Læsetid: 2 min.

De brasilianske lastbilchauffører har lammet landets økonomi

Hvad der begyndte som mindre protester over stigende brændstofpriser, har taget form af en landsdækkende krise i Brasilien
2. juni 2018

Knap to ugers landsdækkende strejker blandt de brasilianske lastbilchauffører har sendt landet ud i et logistisk og økonomisk mareridt, hvor den forstenede varetransport har tvunget fabrikker til at lukke ned og resulteret i tomme hylder hos detailhandlere mange steder i landet.

Protesterne blev indledt i starten af sidste uge, hvor en gruppe lastbilchauffører nedlagde arbejdet i protest mod de stigende brændstofpriser, der har ramt dem hårdt på pengepungen. I løbet af ugen bredte strejkerne sig og tog efterhånden form af blokader, hvor grupper af chauffører landet over anvendte deres køretøjer til at spærre motorveje. Alt imens voksede vareknapheden, og om fredagen erklærede São Paulo, den største by i Sydamerika, undtagelsestilstand.

Flere delstater fulgte hurtigt trop. Den økonomiske lammelse fik samme dag Brasiliens præsident, Michel Temer, til at sætte hæren og de nationale politistyrker ind for at rydde de 534 blokader, der ifølge myndighederne på det tidspunkt var iværksat rundt om på de brasilianske motorveje.

»Vi vil ikke tillade, at befolkningen står uden grundlæggende fornødenheder,« skrev præsidenten på Twitter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu