Hvor blev alle insekterne af?

I 1970’erne havde Simon Leather et sommerjob som postbud i landsbyerne Kirk Hammerton og Green Hammerton i North Yorkshire. De tidlige morgener gik han langs de små veje forbi verandaer, og det samme syn mødte ham: Husenes vinduer var fyldt med natsværmere, som var blevet tiltrukket af lyset indenfor aftenen forinden, og nu klamrede de sig stadig til ruderne. »Det var noget af et syn,« fortæller Leather, der nu er professor i entomologi ved Harper Adams University i Shropshire.

Men sådan har det ikke set ud de seneste år, og natsværmerne – helt præcist de brune bjørnespindere – er næsten forsvundet. »Der plejede at være tusindvis om sommeren, men nu er der nærmest ingen,« siger Leather.

Hans anekdote er fascinerende, og den vil formentlig blive gentaget flere gange de kommende uger. Det er nemlig nu, i begyndelsen af sommeren, at insekter burde flagre rundt, dække landsbyhusenes vinduer og splatte ud på bilruder. Men det gør de ikke. I stedet for er det deres fravær, som vækker opsigt. Storbritanniens insekter – virker til – at forsvinde.

Den pointe blev også understreget i sidste uge, da naturforsker og tv-vært Chris Packham skrev på Twitter, at han havde været i sit hus i landområdet New Forest uden at se én eneste sommerfugl. Packham skrev også, at han sov med vinduerne åbne, men at der alligevel ikke var natsværmere eller stankelben i hans soveværelse, når han vågnede. Noget, der står i fuldstændig kontrast til hans besøg i New Forest som barn.

»Vi befinder os midt i en økologisk apokalypse, og vi har på en eller anden måde normaliseret det,« siger han.

Kigger man på statistikkerne, ser det da også dystert ud. Antallet af mariehøns, som normalt lever i Storbritannien, styrtdykker; tre fjerdedele af alle sommerfuglearter – såsom tidselsommerfuglen og den okkergule pletvinge – er faldet voldsomt i antal; lige som der bliver færre forskellige arter af bier i Storbritannien – det gælder blandt andet kløverhumlen, sorte vægbier og andre af de 250 forskellige arter. Derudover er insekter som skærsliberen, bjergguldbillen og den sorte oliebille også truet.

Bier

70 ud af de 100 typer afgrøder, der står for 90 procent af den mad, vi spiser, bliver bestøvet af bier. I Storbritannien er der mere end 250 forskellige arter af bier: 25 forskellige humlebier, 224 solitarybier og en honningbiart. Ifølge en regeringsrapport fra 2014 har der samlet set været et fald i antallet af bier over de seneste 50 år. Rapporten viste også, at der har været et fald i antallet af planter, der kræver bestøvning, parallelt med, at antallet
af bier er faldet.

 

Alting vil kollapse

Mange entomologer hævder, at der er et insekt-Armageddon på vej, som følge af flere uhensigtsmæssige belastninger af miljøer – blandt andet forurening, ændringer af vilde naturområder, brug af pesticider og global opvarmning.

Og faldet i antallet af insekter kan have skæbnesvangre konsekvenser. De små kryb ser måske ikke rare ud, og nogle væmmes ved dem, men de er afgørende for, hvordan naturen ser ud, og om den kan overleve. Insekter er »de små ting, som får verden til at fungere«, har den verdensberømte biolog fra Harvard Edward O. Wilson engang sagt.

»Hvis hele menneskeheden forsvandt, ville verden vende tilbage til den tilstand den var i for 10.000 år siden. Men hvis vi mister alle insekterne, så vil alting kollapse,« har han tidligere forklaret.

Den bedste måde at forklare insekternes altgørende betydning for natur og dyreliv på er ved at kigge på fugle. Uden insekter vil hundredvis af fugle sulte og uddø. Nogle ornitologer mener allerede at kunne se, at manglen på føde har medført et fald i antallet af fugle – en pointe, som også er blevet understreget af naturforsker og forfatter Michael McCarthy.

