Læsetid: 7 min.

Edward Snowden: Folk er stadig magtesløse, men nu er de bevidstgjorte

Fem år efter NSA-afsløringerne gør whistlebloweren Edward Snowden status. Han mener, at den øgede offentlige bevidsthed om masseovervågningen er det vigtigste resultat af hans afsløringer
’Man siger, at intet har ændret sig, at der stadig er masseovervågning. Men det er ikke sådan, man måler forandring. Prøv at se, hvordan det så ud før 2013, og se så, hvad der er sket siden. Alt har forandret sig,’ siger Edward Snowden, fem år efter afsløringen af NSA og GCHQ’s masseovervågning.

’Man siger, at intet har ændret sig, at der stadig er masseovervågning. Men det er ikke sådan, man måler forandring. Prøv at se, hvordan det så ud før 2013, og se så, hvad der er sket siden. Alt har forandret sig,’ siger Edward Snowden, fem år efter afsløringen af NSA og GCHQ’s masseovervågning.

Dmitri Beliakov

7. juni 2018

Edward Snowden fortryder intet, her fem år efter at han lækkede den største samling tophemmelige dokumenter nogensinde. Han er eftersøgt af USA. Han er i eksil i Rusland. Men han er tilfreds med, at hans afsløringer af masseovervågning har rystet regeringer, efterretningstjenester og store internetfirmaer.

I et telefoninterview i anledning af årsdagen for afsløringerne mindes han den dag, hvor hans liv – og mange andres verden over – ændrede sig for altid. Han gik i seng på sit hotelværelse i Hongkong, og da han vågnede, havde nyheden om, hvordan det Nationale Sikkerhedsagentur, NSA, havde opsamlet telefondata fra millioner af amerikanere, været offentliggjort i flere timer.

Snowden vidste på det tidspunkt, at hans hidtidige liv var fortid.

»Det var skræmmende, men befriende,« siger han. »Det var en følelse af endegyldighed. Der var ingen vej tilbage.«

Hvad er der sket i de fem år siden da? Han er en af ​​de mest berømte flygtninge i verden, der er blevet lavet en Oscarvindende dokumentarfilm, en hollywoodfilm og mindst et dusin bøger om ham. På grund af hans afsløringer har den amerikanske og den britiske regering måttet forsvare overvågningslovgivningen ved domstolene. Ny lovgivning er blevet vedtaget i begge lande. Internetfirmaerne har reageret på et forbrugerkrav om privatlivsbeskyttelse og gjort kryptering af data almindelig.

»Alt har forandret sig«

Når Snowden skal vurdere, hvor meget der er sket de sidste fem år, bemærker han, at nogle fortalere for øget privatlivsbeskyttelse har udtrykt skuffelse over udviklingen. Men Snowden deler ikke den skuffelse.

»Man siger, at intet har ændret sig, at der stadig er masseovervågning. Men det er ikke sådan, man måler forandring. Prøv at se, hvordan det så ud før 2013, og se så, hvad der er sket siden. Alt har forandret sig.«

Ændringen af den offentlige bevidsthed, er den vigtigste forandring, der er sket, siger han.

»Regeringen og virksomhederne udnyttede vores uvidenhed. Men nu ved vi, hvad der foregår. Folk er opmærksomme nu. Folk er stadig magtesløse i forhold til at stoppe overvågningen, men vi forsøger. Afsløringerne gjorde kampen mere jævnbyrdig.«

Han siger, at han ikke fortryder noget. »Hvis jeg ville have været sikker, havde jeg ikke forladt Hawaii (hvor han boede og arbejdede for NSA, før han fløj til Hongkong, red.).«

Hans eget liv er usikkert, måske mere end nogensinde, siger han. Hans helle i Rusland er afhængigt  af Putinregeringens luner, og de amerikanske og britiske efterretningstjenester har ikke tilgivet ham. For dem er sagen evigt aktuel og et forræderi, som ifølge dem har forvoldt skade i et omfang, som offentligheden ikke begriber.

Dette synspunkt afspejler sig i en sjælden udtalelse fra Jeremy Fleming, direktør for det britiske overvågningsagentur GCHQ, som sammen med det amerikanske NSA blev mest belastet af det lækkede materiale. Som svar på et spørgsmål fra The Guardian i anledning af årsdagen siger Jeremy Fleming, at GCHQ’s arbejde er at beskytte Storbritannien:

»Det, Edward Snowden gjorde for fem år siden, var ulovligt og lagde hindringer i vejen for vores evne til at udføre vores arbejde, hvilket helt reelt og unødvendigt har bragt Storbritannien og dets allieredes sikkerhed i fare. Snowden burde stilles til ansvar for det.«

Alt måtte skrottes

Vreden i det amerikanske og britiske efterretningsmiljø går ikke kun på det, der blev offentliggjort – mindre end én procent af de dokumenter, Snowden havde adgang til – men også på det upublicerede materiale. De siger, at de var nødt til at arbejde ud fra den antagelse, at alt, hvad Snowden nogensinde har haft adgang til, var blevet kompromitteret og måtte skrottes.

Der var dog et plus for efterretningstjenesterne. Efter at have skrottet alt det materiale, Snowden havde haft adgang til, blev de tvunget til at udvikle og installere nye og bedre systemer hurtigere end planlagt.

En anden ændring  angår graden af gennemsigtighed. Før Snowdens afsløringer blev mediehenvendelser til GCHQ normalt besvaret med et ’ingen kommentarer’. I dag er der større vilje til at engagere sig. At Jeremy Fleming svarer med en udtalelse afspejler den forandring.

I sin udtalelse udtrykker han en villighed til åbenhed, men nærmest demonstrativt forbinder han det ikke med Snowden, men siger, at den forandring blev sat i værk før 2013.

»Det er vigtigt, at vi fortsat er så åbne, som vi kan være, og jeg bakker fuldt op om den kurs mod større gennemsigtighed, vi slog ind på for over ti år siden,« siger han.

Andre i efterretningsmiljøet, især i USA, vil modvilligt give Snowden æren for at have foranlediget en tiltrængt debat om, hvor linjen mellem privatliv og overvågning skal trækkes. Den tidligere vicedirektør for NSA Richard Ledgett sagde sidste år, da han gik på pension, at regeringen burde have offentliggjort, at der foregik masseindsamling af telefondata.

Den tidligere GCHQ-direktør sir David Omand deler Jeremy Flemings vurdering af, hvilken skade der er sket, men indrømmer, at Snowden har bidraget til, at der er blevet indført ​​ny lovgivning.

»Nu har vi en sundere og mere gennemsigtig lovramme for den nødvendige efterretningsindsamling på plads. Det ville selvfølgelig være sket med tiden, men Snowdens handlinger må siges at have fremskyndet processen,« siger Omand.

Den amerikanske kongres vedtog Freedom Act i 2015, der begrænsede masseindsamlingen af ​​telefondata. Det britiske parlament vedtog den omstridte Investigatory Powers Act et år senere.

En åbenbaring

Ross Anderson, en førende akademiker med speciale i cybersikkerhed og privatliv og professor i sikkerhedsteknologi ved Cambridge Universitys computerlaboratorie, ser Snowden-afsløringerne som et skelsættende øjeblik.

»Snowdens afsløringer er et af disse øjeblikke af klarhed, som ændrer måden, hvorpå folk tænker. Det har måske ikke ændret ret meget i Storbritannien på grund af vores kultur, der beundrer James Bond og alle hans gerninger. Men rundtom i verden gik det op for alle, at overvågning virkelig er et problem,« siger Ross Anderson.

Britiske parlamentsmedlemmer og mange af de britiske medier beskæftigede sig ikke i samme grad med Snowdensagen, som deres kolleger andre steder i Europa, USA, Latinamerika, Asien og Australien. Blandt undtagelserne var den Julian Huppert fra Liberaldemokraterne, der forfulgte spørgsmålet, indtil han mistede sin plads i parlamentet ved valget i 2015.

»Snowdenafsløringerne var et stort chok, men de har ført til langt større gennemsigtighed hos nogle af efterretningsagenturerne omkring de ting, de gjorde,« siger han.

En af de oplysninger, der har fået størst betydning, var afsløringen af omfanget af samarbejde mellem efterretningstjenesterne og internetfirmaerne. I 2013 var de amerikanske virksomheder ved at snøre EU i forhandlingerne om databeskyttelse. Snowdenlækket landede som en bombe midt i ​​forhandlingerne, og databeskyttelsesloven, der trådte i kraft sidste måned, er et af resultaterne heraf.

Ingen brugte kryptering

En af de mest synlige effekter af Snowdenafsløringerne er den lille gule boble, der begyndte at poppe op på beskedtjenesten WhatsApp i april 2016:

»Beskeder i denne chat og opkald er nu sikret med end-to-end-kryptering.«

Før Snowdens afsløringer blev den slags kryptering kun brugt af eftersøgte og paranoide mennesker, siger Jillian York, chef for international ytringsfrihed i den digitale rettighedsgruppe Electronic Frontier Foundation.

»Når jeg tænker tilbage på 2013, havde jeg måske forløberen til (den krypterede kommunikationsapp) Signal på min telefon, TextSecure. Jeg havde (et andet e-mail-krypteringsværktøj) PGP, men ingen brugte det.«

Den eneste store undtagelse var Apples iMessage, som har været end-to-end-krypteret, siden det blev lanceret i 2011.

Softwareudviklere ved store teknologivirksomheder blev så forargede over Snowdenafsløringerne, at de begyndte at svare igen. Nogle indførte deres egen kryptering som den hos WhatsApp, der blev købt af Facebook et år efter de første Snowdenhistorier. Andre, som Yahoos Alex Stamos, sagde op for ikke at medvirke til yderligere aflytning. Stamos er nu sikkerhedschef hos Facebook.

»Uden Snowden,« siger York, »tror jeg ikke, at der ville være blevet rejst penge til at udvikle Signal. Jeg tror ikke, at Facebook ville have haft Alex Stamos, fordi han ville have været hos Yahoo. Disse små forandringer førte til større forandringer. Det er ikke, fordi alle disse virksomheder pludselig begyndte at bekymre sig om at beskytte privatlivets fred. Jeg tror, ​​de blev presset til det.«

Andre teknologiske udviklinger indikerer, at Snowdens indflydelse på mange måder har været begrænset. Fremkomsten af ​​den ’smarte højttaler’, eksempelvis Amazons Echo, har forbløffet mange privatlivsaktivister. Hvorfor vil folk frivilligt installere evigt tændte mikrofoner i deres hjem, bare et par år efter en verdensomspændende skandale om statsovervågning?

»Det paradoksale ved, at folk er parate til at installere en enhed, der bogstaveligt talt lytter til alt, hvad de siger, er udtryk for en skræmmende ny udvikling i de internetforbundne tings tidsalder,« skrev Gizmodos Adam Clark Estes sidste år.

Kampen fortsætter

Mod slutningen af ​​interviewet minder Snowden om et af sine tidlige aliasser, Cincinnatus, opkaldt efter den romerske statsmand, der efter endt offentlig tjeneste vendte tilbage til sin gård. Snowden siger, at han også føler, at han – efter at have spillet en hovedrolle – har trukket sig tilbage til et roligere liv. Han  bruger nu sin tid på at udvikle værktøjer til at hjælpe journalister med at beskytte deres kilder.

»Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været så tilfreds,« siger han.

Han ønsker ikke at markere femårsjubilæet med en »sejrsrunde«, siger han. Der er stadig meget at gøre. »Modstandskampen er kun lige begyndt,« siger Snowden. »Regeringerne og firmaerne har opereret i det her felt i lang tid, og vi er først lige kommet i gang.«

© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Hans Larsen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Jakob Venning
  • Espen Bøgh
Bjarne Andersen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Jakob Venning og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Venning

Ingen efterretningstjeneste, i noget vestligt land, tjener deres borgeres reelle interesser.
Derimod er efterretningstjenesternes primære funktion at etablere nogle politisk opportune fjendebilleder, samt at fastholde befolkningen i en praktisk paralyse af frygt og tvivl.
Som sådan har efterretningstjenesterne indtaget den funktion religionerne tidligere havde - og stadig har, enkelte steder.
Og de fleste mennesker trives tilsyneladende fint med at blive systematisk vildledt.

Tænk engang - det er stadigt muligt at møde mennesker der faktisk tror på den officielle løgnehistorie om 9/11, selvom enhver der har haft fysik i gymnasiet eller beskæftige sig med bygningskonstruktion kan afvise den officielle historie kategorisk, alene på baggrund af de kendte tv-billeder, uden nogen form for tvivl overhovedet.

Der ligger et ganske imponerende stykke manipulation bag denne tilstand, hvor milliarder af ellers tænkende mennesker, villigt accepterer helt åbenlyst falske påstande, som de selv kunne afkræfte uden videre indsats.

Kooi Young, John Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Tak for artiklen om Snowden, som vi hører ret sjældent fra. Han er en helt!

En ting undrer mig dog over i artiklen, men det kan skyldes min uvidenhed omkring Alex Stamos, der skiftede fra Yahoo til FB, hvis sikkerhedschef han er. Jeg tænker på den kæmpe-skandale omkring data-tyveri i som minimum tocifrede milliontal. Det må da ramme en sikkerhedschef hårdt.

Bjarne Andersen, Espen Bøgh, John Andersen, Karsten Lundsby, Holger Madsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Regeringen og virksomhederne udnyttede vores uvidenhed. Men nu ved vi, hvad der foregår. Folk er opmærksomme nu. Folk er stadig magtesløse i forhold til at stoppe overvågningen, men vi forsøger. Afsløringerne gjorde kampen mere jævnbyrdig."

Og det er derfor mange magtfulde mennesker, organisationer, virksomheder og politikere stadig er så rasende på Snowdon. Han hev simpelthen tæppet væk under alle de der udnyttede vores uvidenhed, og åbenbarede deres lyssky agendaer. De paranoide fik oprejsning, og de naive fik et alarmerende wake-up call.

Selvom naiviteten paradoksalt nok stadig er udbredt, er der i det mindste nu fakta der kan underbygge frygten for masseovervågning og Big Data.

Bevidstgørelse - hvor ubehageligt den end måtte være - er trods alt bedre end alternativet; at tro sig tryg på et falsk grundlag.
Kampen er kun lige begyndt. Men nu er vi bedre rustet til at gennemskue de falske argumenter for mere kontrol og indsamling af personlige oplysninger.

Bjarne Andersen, Britta Hansen, Jakob Venning, Lillian Larsen, John Andersen, Torben Bruhn Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Jeg mener snarere vi har afklaret hvor stramt et greb den autoritære verdensorden har om demokratiet, retsstaten og den civile meningsdannelse.
Demokratiet er de facto nedbrudt og alt der står tilbage er et skuespil om værdier og andre ligegyldigheder, som småborgerne kan skændes om, mens de betydende beslutninger tages af de virkelige magthavende, langt fra folketing og demokratisk kontrol.

Britta Hansen, Bjarne Andersen, Espen Bøgh, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar