Læsetid: 7 min.

Derfor frygter canadiske pushere ikke fri hash: »Jeg leverer til din dør«

Canada tog i sidste uge et stort skridt nærmere lovliggørelse af hash, da senatet stemte et lovforslag igennem. Om den lovlige hash slår igennem, afhænger dog af, om den kan konkurrere med det sorte markeds. Her fortæller to pushere, hvad de synes om fri hash
Den årlige marijuanadag fejres foran det canadiske parlament i Ottawa. Fotoet her er fra april 2016.

Den årlige marijuanadag fejres foran det canadiske parlament i Ottawa. Fotoet her er fra april 2016.

Chris Roussakis

15. juni 2018

Hvem vil du helst købe hash af – din gamle pusher eller staten?

Canada er tæt på at legalisere cannabis, og lokalregeringer på tværs af landet håber på at tage en stor bid af kagen. I 2017 udgjorde hashmarkedet 5,7 milliarder dollar.

Lovgivningen varierer fra provins til provins – nogle vil give licens til private sælgere, andre vil sætte sig eksklusivt på salget gennem statsejede butikker – men det hele afhænger af, om det kan lade sig gøre at konkurrere med det sorte marked.

Spørgsmålet er, om det sorte marked er bekymret. To forhandlere i Canadas største by, Toronto, er gået med til at tale med os.

Gord er 44 år og har solgt hash på fuld tid, siden han var 16. Hans forretning minder om en større detailkædes med visitkort, der reklamerer for Smiley Face-levering.

Ray er 45 år og begyndte at sælge for 17 år siden. Han har mere beskedne ambitioner.

»Jeg har et hverdagsjob,« siger han.

»Jeg gør det her ved siden af, så jeg kan tage min kone ud at spise dyrt. Jeg ser det ikke rigtigt som en seriøs virksomhed. Det er lige så meget en kultur.«

– Hvordan vil legalisering påvirke din forretning?

Gord: »Lige siden regeringen begyndte at tale om legalisering, er der dukket en masse ulovlige butikker op, og marginalfortjenesten er begyndt at falde. I alle de år, jeg har solgt, har prisen næsten ikke ændret sig – omkring 250-300 canadiske dollar (ca. 1.200-1.450 kroner, red.) for en ounce (28,35 gram, red.) af de rigtig gode sager. Nu må jeg sænke mine priser til 200 dollar eller mindre. Og så er der en yngre generation af købere på vej, der er vant til butikker, og at man kan få pot overalt. I gamle dage havde du en pusher, og så holdt du dig til ham. Ligesom med en læge eller en mekaniker: Når du har fundet en god en, holder du fast i ham. Nu betyder loyalitet ingenting længere. Så der er mange af de større forhandlere, der siger: ’Ved du hvad? Jeg har haft min tid, nu går jeg på pension.’ Det seneste år har jeg kunnet mærke det ret hårdt på økonomien, så jeg har set mig om efter en exitstrategi. Det bliver noget i retning af at skrue langsomt ned, trimme fedtet af butikken, kun hjælpe de mennesker, der har været mest loyale.«

Ray: »For fem år siden var det anderledes. Der var bestemt nogle, der tjente flere penge, simpelthen fordi der var færre mennesker i branchen, men nu er deres indkomst faldet. Jeg arbejder i mindre skala. Jeg gør det her, fordi jeg godt kan lide det, og jeg tjener lidt ekstra penge. Så for mig er det fint, at regeringen kommer ind – jeg er glad. For nu vil de lukke de ulovlige butikker, og de er mine største konkurrenter. Og desuden vil THC-indholdet af den pot, regeringen vil sælge, være på 20 procent eller mindre. Dem, som jeg kender, der sælger hash for at tjene penge på det, glæder sig til, at der kommer statsgodkendte hashbutikker.«

– Hvad vil være afgørende for, om der fortsat vil være et sort marked? Pris, kvalitet, adgang? Regeringen har talt om en pris på 10 dollar for et gram, men på landsplan ligger prisen på syv dollar for et gram ...

Ray: »Prisen bestemmer 90 procent. De fleste mennesker er ikke kendere og har ikke mange penge at bruge på pot. De vil have en god handel og er ligeglade med kvalitet – eller også ved de ikke så meget om det. Hvis regeringen prissætter pot for højt, så vil de mennesker holde sig til det sorte marked. Jeg kommer stadig til at betjene de faste kunder, jeg handler med: Folk, der går på arbejde hver dag og bare vil ryge en lille smule, men ikke vil betale de astronomiske priser, som regeringen vil kræve.«

Gord: »Du skal også medregne skat på regeringens pot. Det vil være ligesom tobak og alkohol: Når de har brug for flere penge, er ’de syndfulde skatter’ de første til at stige.«

– Hvad med bekvemmelighed? I Alberta taler de om at få 250 butikker, mens Quebec kun vil have 15 – til at betjene 8,2 millioner mennesker ...

Ray: »Vi har haft en periode i Toronto, hvor det virkede, som om der skød ulovlige butikker op på hvert et hjørne. Nu vil Ontario have omkring 40 statslige butikker til at begynde med? Det vil på ingen måde blive lige så bekvemt for forbrugerne. Når de lukker de ulovlige butikker, vil det bare gøre det nemmere for forhandlere som mig. Og jeg leverer hjem til dig.«

– Hvilken kvalitet skal man forvente af statens hash?

Gord: »Det bliver noget masseproduceret noget, ligesom Budweiser-øl – lige til at tage ned fra hylden. Noget generisk, der smager af det samme hver gang. Det vil ikke være så stærkt, så det er mere, som om du bare køber en smag. Måske kan du producere et fremragende produkt, der er 29 procent THC, men nej, regeringen vil sige, at du skal gøre det på den her måde.«

Ray: »Regeringen kommer til at sælge et svagere produkt, ligesom forskellen på letøl og almindelig øl eller måske sprut.«

– Efter en del år med meget lempelig lovhåndhævelse, føles det så, som om hashpushere i Canada er ved at blive kriminaliserede igen? Har pushere ny grund til at frygte politiet?

Ray: »Jeg har aldrig rigtigt haft grund til at bekymre mig, og jeg er ikke bekymret nu. Jeg har venner i systemet, og generelt ser de hashforbuddet som noget latterligt noget. De kan se, om der er tale om organiseret kriminalitet, eller det er bare en lokal fyr, der dyrker noget i sin kælder og sælger til sine venner. Hvis det er organiseret kriminalitet, så er det noget andet, men ham den lokale lader de være. De har andre stoffer på gaden at bekymre sig om: fentanyl (et opioid, red.), kokain … og våben.«

Gord: »Min erfaring er, at du først begynder at blive bange, når du sælger de hårde, giftige stoffer. Jeg begyndte at sælge som 16-årig og kan kun komme i tanke om én gang, hvor jeg har været virkelig bange: Jeg kørte igennem en politirazzia for spritbilister med 15 pund pot i bilen. Det skræmte mig. Men det var den eneste gang.«

– Hvis de større forhandlere bliver presset ud af markedet, hvad sker der så med dem?

Gord: »Jeg kan ikke være den eneste her i landet, der har bemærket en direkte sammenhæng mellem snakken om legalisering og stigningen i brugen af fentanyl, heroin og våben. Du ser allerede flere drab, flere problemer i forbindelse med hårde stoffer. Nogle af os følger vores moral og etik: Vi går ikke ind i noget, der slår mennesker ihjel. Men jeg kender forhandlere, der er gået ind på andre markeder.«

Ray: »Der vil helt sikkert være en lille procentdel af pusherne, der begynder at sælge hårde stoffer – især dem, der kun er i branchen på grund af pengene. Men det er som i enhver anden branche, der kommer under pres: Folk bliver mere risikovillige. Alle i hashbranchen er ret anstændige det meste af tiden. Men der er også uligevægtige typer, som gerne vil være hårde bananer og synes, at hash er for blødt og giver for få penge. En procentdel af dem gå over til at sælge crack, kokain, piller, hvadsomhelst.«

– Er der så mange penge i lovlig pot, som alle tilsyneladende tror?

Ray: »Jeg kan ikke rigtig se det. Uanset om du har ulovlige butikker eller officielle butikker, vil der stadig være omkring det samme antal mennesker, der ryger. Når unge fylder 19 år, og de får lov til at købe i en officiel forretning, vil der måske være 10 procents stigning i mennesker, der vil prøve det – men ikke alle, der prøver det, vil kunne lide det. Der kommer ikke til at være en astronomisk stigning.«

– Hvad vil det betyde for samfundsøkonomien, hvis det sorte marked bliver mindre?

Gord: »Hvis man fjerner det sorte marked, vil man ramme økonomien på måder, man ikke forstår. For det er så meget nemmere at bruge penge, du ikke har betalt skat af, end at forklare hvor de kommer fra. Vores sorte penge har stimuleret alle de sjove ting i livet. De biler og både, som ingen ellers har råd til at købe. En pusher vil aldrig være bekymret for at invitere sine to tumpede venner på frokost til 400 dollar, fordi han ved, at der kommer 400 dollar mere lidt senere på dagen.«

– Kan du udvide din forretning, når de ulovlige butikker forsvinder?

Ray: »Jeg ville elske at udvide forretningen, men jeg er for doven. Er det virkelig den ekstra dollar værd at spæne det mere rundt og tage livet af sig selv? Jeg har en ven, der er mere ambitiøs. Han arbejder hele dagen og natten og kører rundt. Han elsker at købe sine forbrugsgoder og tage på ferie. For forhandlere som mig og de fleste af mine venner er det fint, hvis vi tjener lidt mønt på det. Det supplerer kun vores indkomst. Jeg har et hverdagsjob. Jeg gør det her for at tjene lidt ekstra, så jeg kan invitere min kone på dyr middag. Jeg ser det ikke som en forretning: Det er en kulturel ting. Hvis jeg kan tjene lidt på det, gør jeg det. Hvis ikke, vil jeg stadig ryge. Jeg mener: Hvis man ryger pot, er man i forvejen rimelig chill

© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll

Oplæg i Folketingets fællessal på Christiansborg mandag formiddag med ’Tag ansvar – drop forbuddet mod cannabis’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Ahornsbladet erstattet med et hampblad.
Elegant og subtilt!

/O

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det canadiske politi holder vel ikke op med at jagte de illegale - ligesom man forsatte med at jagte hjemmebrændere i USA efter forbudstiden. Lur mig - deres tid render også ud.

Randi Christiansen

De kriminelle vil erstatte hashmarkedet med værre kriminalitet, våben, håde stoffer mv. Bestemt vigtigt at være opmærksom på men ikke et argument mod lovliggørelse af cannabis.

Det er vigtigt, at samfund kan analysere årsagen til evt ubalancer og adressere dem relevant. Der bør ikke herske tvivl om, at årsagen til enhver form for kriminalitet skyldes et savn hos de kriminelle. Hvis mennesker har, hvad de har brug for, begår de ikke kriminalitet. Hvis mennesker oplever retfærdighed, vil de samarbejde om, at få vore samfund til at trives.

Vi befinder os med andre ord i en global kamp om ressourcer. Og det gør vi, fordi vækst-og konkurrencesamfundet tog fart før det menneskelige kollektiv fattede konsekvenserne. Vi er derfor i en situation, hvor en stor omstilling er nødvendig, hvilket betyder, at alle må gøre afsavn - især naturligvis de, som har mest.

Den villighed ses ikke. Tværtimod fortsætter den ene procent og co med asocialt hærg af alles levegrundlag. Dumt.