Læsetid: 6 min.

Europæiske grundprincipper på spil i tysk regeringsdrama

Merkels regeringspartner CSU har givet hende et asylpolitisk ultimatum med frist til næste uges EU-topmøde. Men CSU har ikke tænkt deres Orbán-inspirerede flygtningepolitik til ende, mener østrigsk ekspert i migration og asylspørgsmål. I sidste ende står både Europas fri bevægelighed og retten til asyl på spil
I det tyske parlament bliver der diskuteret asylpolitik på højtryk med det kommende EU-topmøde som deadline. Til venstre sidder indenrigsminister Horst Seehofers, arkitekten bag ’Masterplan Integration, som udfordrer kansler Angela Merkels flygtningepolitik.

I det tyske parlament bliver der diskuteret asylpolitik på højtryk med det kommende EU-topmøde som deadline. Til venstre sidder indenrigsminister Horst Seehofers, arkitekten bag ’Masterplan Integration, som udfordrer kansler Angela Merkels flygtningepolitik.

CLEMENS BILAN

19. juni 2018

Efter en nervøs weekend var der mandag lagt op til et drama, der kunne ryste den historiske koalition mellem søsterpartierne CDU og bayerske CSU så kraftigt, at ikke bare kansler Angela Merkel, men hele den tyske regering kunne vælte. Samtidig truede striden med at udløse en tysk grænsebevogtning, der ville udfordre den frie bevægelighed i Europa.

Stridens kerne er CSU’s og indenrigsminister Horst Seehofers ’Masterplan Integration’, der bl.a. kræver, at flygtninge, der allerede er registreret i et andet EU-land, for fremtiden skal afvises ved de tyske grænser.

Helt frem til de separate møder mandag blev Seehofer bakket op af CSU, mens CDU-ledelsen stod bag Angela Merkel. Hun afviser skarpt Seehofers plan om en tysk grænsebevogtning, ikke mindst fordi den i hendes øjne ville være en tysk enegang, der blot ville skubbe migrationsproblemet videre sydpå i Europa – til landene ved Europas ydergrænser.

Trods indholdsmæssig uforsonlighed endte det mandag med et foreløbigt kompromis, hvor CSU og indenrigsminister Horst Seehofer i overført betydning nu fjerner pistolen lidt fra Merkels pande frem til EU-topmødet i slutningen af næste uge.

Hvis der til den tid ikke er forhandlet holdbare løsninger med de andre EU-partnere om bl.a. fordelingen og tilbagevisningen af illegale asylansøgere, agter Seehofer at give ministerordre til at indføre den grænsekontrol, som allerede nu er under forberedelse.

Merkel betonede her, at en sådan tilbagevisning af flygtninge uden en forudgående afstemning med EU-partnerne, ville »udfordre hendes befalingskompetence«.

Eller på godt dansk: At den afgørelse ligger på kanslerens og ikke på indenrigsministerens bord. Trods den formaning er Horst Seehofers fremgangsmåde en usædvanlig afpresning af en stærkt svækket tysk kansler.

Afpresningen virker åbenlyst, mener østrigske Gerald Knaus, der leder den paneuropæiske tænketank European Stability Initiative (ESI), og som er kendt som arkitekten bag den både roste og stærkt kritiserede flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, som især har som mål at holde illegale migranter i Tyrkiet - eller ude af Schengen.

Alligevel anser han Seehofers forslag for at være »fuldstændigt urealistisk« i praksis.

»Vi taler om mennesker, der typisk har overskredet syv grænser i Europa – herunder også ikke-Schengen-grænser – og nu skal de pludselig stoppes af en ’tysk politisk vilje’. Det er ren fantasi. De er jo også kommet ind i Østrig, hvor kansler Kurz og indenrigsministeren fra FPÖ har opbygget hele deres valgkamp på at ville lukke grænserne,« siger flygtninge- og asyleksperten til Information.

»Det viser, at et par grænsekontroller ikke rækker, hvis Seehofer mener det alvorligt med at afvise flygtninge ved grænsen. I så fald taler vi om en decideret oprustning med hegn og politi. Dermed handler det i yderste konsekvens også om en opløsning af Schengen og den frie bevægelighed i Europa.«

Retorisk eskalering

Ikke desto mindre er der i Bayern stærk opbakning til CSU’s konfronterende linje.

I en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Civey mener hele 70 procent af befolkningen i Bayern »helt sikkert« eller »ja formentlig« til, at »CSU bør gå ud af den store regeringskoalition, hvis partiet ikke lykkes med at gennemføre, at flygtninge skal afvises ved den tyske grænse«. 24 procent svarer derimod »nej slet ikke« eller »formentlig ikke« til samme spørgsmål.

Men for det første har de heller ikke gjort sig klart, hvad en bevogtning af de lange tyske grænsestrækninger ville betyde, mener Gerald Knaus. Selv om en lang række europæiske lande som Ungarn, Polen og Italien nu sidder med regeringer, der sætter spørgsmålstegn ved de europæiske asylrettigheder, tvivler han for det andet på, at CSU vil få succes med denne strategi i Tyskland.

»Siden starten af flygtningekrisen i 2015 har CSU lukket øjnene for, at det for et europæisk og konservativt parti som CSU ikke er gratis at lægge sig i Viktor Orbáns slipstrøm – det koster vælgere på midten. Orbáns diskurs er, at Merkel bare kunne have lukket grænserne i september 2015, og så ville alle problemer være løst. Det er humbug, men han har haft succes med at plante den fortælling i europæeres hoveder,« mener Gerald Knaus.

Derfor står der også en entydig eskalering bag Seehofers plan. Men trods det stadig større europæiske spørgsmålstegn ved asylretten, vil CDU og mange i CSU aldrig kunne bakke op om eskaleringen, mener østrigeren.

»Bayern kigger især på Østrig og deres stærke mand, Sebastian Kurz. Men de må have glemt valgresultatet i Østrig sidste år,« siger han og resumerer: 31 procent til den karismatiske Kurz, og 26 procent til FPÖ.

»Det er næppe det, som CSU ønsker for Tyskland: En valgkamp, der kun handler om flygtninge, og hvor CDU/CSU i sidste ende må danne regering med Tysklands svar på FPÖ,« siger Gerald Knaus med henvisning til Alternative für Deutschland.

Det liberale Europa

De fleste af de 63 punkter i Seehofers ’Masterplan Integration’ er stadig ikke fremlagt for offentligheden. Det er dog bekræftet, at den bl.a. omfatter en oprettelse af centrale ankercentre for asylansøgere og en reduktion af den økonomiske hjælp til flygtninge til fordel for naturalier – også selv om denne løsning er dyrere.

Selv om det formentlig lykkes CSU at gennemtvinge en vis højredrejning i søsterpartiet CDU, er det ifølge Gerald Knaus svært at forestille sig, at Tyskland sammen med bl.a. Danmark skulle indgå i det europæiske race to the bottom om at behandle asylansøgere dårligst.

»Tyskland har en asyllovgivning, der delvist står i vejen for det,« siger han.

»Men her er også både politiske eliter og et stærkt civilsamfund, der ikke ønsker det. Når Orbán taler om ’invasion’, er det jo et retorisk budskab til vælgerne om, at vi er villige til at gå den voldelige vej. Selvfølgelig kan alle europæiske lande forsøge at behandle flygtninge så elendigt, at de overvejer at blive i f.eks. Libyen. Men så må vi som europæere vide og indrømme, hvor langt der er ned til den bund.«

På netop denne skillevej står Europa nu – splittet mellem de lande, der helt vil afskaffe asylretten, og de lande, som fortsat leder efter modeller, hvor den illegale migration kan nedbringes kraftigt, men asylretten opretholdes. Her er den sidste gruppe under det største pres, fordi de står over for en gruppe med entydige løsninger, nemlig den voldelige.

»Alle, der har forstået, at det her også handler om asyl- og flygtningerettigheder, har også forstået, at det handler om opretholdelsen af det liberale Europa. Men det handler også om opretholdelsen af Schengen og dermed af kernen i EU og vores velstand i form af den fri bevægelighed.«

Fort Europa

Det er tænkeligt, at presset fra CSU kan øge Merkels chancer for succesfulde forhandlinger med andre EU-lande på vejen mod de europæiske løsninger, som hun nu har mindre end to uger til at skabe gennembrud for.

Allerede mandag aften efter denne avis’ deadline mødtes Merkel med den ny italienske premierminister Guiseppe Conte. Tirsdag mødes Merkel med Frankrigs præsident Emannuel Macron. På begge møder vil flygtninge stå i øverst på dagsordenen.

Men Gerald Knaus tror ikke på, at man kan »vække Dublin-systemet fra de døde«, og han tror heller ikke på, at man pludselig kan skabe et fungerende europæisk omfordelingssystem. Men han håber, at lande som Holland, Tyskland og Frankrig vil sætte sig sammen og løse nøglespørgsmålet: hvordan Europa kan bidrage til, at mennesker, som ikke har udsigt til beskyttelse i Europa, ikke risikerer deres liv på Middelhavet.

Hans foretrukne middel er langt hurtigere asylbehandlinger og hurtige udvisninger af de afviste ansøgere, samt gensidige, interessebetingede migrationsaftaler med oprindelseslandene – ligesom vi kender det fra aftalerne mellem Tyrkiet og EU eller mellem Spanien og Senegal.

»Aksen mellem Merkel og Macron er stadig central. De lover nemlig, at de stadig arbejder for et alternativ til den brutale Orbán- eller Trump-model. De skal pinedød komme med et koncept hurtigst muligt,« siger Gerald Knaus.

»Selvfølgelig vil der stadig være nogle procent racister, som partout ikke vil se fremmede i deres land, og der vil stadig være nogle NGO’er, der vil beklage, at vi vil lave et ’Fort Europa’. Men imellem disse er der et bredt flertal, der vil være klar på at lave aftaler, som undgår, at børn drukner i Middelhavet, og at folk indespærres i miserable lejre, hvor voldtægter hører til dagligdagen, fordi der ikke er noget politi.«

Den udvikling forudsætter ifølge østrigeren, at der ikke kommer hundredetusinde flygtninge til Europa hvert år, som ikke har nogen som helst udsigt til at få den ene eller anden form for beskyttelsesstatus. Det nedbryder nemlig accepten af asylretten som sådan.

»Det er blot ét af grundprincipperne, som kampen mellem CDU og CSU handler om.«

»Jeg kan ikke arbejde med den kvinde mere« har den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU ifølge avisen Die Welt sagt om den tyske CDU-kansler Angela Merkel. Udadtil forsøger Seehofer og Merkel retorisk at undgå en eskalation, men indholdsmæssigt er det svært at se, hvordan striden om den tyske asylpolitik kan undgå at sætte regeringens – og dermed både Seehofers og Merkels – politiske liv på spil.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Conte og Seehofer har ret - strategisk

De øvrige EU-lande har til dato kun beklaget den manglende, fælles politik, der har overladt migrationsproblemerne til EUs sydlige stater - hvor skibe fra Holland og Tyskland flittigt samler ‘bådflygtninge’ op for at bringe dem til italienske havne.

Hvis resten af EU skal tage problemet alvorligt, er der ingen veje uden om en lukning af havnene i Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien for denne migranttrafik - som de øvrige lande (med Tyskland som undtagelse) reelt ikke vil tage ansvaret for.

Skibene må sejle tilbage til de steder i Nordafrika, hvor ‘bådflygtningene’ kom fra, og skibene må selv afholde udgifterne.

Langt hovedparten af ‘bådflygtningene’ er ikke personligt forfulgte, men migranter, der søger lykken i Europa - vildført af drømme om hurtig velstand. De kommer først ud af denne vildfarelse, når det rygtes i Afrika, at de bliver sendt retur med det samme. Så vil de nok ikke engang gide passere Sahara for at nå Libyen..

Det er frygteligt at skulle skrive dette, men det er et resultat af EU-landenes svigt og hykleri. Som jeg har skrevet mange gange før i Information, er det også en konsekvens af den velmenende, men idiotiske sammenstilling og -blanding af reelt, personligt forfulgte flygtninge og lykkesøgende migranter. Det er flygtningene, der kom til at betale for denne (i egen forståelse) ‘humanisme’.

Per Torbensen, Torben Lindegaard, Christian De Thurah, Mikkel Espersen, lars søgaard-jensen, John Christensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

"Den udvikling forudsætter ifølge østrigeren, at der ikke kommer hundredetusinde flygtninge til Europa hvert år, som ikke har nogen som helst udsigt til at få den ene eller anden form for beskyttelsesstatus. Det nedbryder nemlig accepten af asylretten som sådan."
citat Gerald Knaus fra artiklen

Den forudsætning holder slet ikke, så Gerald Knaus' fatamorgana om den store mellemgruppes humane europæiske flygtningevision er netop dette - en luftspejling.

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Din artikel kan meget vel læses som en svanesang over Angela Merkel's kanslerperiode.

Hvis Angela Merkel falder på dette problem - modtagelsen af flygtninge og migranter - så må man sige, at hun falder med værdighed. Tyskland lukkede 1 mio mennesker ind i landet i 2015, mennesker som var strandet i Ungarn uden den ringeste udsigt til at få deres sager behandlet eller kunne komme videre.

Selvfølgelig var Angela Merkel klar over risikoen, som kun al for grundigt blev bekræftet med Julemarkedet i Berlin, Nytårsaften Köln .... listen kan fortsættes.

Hvorfor lukkede hun så grænserne op for alle disse mennesker ?

Man hører oftest forklaringer i retning af hendes kristne livssyn.
Angela Merkel blev født i Vesttyskland, men faderen søgte embede i Quitzow, så hun voksede op som præstedatter i Østtyskland - hvor fedt mon det lige har været ?
Mon ikke også Hitler og 2. Verdenskrig spiller en rolle i Tysklands hidtil enestående behandling af flygtninge og migranter - tyskerne har kunne glæde sig over at blive set positivt på i denne sag.

Nu er det åbenbart ved at være slut - AfD stormer frem.

Selvfølgelig er det alt for tidligt at afskrive Angela Merkel; men der skal et mirakel til, hvis Det europæiske Råd skal komme op med en løsning inden for 14 dage.

Vi danskere har heldigvis vores på det tørre takket være det Retsforbehold, som Holger K skaffede os - lad bare de andre 27 selv rode med al det.

Mihail Larsen

Ironien, Torben - ironien

Jeg er ikke sikker på alle forstår ironien i dine sidste to linier.

Grethe Preisler

Det går fremad sagde manden, han gik baglæns

Der er håb forude. Napoleon Bonapartes trekantede hat fra Slaget ved Waterloo har lige indbragt de forrige ejere af klenodiet mere end 2 millioner kroner ved salg på auktion.

Hvor meget mere kan vi EUROpæere så ikke se frem til at komme til at tjene på auktionen over Angela Merkel, Thereas May og Margrethe den anden af Danmarks aflagte snørekorsetter, når de en gang med tiden bliver lige så værdifulde samleobjekter?

Grethe Preisler

Torben Lindegaard,

Frygt ikke, tro kun.
Forhindringer er til for at overvindes. Hvis du graver ihærdigt og længe nok, ender det med usvigelig sikkerhed med, at du finder det punkt i universet, hvor hunnen ligger ved ondets rod og gnaver i øksens kerne.

De kommer ikke ind i Frankrig, der er indsat militær, til gengæld vil Frankrig gerne have indbetalte skatter fra 14 afrikanske lande.

Mihail Larsen

"Europæiske grundprincipper" bliver udnyttet på det groveste

Vi er i Europa blevet reducerede til 'nyttige idioter', når vi skamfulde og benovede lader os belære om vores 'grundprincipper' af mennesker, der er fuldkommen ligeglade med disse principper, men kun påkalder dem, fordi de ved, vi dér har et svagt punkt. Mange af de migranter, der kommer til Europa, har aldrig selv haft høje tanker om disse 'grundprincipper', hvilket de bl.a. viser ved at kolonisere sig i parallelkulturer med åbenlys foragt for samme 'grundprincipper'.

Der appelleres til vores medfølelse og humanisme, når enkeltpersoner søger at stikke af fra deres hjemlige, miserable tilstande (korruption, etniske konflikter, overbefolkning, sygdomme) for på privat basis at blive en del af det rige, vestlige samfund; eskapisme og manglende solidaritet forklædt som 'forfølgelse', vi skal have medlidenhed med.

Når og hvis de så er kommet til Europa og på forunderlig vis har narret alle myndigheder til - uden egentlig grundlag for asyl - at opnå en opholdstilladelse, så begynder næste fase af udskamningen: Hvorfor de ikke kan nyde de samme rettigheder til familiesammenføring, bolig, understøttelse, arbejde etc. som de europæiske landes almindelige borgere. Det er jo diskrimination! Men det er de samme mennesker, der i stort omfang internt i deres eget milieu praktiserer en hårdhændet diskrimination, og i nogle tilfælde fysisk straffer dem, der vil være 'for meget danske'.

Jeg får nærved kvalme, når jeg tænker på, hvordan der for få år siden var en almindelig, indforstået mening om, at 'de andre' var noget, danskere diskriminerende hæftede på nytilkomne danskere af anden etnisk oprindelse. Dem og os. Hvor vi danskere var de fordomsfulde, der ikke ville åbne vores arme for de nye danskere. Virkeligheden er den stik modsatte. Fordomsfuldheden trives i bedste velgående blandt parallelsamfundene som en blanding af foragt for alt dansk og en surreel, megaloman forestilling om egen kulturel overlegenhed.

Det burde slå én med vantro, når man hører Erdogan anklage Europa for manglende demokrati, fordi han ikke får lov til at finansiere sine egne 5. kolonne stikkervirksomheder og pressionsgrupper i europæiske lande. Men han bruger samme recept som alle de andre: Europa har nogle 'principper', som vi kan udnytte til egen fordel.