Der er flere måder at identificere en afhoppet IS-kriger på vej til Europa. Syrisk efterretningsgruppe har fundet en effektiv metode

Der sidder fem mand i en lejlighed et sted nær den syriske grænse udstyret med hver to mobiltelefoner. De kommunikerer intenst over den krypterede beskedtjeneste Whatsapp.

»Det er ikke familie og venner, vi chatter med her. Vores opgave er at eftertjekke om de folk, der kommer til vores område fra Daesh-kontrolleret territorium, selv har kæmpet for Daesh,« siger lejlighedens indehaver, Abu Moudhi – ’Daesh’ er det arabiske akronym for den militante religiøse organisation Islamisk Stat.

Moudhi holder sin mobil frem for at demonstrere, hvordan identitetskontrollerne foregår i praksis. Han skriver til en chatgruppe, der har forbindelse til adskillige kontrolposter i Syrien. I kontrollen får alle udefrakommende mænd ordre til at lade sig filme af et mobilkamera, imens de fortæller, hvorfra de kommer, hvad de foretog sig dér, og hvor de oprindeligt kommer fra. Videoklippene sendes til netværkets agenter i de enkelte byer over Whatsapp. De prøver så at verificere oplysningerne, frem for alt for at afklare, om de nytilkomne har haft forbindelse til Islamisk Stat.

’Abu Moudhi’ er et dæknavn, det rigtige holder han skjult af hensyn til sin sikkerhed, men det er redaktionen bekendt. Han fortæller, at gruppen får de fleste af sine informationer fra de kontrolposter, som alle må passere, hvis de passerer territorier i Syrien, kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. 

»Det tager som en regel en halv time ved vores kontakter ved kontrolposterne at få bekræftet en identitet,« forklarer Abu Moudhi, mens cigaretasken tårner sig op i askebægrene hos hans efterretningskolleger. »Vi har været i gang med det her arbejde hver dag i flere måneder nu,« forklarer han.

»Foreløbig har vi tilbageholdt 500 personer som f.eks. den her bedrager,« siger 35-årige Abu Moudhi og viser Information et billede af en skægget mand.

Den Frie Østhær

De fem efterretningsindsamlere arbejder for en gruppe, der kalder sig Den Frie Østhær, og er tilknyttet Den Frie Syriske Hær (FSA).

»Vores mission er at knuse de kræfter, der ville smadre vores samfund,« siger Abo Moudhi. »Og vi har ikke brug for andet end det her lille værktøj,« siger han og vifter med sin mobiltelefon.

Abu Moudhi er iført en grå beduindragt og stammer fra provinsbyen Mayadin i det østlige Syrien, ikke langt fra grænsen til Irak, der var under Islamisk Stats kontrol fra 2013 til oktober 2017, indtil russiskstøttede regimestyrker generobrede byen.

Islamisk Stat har dræbt det meste af hans familie, alene fordi de var under mistanke for at støtte FSA. Selv hans hustru, Shams, der var 25 år gammel, blev halshugget på en offentlig plads, fortæller han.

»Hvordan skal jeg nogensinde kunne glemme, hvad de har gjort imod mig,« spørger han, mens et par tårer presser sig frem i øjnene. Han og Shams holdt bryllup kun få dage før Islamisk Stat erobrede byen.

Endnu et id-tjek tikker ind på Whatsapp. Det er en langskægget mand på omkring 30 år. Tilfældigvis kan Abu Mouhdi genkende ham og afkræfte mistanken med det samme. »Ham der er okay, han arbejdede for kommunen,« siger han.

Efterretningsgruppen blev nedsat i begyndelsen af 2017, da stadig flere medlemmer af IS begyndte at hoppe af, mens islamisterne begyndte at møde stigende modgang på slagmarken. Dels i kamp mod De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), der kunne støtte sig til amerikansk militær, dels i kamp mod de russiskstøttede regimestyrker.

Ifølge Abu Moudhi og hans venner har flere af de afhoppede IS-krigere, der er kommet til det nordvestlige Syrien, søgt at slutte sig til millitsgrupen Jabhat Fateh Al-Sham, bedre kendt under sit tidligere navn Al-Nusra-fronten, som var allieret med al-Qaeda. Abu Moudhi hævder, at andre IS-medlemmer har sluttet sig til FSA, til de syriske regimestyrker og sågar til de kurdiske styrker, hvis de havde familierelationer, der kunne beskytte dem.

Syriske afhoppere

I sammenligning med Irak har færre almindelige IS-krigere mistet livet i Syrien. Efter nederlaget i Irak skiftede terrorgruppen strategi i Syrien og begyndte at forhandle om frivilligt at trække sig tilbage fra den ene by efter den anden. De forsøgte at holde sammen på toppen af organisationen. 

Derfor har især syriske krigere været tilbøjelige til at hoppe af fra Islamisk Stat. De så, hvordan IS under kampene om Raqqa prioriterede at redde udenlandske jihadister og bevægelsens egne ledere. IS lod folk hoppe af for at overleve, så de senere kunne få kontakt igen og genoprette kalifatet, fortæller tidligere IS-krigere, som Information har mødt i Tyrkiet.

En af disse stammer netop fra Raqqa. Han kalder sig Abu Hager og er 27 år. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. Han sluttede sig til IS i begyndelsen af 2014. Han var fascineret af den magt og vilje, de udstrålede og af deres slagsange.

»Jeg tænkte på, hvordan det ville være at være en af dem,« forklarer han, da Information tidligere på året møder ham i byen Rehanly, ikke langt fra den syriske grænse.

To uger forinden er han ankommet fra Syrien som flygtning til sit nuværende logi: En lille lejlighed, møbleret med tre madrasser og tæpper. Abu Hager er en lys syrer med kort fuldskæg og langt hår, iført posede bomuldsbukser og en rød skjorte.

»Hvis jeg så nogen gå klædt i så farvestrålende tøj, da jeg gik på patrulje i Raqqa, ville jeg have arresteret ham på stedet,« siger han selv med et grin. »Nu har jeg selv klædt mig i rødt, så ingen kan gætte, at jeg var med i Islamisk Stat.«

Abu Hager fortæller, at alle jihadfrivillige blev udsat for en benhård religiøs og ideologiske skoling fra IS. De blev oplært i, at det var muslimers pligt at beskytte Allahs navn, føre jihad og kæmpe for islams udbredelse i verden.

»Daesh har totalt hjernevasket mig og givet mig adskillige religiøse lektioner,« siger han og ruller med øjnene. »Hvordan skal jeg nogensinde få alt det ud af mit hoved?«

Flugt og forædderi

Abu Hager var indsat i kamp uden for Raqqa. Hans funktion var at videreformidle nyheder om den Frie Syriske Hærs bevægelser. Han blev hos IS i al den tid, Raqqa var bevægelsens hovestad. Han fortæller, at dele af IS slap ud af Raqqa for at indgå en aftale med De Syriske Demokratiske styrker, SDF, støttet af USA.

»Vi blev overført til byen Deir ez-Zor sammen med vores koner,« forklarer han. Det var en mellemmand, der fik aftalen i stand, beduinstammelederen Abu Mohamed. »Da vi fik ordre til at forlade Raqqa, begyndte vi at miste tilliden til vores ledere, vi følte os forrådt,« tilføjer Abu Hager.

Konsekvensen blev, at stadig flere IS-medlemmer begyndte at hoppe af. De overgav sig til den Frie Syriske Hær, til SDF, til Jabhat Fateh Al-sham – ja, nogle endda til det syriske regime, hvis de da ikke undslap til Europa via Tyrkiet. De fleste afhoppere var syrere eller fra andre arabiske lande. Mod slutningen stolede IS kun på sine udenlandske krigere, fordi de var de mest dedikerede, og mange af dem var ledere.

Abu Hager flygtede fra Deir Ez-Zor med sin kone og sin mor. Smuglere skaffede dem falske papirer, en bil og bestak vagterne ved kontrolposterne. Det kostede dem 10.000 dollar at komme til den tyrkiske grænse. For at komme over grænsen betalte de endnu 5.000 dollar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de Syriske Demokratiske Styrker til Abu Hagers påstand om, at de skulle have indgået en aftale mellem IS om Raqqa. Det lykkes dog at få kontakt til en tidligere SDF-talsmand, Talal Sallou, der blev pågrebet i november 2017 af de tyrkiske myndigheder.

Men fra sin husarrest i Tyrkiet svarer han, at han har sagt, hvad han havde at sige om den sag til det regeringskontrollerede tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency. I det interview bekræfter Talal Sallou tilsyneladende, at der var en aftale mellem SDF-lederen Shaheen Gilo og beduinstammelederen Abu Mohammed om at lade 3.500 IS-folk flygte til Deir Ez-zor, herunder 500 kvinder og børn. 

Afhoppere i Europa

Ligesom Abu Hager besluttede mange dog at hoppe af i stedet. Nogle er søgt til Tyrkiet, hvor de nu forsøger at holde sig skjult i tyrkiske byer nær den syriske grænse, med nyt tøj og udseende. Nogle har kontakt til menneskesmuglere, der kan hjælpe dem videre til lande som Sudan, Malaysia og Libyen. Andre igen er søgt mod Europa, og nogle skulle angiveligt være nået frem.

For at forstå, hvordan en sådan trafik kan lade sig gøre, tager vi kontakt til en 25-årig menneskesmugler i Istanbul, der går under navnet Abu Hasan. De fleste af dem, der efterspørger hans tjenester, kommer i disse dage fra Syrien eller Irak.

»Der er mange ruter til Europa eller til andre lande, afhængigt af hvor mange penge de kan lægge,« forklarer han på sit kontor i Aksaray-kvarteret. At blive hjulpet fra Irak eller Syrien til Tyrkiet og videre fra Tyrkiet til Grækenland koster 6.000-7.000 euro. At nå frem til endedestinationen i Europa kan tage op til to måneder. »Vi tilbyder også falske pas og id-papirer.«

For mange flygtninge er første stop i Europa den græske ø Lesbos. Her har den irakiske flygtning Kareem de sidste to år arbejdet som oversætter for en international hjælpeorganisation. Kareem bekræfter, hvad Abu Hassan har fortalt. Alene i løbet af de sidste seks måneder har Kareem gennem sit arbejde med flygtninge på øen mødt 300 tidligere IS-krigere blandt de nytilkomne, fortæller han. Som bevis viser han dokumenter, fotos og et videoklip taget i flygtningelejren Moria af påståede IS-medlemmer. Det er krigere, som har kæmpet ved fronten i Irak og Syrien, hævder han.

»Prøv at tænke over, hvor mange jeg ikke kender til. Der er også mange lige nu i Izmir i Tyrkiet, der venter på at sejle over,« fortæller Kareem, der ikke ønsker sit rigtige navn frem af frygt for at miste sit arbejde. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Kareem har sin viden om de tidligere IS-krigere fra Abu Mohdis kontrolnetværk i Syrien, og fra sit eget tidligere virke for de irakiske antiterrormyndigheder. Han er uddannet af den internationale koalition i Jordan, Irak og Pakistan.

Lemfældig identitetskontrol

De tidligere IS-krigere kommer fra Tyrkiet med falske id-papirer, som svarer til deres fingeraftryk, fortæller han. Der er også nogle, som aldrig når at give deres fingeraftryk, inden de flygter videre fra lejren på Lesbos.

Kareem siger, at han løbende har informeret de græske myndigheder og Europol om de IS-krigere, han har observeret i lejren og har dokumentation på. Men de reagerer ikke på hans oplysninger. 

»Det her er farlige mennesker med et mål, de kommer ikke bare som flygtninge,« siger han, synligt irriteret over, at myndighederne ikke ville forholde sig seriøst til hans oplysniger. »En gang svarede den græske efterretningstjeneste, at det ikke var deres problem, så længe de bare var på gennemrejse og ikke lavede nogen problemer her,« fortæller Kareem.

Ifølge Kareem er flertallet af de flygtede eller afhoppede IS-krigere, der kommer til øen, fra Irak, Syrien, Algeriet, Marokko og Tunesien. De rejser alle alene. De er almindelige soldater eller tidligere officerer. Nogle er blevet hængende på Lesbos i lejede huse, andre er rejst til Athen for herfra at søge videre til deres slutdestination i Europa.

Officielt har Frontex og de græske myndigheder ikke fundet en eneste flygtning fra Islamisk Stat. Vi kontakter Frontex for at høre, om det kan være rigtigt, at sådanne informationer ikke bliver taget seriøst. Talsmanden forsikrer, at alle migranter bliver registreret ved ankomst, men henviser til græsk politi, da Frontex ikke har myndighed til at efterforske.

Gennem flere måneder forsøger vi gennem det græske Informationsministerium at få et svar fra det græske politi på de samme spørgsmål. Til sidst lyder svaret:

»Politiets faste praksis er ikke at kommentere på sager relateret til ekstremisme eller terrorisme.«

Når flygtninge ankommer til Lesbos skal de igennem et 10-minuttersinterview. Spørgsmålene handler om basale oplysninger. Navn, hvor de kommer fra, hvad de laver. Efter interviewet får de taget deres fingeraftryk. Det fortæller den 39-årige flygtning Allawi Karim, der er fra Mossul i Irak og lige ankommet til Moria-lejren med to af sine venner.

»De kan ikke på ti minutter finde ud af, om jeg kommer fra Daesh,« siger Allawi Karim foran Moria-lejren. »Der var mennesker på den båd, som sagtens kunne være Daesh – det er svært at kontrollere.«