Et politisk jordskælv ventes søndag at ramme Mexico, når venstrefløjens evige udfordrer Andrés Manuel López Obrador – der populært kaldes AMLO – sandsynligvis bliver valgt til Mexicos præsident for de kommende seks år.
Det er tredje gang, at den 64-årige Obrador forsøger at blive præsident i Mexico.
Første gang var i 2006, da Obrador tabte med mindre end et halvt procentpoint til den konservative Felipe Calderón fra Partido Accion Nacional, PAN. Calderón blev dengang den første præsident i Mexicos demokratiske historie – det vil sige siden 1921 – der ikke kommer fra det gamle regeringsparti Partido Revolucionario Institucional, PRI.
I 2012 forsøgte Obrador igen at blive præsident, men tabte til den nuværende præsident Enrique Peña Nieto, der bragte PRI tilbage til endnu en regeringsperiode.
Søndag lader der dog ikke til at være tvivl om, at Obrador ender som vinder og præsident. Ifølge de seneste meningsmålinger fører han med mere end 20 procentpoint ned til nærmeste efterfølger, Ricardo Anaya, og mexicanerne kan givetvis se frem til at vågne op mandag til en helt ny politisk virkelighed.
Kandidaterne
Andrés Manuel López Obrador
Den 64-årige Andrés Manuel López Obrador stiller op for tredje gang. Han er tidligere medstifter og formand for PRD, har været borgmester i Mexico City fra 2000 til 2005 og han fører alle meningsmålinger komfortabelt. Han lover et opgør med den politiske og økonomiske elite og frem for alt et opgør med korruptionskulturen.
Ricardo Anaya
En hidtil uset alliance mellem det borgerlige Partido Accion Nacional, PAN, partiet Movimiento Ciudadan, MC, og venstrefløjspartiet Partido Revolucionario Democratico, PRD, opstiller den 39-årige Ricardo Anaya.
Anaya ligger nummer to i meningsmålingerne, dog mere end 20 procentpoint efter Obrador, men har i løbet af valgkampen været ramt af korruptionsskandaler i form af video og lydmateriale, der afslører, at han har modtaget ulovlige kampagnebidrag.
José Antonio Meade
Det gamle regeringsparti PRI er gået i valgalliance med de to mindre partier Partidos Nueva Alianza, PANAL, og det grønne parti, Verde Ecologista de México, PVEM.
Meade har gjort sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet til sit vigtigste valgtema, men lider under skyggen fra moderpartiet PRI, der ikke har formået at gøre meget ved kriminaliteten.
Jaime Rodríguez
Jaime ”Bronco” Rodriguez opstiller som uafhængig kandidat på et program, der mest handler om bekæmpelse af korruption og kriminalitet. Jaime Rodriguez får ifølge meningsmålingerne mellem to og tre procent af stemmerne, og spås derfor ingen chancer for at vinde valget.
Manglende tillid
Lykkes det for Obrador at blive Mexicos kommende præsident, skyldes det ikke mindst, at befolkningens tillid til det mexicanske politiske system har lidt en række alvorlige nederlag de seneste år.
Tidligere præsident Calderóns krig imod de mexicanske narkokarteller har gjort landets usikkert og har kostet flere hundredetusinder livet siden 2006, men der er fortsat ingen udsigt til fred, eller til at krigen skulle kunne vindes. Tværtimod steg antallet af dræbte sidste år.
Samtidig har flere makabre sager med likvideringer af unge studerende afsløret forbindelser mellem højtstående lokalpolitikere og organiserede kriminelle. Ikke mindst den såkaldte Iguala-sag, hvor 43 studerende blev kidnappet, torteret og myrdet i byen Iguala, ramte præsident Peña Nieto, ligesom sager om systematisk overvågning af journalister og politiske modstandere har vakt vrede og frustration hos befolkningen.
Alligevel er det mere grundlæggende spørgsmålet om ulighed og fattigdom, der fylder i Mexico, hvor den sociale uro altid ligger og lurer lige under overfladen.
Ifølge tal fra Mexicos statistiske institut, INEGI, lever knap halvdelen af den mexicanske befolkning under fattigdomsgrænsen, og den rigeste procent sidder på mere end en tredjedel af landets samlede rigdom. De ti procent rigeste ejer samlet 21 gange mere end de ti procent fattigste i Mexico.
»Spørgsmålet om ulighed har altid glimret ved sit fraværd i forhold til den makroøkonomiske, politiske kurs – men det kan ikke blive ved sådan,« siger professor i økonomi ved Mexicos autonome universitet i Mexico City, UNAM, til det spanske dagblad El País.
»Den store politiske udfordring er, at overbevise erhvervslederne om, at Mexico kun udvikler sig, hvis de forstår, at de skal blive bedre til at dele kagen og hæve lønningerne,« siger han.
Onsdag sluttede Obrador sin kampagne på Mexico Citys enorme Azteca Stadion, hvor han blev hyldet af 100.000 tilhængere, der forventer et politisk spritnyt Mexico. Det har han lovet, han vil skabe – først og fremmest ved at gøre op med korruptionen, der ifølge Obrador er alle katastrofers moder.
»Mexicos største udfordring er korruptionen. Den skaber usikkerhed og vold, og den er den primære årsag til social og økonomisk ulighed.«
Mexicos største politiske udfordringer
- Økonomi
Den mexicanske økonomi er de seneste ti år vokset med lidt over to procent om året (2,3 procent i 2017), hvilket ville være en sund økonomisk udvikling, hvis pengene blev fordelt mere ligeligt. Knap halvdelen af den mexicanske befolkning (43,6 procent) lever under landets fattigdomsgrænse, og 7,6 procent svarende til knap ti mio. personer lever i ekstrem fattigdom. Samtidig viser tal fra CEPAL, at uligheden i Mexico er blandt de højeste i Latinamerika. Den rigeste procent af befolkningen ejer således omkring en tredjedel af landets ressourcer, mens de ti procent rigeste sidder på to tredjedele af landets rigdomme.
- Narko, vold og sikkerhed
Mere end 200.000 personer har mistet livet siden tidligere præsident Felipe Calderón i 2006 indledte krigen imod landets narkokarteller, som han ville eliminere ligesom han ønskede et endeligt opgør med de myndigheder (politi, politikere og embedsmænd), der er indblandet i organiseret kriminalitet. Det er ikke lykkes at vinde krigen, og Mexico er i dag hårdt plaget af den organiserede kriminalitet, der ikke bare kæmper om de lukrative narkotika-markeder, men som også skaber usikkerhed lokalt med kidnapninger, mord på journalister og politikere, afpresning og vold.
- Udenrigspolitik
Udenrigspolitikken har ikke været et emne, der har fyldt meget i valgkampen, selv om der venter den kommende præsident to store udfordringer. Først og fremmest har USA’s præsident Donald Trump åbnet op for at genforhandle frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico, NAFTA, fra 1996. Der er meget på spil for Mexico, der har USA som største handelspartner og blandt andet en kæmpe bilindustri, der risikerer at blive ramt.Dernæst er der spørgsmålet om immigration, hvor Mexico både er i klemme i forhold til egne borgere, der lever og bor ulovligt i USA, men også i klemme i forhold til de mange tusinde centralamerikanere, der hver måned søger op igennem Mexico for at nå grænsen til USA. En stadig større andel af de immigranter bliver nu i Mexico.
