Læsetid: 5 min.

Hvorfor står en mand med en ph.d.-grad op kl. 5.30 for at dyrke grøntsager til andre?

Den belgiske region Flandern er en af Europas tættest bebyggede og tættest befolkede, men appetitten på lokalt dyrkede økologiske grøntssager, man selv skal høste hos bonden, er umættelig
En rødbedehøster kører over en mark i Flandern. I den nordlige egn i Belgien er der begyndt at opstå en masse lokale, økologiske landbrug.

En rødbedehøster kører over en mark i Flandern. I den nordlige egn i Belgien er der begyndt at opstå en masse lokale, økologiske landbrug.

Dieter Telemans

27. juni 2018

BRUXELLES – Flandern, den nordlige hollandsktalende del af Belgien, der er berømt for sine middelalderbyer og for motorvejsnet så tætte, at de kan ses lyse fra rummet, er et af Europas mest urbaniserede områder. Ikke desto mindre oplever dette tæt befolkede område nu et mindre boom indenfor en ny type landbrug, hvor bønder sælger direkte til forbrugere.

Bevægelsen, der kendes som Gemeenschapslandbouw – landbrug bygget op om lokale fællesskaber – eller på engelsk community-supported agriculture (CSA) – er selve modtesen til de omfattende og forgrenede distributionsnetværk, som den moderne industrielle fødevareproduktion betjener sig af. CSA-landbrug betyder ingen supermarkeder, ingen kunstgødning, ingen monokulturer.

Fortalere for CSA siger, at konceptets centrale idé er den direkte forbindelse, der skabes til forbrugeren, som betaler kontant og ofte selv kan høste afgrøderne direkte på marken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Olsen
  • Lise Lotte Rahbek
David Zennaro, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Brøgger

For fanden hvor bliver jeg glad nu når først iskoldt forår og dernæst tørke har stoppet min grøntsagsavl: Der er stadig liv i verden :) Hurra