Læsetid: 5 min.

Fortiden og gamle narkopenge fra FARC er ved at indhente Ecuadors engang så stærke mand

Var det store summer narkopenge fra guerillagruppen FARC, der i sin tid var med til at få valgt Rafael Correa til præsident i Ecuador? Og var det en del af forklaringen på, at Correa gav FARC et fristed i Ecuador, mens de kæmpede i nabolandet Colombia? Ecuadors nye præsident er i gang med at rense ud efter sin forgænger
Ecuador er plaget af en voldsom konflikt i grænseområdet til Colombia, hvor FARC-afhoppere og andre væbnede grupper kæmper om narkoruter. Det har fået Ecuadors nuværende præsident Lenin Moreno til åbent at anklage sin forgænger for at være skyld i konflikten

Ecuador er plaget af en voldsom konflikt i grænseområdet til Colombia, hvor FARC-afhoppere og andre væbnede grupper kæmper om narkoruter. Det har fået Ecuadors nuværende præsident Lenin Moreno til åbent at anklage sin forgænger for at være skyld i konflikten

Raul Arboleda

4. juni 2018

QUITO – Et år efter sin indtræden har præsident Lenin Moreno indledt et opgør med sin forgænger og partifælle Rafael Correa.

I løbet af sine ti år på magten i Ecuador skulle Correa have holdt hånden over guerillagruppen FARC, der huserede i nabolandet Colombia, og modtaget FARC-penge til sin egen valgkampagne, lyder anklagerne, som Moreno nu kræver undersøgt.

I sin første årlige tale til nationen i forrige uge annoncerede Lenin Moreno en større undersøgelse af hvidvask i Ecuador, og med den »en demokratisk rengøring«.

»Jeg vil lytte og tale mere og råbe mindre. Det første år har handlet om at rydde op i huset, ordne og gøre rent,« sagde Lenin Moreno med slet skjult reference til sin forgænger.

Rafael Correa har ellers grundlagt Lenin Morenos parti, Alianza Pais, og sidste år var Moreno Correas mand til præsidentvalget. Men der gik ikke lang tid efter indsættelsen, før Moreno begyndte at lægge afstand i en grad, så Correa og hans støtter har givet Moreno tilnavnet ’El Traidor’ – forræderen.

For mange signalerer Moreno et opgør med politisk forfølgelse og det autoritære regime, som Correa stod for.

Mest tydeligt blev bruddet ved en folkeafstemningen i februar om blandt andet at rulle en grundlovsændring tilbage, som Correa havde gennemført, der afskaffede loftet over perioder, en præsident kan sidde. Correa støttede et nej, men det endte med et ja.

Et andet eksempel er en ny kommunikationslov, som gør op med Correas strenge kontrol med – og censur af – kritiske røster i medierne.

Og nu har en akut krise altså fået Moreno til at tage konflikten til et nyt niveau.

Ecuador er i øjeblikket præget af en voldsom konflikt i grænseområdet til Colombia som led i magtkampe om narkoruter i området. Mens den tidligere guerrillagruppe FARC har sluttet fred med Colombias regering og nedlagt våbnene, er andre militsgrupper rykket ind, ligesom nogle FARC-soldater er hoppet af for at fortsætte guerillalivet.

Ved grænsen mellem Colombia og Ecuador har FARC-afhoppere og andre væbnede grupper nærmest taget kontrollen.

Moreno beskylder den tidligere Correa-regering for at være skyld i konflikten ved at have vist eftergivenhed over for banditterne, og pointerer, »at området har været uden opsyn i lang tid«.

Fristed for FARC

De fleste analytikere er enige om, at der var en vis forståelse mellem FARC og Rafael Correas regeringer:

»Man har altid talt om, at der var en særlig aftale mellem FARC og regeringen i Ecuador. FARC lavede ingen aktioner i Ecuador – og den ecuadorianske regering generede ikke FARC i Ecuador. Ecuador var et fristed for guerrillasoldaterne,« siger Fernando Carrión, sikkerhedsekspert og forsker på Flacso-universitetet i Quito, til Information.

Mens både EU og USA havde FARC på sine terrorlister, nægtede Rafael Correa at sætte det mærkat på guerrillagruppen.

Ligesom afdøde Hugo Chávez i Venezuela og Evo Morales i Boliva delte Correa til dels ideologisk grundlag med FARC, pointerer politolog Fransisco Muñoz fra Andina-universitet i Quito. Forholdet var af både ideologisk og pragmatisk karakter, mener han.

