Læsetid: 6 min.

I dag går EU til eksamen om Parisaftalen. Og der er lagt op til et højspændt drama

For femte og sidste gang skal Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen forhandle EU’s 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivisering. Parlamentet har høje ambitioner, men bl.a. Tyskland, Polen og Ungarn bremser
Polen er blandt de lande, der bremser Europa-Parlamentets klimaambitioner. Her er det kulminearbejdere i Zofiówka-kulminen i den sydlige del af landet.

Polen er blandt de lande, der bremser Europa-Parlamentets klimaambitioner. Her er det kulminearbejdere i Zofiówka-kulminen i den sydlige del af landet.

Peter Andrews

13. juni 2018

Motivationen burde være helt i top, når EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen i dag mødes til den femte og afgørende ’trialog-forhandling’ om 2030-målene for EU’s grønne energiomstilling.

På den ene side fortæller de seneste data fra Eurostat, at CO2-udledningerne fra EU’s energisektor i 2017 steg med 1,8 procent i forhold til året før – et resultat af fornyet økonomisk vækst og et ildevarslende tegn efter en lang årrække med faldende udledninger.

På den anden side fortæller en aktuel analyse fra konsulentfirmaet Ecofys, at en ambitiøs EU-indsats for energieffektivisering kan gennemføres langt billigere end tidligere skønnet af EU-Kommissionen. Samtidig har Kommissionen selv påvist, hvordan vedvarende energiteknologi er blevet markant billigere, siden man for halvandet år siden begyndte forhandlingerne om 2030-målene.

Meget taler således for, at der for det første er et forstærket behov for ambitiøse grønne mål, samtidig med at det for det andet er blevet billigere at realisere sådanne mål. FN’s agentur for vedvarende energi, IRENA, har for Kommissionen beregnet, at andelen af vedvarende energi i EU’s energiforsyning kan være fordoblet til 34 procent i 2030 med »et positivt resultat for økonomien«.

En meget vanskelig øvelse

Alligevel er der lagt op til et højspændt drama, når de tre EU-institutioner på et møde i Strasbourg onsdag skal søge at slå bro mellem markante uenigheder for at sikre EU’s bidrag til Parisaftalen om klimabeskyttelse. Europa-Parlamentet har som udgangspunkt et mærkbart højere ambitionsniveau end Ministerrådet. I rådet synes Tyskland overraskende at stille sig på samme side som bl.a. Polen og Ungarn, der modsætter sig skrappe mål.

EU-landenes regeringer mødtes mandag i Ministerrådet for at søge fælles fodslag før onsdagens forhandling med Parlamentet og Kommissionen. Mødet endte imidlertid – som alle tidligere rådsmøder i denne sag – i uenighed og med klar afstand mellem de mest klimaambitiøse lande og de mindst ambitiøse.

EU’s bulgarske formandskab har derfor det seneste døgn haft en utaknemmelig, hvis ikke umulige opgave at lede efter en tænkelig fælles position for regeringerne før armlægningen med Parlamentet. Kikser det i dag med at skabe europæisk enighed om 2030-målene, risikerer EU at tabe ansigt og stå svækket i opløbet til det næste globale klimatopmøde, COP24 i Polen til december.

»En meget vanskelig øvelse,« sagde EU’s klimakommissær, Miguel Arias Canete, om formandskabets opgave, da landene mandag skiltes uden enighed.

30 eller 35 procent?

Hvad energieffektivisering angår har afsættet for forhandlinger været et vejledende mål formuleret af Ministerrådet tilbage i 2014 på 27 procent øget energieffektivitet i 2030.

Partierne i Europa-Parlamentet fandt i januar i år fodslag om at skærpe dette mål til 35 procents effektivisering. I Ministerrådet var det før mandagsmødet kendt, at fire ud af 28 lande – Sverige, Litauen, Luxembourg og Portugal – støtter de 35 procent, og på mødet meddelte ministrene fra de nytiltrådte regeringer i Spanien og Italien, at de også bakker det ambitiøse mål op.

Til gengæld meddelte de fire såkaldte Visegrad-lande – Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – at de ikke vil gå længere end til 30 procent som effektiviseringsmål og vel at mærke kun som et vejledende, ikke bindende mål. Letland, Belgien og Slovenien synes at være på samme linje.

»Vi kan ikke gå med til højere mål, bare fordi vi gerne vil vise ambition, hvis vi efterfølgende opdager, at vi ikke kan leve op til det,« sagde den slovenske minister Peter Gaspersic på rådsmødet.

Flere andre lande – heriblandt Danmark, der var repræsenteret på embedsmandsniveau – markerede åbenhed over for et mål »over 30 procent« uden at præcisere det nærmere under den åbne del af mødet.

Et dokument udarbejdet af EU-Kommissionen op til rådsmødet afslører, at Parlamentets forhandlere under uofficielle trialogdrøftelser for nylig har erklæret sig villige til et kompromis med Ministerrådet på 34 procents energieffektivisering som vejledende mål eller blot 32 procent, hvis målet bliver bindende. Dokumentet afslører imidlertid også, at det bulgarske EU-formandskab på forhånd har afvist begge tilbud ud fra sit kendskab til medlemslandenes divergerende holdninger.

Vedvarende energi splitter

Hvad målet for vedvarende energi (VE) angår, står Ministerrådet endnu mere splittet før trialogen med Parlamentet og Kommissionen. På mødet i mandags talte Sverige, Litauen, Luxembourg, Portugal, Spanien og Italien for et VE-mål på 35 procent af energiforsyningen i 2030, mens de fire Visegrad-lande vil nøjes med 27 procent, dog med en lille åbning for at nærme sig 30 procent under visse forudsætninger og mod visse indrømmelser.

Midt imellem står bl.a. Holland med 33 procent og Frankrig med 32 procent. Den danske regerings repræsentant erklærede sig enig i, at »vi bør hæve ambitionsniveauet« – hvor meget gemte han til den lukkede del af mødet.

Særlig spænding har der rådet om holdningen hos det store medlemsland Tyskland, hvor kansler Merkels regering under de hidtidige forhandlinger har holdt kortene tæt til kroppen. Den tyske energiminister, Peter Altmaiers, melding mandag var imidlertid en våd klud i ansigtet på dem, der havde håbet på grønt lederskab fra den tyske regering.

Altmaier gjorde opmærksom på, at Tyskland hvert år investerer 25 milliarder euro af skatteydernes penge på at sikre det nuværende VE-niveau på 15 procent af energiforsyningen.

»Hvis vi sætter et mål, der er definitivt over 30 procent, så skal vores andel mere end fordobles inden for et årti. Spørgsmålet er, hvor teknikken og mulighederne for at realisere det skal komme fra.«

Med den nødvendige udbygning med elbiler som eksempel sagde den tyske minister, at det kan man ikke klare. Derfor er der brug for »et kompromis, der hindrer os i at operere med et uopnåeligt mål«.

»Borgere i hele Europa er ved at miste tilliden til politik. Når de ser, at vi sætter meget ambitiøse mål, som vi efter få år fraviger, så er vi helt ved siden af deres forventninger,« sagde Altmaier og signalerede et behersket tysk ambitionsniveau for både vedvarende energi og energieffektivisering.

Mens Polen på mødet takkede Tyskland for at understrege, at 2030-målene skal være realistiske, kaldte Claude Turmes, ledende forhandler i Europa-Parlamentet og tiltrædende energiminister i Luxembourg, Altmaiers melding for »patetisk«.

De stærkt varierende holdninger hos landene – fra 27 til 35 procents vedvarende energi i 2030 – rimer dårligt med Europa-Parlamentets enighed om et VE-mål på 35 procent. Det bulgarske formandskab havde op til mandagens rådsmøde foreslået landene to kompromismuligheder: et mål på 30-31 procent og et alternativt mål på 32-33 procent. Ingen af delene opnåede dog tilstrækkelig tilslutning, og samtidig er det tvivlsomt, om Europa-Parlamentet vil være villig til at slække så meget på sit vedtagne mål om 35 procent.

EU’s klimaansvar

Armlægningen gennem halvandet år mellem parlament og ministerråd samt mellem EU-landene indbyrdes er af markant konkret betydning for klimaet. EU-Kommissionen udarbejdede tidligere i år et såkaldt ikkepapir om konsekvenserne for EU’s CO2-udledninger ved forskellige udfald af forhandlingerne.

Lander man således på de mest beskedne mål – 27 procents vedvarende energi og 30 procents energieffektivisering – så betyder det, at EU’s CO2-udledninger i 2030 vil være reduceret med 41 procent i forhold til 1990-niveauet. Når man i stedet enighed om et mere ambitiøst mål på 35 procent for både VE og effektivisering, så vil CO2-udledningerne i 2030 være reduceret med 48 procent. Og hvis man strakte sig til de ambitiøse mål foreslået af en række grønne organisationer – 45 procents VE og 40 procents energieffektivisering – så ville det være muligt at reducere EU’s udledninger i 2030 med 53 procent. Samtidig ville der kunne spares mange penge på gasimport til EU og på kontoen for sundhedsudgifter.

I betragtning af, at EU’s nettoudledninger af CO2 skal være nede på nul senest i 2050, hvis EU skal yde sit bidrag til Parisaftalens mål om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, så er det påtrængende med de skrappest mulige mål for 2030.

Det er da også budskabet fra en ’Koalition for højere ambitioner’ bestående af 28 europæiske virksomheder, investorgrupper, lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, som i går sendte EU-landenes regeringsledere en appel om at tage ansvar for klimaet under trialogforhandlingen.

»Det nuværende ambitionsniveau er utilstrækkeligt og hæmmer EU’s chancer for at nå Paris-målene,« skriver koalitionen.

Den omfatter bl.a. Institutional Investors Group on Climate Change, der forvalter værdier for 21 billioner euro, Climate Alliance, der tæller 1.700 byer som medlemmer, The Prince of Wales’ Corporate Leaders Group med en række store europæiske virksomheder samt Climate Action Network Europe, der repræsenterer 130 grønne organisationer.

Koalitionen opfordrer regeringerne til at tilslutte sig begge Europa-Parlamentets mål om 35 procents vedvarende energi og energieffektivisering i 2030.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

I Paris-aftalen indgår de enkelte landes CO2-reduktionsmål (INDC) frem til 2030. Disse reduktionsmål viser en samlet stigning til 55 gigaton CO2eq i 2030 mod nuværende årlig udledning på 50 gigaton. Dvs en stigning i årlig udledning på 5 gigaton CO2eq, hvor verden i 2030 skal ned på årlig udledning på 25 gigaton CO2eq, hvis vi skal overholde 2-graders målet.
(Een gigaton CO2eq svarer til Tysklands totale årlige udledning).

Men er verden så på vej i den retning?
Svaret ef desværre et stort rungende “Nej, tværtimod”.
Ikke engang de indmeldte reduktionsmål på 55 gigaton ser ud til at holde.
De store landes udvikling i CO2-udledning siden Parisaftalen i 2015 ser sort ud:
USA har valgt Trump. Flere troede Kina havde toppet udledningerne, men stiger med hele 4 pct i 1. kvartal 2018. Canada’s Trudeau-regering opkøber KinderMorgan pipelinen og hele den kolossale tjæresandsforekomst sikres dermed afbrænding. EU skærper ikke 40 pct-målet i 2030. Tværtimod snyder man på vægten: Mange kraftværker omlægges fra kul til træ, som udleder lige så meget CO2 som kul, men CO2 fra træ tæller ikke i CO2-regnskabet.
Fly og skibstrafik holdes udenfor landenes reduktionsmål, men ekspanderer kraftigt frem til 2030.

Konklusion: Der er kun 12 år til 2030, hvor verden skal have reduceret den årlige udledning svarende til 25 Tysklande. Men lige nu er verden på stik modsat kurs hen mod en årlig stigning på mere end 5 Tysklande i 2030.

Niels Møller Jensen, Bent Gregersen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Marianne Bjerg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det bliver aldrig politikerne eller EU eller FN eller NGOerne, der redder vores klima. Det bliver hardcore videnskabelig forskning, hvis vi reallokerer midlerne ja, og så bliver det dig og mig. Alt andet er narreværk.