Læsetid: 4 min.

Forsker: Singapore-erklæring en stor symbolsk sejr for Nordkorea

Donald Trump og Kim Jong-un underskrev tirsdag en aftale om atomnedrustning på Den Koreanske Halvø. Erklæringen kan ende som en sejr for Nordkorea og Trump, men et nederlag for USA
Donald Trump fortalte på det efterfølgende pressemøde, at aftalen med Kim Jong-Un ikke betyder, at USA på den korte bane vil reducere sin militære tilstedeværelse på Den Koreanske Halvø. Men den luftige formulering af sikkerhedsgarantierne i dokumentet kan ende med at bide USA i halen, mener Ole Wæver.

Donald Trump fortalte på det efterfølgende pressemøde, at aftalen med Kim Jong-Un ikke betyder, at USA på den korte bane vil reducere sin militære tilstedeværelse på Den Koreanske Halvø. Men den luftige formulering af sikkerhedsgarantierne i dokumentet kan ende med at bide USA i halen, mener Ole Wæver.

Anthony Wallace

13. juni 2018

Natten til i går dansk tid blev Donald Trump den første amerikanske præsident nogensinde til at trykke hånd med en nordkoreansk leder, da han under stor mediebevågenhed mødtes med Kim Jong-un i Singapore. Efter nogle timers møde kunne de to statsledere foran en samlet verdenspresse underskrive en fælles erklæring, hvori Trump lovede Nordkorea »sikkerhedsgarantier«, mens Kim Jong-un for sin del »bekræftede sin faste og urokkelige forpligtigelse til fuldstændig atomafrustning på Den Koreanske Halvø«.

Trump var ikke sen til selv at døbe aftalen »historisk«. Men trods de nordkoreanske løfter om atomafrustning er det alligevel Pyongyang, der har trukket det længste strå i forhandlingerne. Det vurderer Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

»Det, at hele verden ser de to ledere foran en lang række af amerikanske og nordkoreanske flag, symboliserer, at Nordkorea er et vigtigt land i verden, selv om det i virkeligheden er en lille fattig pariastat. Det er en kæmpe triumf for Nordkorea, at mødet er endt på den her måde,« siger Ole Wæver, der også understreger, at aftalen om atomafrustning allerede fandtes i den såkaldte Panmunjon-erklæring fra april mellem Syd- og Nordkorea.

»På den måde, er der ikke nogle nye nordkoreanske indrømmelser i aftalen,« siger Ole Wæver.

Vage sikkerhedsgarantier

Det er ikke specificeret i den godt én side korte erklæring, hvad der ligger i de amerikanske »sikkerhedsgarantier« over for Nordkorea. Donald Trump fortalte på det efterfølgende pressemøde, at aftalen ikke betyder, at USA på den korte bane vil reducere sin militære tilstedeværelse på Den Koreanske Halvø. Men den luftige formulering af sikkerhedsgarantierne i dokumentet kan ende med at bide USA i halen, mener Ole Wæver. Det skyldes, at det gør det let for Nordkorea at trække fremtidige forhandlinger i langdrag.

»USA sætter med den her erklæring en proces i gang og tror så dybest set, at man kan blive enige om alle vilkårene for en bindende aftale i fremtiden. Men Nordkorea er mestre i at køre sådanne processer af sporet. Når erklæringen er så tåget formuleret, hvad angår de amerikanske indrømmelser, bliver det rigtig vanskeligt for USA, når Nordkorea skal levere sin del af aftalen, hvor de selvfølgelig vil kræve USA’s ydelser konkretiseret,« siger Ole Wæver, der alligevel mener, at erklæringen kan ende som en personlig sejr for Donald Trump, hvis han kan formå at trække forhandlingerne i langdrag.

»På den korte bane vil det fremstå, som om topmødet har været en succes, og det vil gavne Trump frem til midtvejsvalget i november og måske endda frem til et genvalg. Længere ude i fremtiden kan forhandlingerne sagtens ende med at kuldsejle. På den måde kan Trump få den politiske fordel af det nu, mens ulemperne vil ramme hans efterfølger,« siger Ole Wæver.

En mere velvillig Kim

Som det fremgår andetsteds her i avisen, er det ikke første gang USA forsøger at få gennemført en aftale om nordkoreansk atomafrustning. Tilbage i midten af sidste årti blev der ført længerevarende forhandlinger om nordkoreansk afrustning, der foruden USA og Nordkorea havde deltagelse af både Kina, Sydkorea, Rusland og Japan.

Aftalebestemmelserne fra dengang var generelt mere konkrete, hvilket allerede har fået iagttagere til at påpege, at der kun er en lille sandsynlighed for, at den nye, uspecifikke erklæring bliver en succes.

Imidlertid er situationen en anden i dag end for 13 år siden, hvor topmødet for de såkaldte sekspartsforhandlinger fandt sted, mens Kim Jong-il var Nordkoreas leder. Det mener Camilla Nørup Sørensen, der er adjunkt ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. For det først lå der flere års forhandlinger til grund for topmødet i 2005, hvilket gjorde det lettere at udfærdige en mere konkret erklæring.

Og for det andet synes Kim Jong-un at have en oprigtig interessere i at bringe Nordkorea ud af sin isolation og sætte gang i en økonomisk reformproces.

»Kim Jong-un har i de seneste måneder antydet, at han er en anderledes leder end sin far. For eksempel anerkendte han i møderne med Moon Jae-in (Sydkoreas præsident, red.) tidligere på året, at Nordkorea var tilbagestående sammenlignet med Sydkorea, blandt andet hvad angår infrastruktur. Derudover har han sagt, at man i modsætning til tidligere ikke vil hoppe fra aftalerne denne her gang, så der synes at være en erkendelse af, at man i fortiden ikke altid har handlet hensigtsmæssigt,« siger Camilla Nørup Sørensen, der dog mener, at det vil kræve deltagelse af flere af landene fra sekspartsforhandlingerne, inden man kan udarbejde klarere retningslinjer for en aftale.

Lange udsigter

Det er endnu for tidligt at dømme erklæringen fra Singapore, mener Ole Wæver. Iran-forhandlingerne tog syv år at færdiggøre, og denne her aftale kan meget nemt vise sig at være sværere, da der er tale om et land, der allerede har atomvåben og en politisk kontekst, der også er vanskeligere.

Selv om der fortsat er mange ubekendte i ligningen vurderer Ole Wæver, at der er temmelig lille sandsynlighed for, at Singapore-erklæringen vil gå over i historien som en vigtig aftale.

»Hvis Nordkorea ender med at lave reformer, kan det her blive led i et vendepunkt, som vi bagefter vil skrive ind i historiebøgerne. Det mest sandsynlige er, at det ikke sker, og at aftalen vil ligne noget, vi har set et antal gange før, hvor det nordkoreanske regime kører amerikanerne rundt ved næsen og trækker sig ud på et tidspunkt,« siger Ole Wæver.

Nordkoreas diktator Kim Jong-un og USA’s præsident Donald Trump underskriver aftale i Singapore. Historisk har det ikke skortet på aftaler om atomafvæbning af Nordkorea. De er bare ikke blevet til noget. Årsag: Aftalerne er efterfølgende blevet syltet eller misligholdt, mest af Nordkorea, men også af USA.
Læs også
Kritikken af topmødet i Singapore retter sig dels mod den fælleserklæring, de to ledere underskrev, og dels mod præsident Trumps løfte på pressekonferencen om at indstille USA’s og Sydkoreas halvårlige militærøvelser uden at opnå en tilsvarende modydelse fra Kim Jong-un.
Læs også
Problemet er, at det historiske øjeblik er tomt. Donald Trump og Kim Jong-un har ikke lavet en ny forpligtende aftale, de har ikke leveret gensidigt forpligtende indrømmelser. Det er en slags postmoderne historie, hvor der ikke er nogen realitet neden under de store ord og den spektakulære scene.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Kim er Trump alvorlig overlegen, men Trump kan ikke se det for eget ego.
Nordkorea sår allerede tvivl om aftalen.
Måske det er starten på Trumps deroute?