Læsetid: 3 min.

EU lander kompromis om 2030-mål for vedvarende energi

Mens det mislykkedes EU-Parlamentet og Ministerrådet at blive enige om et 2030-mål for energieffektivisering, landede man et kompromis om at øge den vedvarende energis andel fra 17 til 32 pct. Energibranchen er glad, ngo’er vil have mere
16. juni 2018

Trætte forhandlere gav hinanden håndtryk, energisektorens brancheorganisationer sagde tillykke og grønne ngo’er luftede skuffelse.

Sådan var reaktionerne, da det såkaldte trialogmøde mellem EU-Parlamentet, EU’s Ministerråd og EU-Kommissionen kl. 3.30 torsdag morgen endte med et kompromis om EU’s 2030-mål for vedvarende energi.

Hvor nogle af EU’s østeuropæiske medlemslande havde foretrukket et mål på blot 27 pct. vedvarende energi i EU’s energisystem i 2030, og et enigt EU-Parlament havde ønsket 35 pct., landede det natlige kompromis på 32 pct. I dag dækker den vedvarende energi godt 17 pct. af EU’s energiforbrug.

»Vi startede tilbage i 2014 med en række medlemslande, som slet ikke ønskede et europæisk mål for vedvarende energi, og i det lys er nattens aftale en sejr,« siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi.

»Det er utroligt positivt, at man nu i Europa er blevet enige om en ambitiøs målsætning for den grønne omstilling,« siger Christian Kjær tilsvarende, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

»Det vedvarende energimål på 32 pct. er alt for lavt og tillader elselskaber at holde fast i fossile brændsler og falske løsninger,« mener omvendt Sebastian Mang, energipolitisk rådgiver i GreenpeaceEU.

Også Friends of the Earth Europe, WWF, Birdlife Europe og ngo-netværket Climate Action Network Europe erklærer sig skuffede over ambitionsniveauet.

Ret til selvforsyning

EU’s klima- og energikommissær Miguel Arias Canete kaldte torsdag morgen aftalen »en hårdt tilkæmpet sejr«.

»Denne nye ambition vil hjælpe os med at leve op til vore mål efter Parisaftalen og vil blive omsat til flere arbejdspladser, lavere energiregninger for forbrugerne og mindre energiimport,« sagde kommissæren.

Han og andre hæfter sig ved, at nattens aftale også indebærer, at man i 2023 skal evaluere 32 pct.-målet med henblik på at skærpe det.

Aftalen rummer samtidig detaljer, som hilses bredt velkommen. Således sikres europæiske borgere, kooperativer, lokalsamfund og små virksomheder retten til selv at producere vedvarende energi uden at blive pålagt særlige afgifter eller restriktioner, som det har været tilfældet i flere EU-lande.

»Det er en bemærkelsesværdig dag for lokale energiprojekter og borgere i hele Europa,« sagde en glad Dirk Vansintjan, formand for den europæiske organisation af energikooperativer, REScoop.eu.

Langsigtet stop for palmeolie i tanken

På transportområdet betyder aftalen, at vedvarende energi i 2030 skal dække 14 pct. af behovet samtidig med, at det hidtidige krav om, at en del heraf skal udgøres af såkaldte førstegenerations biobrændstoffer, gøres frivilligt. Det er en fordel for elbilernes udbredelse og gør det lettere at mindske brugen af denne type biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder. Til gengæld rummer aftalen et krav om, at andengenerations biobrændstoffer baseret på eksempelvis affald skal udgøre tre af de 14 pct.

»EU tager langt om længe det fornuftige skridt og går væk fra fødevarebaserede biobrændstoffer som et tvungent virkemiddel. Danmark bør helt klart benytte dette og i stedet satse på affaldsbaserede biobrændstoffer og elektrificering,« siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Aftalen indebærer også, at specielt brugen af palmeolie og sojaolie i biodiesel forbydes fra 2030. Produktionen og anvendelsen af palmeolie som motorbrændstof indebærer ifølge Det Økologiske Råd en CO2-udledning, der kan være op til tre gange så høj som ved almindelig dieselbenzin. Samtidig betyder efterspørgslen efter palmeolie, at der ryddes enorme arealer af regnskov og andre følsomme naturområder.

Laura Buffet, direktør for rene brændstoffer i organisationen Transport & Environment, kalder det dog »en skændsel«, at det i endnu 12 år vil være tilladt at brænde palmeolie af i europæiske biler.

Forud for nattens kompromis om vedvarende energi gik trialog-forhandlinger om et tilsvarende 2030-mål for energieffektivisering i EU. Her endte anstrengelserne dog resultatløst på grund af for stor afstand mellem EU-Parlamentets højere og Ministerrådets lavere ambitioner. Det er uvist, hvornår man vil genoptage trialog-forhandlingerne om et mål for energieffektivisering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

"klimapåvirkningen fra palmeolie"

, er 3 gange den fra fossil, dvs alm. diesel!?
Dette udsagn kræver uddybning . Er det regnskovsfældning man indregner og et det det tilknyttede maskinbrug, fragt og raffinering? Jamen det et jo det rene vandvid hvis det er tilladt at komme i et køretøj! Jeg er forarget over at det kan få lov at fortsætte mange år fremover : Fy for Fanden ☠

David Joelsen

De klimamål EU sætter svarer til man lover at gå på slankekur om 7 år. Hvis det skal have nogen virkning er det her og nu. Og så må det gøre gøre lidt ondt. Der gøres for mange forbehold, ligesom med palmeolien til transport. Ud med den!

Nils Lauritzen

At øge andelen af vedvarende energi med en utilstrækkelig faktor svarer til at reducere den fart, hvormed du rammer en person med din bil til en hastighed, der ganske vist stadig vil medføre døden, men dog med mindre energi. For hvem er det en sejr ?

Samtidig er regnestykket endda tvivlsomt, hvis energiforbruget fortsat vokser og så meget desto mere, så længe energiforbruget er så tæt koblet til kravet om fortsat eksponentiel økonomisk vækst.

Men bare rolig, vi finder på et tech-fix.
Måske som i den gamle historie om molboerne, der, efter at have gravet et hul, havde fået en bunke jord til overs. De besluttede at grave et nyt, der skulle være så stort, at der var plads til både jorden fra det første og det andet hul.