Læsetid: 4 min.

Bred energiaftale hæver de grønne ambitioner – en lille smule

Fredag indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget en ny energiaftale frem til 2030. Resultatet blev en blød mellemvare
Finasminister Kristian Jensen (V) og Lars Christian Lilleholt i forbindelse med de afsluttende energiforhandlinger i Finansministeriet fredag den 29. juni.

Finasminister Kristian Jensen (V) og Lars Christian Lilleholt i forbindelse med de afsluttende energiforhandlinger i Finansministeriet fredag den 29. juni.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

30. juni 2018

Alle Folketingets partier står bag den nye energiaftale, som regeringen stolt kunne præsentere fredag. Det er i sig selv er en overraskelse efter måneders forhandlinger, hvor det flere gange har set ud, som om partier som Alternativet, Enhedslisten og SF på forhånd var udelukket.

Det var de i sidste ende ikke, og derfor står VLAK-regeringen med en af deres foreløbig største politiske sejre – og det er en sejr, der vel at mærke har de bedste chancer for at overleve på lang sigt. Det er godt for regeringen og de berørte brancher – det skaber forudsigelighed, og det stimulerer investeringer, men det er ikke nødvendigvis godt i forhold til at løse de globale klimaudfordringer og bringe Danmark i front for den grønne omstilling. Dertil er aftalen for uambitiøs.

Dog er den nye energiaftale væsentligt bedre og grønnere end det udkast, som regeringen tilbage i januar i år lagde på bordet som et første udgangspunkt for forhandling. Prisen for at få alle med kan naturligvis aflæses i aftalens endelige indhold.

Dengang hed det, at der skulle opføres en enkelt, dog meget stor, vindmøllepark på 800 megawatt frem til 2030. Det er lavet om, så der nu planlægges opførelsen af tre vindmølleparker af 800 Megawatt.

Regeringen har også måttet acceptere, at målet om vedvarende energi (VE) hæves fra de oprindeligt foreslåede 50 procent i 2030 til det lidt mere ambitiøse mål på 55 procent VE i 2030.

Der er også kommet lidt flere penge til grøn omstilling, end regeringen tidligere havde afsat. Blandt andet i form af flere penge til forskning i klima og energi – her hæves beløbet fra 800 mio. kroner til én mia. kroner.

Og endelig bliver der ikke helt så store afgiftslettelser på elektriciteten, som regeringen havde ønsket. Den havde lagt op til at sænke elafgiften med 25 øre pr. kilowatt-time, men det er sat ned, så lettelsen på elafgiften, når den er fuldt indfaset i 2025, blot lempes med 14 øre. Netop den planlagte afgiftslettelse på el var hårdt kritiseret for at give en ekstra CO2-regning på 400.000 ton CO2 om året – og at lettelsen derfor mere var en skattelettelse end sund, grøn politik.

For mange huller

På den anden side er der også en pris, som oppositionspartierne har måttet betale for at være med i energiforliget.

Sammen med regeringspartiet De Konservative tegner SF, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og Socialdemokratiet Folketingets grønne profil, og ingen af de partier – hvis det altså virkelig er det grønne og klimaet, de bekymrer sig om – kan være helt tilfredse med den aftale, der nu definerer dansk energi- og klimapolitik frem til 2030. Det har den for mange huller til.

Især inden for transportområdet har der længe manglet en dansk indsats. Godt nok afsættes der i det nye energiforlig en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. for perioden 2020-2024. Det hilses velkommen af elbilernes brancheforening, Dansk Elbil Alliance, der også hylder udsigten til lavere elpriser – men det danske elbilmarked ligger allerede dødt. I 2017 udgjorde salget af elbiler 514 stk. svarende til 0,3 procent af det samlede bilsalg i Danmark. Det er beskedent og under EU-gennemsnittet, hvor elbilers markedsandel er 0,6 procent.

Inden for energieffektivisering mangler også en del. I det nye energiforlig sløjfes fra 2021 den årlige pulje på 1,5 mia. kroner til energieffektivisering af boliger, og den erstattes af en ny pulje med et årligt loft på 500 mio. kroner, som »målrettes besparelser i procesenergi i industri og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger«.

’Blød mellemvare’

Samtidig og helt generelt mangler dansk klimapolitik flere tiltag og flere delmål, der kan rette op på den uheldige udvikling inden for transportsektoren, energieffektivisering og landbruget.

Man må selvfølgelig gå ud fra, at den danske klima- og energipolitik hele tiden justeres ind i forhold til virkeligheden og det overordnede mål fra klimaaftalen fra Paris 2015 om at holde klodens temperaturstigning til under to grader celsius og så tæt på 1,5 grad som muligt.

For hverken EU eller Danmarks klimapolitik er særlig ambitiøs, hvis man måler i forhold til klimaaftalen fra Paris. Som Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace, skriver, er den nye energiaftale »en skuffende blød mellemvare, der måske ikke sætter den grønne omstilling direkte i stå, men til gengæld heller ikke bidrager seriøst til at løse den klimakrise, som banker på døren uden for de politiske forhandlingslokaler«.

Men – som det også lyder fra regeringen ­– energiaftalen er blot et første skridt på vejen. Efter sommeren har regeringen bebudet, at den fremlægger sin klimastrategi. Så man kan håbe, at der følger flere penge til grøn omstilling.

»Dejligt med alle partier med i energiaftale – og også rigtig mange gode elementer. Men der skal mere til i næste runde – og så mangler vi at se samme politiske vilje og mod, når vi snakker klimaplan (transport & landbrug)! Det bliver afgørende,« skriver Christian P. Ibsen, direktør i Danmarks grønne tænketank Concito.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Thomsen

Ufatteligt at moderne CO2-fri atomkraft - her og nu - som en midlertidig løsning - her i sidste øjeblik inden vi uafvendeligt har skadet vores klima - er helt ude af billedet - når et land som Frankrig med stor succes får 3/4 af deres el fra deres 19 velfungerende atomkraftværker - endda billigere end os!
Er vores irrationelle angst virkelig så stor, at atomkraft er blevet et tabu - til skade for vores klima?

Hvor er det lige, at du vil gøre af affaldet?
Man har ikke engang været i stand til at finde et sted til den smule affald, som Risø har produceret.
Er det ikke bedre og billigere at bygge en mængde vindmøller fremfor et dyrt atomkraftværk?
Det er ikke irrationel angst for atomkraft, som gør, at vi gudskelov ikke har det stads her i landet. Det er rationel tænkning. Og takket være Tvinds store vindmølle, OVE og andre, som var et modsvar til atomkraft, har vi i dag en stor vindmølleindustri. Takket være den rationelle modstand mod atomkraft er DK i dag førende med ny teknologi.

Knud Anker Iversen, Flemming Berger og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

FN kunne udnævne områder der er geologisk inaktive i dybe undersøiske canyons (8-11 km. dybe) og begynde at sænke alle atomvåben og radioaktivt materiale ned hvor det uden for rækkevidde af af alle - måske bevogtet af en fælles flådestyrke i FN-regi.

Torben K L Jensen

Forresten er vand en udmærket moderator og på den dybde er temperaturen omkring 0 grader C. og har et iltindhold nær 0 %.

Torben K L Jensen

Men jeg mener som så mange andre at atomkraftværker ikke hører hjemme på land - i første omgang blev de jo bygget for at kunne producere atombomber.

Arne Thomsen

@ Torben K L Jensen: Så du vil ikke bruge atomkraft, blot slippe CO2 ukontrolleret ud i atmosfæren og varigt skade klimaet?
Og du mener vel, at de i Frankrig er idioter?
Har du andre løsninger, som kan gennemføres, inden det er for sent?

Torben K L Jensen

Selvfølgelig Arne - jeg er skide klog. 20 % af co2 udledningen kommer fra skibsfarten og jeg har foreslået at man begynder at bygge atomdrevne container-skibe - udstyrede med reaktormoduler fremstillet af de firmaer der i forvejen bygger reaktorer til de atomdrevne krigsfartøjer der fiser rundt uden mål og med - de skal overvåges over satellitter som det sker med flymotorer og hvor ansvaret for drift er uafhængig af rederierne. De er IKKE sårbare overfor terror og som jeg forslog kan de sænkes ned i de dybe undersøiske canyons efter tro tjeneste. En marchhastighed på 40 knob er ikke umulig og ved havnemanøvrer kun man let omstille til LNG (flydende naturgas) for ikke at skabe unødig bekymring.
PS : Jeg har endda skrevet til den kinesiske ambassade i Hellerup og foreslået de er de første - de har jo pengene og det kunne fint indgå i store projekt "Den nye silkevej" eller "Road and Belt" hvor de anlægger havne over hele verden.

Torben K L Jensen

Op med modet Arne - Med lidt god vilje (det har kineserne) og organisering kan det realiseres for som du selv siger udledning af drivhusgasser bliver et større problem end noget atomaffald der ender på bunden af nogle dybe canyons. Tænk stort - som kineserne altid har været gode til.

Torben K L Jensen

Et godt råd Arne - glem alt om atomkraft på land - du kan jo se hvad det bringer af problemer også militærstrategisk N-korea,Iran osv. Omkostningerne overstiger på alle parametre de de-centralisere energienheder der også er mindre sårbare i forhold cyber-krig.

Arne Thomsen

Hej Torben.
I Frankrig "køber" de ikke dit råd. Se blot her: https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468 :
"Frankrig melder nu klart ud, at der også i fremtiden vil blive bygget nye a-kraftværker i landet, selvom for eksempel Tyskland går mod nul atomkraft, og de fleste lande i Europa i højere grad bekender sig til vedvarende energi."
og
"Frankrig har 58 reaktorer fordelt på 19 værker, der tilsammen leverer 75 procent af elektriciteten i landet - den højeste afhængighed af a-kraft i verden."

Arne Thomsen

Så jeg hævder, at eftertiden vil dømme os for den forbrydelse, det er, at have skadet klodens klima uafvendeligt med CO2 pga. vores irrationelle angst for atomkraft og vores lige så irrationelle accept af det usynlige CO2 - stik mod al sund fornuft - og dét uanset, at vi har Frankrig som et klart eksempel på en kontrolleret overgangsløsning frem til vedvarende energi.
Hvad man ikke kan se - CO2 - har man tydeligvis ikke ondt af.
Det er da det glade vanvid! ; - (