google. Der var et fransk forsøg på at lancere Qwant som en konkurrerende søgemaskine, der skulle være et alternativ til Google. Men den har en meget lav markedsandel. Nu om dage står Frankrig for svagt til at have giganter, der reelt kan konkurrere med Kina og USA på internettet. Det er en del af forklaringen på den brede konsensus og Vestagers popularitet i Europa,« siger Warlouzet.

Han mener, at Vestagers popularitet også skyldes, at hun har anlagt en mere konfronterende stil end sin seneste forgænger i jobbet, spanieren Joaquín Almunia:

»Han forsøgte mere forsigtigt at lave et forlig med Google, hvor Vestager gav en bøde for misbrug af dominerende markedsposition. Den enkelte kommissærs personlighed, forståelse og viden om alle detaljerne i det ret tekniske felt mellem jura og økonomi, spiller også en stor rolle. Man kan kun håbe, at den ny trend, Vestagers har skabt, vil forsætte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Sigaard
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Leif Sigaard, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jacob Langvad

Margrethe Vestager bestrider sin kommissær post med stor dygtighed, som du beskriver.

Jeg går selv og håber på, vi får væltet Lars Løkke i tide, så den nye regering kan genudnævne Margrethe Vestager til EU kommissionen. Det burde kunne lade sig gøre tidsmæssigt.

Torben K L Jensen

De radikale er med i den liberale gruppe i EU-parlamentet og at S vil give den mulighed for sig selv til en radikal er en umulighed. Vestagers job i Bruxelles var en studehandel mellem Thorning-Schmidt og Vestager fordi de begge søgte job udenfor landet - Det land hvor de sandsynligvis på det tidspunkt kom til at tabe magten.

Torben K L Jensen

Nej Jan - de kommer slet ikke med i en regering. RV er blevet dybt upopulær i S efter de tabte valget 2015 for S.

Eva Schwanenflügel og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jeg ville ønske, jeg var lige så sikker, som du er Torben, for jeg har en grim tanke om, at RV vil true sig til at blive medlem af en evt kommende S-ledet regering.
Og truslen vil blive: ellers peger vi bare på den lille svindler, eller alternativt Kristian Jensen :(
Men jeg håber virkelig du har ret...

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis de radikale mandater bliver ligegyldige skal der sat'me være fest...

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Katrine - I 2015 var det slut med at RV er kongemager eller den blå tunge på vægtskålen.
Den har DF overtaget og som du ser nu er S glad for den mulighed.

Torben K L Jensen

Tror på en mindretalsregering med S og SF fordi begge partier har vist at kunne samarbejde med DF.

Katrine Damm

Jeg har nu min tvivl, om SF lige vover den allerede om et års tid..
Tror mest på en kun S-regering, med mindre RV med 'bølle-metoder' maser sig ind, men på den anden siden Morten Østergaard og 'bølle-metoder' - den venlige mand;)
Men ja, vi lever i interessante tider, så det bliver spændende at se.
Eller også kommer Margrethe hjem, og siger til Morten: jeg vil faktisk godt have mit parti tilbage, mor er back in charge, så du finder bare lige noget andet at lave;)

Lad endelig Vestager få 5 (eller flere) år mere i Bruxelles.
Jo fjernere, hun er fra dansk politik, jo bedre.
Hun er helt klart bedre til at fedte med excell-ark end at have med mennesker at gøre.
I talkolonnerne mærkes hendes mangel på menneskelig empati jo ikke.

Katrine Damm

Jeg er helt enig Tino Rozzo.
Margrethe Vestager bærer en en stor del af ansvaret for, at det gik så dårligt for Thorning-regeringen, men ikke det hele, S og SF klarede det jo heller ikke særligt godt, for de skulle vel have holdt Vestager, i langt kortere snor, og det havde de så åbenbart hverken viljen eller kompetence til.