Læsetid: 4 min.

EU-krisemøde kom ikke Merkel til undsætning

EU’s krisemøde om asylpolitik i weekenden bragte ikke meget håb om en løsning på den fastlåste flygtningekrise i EU. Der var stor opbakning til en benhård sikring af EU’s ydre grænser og asyllejre uden for unionen, og det er ikke blevet nemmere for Merkel at løse den indenrigspolitiske krise
Den tyske kansler hilser på EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på weekendens EU-krisemøde, som ikke har gjort livet meget lettere for Merkel, hvis regeringspartner CSU fortsat truer med at lukke de tyske grænser

Den tyske kansler hilser på EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på weekendens EU-krisemøde, som ikke har gjort livet meget lettere for Merkel, hvis regeringspartner CSU fortsat truer med at lukke de tyske grænser

Yves Herman

26. juni 2018

Hvis man kigger på de permanent nedadgående tal for antallet af asylansøgere, der kommer til Europa, er det umiddelbart svært at forstå, at det skulle være nødvendigt med et akut krisemøde – som EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker eufemistisk kaldte »arbejdsmødet mellem 16 interesserede EU-lande« – søndag aften.

At det alligevel kom i stand kort før det livsvigtige EU-topmøde på torsdag og fredag i denne uge, skyldes især det indenrigspolitiske og interne pres, som Angela Merkel og CDU er under fra det bayerske søsterparti CSU.

CSU-leder og indenrigsminister Horst Seehofer vil nemlig give befaling til at indføre tysk grænsebevogtning, der skal afvise alle registrerede flygtninge ved grænsen, hvis der ikke skabes en »effektiv løsning« ved EU-topmødet. Denne nationale enegang er i Merkels øjne et direkte brud med en europæisk løsning.

Hvis det sker, er Merkel tvunget til at fyre ham, hvilket meget vel kan ende i en opløsning af den ustabile tyske regering.

Trods krisestemningen fik Angela Merkel ikke meget med hjem fra Bruxelles, som kan berolige CSU. Især ikke, når det handler om den såkaldte ’sekundære migration’, altså migranters bevægelser inden for EU. Her vil Seehofer netop afvise alle, der allerede er registreret i et andet EU-land, mens Italien frabeder sig at tage disse migranter tilbage.

I sit forsøg på at skabe europæiske løsninger har Merkels strategi været at satse på aftaler mellem de europæiske partnere. Hendes mål er, at det stadig skal være muligt at få prøvet sin asylansøgning, men det skal ikke være muligt frit at udvælge sig det land, man helst vil søge asyl i. Før mødet var der derfor tale om at skabe »fleksible og fælles mekanismer for at føre asylansøgere tilbage« mellem EU-landene.

At ideen om sådanne mekanismer virker stendød, skyldes blandt andet, men ikke kun Italien.

Landet vil ikke have flygtninge tilbage fra andre EU-lande – heller ikke fra Bayern. Italien vil helt ud af Dublin-systemet, hvor migranters asylsager skal behandles i ankomstlandet, til fordel for et system, hvor alle europæiske lande solidarisk skal overtage de flygtninge, der ankommer via Middelhavet.

Desuden har den ny italienske regering stillet en række krav, der skal opfyldes, før den sekundære migration internt i Europa overhovedet står til forhandling. Det gælder bl.a. beskyttelse af EU’s ydre grænser og oprettelsen af »beskyttelsescentre« i afrikanske transitlande som Marokko, Tunesien eller Algeriet. Disse stramninger udadtil skal på længere sigt gøre de interne bevægelser i Europa overflødige.

Uoverskuelige akser

Efter krisemødet udtalte den ny italienske premierminister Giuseppe Conte, at han »drager meget tilfreds hjem til Rom«. Merkel insisterede derimod på »europæiske løsninger«. Resigneret tilføjede hun: »Hvor det ikke er muligt, skal de villige europæiske lande sætte sig sammen og skabe et fælles fundament.«

Det var et demonstrativt stik til Østrigs kansler Kurz, der på linje med både Italien, Seehofer og Visegrad-landene har talt om en »koalition af villige«, som både lukker deres egne grænser og satser på en hård afskærmning af EU udadtil.

Den franske præsident Macron og Spaniens ny premierminister Pedro Sánchez plæderede ved mødet for »lukkede hotspots« i flere EU-lande, så flygtninge kan få behandlet deres asylsag under humane forhold i Europa, og det har ligefrem fået avisen Süddeutsche Zeitung til at tale om de to akser Madrid-Paris-Berlin (CDU) og Rom-Wien-Berlin (CSU).

At Visegrad-landene helt boykottede krisemødet, gør ikke disse akser mere overskuelige, og det øger ikke forhåbningerne forud for ugens topmøde. Men på bundlinjen tegner sig et Europa, hvor en benhård grænsepolitik udadtil efterhånden er salonfæhig.

Ud over EU-Kommissionens ønske om at opgradere Frontex med bl.a. 10.000 kystvagter frem mod 2020 har EU-Parlamentets præsident Antonio Tajani i avisen Die Welt krævet »mindst seks milliarder euro« på kort sigt, hvis EU skal lukke Midddelhavsruten med lignende metoder som i EU-Tyrkiet-aftalen. Det vil bl.a. sige samarbejde med oprindelses- og transitlandene, hvor økonomisk hjælp og pligt til at modtage afviste asylansøgere går hånd i hånd.

Som avisen TAZ påpeger i sin kritik af den europæiske udvikling, er et temmelig afgørende problem her, at der indtil videre ikke er nogen lande i periferien af Europa, der har indvilget i at huse asyllejre. Det er også fortsat tvivlsomt, om de kan leve op til europæisk ret – og til menneskerettighedskonventionerne.

At Angela Merkel som sædvanligt har satset på at nedtone konflikten og satse på retorisk afspænding, er derfor forståeligt nok. For selvom CSU i meningsmålingerne op til det bayerske landdagsvalg i oktober indtil videre ikke profiterer på den hårde kurs, får partiet svært ved at droppe konfrontationen på baggrund af de vage kompromiser fra EU-topmødet. Men de næste dage handler selvsagt ikke kun om Merkels fremtid, men om Europas og menneskerettighedernes fremtid.

Hvordan den skal skabes i kompromiser mellem bl.a. Rom, Athen, Warszawa, Budapest, Paris og Berlin er meget svært at se for sig.

Angela Merkel med Jean-Claude Juncker EU-Kommissionens formand.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Det er da godt, at vi her til lands har vores lille kornfede Retsforbehold -
lad de andre 27 selv rode med den gang Scheisse.