»Antallet af fugle i Storbritanniens landområder er mere end halveret siden 1970,« siger McCarthy.

»Tilbagegangen har været katastrofal blandt nogle arter: Andelen af den grå fluesnapper, der er specialist i at fange flyvende insekter, er faldet med mere end 95 procent, mens den rødryggede tornskade, der ernærer sig med store biller, fuldstændig forsvandt fra Storbritannien i 1990’erne,« fortsætter han.

Bestøver og gør rent

I sidste uge udkom en rapport fra Aberdeen University, der også understreger sammenhængen mellem antallet af insekter og fugle. I rapporten fremgår det, at det voldsomme fald i antallet af gøge hænger sammen med, at der er færre natsværmelarver, som er deres primære føde.

»Der er en del dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem, at når visse insekter klarer sig skidt, så har det indflydelse på de fugle, som netop spiser de insekter,« siger David Gibbon, leder af Center for Conservation Science (RSPB).

Insekter spiller også en anden uvurderlig rolle for miljøet – blandt andet fordi de bestøver vores træer og planter. Og også derfor er forskere bekymrede.

»Folk tror, at det kun er bier, der bestøver afgrøder og frugt- og bærbuske, men der er også utrolig mange fluer, der gør det samme, og de er også truet,« siger Leather.

Fluer, biller og hvepse er oven i købet med til at bekæmpe skadedyr, og de kan samtidig nedbryde dem. »Prøv bare at tænk på møgbillen og dens arbejde,« tilføjer Leather. »Hvis de forsvinder, vil der være fyldt med ekskrementer fra køer, får og andre dyr.«

Storstilet undersøgelse

Det allermest alarmerende tegn på den økologiske apokalypse blev fremlagt for et par måneder siden. Her udgav en gruppe forskere en rapport med skræmmende information i det videnskabelige tidsskrift Plos One. Deres resultater er baseret på en storstilet undersøgelse i tyske naturområder, hvor amatørentomologer under strenge regler har indsamlet insekter siden 1989. De har brugt de velkendte malaisefælder (et trekantet telt med en åbning for neden, hvor insekter søger ind, hvorefter de bliver fanget, red.) til at samle tusindvis af flyvende insekter.

Da de mange tusinder insekter blev målt og analyseret, var der en bemærkelsesværdig tendens. Insekternes gennemsnitsvægt var faldet med 76 procent på de 27 år. Og det var ikke det mest alarmerende. Det mest opsigtsvækkende var derimod, at antallet af insekter i sommermånederne var faldet med 82 procent.

Den slags undersøgelser understøtter anekdoterne om, at der er færre udsplattede insekter på bilernes forruder og natsværmere på landsbyhusenes vinduer. Det samme gør undersøgelser af vejret, der viser, at selv om vejret måske kan forklare nogle af forandringerne mellem sæsoner og mellem år, kan det ikke forklare den drastisk nedadgående tendens.

Et andet – måske endnu mere – alarmerende aspekt ved den store, tyske undersøgelse er, at antallet af flyvende insekter er faldet i naturområder, og altså i områder, hvor naturen bliver beskyttet, og som skulle være et sted, hvor insekter har ideelle betingelser. Det er derfor sandsynligt, at det står endnu værre til andre steder, advarer forskerne.

»Insekter udgør omkring to tredjedele af alt liv på Jorden, men den andel er i foruroligende tilbagegang,« siger professor Dave Goulson fra britiske Sussex University, som er en del af holdet bag undersøgelsen.

»Det ser ud til, at vi er i færd med at gøre store landområder ubeboelige for de fleste dyrearter, og lige nu styrer vi i retning af et økologisk Armageddon. Hvis vi mister insekterne, vil alt kollapse,« siger han.

Landbrug og byer

Antallet af insekter målt i biomasse har været støt faldende i næsten tre årtier, og det tyder kraftigt på, at der er sket nogle grundlæggende påvirkninger. De fleste entomologer mener, at en stor del af problemet af ændringer i insekternes levesteder.

»Der er sket store ændringer i måden, vi bruger jorden på, og det er svært ikke at tro, det er en stor del af forklaringen på det, vi ser i øjeblikket,« siger Leather.

Han påpeger, at den intensive dyrkning af jorden til blandt andet hvede og korn, er med til stort set at eliminere insekterne. Og jo mere land, der bruges til landbrug, desto færre steder er der til insekterne. Derudover er der også sprøjtemidler, som er med til at dræbe insekter.

En anden udfordring for dyrelivet er, at byerne vokser. Byggerier bevæger sig længere og længere ud i naturen, og lyset fra gadelamper og bygninger er med til at lede natinsekter på afveje og forstyrre deres parring.

»Det er årsagen til, at der er så store ændringer i insektlivet i det sydøstlige England. Her ser vi den største udbredelse af byer,« forklarer Leather.

Ikke kun død og ødelæggelse

I lyset af de mange ting, der truer dyre- og planteliv, er det ikke så overraskende, at insekter i Storbritannien har det svært. Men der er uenighed om, hvorvidt vi står over for en økologisk apokalypse. Helen Roy, professor ved Centre for Ecology and Hydrology, er mere optimistisk. Hun har tidligere sagt til The Observer, at der også er mange succeshistorier – eksempelvis er der blevet flere af nogle typer insekter.

»Der er tydeligvis mange insektarter, der lider, men jeg er optimist, og jeg mener ikke, det er korrekt at kalde det for en apokalypse.«

Roy peger på, at antallet af mariehøns og tidselsommerfugle tidligere er eksploderet i perioder, og bruger det i sin argumentation:

»Antallet af forskellige insekter varierer meget i løbet af et år, og det kan være meget forskelligt, hvor de befinder sig,« siger hun.

Hun henviser også til en undersøgelse af bestøver-insekter, som viser, at 32 procent er i tilbagegang, mens 16 procent er i fremgang. »Det er ikke kun død og ødelæggelse,« tilføjer hun.

Det bliver også understøttet af David Gibbons fra RSPB. Han siger, at selv om undersøgelser viser et fald i antallet af insekter, er det ikke lig med et permanent fald. Dog tilføjer han, at det overordnet set er en bekymrende udvikling.

»Det er svært ikke at lægge mærke til, at der er en sammenhæng mellem nedgangen i antallet af insekter og fugle, men det er svært at bevise, at der er en årsagssammenhæng, og at det ene fører til det andet. Det er meget vanskeligere,« siger Gibbons.

Gibbons forklarer om et tilfælde, hvor sammenhængen faktisk kunne bekræftes: agerhønen.

»I 1970’erne og 1980’erne var pesticider ved at ødelægge og dræbe en masse af de planter, som savhvepse lever af. Agerhønen lever af savhvepse, og derfor medførte brugen af pesticider, at andelen af agerhøns faldt dramatisk.«

I dag er antallet af agerhøns kun 5 procent af den samlede andel i 1900-tallet.

Det afgørende for, at forskere kunne bekræfte sammenhængen mellem antallet af savhvepse og agerhøns var, at de stoppede med at bruge sprøjtegift dér, hvor kyllingerne blev opdrættet. Når niveauet af sprøjtegift steg, faldt antallet af insekter og det samme gjorde agerhønsene.

»Den manipulation betød, at vi kunne bekræfte sammenhængen,« siger Gibbons. »Men den type forskning er svær at udføre og derfor meget sjælden.«

Og selvfølgelig er truslen mod fuglelivet kun en lille del af det, som en tilbagegang af insekter i Storbritannien kan medføre. En entomolog tilføjer, at insekter er vigtige for en frodig jord, for nedbrydning af affald, for at bestøve planter og for at bekæmpe skadedyr såsom bladlus.

»Vi har ikke råd til at miste insekter, og derfor er det et påtrængende problem,« konkluderer Leather. »Det er værd at huske på, når vi sidder udenfor i sommeraftenerne, og der ikke er nogen insekter.«

© The Guardian og Information. Oversat af Freja Sofie Madsen.