Læsetid: 4 min.

Grækenlands krise har nået sin afslutning – på papiret

Ifølge den græske regering markerede torsdagens møde mellem eurozonens finansministre i Luxembourg afslutningen på otte års krise i Grækenland. Men spørger man grækeren på gaden, går der mange år, før landet igen er på ret køl
Den græske premierminister Alexis Tsipras forlader Præsidentpaladset i Athen efter at have lavet aftale med landets EU-kreditorer.

Den græske premierminister Alexis Tsipras forlader Præsidentpaladset i Athen efter at have lavet aftale med landets EU-kreditorer.

Petros Giannakouris

23. juni 2018

Efter lange forhandlinger blev eurogruppen natten til fredag enige om rammerne for afslutningen på Grækenlands låneprogrammer, der siden 2010 har udgjort fundamentet for landets økonomiske overlevelse.

Eurogruppen, samlebetegnelsen for eurolandenes finansministre, skulle ved mødet blandt andet vurdere, om Athen har overholdt kravet om de nødvendige sparereformer, og om finansmarkederne efter udfasningen af den sidste redningspakke til august vil have genvundet så meget tillid til den græske stat, at landet atter kan få adgang til ny kapital.

I en pressemeddelelse udsendt tidligt fredag morgen proklamerede eurogruppen blandt andet, at Grækenland får lov til at udskyde tilbagebetalingen på store dele af lånene fra EU og IMF med op til ti år. En aftale om at lette Grækenlands muligheder for rettidigt at blive gældsfri har længe været set som en vigtig komponent i landets bestræbelser på at vende tilbage til en sund økonomi og de finansielle markeder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Jeg er en uhelbredelig romantiker, når det gælder Grækenland.
Jeg har mødt et folk der muligvis er nogle skattesnydere, men render efter en i en overfyldt by, hvis man har glemt sin pung på en restaurant. Og en generøsitet, som man ikke finder i hverken Spanien eller Italien og slet ikke i DK.
Jeg kan ikke komme med tal. Dårligt indlæg fra mig ,men menneskeligt kunne vi lære meget.

David Breuer, Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Flemming Berger, kjeld jensen, Alvin Jensen, Espen Bøgh, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Bernhard Drag, Katrine Damm, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Arne Thomsen, Peder Bahne og Jes Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Det er muligt at Grækenlands krise er "overstået" men grækernes krise fortsætter

kjeld jensen, Alvin Jensen, Espen Bøgh og René Skov anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Har tit tænkt på om vores sidste par regeringer, da vi alle hørte hvor svært det var for Grækenland at indkræve skatter både for borgerne og de græske erhvervsliv, i solidaritet har tilbudt den græske regering at få en kopi af vores rimeligt gode IT-skattesystem i hvert tilfælde som udgangspunkt for deres eget?

Det ville da være en god gave...

Erik Karlsen

Jan,
dit forslag lyder jo meget fint, men det danske system har tilsyneladende været dårligt til at fange skattesnydere, der førte penge ud af landet, og det kunne godt være, at Grækenland havde brug for sådan noget i lige så høj grad.....?

Ivan Breinholt Leth

Anne Mette Jørgensen
22. juni, 2018 - 22:15
Nej, det er ikke et dårligt indlæg. Du har - til forskel fra så mange andre - forstået at grækere hverken er ryggeløse eller uansvarlige, men faktisk personer med en meget høj moral. Det mest æreskrænkede en græker kan udsætte sig selv for, er at stjæle et par euros f.eks. fra en turist. Det gør man bare ikke. Hvis du ser på statistikken overfor forbydelser begået mod turister i sydeuropæiske lande inklusive Frankrig, ligger Grækenland i bunden.
Men det er meget svært for skandinavere - med vores høje tillid til den offentlige sektor og vores skattesystem - at forstå, at grækerne uden så meget som at blinke gerne snyder staten for det samme beløb, som de har undladt at snyde dig for - eller mere. Jo mere jo bedre. Grækerne har hundredevis af års tradition for, at staten er folkets fjende nummer et, og at man gør bedst i at undgå så vidt muligt at have nogen som helst kontakt med den offentlige sektor, hvis man vil sørge for sig selv og sin familie. Netop familien udgør omdrejniongspunktet i enhver grækers liv, og man hjælper også gerne hinanden økonomisk, hvor det er utænkeligt i Danmark, at jeg henvendte mig til min onkel for at bede om penge.
Det er en meget lang historie, men kort sagt handler det om 400 års besættelse og udplyndring udført af Tyrkiet (det osmanniske imperium). Derefter en kunstigt statsdannelse fra 1821, hvor de førende magter i Europa installerede en tysk konge i Grækenland, som betragtede grækerne som halvaber, og ikke havde anden ambition end at snylte på det græske folk. Derefter verdenskrige og borgerkrig, som lagde Grækenland i ruiner og skabte hungersnød. I 1973 faldt det amerikansk støttede fascistiske Papadopoulos diktatur og kong Konstantin blev smidt ud af landet. Efter diktaturets fald havde Grækenland skiftende regeringer - socialistiske og borgerlige - som tilsyneladende ikke havde andre ambitioner end at hjælpe stenrige skibsreddere i at føre deres enorme formuer ud af landet, mens de forsøgte at købe græske stemmer ved at dele penge og offentlige stillinger ud. Uanset hvem grækerne stemte på fik de de samme korrupte ledere. Disse ledere havde naturligvis den samme indstilling til den offentlige sektor, som alle andre grækere: Enten forsøger man at bruge staten som en malkeko, der producerer penge, eller også pisser man på den. Kun en idiot betaler sin skat til sådanne regeringer.

Anders Graae, Flemming Berger, David Zennaro, kjeld jensen, Alvin Jensen, Torben Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Bernhard Drag, Katrine Damm, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth

Grækerne vil ikke betale skat - dem om det; men jeg vil ikke betale deres skat også.

Jeg indrømmer blankt, at jeg hellere end end gerne havde set ryggen af Grækenland i både EU & Eurozonen; men nu er de her, så forhåbentlig bliver de i stand til at balancere statsregnskabet.

Den nuværende gæld bliver selvfølgelig aldrig betalt - heller ikke om 10 år.

Jørgen Larsen

@Ivan Breinholt Leth - Ja, nu er vi altså nogle stykker som forlængst har forstået baggrunden for grækernes forhold til statsmagten. Det er en FORKLARING, men hvem synes Du så skal betale for grækernes forhold til statsmagten ????

Ivan Breinholt Leth

Jørgen Larsen og Torben Lindegaard

Jørgen Larsen, du har muligvis forstået grækernes forhold til statsmagten, men du har ikke forstået, hvordan låneforhold til stater fungerer. Det er Merkel og hendes tidligere finansminister især, men officielt den såkaldte troika, som har besluttet, at det er du og jeg – dvs. de europæiske skatteydere – som skal betale for de franske og de tyske bankers uansvarlige udlån til en stat, som overhovedet ikke fungerer, sådan som vi i Europa mener, at stater skal fungere. Hvem der er ansvarlige for, at denne stat blev lukket ind i euroen på baggrund af et svindelnummer udført af Goldman Sachs er en anden diskussion. Men jeg ikke undlade at påpege, at det var den nuværende præsident for ECB, Mario Draghi, som var chef for Goldman Sachs europæiske transaktioner, da svindlen fandt sted. Draghi har gentagne gange udtalt, at han ikke vidste noget, hvilket for mig kun kan betyde to ting: Enten lyver han, eller også passede han ikke sit arbejde. Når man befinder sig i toppen af både den private og den offentlige sektor, bliver man – til forskel fra alle os andre – forfremmet når man ikke passer sit arbejde.

Det som mange ikke har forstået, er, for det første, at en suveræn stat overhovedet ikke har nogen pligt til at tilbagebetale sin gæld. Der findes ingen internationale love og regler for, at stater skal tilbagebetale deres gæld, og de eneste sanktionsmuligheder der er overfor stater, som ikke betaler, er de som det internationale finansmarked fastsætter. Dette ved enhver spekulant, som køber statsobligationer. Det er derfor, at der er noget, der hedder renter. Renterne betyder, at der er denne risiko for at en stat ikke tilbagebetaler sin gæld. Bankerne løber altså en risiko, og for den risiko modtager de en forrentning af deres lån. Hvis alle til enhver tid betalte deres gæld, ville renten være nul, og kreditsystemet ville bryde sammen. I tilfældet Grækenland har især tyske og franske banker udlånt penge til en stat uden at foretage en kreditvurdering. Kreditvurdering lærer enhver førsteårs handelsskoleelev, så det spørgsmål Jørgen Larsen og mange andre glemmer at stille er: Hvorfor lånte bankerne penge ud til en korrupt stat, hvis skattesystem overhovedet ikke fungerer? Der er kun et muligt svar på dette spørgsmål: De lånte penge ud til sådan en stat, fordi de regnede med, at de europæiske skatteydere ville dække tabet. M.a.o. spekulerede de med andre folks penge. Jeg tror ikke, at Jørgen Larsen ville bryde sig om, at jeg spekulerede med hans penge uden at spørge ham om lov. Men når det drejer sig om bankerne, så er der mange, der tilsyneladende synes, at det er helt i orden, at andre betaler for risikoen for deres spekulation.

Mit korte svar på dit spørgsmål Jørgen Larsen er, at jeg synes at bankerne selv skulle have påtaget sig tabet ved deres spekulationer. Hvis de ikke gør det, er der ikke nogen mening med, at de har ret til at opkræve renter. Det er jo ikke første gang i kølvandet på finanskrisen, at bankerne er kommet rendende til barnepigestaten, for at bede om hjælp til at dække tabet for deres egne fuck ups. Af en eller anden mystisk grund ser de fleste det ikke. De placerer hele ansvaret på debitoren, selvom de burde vide, at der skal to parter til at indgå en låneaftale: Kreditor og debitor. Kreditor er ansvarlig for at foretage en grundig kreditvurdering, og debitor er ansvarlig for at vurdere, om han/hun vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Men det er kreditor, der har hovedansvaret. Det har den, der sidder på pengekassen altid, fordi det er ham eller hende, som tjener pengene når lånet betales tilbage, og det er ham eller hende som må påtage sig tabet, når lånet ikke tilbagebetales. Og desuden er det ham eller hende, som kan sige nej, hvis de vurderer, at kreditor ikke er kreditværdig. Når man spekulerer i statsobligationer og regner med, at andre dækker tabet svarer det til rendyrket tyveri ved højlys dag. Det er en kriminel handling, som en række stater har besluttet sig til at dække over vha. stupide og populistisk kampagner om 'dovne' grækere og 'flittige' tyskere. Ufatteligt at så mange mennesker hopper på den. Ufatteligt at så mange mennesker tilsyneladende går rundt og sover med hovedet under armen.

David Breuer, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bernhard Drag, Alvin Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jørgen Larsen
23. juni, 2018 - 11:52

Måske er du i stand til at besvare det spørgsmål, som grækerne har stillet utallige gange: Hvorfor skulle Tyskland ikke tilbagebetale sin krigsgæld efter 2. verdenskrig? Hvorfor har Tyskland ikke betalt så meget som en eneste D-mark til Grækenland for de massakrer som de udførte på det græske folk under krigen?

Hvorfor skal en lang række u-lande have eftergivet deres gæld, men et europæisk land skal ikke. Hvem har betalt for, at et dybt korrupt regime, som det i Uganda, skal have eftergivet hele sin gæld. Og det endda på et tidspunkt hvor Uganda var i fuld gang med en udplyndringskrig i Congo.

I IMF’s lange historie har organisationen aldrig ladet et land i økonomiske vanskeligheder synke så dybt ned i en gældsfælde, som den Grækenland i dag befinder sig i. Det gælder f.eks. 36 ulande, hvor IMF har eftergivet gælden helt eller delvist. De kaldes HIPC lande (Heavily Indebted Poor Countries).
”To date, 36 countries – 30 of them in Africa – have received the full amount of debt-relief for which they were eligible through HIPC and the MDRI.” Du kan se listen over lande som har fået eftergivet deres gæld her: http://www.worldbank.org/en/topic/debt/brief/hipc
Intet forgældet u-land – måske med undtagelse af Haiti - er blevet behandlet så usselt, som EU har behandlet Grækenland i forb. m. landets gældskrise. Siden årtusindeskiftet er Argentina gået bankerot to gange. IMF’s procedure for Argentina har været, at man omstrukturerer gælden. Dvs. IMF organiserer et møde mellem den argentinske stat og dets kreditorer. På et sådan møde når man frem til, hvor meget af gælden kreditorerne er nødt til at afskrive, og hvor meget og i hvilke portioner landet skal tilbagebetale gælden. Det er en sådan procedure, som Tyskland konsekvent har nægtet Grækenland, i en sådan grad at selv IMF gang på gang har ytret kritik over især den tyske stædighed.

David Breuer, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Bernhard Drag, Alvin Jensen, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bundes Bank - den tyske nationalbank - har tjent 5 mia. euro (35 millarder kr.) på den græske tragedie. Så det er i tysk interesse at holde gryden i kog. Det er ikke moralsk i orden når man ved at Tyskland fik eftergivet sin græske krigsgæld i 1953. 150 mia. (euro)

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Bernhard Drag, Alvin Jensen, Katrine Damm og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Torben Jensen

Den enkelte Grækers muligheder for at påvirke "staten" er lige så lille som den enkelte Danskers. Det er utopi at grækernes reelle ønske om et korruptfri Grækenland kan lykkedes, men de har klamret sig naivt til at EU og ikke mindst styringen via EURO'en kan gøre det. Derfor kunne det synes ultra naivt at Grækerne ønskede "økonomisk amnesti" ved desperat at holde fast i Euro'en. Men håbet om en udefra styret kontrol med magthaverne i Græsk politik, skyldes jo deres historie.

Gældskrisen er overstået siger EU - med endnu et enormt milliard Euro lån. Sandheden er bare at EU/IMF og ECB har stavnsbundet landet og de mange næste generationer ud i fattigdom.

Afbetalingen begynder først i 2030 - og der er alle nuværende politikere i Grækenland og EU jo på højt betalt pension.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Alvin Jensen, Katrine Damm og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

At debitor ikke er kreditværdighed skulle der naturligvis have stået i min kommentar 13:03

Ivan Breinholt Leth, 23. juni, 2018 - 02:22

Rolig nu Ivan, da grækerne gik over til EURO blev det efter slagtermetoden, - den med tommelfingeren på vægten, når kød skulle vejes for prisudregningen til kunden.

Jørgen Larsen

Ivan Breinholt Leth - Jeg har bemærket mig, at Du har en uvane med at fortæller mig og andre, at der er noget vi angiveligt ikke forstå. Forklaringen kunne jo også helt enkelt være, at undertegnet ikke helt køber dine mildt sagt spekulativ motivforskning.

Det centrale i din påstand er, at franske og tyske banker allerede vidst det, som den daværende nyvalgte PASOK regering først opdagede ved et kasseeftersyn i 2010. Nemlig, at statens regnskab var sminket. Ja ikke alene det. Bankerne vidst rent faktisk allerede på forhånd, at de Europæiske skatteyder ville redde dem. Det kan man jo vælge at tro på eller ej. Jeg antager, at de også må have vidst, at Syriza ikke ville lade Grækenland gå bankerot ellers havde bankerne jo tabt alle pengene.
.
Det er jo ikke korrekt når Du vedbliver med at hævde, at Grækenland ikke har fået eftergivet gæld. Det skete faktisk i 2012 og i et omfang, der svarede til cirka 50% af BNP. De internationale banker, som dengang var hovedkreditor, var tvunget til denne gældsnedskrivning ellers ville euro landene lukke helt ned for kreditterne til Grækenland.
.
Hvorvidt der er behov for yderligere gældssanering må tiden vise. Det vil formodentlig være nødvendigt. Men Grækenland har været særdeles langsom med at gennemføre de nødvendige reformer.

Jørgen Larsen

IMF må iøvrigt ikke låne penge ud, hvis der ikke er udsigt til at få dem igen. Flere af fondens medlemmer - hverunder flere udviklingslandene - er meget kritiske overfor de enorme lån som Grækenland modtager. Mange af dem er væsentlig fattigere, end Grækenland.

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Ivan Breinholt Leth, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det var Tyskland med Wolfgang Schäuble der betingende at IMF kom med i troikaen - i øvrigt noget de meget nødigt gjorde. Det var også IMF der konstaterede at Grækenland aldrig ville kunne få en vækst der muliggjorde en tilbagebetaling af lånene og derfor forlange en total gældseftergivelse - hvad Tyskland selvfølgelig nægtede. Det her som omtales som en afslutning er bare en undskyldning for IMF at komme ud af et arrangement de altid har været imod.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Torben K L Jensen - Ja, man skal selvfølgelig ikke være blind for, at en hel del af hjælpen til Grækenland OGSÅ er selvhjælp til Frankrig, Tyskland m.fl. Alt andet vil være naivt. Man kan altid diskutere om de øvrige EU lande har gjort nok for at hjælpe Grækenland. Men der er altså en HEL DEL EU lande, hvor befolkningen har en væsentlig lavere levestandard end den græske.
.
Men den græske befolkning har HELE tiden haft den mulighed, at erklære sig statsbankerot. Den har man - klogt nok - ikke valgt. Selv Syriza har indset, at det er en meget farlig vej at gå.
.
Men det er altså lidt af en dobbelt standard på den ene side at hævde, at den græske befolkning er ansvarsfri overfor de aftaler som den græske stat indgik på Deres vegne. Mens man på den anden side hævder, at den tyske befolkning er ansvarlig for Nazitysklands forbrydelse og de skal betale erstatning for en krig de (altså børnebørn og oldbørn) ikke har haft nogen andel i.

Torben K L Jensen

Jørgen - Selvfølgelig har du ret - der var helt sikkert flere lande i EU der var mere på røven end Grækenland - men hel forløbet om IMF er i det store hele korrekt. Hvad angår krigsskade-erstatning til bla. Grækenland der blev slettet i 1953 var i forbindelse med D-marken og den store Marshall-hjælp og for ikke at gentage fejlen efter 1. verdenskrig der jo medførte Nazi-regimet. Det jeg påpeger er at Tyskland blev hjulpet gratis til at komme på fode og den måde Tyskland har behandlet Grækenland på er i min optik forkasteligt.

Bernhard Drag, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Og, hvis jeg ikke husker forkert så blev den græske befolkning IKKE spurgt, - der var ingen folkeafstemning vedrørende tilslutning til Euroen, som man vel langt hen ad vejen kan betegne, som et prestige-projekt for visse politikere. Jeg kan sagtens huske Marianne Jelved, som regulært græd snot - det var ikke kønt at se på.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Nu skrev 'det var ikke kønt at se på' Forstået på den måde, at fru Jelved var skuffet, vred på befolkningen, som var for dumme til at 'forstå' Euroen lyksaligheder. På trods af at flere velestimerede økonomiske kapaciteter - bla en tidligere nationalbankdirektør, havde været ude, at sige, på trods af at modstandere ikke fik meget mediebevågenhed, at for DK-økonomi var det totalt ligegyldigt om vi var med i Euroen eller ej.
Det jeg mente, var at fru Jelveds tårer og nedtalenhed var uskønt, specielt når man tager i betragtning, hvor voldsomt besyngningen af demokratiet er-var, så bare ikke hvis 'vi' stemmer 'forkert'.
Vores disput vil i øvrigt nok hurtigt blive slettet, når Store Moderator møder ind. Og det er fint med mig, for den er faktisk ret fjoget.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En anden der for åben skærm græd snot i stænger var DR´s korrespondent i Bruxelles - Ole Ryborg.

Ivan Breinholt Leth

Jørgen Larsen
Når du i dette debatforum gentagne gange har udtrykt din forargelse over, at europæiske skatteydere skal betale den græske gæld, samtidig med at du udelukker fakta - at det faktisk ikke er Grækenland som disse penge går til, men til tyske og franske banker - tillader jeg mig at påstå, at der er noget, som du ikke har forstået.
Nu skriver du igen noget, som viser, at der er noget, som du ikke har forstået: "Det centrale i din påstand er, at franske og tyske banker allerede vidst det, som den daværende nyvalgte PASOK regering først opdagede ved et kasseeftersyn i 2010. Nemlig, at statens regnskab var sminket."
Det er ikke dette svindelnummer, som det er bankernes forbandede pligt at være opmærksom på - selvom det naturligvis ville have hjulpet - og det er ikke det, som jeg har skrevet. Jeg har skrevet ovenfor, at det er enhver kreditors pligt at foretage en grundig kreditvurdering, inden man indgår en låneaftale. Og jeg har skrevet at de i Bruxelles bureaukratiet burde have kendt til dette svindelnummer og have nægtet at optage Grækenland i EMU'en. Jeg har aldrig påstået, at de græske politikere, som optog disse lån er ansvarsfri. Jeg har desuden påpeget, at det er kreditor, som har det primære ansvar, fordi det er kreditoren som sidder på pengekassen, og derfor er det kreditoren som kan og bør give et nej til en debitor, som ikke har orden i sin økonomi. En svindler siger aldrig nej til penge, og det uanset hvilken nationalitet han/hun tilhører.
Du ved udmærket godt, at når du og jeg og alle andre (husejere og andre), beder en bank om et lån, så bliver vi udsat for en grundig kreditvurdering. Det er standardprocedure for alle banker i denne verden (bortset fra op til den såkaldte subprime krise) - også når det gælder udlån til stater. Derfor tillader jeg mig at spørge, hvorfor bankerne ikke foretog en krditvurdering af den græske stat, inden de udlånte adskillige hundrede millioner euros ud - beløb som ville få disse banker til at gå på røven i løbet af no time i tilfælde af bare det mindste uro på finansmarkederne, hvis de altså selv havde været nødt til at dække hele tabet. Vidste de ikke det? Hvis de ikke vidste dette, burde hele banden have været fyret for lang tid siden, og man burde have sat Maren i Kæret til at kreditvurdere. Jeg er sikker på, at hun ville have sagt nej til at udlåne penge til svindlere.
Jeg kan ikke bevise, at bankerne udlånte penge med fuld bevidsthed om, at europæiske skatteydere ville dække deres tab. Hvis du har en bedre forklaring, er du velkommen til at fremføre den, men du kan under ingen omstændigheder overbevise mig om, at der ikke var tale om uansvarlig långivning, og den 50% haircut, som disse banker måtte lide i 2011, fratager dem ikke for ansvaret for resten af gælden. Restgælden, som stadigvæk er et astronomisk beløb, bliver dækket af de europæiske skatteydere, og den procedure aceepterer jeg ikke. De, der ønsker at spekulere skal selv dække deres tab, hvis det går galt. Staten har ikke noget ansvar for private spekulanters transaktioner.
Den græske befolkning kan ikke erklære statsbankerot. Det kan kun den græske stat, og det burde den have gjort for lang tid siden, for Grækenland ER bankerot, men Schaüble nægtede at indgå en aftale om at erklære Grækenland bankerot. (Og af en eller anden grund fulgte Merkel altid sin finansminister.) En bankerot forudsætter, at kreditor er villig til at indgå en aftale om at restrukturere gælden. Det nægtede Schaüble. I stedet for truede han man at lukke de græske banker, og dermed skabe en fejlslagen stat i Europa. Syriza - med Varoufakis som forhandlingsleder - gik til forhandlingerne med troikaen med det uudtrykkelige formål, at opnå en bankerot og at få nedskrevet en del af gælden til et bæredygtigt niveau.
IMF må ifølge organisationenes statutter ikke indgå en låneaftale uden en restruktureringsproces. Det er derfor IMF (Christine Lagarde) gentagne gange har brokket sig over troikaens ubøjelighed. Lagarde hjalp ovenikøbet Syriza med at finde frem til de rigtige store svindlere i den græske økonomi, som havde gemt deres formuer i udlandet. (Den såkaldte Lagarde-liste.) For at IMF kunne indgå i troikaen lavede man en gummiparagraf, som handlede om, at IMF alligevel godt måtte, hvis der var tale om en gæld, som kunne true andre landes økonomier.
Jeg påstår ikke, at Tyskland ikke skulle have eftergivet sin krigsgæld. Alle - især USA - var bevidste om, at det var særdeles uklogt, at gentage fejlen efter 1. verdenskrig og lade Tyskland synke ned i bundløs gæld og hyperinflation en gang til. Det, som er særdeles underligt, er at netop Tyskland, som har fået eftergivet så meget gæld er det euroland, som står mest fast på, at lade Grækenland synke ned i det samme morads, som Tyskland sank ned i efter 1. verdenskrig. Netop Tyskland burde være den nation som i denne henseende i særlig grad burde have taget ved lære af historien, ligesom Tyskland i over 70 år har undladt igen at blive Europas førende militærmagt.
Der er lande med en lavere levestandard end den græske, hvis skatteydere skal være med til at betale den græske gæld, og det er meget uretfærdigt, mener du tilsyneladende. Det samme kan man påstå om Rusland. Men sådan er proceduren, og der er ingen som tvinger disse lande til at være med i IMF. Det er dog primært eurozonelandenes skatteydere, som kommer til at dække bankernes tab.
Uganda fik af uudgrundelige årsager eftergivet det meste af sin gæld på et tidspunkt, hvor Uganda var dybt involveret i en udplyndringskrig i Congo. Denne krig skabte verdens største strøm af flygtningen siden 2. verdenskrig. (Nu overgået af den syriske borgerkrig.) Det finder jeg særdeles ejendommeligt. Man burde først have brugt gælden til at lægge pres på Uganda. Ugandas gæld blev betalt af skatteydere over hele verden. Men der var ingen international forargelse som ramte Uganda.
Mht. det græske folks ansvar, er det et meget tvivlsomt spørgsmål. Er det amerikanske folk ansvarligt for Vietnamkrigen og invasionen af Iraq? Unaset om det amerikanske folk stemmer demokratisk eller republikansk, stemmer de på regeringer som har ført krig. Alle græske regeringer siden Papadopoulos diktaturets fald i 1973 har medvirket til at lade stenrige svindlere dræne landet for værdier, og alle disse ledere har været dybt korrupte. Hvad skulle det græske folk have gjort ifølge din mening? Skulle de have startet en revolution?

Mikael Velschow-Rasmussen, Bernhard Drag, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Anders Graae og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben K L Jensen
Tyskland fik ikke bare eftergivet sin krigsgæld, man modtog også hjælp til at genopbygge landets industri og infrastruktur. Hvis EU og europæisk fællesskab overhovedet skal have nogen mening, bør EU hjælpe Grækenland til at komme på fode igen, og iøvrigt sørge for, at fejlen ikke gentages. Hvis der er en nation i EU som nedbryder unionens sammenhængskraft og medvirker til at styrke modstanden mod EU - pt i særlig grad i Italien - så er det Tyskland.

Bernhard Drag, Torben K L Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Ivan Breinholt Leth - Tak for den lange udredning. Men det ville hjælpe lidt på debatten, hvis Du undlod at pådutte mig synspunkter jeg ikke har givet udtryk for. Jeg kan dog udlede to ting af dit indlæg, nemlig:
.
For det første, at bankerne efter din mening ikke foretog en tilstrækkelig dybtgående kreditvurdering og derfor selv skal dække tabene. Det er veldokumenteret, og burde være overflødigt at påpege. Men fra græsk side har man helt BEVIDST vildledt både EU og långivere. Din pointe er altså, at hvis jeg møder op i banken med forfalsket lønseddel, vildledende privat budget m.m. så er jeg ansvarsfri og banken bør selv hænge på regningen?
.
For det andet - den græske befolkning har ikke noget medansvar. Mig bekendt har Grækenland siden 1974 været et demokrati. Det kan vel ikke være helt ukendt for den græske befolkning:
.
- at offentlige ansatte er ansat på livstid (uanset kvalifikationer)
- at den offentlige sektor er ineffektiv og mangelfuld
- at der er adskillige eksempler på svindel med pensionsmidlerne
- at man årligt bruger 3% på forsvaret
- at skatte opkrævningen er mildt sagt mangelfuld
- at man afholdte et OL i 2004, som kostede skatteyderne 42 Mia
.
EU kommisionen har anslået, at Grækenland har modtaget en værdi på 177% af BNP i kriselån, gælds reduktion m.m. Til sammenligning udgjorde marshall hjælpen omkring 2% af BNP hos modtagerne.
.
Så er banen vidst kridte op. Den græske befolkning har det hårdt og de har min sympati. Men det er altså IKKE noget urimeligt krav, at de får ryddet op i eget hus før der kan være tale om yderligere hjælp.

Jan Rosberg, Jens Winther og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ivan - det var det jeg mente med Marshall-planen (som forresten også DDR blev tilbudt)

Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jørgen Larsen

Det er korrekt, at flere af IMFs medlemmer - herunder flere udviklingslandene - er meget kritiske overfor de enorme lån, som Grækenland modtager.

Men det er nu ikke kun fordi ”Mange af dem er væsentlig fattigere, end Grækenland”, som du påpeger det.

En ligeså væsentlig årsag er utvivlsomt, at mange af disse udviklingslande har en historisk erfaring med, hvor elendigt IMFs låne- og tilpasningspolitik – fungerer. I hvert fald hvis denne skal bedømmes ud fra de erklærede målsætninger.

En glimrende præsentation af disse spørgsmål kan findes i en artikel af Guillermo Ortiz, der er tidligere finansminister og direktør i den mexicanske Centralbank, og som utvivlsomt ved, hvad han taler om I et indlæg fra 2012 i Financial Times om ”Lessons from Latin America for Greece” – der desværre ikke har mistet megen relevans – skriver han således bl.a. om de latinamerikanske erfaringer med den form for ”tilpasningspolitik”, der er blevet pålagt Grækenland:

"For many observers who lived through the constant debt-rescheduling processes of Latin American countries in the 1980s it is difficult to regard the latest episode of the Euro-Hellenic drama without experiencing a sense of déjà vu.

Last week, once again, a new plan was devised by the troika of the European Commission, the International Monetary Fund and the European Central Bank to keep Greece funded and avoid default in the short term, while its economy continues to plummet with no end in sight. After two rescue programmes, along with the largest debt restructuring in history, Greece remains insolvent and eurozone leaders refuse to recognise the need for a new approach. To achieve solvency, a serious debt-relief plan, conditional on structural reform, should be implemented to shift the emphasis from fiscal austerity to recovering economic growth and restoring market confidence. It is time for the IMF to assert a commanding role away from European leaders’ short-term political incentives and achieve a credible strategy out of the Greek crisis.

During the Latin American “lost decade”, the region experienced a series of economic crises that brought several countries to the brink of default. Rescue funds were provided through commercial banks, which were governments’ main financing source, the IMF and other multilateral agencies – the 1980s equivalent of today’s troika – to avoid this scenario. Throughout the decade, the region’s debt profile deteriorated continually as the fund failed to address the issue of insolvency and treated the problem as one of illiquidity. Every year the IMF would project gross domestic product to rise and debt-to-GDP ratios to fall, sustaining the illusion that these countries were not fundamentally insolvent. Every year the opposite occurred.

This surreal dynamic ended with the Brady plan, launched in 1989, which provided new financial instruments to help governments regain market access and diversify sovereign risk away from commercial banks.

While it seems eurozone leaders are willing to keep Greece within the euro through constant debt restructurings, the IMF should stop travelling along this endless path as it will only further erode its credibility and independence. Moreover, prolonging the illusion of a solvent Greece will only increase the cost to the IMF’s 171 non-eurozone members, as private sector holdings are refinanced by public sector loans and Greek debt becomes more concentrated in the official sector, now representing 70 per cent of the total. In Latin America, large private holdings of public debt made possible a debt-relief plan based on private sector losses. In the case of Greece, taxpayers will eventually have to finance a substantial write-off. The fact of the matter is that these losses have already been incurred; it is their recognition that politicians seem to consider too costly.

As the fund may end up incurring significant losses on Greek loans, it should seize the opportunity to reverse its behaviour of destructive ambiguity and begin rebuilding confidence both in itself and in Greece. In Latin America, a full decade was lost before countries’ underlying solvency problems were addressed and the process of constant debt rescheduling ended.

Man kan læse mere i originalen: Guillermo Ortiz, Lessons from Latin America for Greece, Financial Times, December 5, 2012.

Interessant nok minder Ortiz’ analyse ganske meget om den analyse af den græske gældskrise, som eksempelvis Yanis Varoufakis har fremført i de sidste ca. 10 år. Denne kritik handler ikke om, at det

”altså IKKE [er] noget urimeligt krav, at de [grækerne] får ryddet op i eget hus før der kan være tale om yderligere hjælp.”

Det handler om en problematisk forståelse af den græske krise (forveksling af en likviditetskrise og en solvenskrise som også påpeget af Ortiz), det handler om en påtvunget økonomisk politik, der gør vanskelige for grækerne at få ryddet op i eget hus fremfor at lette denne opgave ved eksempelvis at fremme vækst fremfor besparelser, det handler om institutionelle regler, der gør det muligt for græske velhavere, at placere deres formuer i andre europæiske lande og hermed undgå skattebetaling, mens almindelige græske borgere ikke har denne muligheder og i stedet rammes meget hårdt osv. For et par år siden påpegede den fransk-norske Europaparlamentariker og specialist i økonomisk kriminalitet Eva Joly eksempelvis, at den daværende leder af Eurogruppen (hollænderen Jerome Dijsselbloem) på en og samme tid var leder af den Eurogruppe, der deltog i organiseringen af den græske sparepolitik, samtidig med at han var finansminister i en regering ansvarlig for en skattelovgivning, der gjorde det muligt for græske velhavere at placere deres indkomster i Holland og hermed undgår beskatning af disse i Grækenland (Le Monde, 01.04.2015)! Det er vel ikke så mærkeligt, at almindelige grækere oplever dette som unfair - og i øvrigt heller ikke fremmende for græsk økonomi og samfund.

Jørgen Larsen

@Henrik Plaschke - Jeg er som sådan ikke uenige i, at håndteringen af den græske krise kunne være bedre og anderledes. Håndteringen handler mindst lige så meget om den franske og tyske økonomi, som om den græske. Man kan ikke ALENE spare sig ud af den græske krise, der skal også investeres
.
Men Grækenlands største problem er korruption, nepotisme og et dysfunktionelt skattevæsen. Det kan altså aldrig være andre lande, der skal sikre at skatterne bliver inddrevet. Det er f........ først og fremmest grækerne selv, der skal sikre de nødvendige ændringer i det græske samfund.
.
Sagen er, at INGEN har nogen som helst tillid til Grækenland. Man har gang på gang oplevet, at de har snydt på vægten og er løbet fra Deres løfter. Det kan sagtens være uretfærdigt overfor den nuværende græske regering. Men tillid er ikke noget man har krav på. Det er noget man gør sig fortjent til.

Michael Pedersen

Ivan Breinholt Leth

Der er nogle faktuelle fejl i din redegørelse ovenfor:

"... en suveræn stat overhovedet ikke har nogen pligt til at tilbagebetale sin gæld."

Selvfølgelig har en stat det, der er indgået en kontrakt.

"Hvis alle til enhver tid betalte deres gæld, ville renten være nul, og kreditsystemet ville bryde sammen."

Definitionen på renter er uafhængig af om man betaler sin gæld. Renter er et udtryk for kompensation for udskudt forbrug (i reelle termer) plus en risikopræmie.

"I tilfældet Grækenland har især tyske og franske banker udlånt penge til en stat uden at foretage en kreditvurdering."

Institutionelle investorer foretager ikke kreditvurdering per se af kendte udstedere, men baserer deres beslutninger på ratings og forventninger til rating.

Men ellers synes din argumentation at holde.

Ivan Breinholt Leth

Jørgen Larsen

Jeg skrev: ”Jeg har aldrig påstået, at de græske politikere, som optog disse lån er ansvarsfri.”

Du svarede: ”Din pointe er altså, at hvis jeg møder op i banken med forfalsket lønseddel, vildledende privat budget m.m. så er jeg ansvarsfri og banken bør selv hænge på regningen?”

Det forstår jeg således, at du påstår, at jeg mener, at skiftende græske regeringer er ansvarsfri. Hvem det er, der pådutter hvem holdninger, undlader jeg at diskutere.

Hvis du møder op i en bank og beder om et lån på baggrund af falsk dokumentation, står du ifølge straffeloven til 5-6 års fængsel for forfalskning af dokumenter. Det kan i øvrigt slet ikke lade sig gøre. I dag foregår alt elektronisk, og inden du får udstedt et lån, skal du skrive under på, at banken har ret til at indhente oplysninger fra forskellige registre. Hvis banken ikke følger denne procedure, og låner dig penge på dit glatte ansigt, er banken ansvarlig for en mangelfuld kreditvurdering, og banken – ikke staten – må påtage sig det fulde ansvar for denne fejl. Hvis du snyder mig for 10.000 kr, kan jeg ikke sende en ansøgning til finansministeriet og bede om et lån til at dække mit tab. Jeg kan heller ikke trække de 10.000 kr fra på min selvangivelse, således som de danske banker kunne få fradrag for deres tab. Det er altså et kapitalistisk samfund vi lever i. I et kapitalistisk samfund har kapitalisten ret til at tilegne sig overskuddet af sin investering, men han har også pligt til at påtage sig tabet, hvis hans investering ikke falder ud som forventet. Sådan er det. Det er simpelthen uden for diskussion.

Da den amerikanske stat anvendte $800 mia på det såkaldte TARP program (bail outs) i kølvandet på finanskrisen var 75 procent af den amerikanske befolkning imod dette program. De mente, at den finansielle sektor selv burde bære tabet af deres spekulation. Amerikanere har en meget høj grad af bevidsthed om, hvad kapitalisme er, og derfor var den folkelig opbakning til Occupy Wall St. bevægelsen også temmelig stor. I Danmark er der, så vidt jeg kan vurdere, (til forskel fra USA) en del mennesker, der af uudgrundelige årsager mener, at det er helt i orden, at profitten er privat, mens tabet er socialt.

Jeg har heller ikke påstået, at det græske folk er ansvarsfrit, som du tilsyneladende antager, men jeg har muligvis ikke udtrykt mig tydeligt nok. Dog spurgte jeg dig, om du mener, at det amerikanske folk har ansvaret for Vietnam krigen og for den ulovlige invasion af Iraq, men der var ikke noget svar.

Nu ved jeg ikke, hvilket politisk parti, du har stemt på. Men hvis du har stemt på et parti, som ikke er Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller Alternativet, er du så medansvarlig for, at der er forsvundet over 100 mia kroner ud af Skat? Den systematiske nedbrydning af det danske skattevæsen startede allerede under Anders Fogh Rasmussen, og adskillige økonomer har påstået, at det primære ansvar ligger hos partiet Venstre, så de vælgere der har stemt på Venstre har haft rigelig af tid til at tænke sig om. Jeg har mødt personer, som påstår, at de stemte på Lars Løkke Rasmussen, fordi de synes, at han er så folkelig pga. hans hang til fadøl. Er sådanne personer medansvarlige for skandalen i det danske skattevæsen?

Min pointe er, at for at man kan tale om politisk ansvar, er man nødt til at inddrage politisk bevidsthed. Jeg har fulgt Grækenland intenst i over 30 år, fordi jeg er gift med en græsk kvinde. Jeg har sammenlagt opholdt mig mere end 3 år i Grækenland, og vi modtager ofte græske gæster i vores hjem. Jeg påstår derfor uden at rødme, at jeg har mere kendskab til græsk mentalitet end gennemsnitsdanskeren, og jeg ved en hel del om, hvorfor grækerne stemte ja til medlemskabet af EU. Der var ikke nogen folkeafstemning i Grækenland om tilslutningen til euroen, men jeg er overbevist om, at hvis der havde været en sådan afstemning, ville grækerne have stemt ja. Ikke fordi at de havde nogen som helst indsigt i de økonomiske facts, men fordi de gerne vil tilhøre 'det gode selskab' i Europa. Hvad angår økonomisk/politisk bevidsthed om, hvad det indebærer, at en stat giver afkald på sin monetære suverænitet, er der ingen forskel på gennemsnitsgrækeren og de danskere som stemmer på Lars Løkke Rasmussen, fordi han drikker fadøl. Jeg har aldrig mødt en græker, som har nogen som helst anelse om, hvad afkald på monetær suverænitet indebærer, og de eneste grækere, som jeg med sikkerhed kan fastslå er fuldt bevidst om dette, er Yanis Varoufakis og Costas Lapavitsas (samt et par stykker mere).

Der har ikke været en stat i Grækenland siden Aristoteles og Platons tid, som ud fra nutidige, europæiske standarder kan siges at fungere. Efter at have været besat og udplyndret i 400 år opnåede Grækenland selvstændighed i 1832. De europæiske magter, som havde smidt osmannerne ud af Europa, dannede en græsk stat ved at indsætte en tysk konge – en person som betragtede grækere som hunde. Det gjorde hans efterfølgere også. Derefter besættelse af nazi-Tyskland, som naturligvis også betragtede grækere som undermennesker. Nogle af de værste forbrydelser mod menneskeheden, som nazisterne udførte i Europa var imod polakkerne og grækerne. Da 2. verdenskrig sluttede var der borgerkrig i Grækenland i ca. 3 år. Min svigermor har berettet for mig om rædslerne, men det underlader jeg at gengive. Efter det amerikansk støttede Papadopoulos diktaturs fald i 1973, opnåede Grækenland noget som ligner demokrati efter europæiske standard. Grækerne har på grund af sin historie en meget ringe bevidsthed om, hvad en statsdannelse med demokratisk valgte politikere indebærer. Det gælder naturligvis også de græske politikere. På den led ligner grækere afrikanere, som pga. kunstige statsdannelser påført dem af fremmede magter, ikke har noget bevidsthed om, at staten skal tjene, hvad man betegner som borgernes almenvelle. Afrikanske statsledere anvender typisk deres stater til at fremme personlige interesser og en bestemt etnisk gruppes interesser.

Naturligvis stemte det græske folk ja til EU (EF), fordi de mente at der var nogle økonomiske fordele forbundet med medlemskabet, men det gjorde danskerne også. Men grækerne ville også EU, fordi de gerne ville være 'rigtige' europæere. Grækere og afrikanere og andre folk som har været koloniserede lider af et mindreværdskompleks, og de snobber op efter de mennesker/nationer, som de føler sig mindreværdige i forhold til. Grækerne føler, at de lever i et land, som ikke bare er isoleret fra resten af Europa i Europas sydøstlige hjørne, de føler sig også underlegne i forhold til andre europæiske nationaliteter. Når grækere rejser nordpå, siger de, at de skal til Europa. Især græsk middelklasse snobber opad efter især Frankrig men mærkværdigvis også Tyskland. Det er et tilfælde eklatant ambivalens.

Det korte af det lange er, at grækere stemmer ja til alt, hvad der blot lugter lidt af Europas 'gode selskab'. De besidder et brændende ønske om at blive 'rigtige' europæere, og de troede naivt for det første, at når de havde fælles mønt med lande som Frankrig og Tyskland, så var deres land for alvor kommet ind in den europæiske varme. For det andet forestillede de sig, at når de ikke selv kunne styre deres uduelige og korrupte politikere, så kunne et medlemskab af EU måske medvirke til at skabe lidt disciplin hos deres politiske ledere. Siden 1973 har den politiske magt i Grækenland vekslet mellem PASOK og Nea Demokratia (altså socialdemokrater og borgelige). Det eneste alternativ grækerne havde til disse uduelige ledere var det gamle stalinistiske KKE og fascistpartiet.

Jeg har ingen ideer om, hvad grækerne skulle have gjort i den situation, men det er der masser af danskere der har, uden at de har noget særligt kendskab til græsk politik og kultur. Jeg synes, at grækerne skulle have beholdt deres drachmer, men det kunne aldrig falde mig ind at sige dette til en græker. Det er så nemt at sidde i sin lænestol i Danmark og dømme, være bagklog og bedrevidende.

P.S. Ved du selv helt præcist, hvad det betyder for en stat, når den giver afkald på at skabe sine egne penge (altså monetær suverænitet)? Hvis du ikke kan redegøre for det, er du ligeså uvidende som de fleste grækere – og formentlige også de fleste europæere. Er uvidende personer politisk ansvarlige? Demokratiets vilkår er, at også personer som blot hæfter sig ved farven på politikerens slips – og hans forbrug af fadøl – har stemmeret.

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
24. juni, 2018 - 20:03
Måske har jeg ikke udtrykt mig klart nok mht staters pligt til at betale deres gæld. En suveræn stat kan til enhver tid bryde en kontrakt, og der er absolut intet kontraktholderne kan stille op. Der findes ingen international jura, som forpligter en stat til at tilbagebetale sin gæld, og der kan ikke rejses sag mod en stat som misligholder sin gæld. Der findes derfor heller ikke en international domstol, hvor der kan føres en retssag mod en stat, som ikke betaler sin gæld. Desuden stiller en stat ikke nogen håndgribelig sikkerhed for sin gæld, som kreditor kan gøre krav på. Det hele beror på tillid. Men der findes andre sanktionsmuligheder end de juridiske. En stat som misligholder sin gæld vil enten skulle betale meget høje renter for nye lån, eller også vil en sådan stat have vanskeligt ved at låne penge. Denne oplysning har jeg fra en professor i international økonomi på KU. Desværre er det ikke lykkes mig at google mig til det interview med ham, som jeg læste for over et år siden. Derfor ingen kildehenvisning, men du kan heller ikke fremskaffe en kildehenvisning til international jura om staters gæld, for det findes ikke.

Jeg ved godt, at der står i de økonomiske lærebøger, at renten er kompensation for udskudt forbrug, men den køber jeg ikke. Det gælder måske for gæld mellem privatpersoner, men banker har ikke noget forbrug, og desuden låner banker penge ud, som de reelt ikke har. De skaber penge, når de udlåner penge. Der kan derfor ikke være tale om et udskudt forbrug. Bankerne opkræver en rente for at kompensere for de debitorer, som ikke tilbagebetaler deres lån. Enhver investering har enten en profit eller et tab. Det gælder også for banker.

Naturligvis benytter bankerne sig af rating bureauer, når de foretager deres kreditvurdering, men det er stadigvæk bankernes ansvar, hvis de udlåner penge til en stat, som ikke har et skattesystem, der fungerer. Som nævnt ovenfor har jeg fulgt græsk økonomi og politik i over 30 år, og jeg vidste, at størstedelen af den græske økonomi er sort. På det område er jeg amatør, og derfor tror jeg simpelthen ikke på, at professionelle bankfolk ikke havde den samme viden, som jeg har. Den amerikanske subprime-krise viste, at man ikke altid kan stole på rating bureauerne Du kender sikkert historien om Standard & Poor triple A rating til CDOs, som var så giftige, at de fik hele den amerikanske finanssektor til at vakle i 2007-2008. Rygtet vil vide, at Goldman Sachs, som ejer en del af S&P manipulerede disse ratings.

Hvis du ser på Grækenlands ratings gennem årene, kan du se, at de siden 1998 ikke har været specielt gode. I 2004 anførte både Standard & Poors og Fitch 'negative watch'. Jeg gætter på, at det hænger sammen med, at EU i 2004 gav Grækenland en påtale mht. det svindelnummer (et valuta swap), som den græske stat havde fået Goldman Sachs til at udføre for at få Grækenland ind i euroen på falske forudsætninger.
https://tradingeconomics.com/greece/rating