Læsetid: 2 min.

Camerouns regering kvæler de engelsktalendes oprør med alle midler

Regeringens sikkerhedsstyrker henretter, torturerer og plyndrer civile i den vestlige del af Cameroun, lyder anklagerne i ny rapport fra Amnesty International. Kampene mod de engelsktalendes selvstændighedsbevægelse har sendt 160.000 på flugt
23. juni 2018

Videoer florerer på Twitter med nedbrændte landsbyer, massegrave og ydmygende regeringstropper.

»Stop med at græde. Hvis du falder, tæver jeg dig,« siger en soldat til to piger, der bliver tvunget til at kravle i mudder i en video delt og oversat af Brett Carter, adjunkt på University of Southern California.

I sidste uge dokumenterede Amnesty International i en rapport, hvordan regeringens kamp mod en selvstændighedsbevægelse også rammer civilbefolkningen i den vestlige del af landet i form af mord, mishandling og hærværk.

Regeringen i det vestafrikanske land benægtede onsdag anklagerne på en pressekonference i hovedstaden Yaoundé.

»Rapporten er fyldt med grimme løgne, forhastede antagelser og uacceptabel æreskrænkelse, som er del af en strategi om at chikanere og destabilisere vores land i dets kamp mod terror,« sagde regeringstalspersonen Issa Tchiroma Bakary.

Flygtninge og internt fordrevne

Samme dag var det Verdens Flygtningedag, og Nigeria luftede i den forbindelse sin frustration over de mere end 20.000 flygtninge, der er kommet til fra Cameroun det sidste år. Dertil kommer mindst 160.000 internt fordrevne, hvoraf 80 pct. er flygtet ind i landets skove, beretter FN.

Lande så langt væk som USA og Mexico har mærket konflikten i form af en stigning af camerounske asylansøgninger på henholdsvis 140 pct. og 400 pct., rapporterer UNHCR.

De flygtende kommer fra Camerouns sydvestlige og nordvestlige regioner, som i modsætning til den fransktalende del af landet er tidligere engelske kolonier. De fransktalende har siddet på magten, siden landet blev uafhængigt i 1960. Siden 1982 har præsident Paul Biya regeret. Han beskyldes for at negligere de engelsktalende regioner, som er landets mindst udviklede.

Selvstændighedskonflikt

De engelsktalende oprør begyndte forrige år med den såkaldte »kisterevolution«, da den lokale radiovært Mancho Bibixy stillede sig op på åben gade i byen Bamendo i det vestlige Cameroun og erklærede sig klar til at dø i kampen mod social og økonomisk marginalisering. Det inspirerede en selvstændighedsbevægelse i området, som ønsker løsrivelse under navnet Ambazonia. I maj blev Mancho Bibixy idømt 15 års fængsel for terrorisme.

Folk strejkede og demonstrerede i månedsvis, og regeringen lukkede for områdets internet i tre måneder, mens regeringsstyrker angiveligt henrettede og voldtog civile. Dernæst udvikledes en militant selvstændighedsbevægelse, som fortsat bekriger landets sikkerhedsstyrker.

Cameroun kæmper samtidig med truslen fra den nigerianske terrororganisation, Boko Haram, som jævnligt udfører angreb i landets nordlige region.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu