Læsetid: 2 min.

Etiopien tilbyder Eritrea fred efter 18 års besættelse. Eritrea svarer med stilhed

Grænsen mellem Eritrea og Etiopien har været omstridt, lige siden Eritrea erklærede sig selvstændigt for 25 år siden. Nu går Etiopien omsider med til at slutte fred, men Eritrea forholder sig tavst
16. juni 2018

Man skulle egentlig tro, Eritrea ville juble over Etiopiens tilbud om at ende 18 års besættelse af de eritreiske byer Badme, Tsorona og Bure, men hidtil er fredstilbuddet på det nærmeste blevet mødt med stilhed.

De tre byer og området omkring dem tilhører ifølge Algiers-fredsaftalen fra 2000 Eritrea, men Etiopien har fortsat besættelsen indtil nu. Den etiopiske udmelding om at trække sig kom 5. juni og blev umiddelbart fejret af eritreiske flygtninge og migranter.

Men efter halvanden uge er det tætteste, man kommer på en officiel udmelding fra det notorisk lukkede land, et twittersvar fra informationsminister Yemane Gebre Meskel:

»Vores position er krystalklar og har været det i 16 år.«

Eritrea erklærede selvstændighed fra Etiopien i 1993. Men efter fem års fejlslagne forsøg på at klarlægge grænsen mellem de to lande, førte Eritrea i 1998 en hærstyrke ind i den omdiskuterede grænseby Badme og videre ind i Etiopiens Tigray-region i et forsøg på at annektere området.

Krigen sluttede i 2000 med Algiers-aftalen, som blev faciliteret af FN og den Afrikanske Unions forgænger, Organisationen for Afrikansk Enhed. En af aftalens kommissioner fastlagde landegrænserne i 2007. Etiopien nægtede indtil d. 5. juni at respektere grænsen og trække sine omtrent 100.000 tropper ud af de eritreiske grænsebyer.

Menneskerettighedskrænkelser

Eritrea har de sidste mange år været et af de store afsenderlande af flygtninge til Europa. Landet er blevet stærkt kritiseret for menneskerettighedskrænkelser og er af FN blandt andet blevet beskyldt for forbrydelser mod menneskeheden.

Næsten alle Eritreere får godkendt deres asylansøgninger i Danmark. En af hovedårsagerne til at folk flygter, er den tvungne universelle militærtjeneste, som eritreere fanges i på ubestemt tid. Militærtjenesten er blevet beskrevet som moderne slaveri.

Abraham T. Zere, direktør for forfatterforeningen PEN Eritrea, fremhæver til Al-Jazeera netop menneskerettighedskrænkelserne i forbindelse med militærtjenesten som en forklaring på, at Eritrea ikke reagerer positivt på Etiopiens udmelding. Eritrea har gentagne gange forsvaret landets militærtjeneste og hårde politiske linje med Etiopiens besættelse.

Det forsvar besværliggøres væsentligt, hvis Etiopien med udstrakt hånd giver Eritrea de tre grænsebyer tilbage. Etiopiens udmelding truer dermed med at ødelægge styrets strategi for at holde sig på magten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Hans Aagaard
  • Kurt Svennevig Christensen
Torben K L Jensen, Hans Aagaard og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Det undrer ikke mig. Etiopiens tilbud om fred er et godt tilbud til Eritrea og freden i regionen, men det er alt andet end et godt tilbud til præsident Isaias Afwerki og hans styre. Det styre har levet af og på krigen med Etiopien. Hele landet har været holdt i denne undtagelsestilstand fordi Etiopien, USA ja hele verden har været imod Eritrea. Det var fortællingen og begrundelsen for at de unge i Eritrea blev tvunget til at være i militæret og derefter i statens tjeneste i 10 år.

Eritrea gik fra at være det beundrede lille land og befolkning, der i en frihedskamp vandt over den store militærmagt til det, på mange måder, forfærdelige diktatur det er i dag.

Det bør derfor undre alle at tilbuddet fra Etiopien først kommer nu, men det kan så også forklares med at det etiopiske styre også har haft brug for Eritrea som fjende. Det må give os alle noget håb for mere fredelige tilstande i Etiopien med det nye styre.

Torben K L Jensen

En anden forklaring kunne være at det enorme dæmningsarbejde er ved at være færdigt og et tilbud til Eritrea om at få leveret el til den opbygning af landets infrastruktur der er påkrævet efter en lang krig - måske med hjælp fra Kina og deres silkevejs-projekt. Måske også for at få en alliance i regionen som modvægt til Egyptens begyndende aggressioner. Det drejer sig jo i sidste ende om vand fra Nilen.

Torben K L Jensen

Se altid på hvad der er realistisk - særligt når det drejer sig vand og glem i første omgang de demokratiske drømme - særligt i den region.