»Correa havde forbindelser til alle de venstreorienterede bevægelser i Latinamerika, også med FARC som væbnet bevægelse. Men attituden handlede også om at undgå, at Colombias konflikt skulle flytte til Ecuador. Det var et forsigtighedsprincip at udvise eftergivenhed over for FARC,« mener Fransisco Muñoz.

Det sidste bekræfter Paco Moncayo, der er tidligere borgmester i hovedstaden Quito for det venstreorienterede oppositionspartiet Izquierda Democrática, og dertil tidligere hærchef i 1990’erne.

»Det kunne ikke betale sig for Ecuador at tage parti i den colombianske konflikt. Ecuador var for FARC et slags helle, hvor de kunne slappe af, tage på hospitalet og købe forsyninger. Guerrillasoldaterne tog civilt tøj på, efterlod deres våben og krydsede grænsen som enhver anden colombianer,« siger Paco Moncayo til Information.

Angreb af FARC-lejr i Ecuador

Én hændelse under Correa blev skelsættende for forholdet mellem Ecuador og Colombia. I 2008 bombede det colombianske militær en FARC-lejr, der befandt på Ecuadors territorium ved Angostura, knap to kilometer fra grænsen til Colombia.

Ved den såkaldte Operation Fénix blev FARC’s daværende næstkommanderende, Raúl Reyes, dræbt sammen med 23 andre guerillasoldater.

Colombianske styrker konfiskerede Reyes computer, og ifølge Colombias daværende præsident, Álvaro Uribe, indeholdt den beviser på forbindelsen mellem FARC og præsident Correa. Correa brød alle diplomatiske forbindelser til Colombia.

Året efter kom en video frem med FARC-lederen Mono Jojoy, der øjensynligt fortalte, at FARC økonomisk havde støttet Correas valgkamp i 2006, da han første gang blev valgt til præsident. Correa svarede dengang:

»Personligt kender jeg ingen, som tilhører FARC.«

Samme år lukkede Ecuador en amerikansk militærbase i landet, der blev brugt til at bekæmpe narkokriminalitet. Flere analytikere kædede lukningen af militærbasen sammen med Ecuadors linje over for FARC.

»Militærbasen i Manta blev lukket efter aftale med FARC. Derefter begyndte der at være flytransporter af narko og hvidvaskning af penge helt uden kontrol,« lyder den skarpe melding fra den tidligere hærchef Paco Moncayo, der i 2009 selv var gået ind i politik.

Nye anklager

Anklagerne fik ny luft i april i år efter en tv-udsendelse på CNN, midt under den pågående konflikt ved grænsen. En kilde påstod ifølge udsendelsen at have afleveret 500.000 dollar fra FARC til Correas valgkamp i 2006.

»Der er mange indicier på, at FARC har finansieret en del af Rafael Correas valgkampagne. Det var en kampagne med enorme ressourcer, som man ikke kunne forklare, hvor kom fra,« siger oppositionspolitikeren Paco Moncayo.

Rafael Correa har selv svaret på Twitter:

»De her folk er skøre. At vi ikke har fred nu, er ikke på grund af deres snævertsynethed og politisering, men fordi der tidligere var en ’aftale’ med guerillaen. Brilliant,« slutter han sarkastisk med henvisning til den igangværende væbnede konflikt ved grænsen.

Med Lenin Morenos nye undersøgelse af hvidvask, kan den politiske konflikt eskalere yderligere, mener sikkerhedsekspert Ricardo Camacho, der er tidligere rådgiver for Indenrigsministeren.

»Der vil blive sat navn og efternavn på dem, der var eftergivende over for FARC og eftergivende over for narkoforbryderne. Det kan blive en kæmpe skandale i Ecuador. Der vil helt sikkert komme en masse frem om, hvor FARCs pengene er blevet af,« siger han.

Hvis Rafael Correa bliver fundet skyldig i at have modtaget penge fra FARC til sin valgkamp, kan han blive straffet for landsforræderi med fængsel fra syv til ti år:

»Støtte fra udlandet til politisk aktivitet i Ecuador er alvorlig og ulovlig. Om det så er fra FARC eller fra for eksempel USA. Hvis forbindelsen bevises, kan det betyde fængselsstraf til Correa,« siger politolog Fransisco Muñoz.

Det vurderes, at den igangsatte undersøgelse kan tage op mod et år. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rafael Correa.

Søndag går Colombia til valg. En del vælgere er stadig utilfredse med regeringens fredsaftale med guerillabevægelsen FARC. Aftalen blev indgået i 2016, hvor flere gik på gaden for at protestere imod den.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu