Hvor blev alle insekterne af?

I 1970’erne havde Simon Leather et sommerjob som postbud i landsbyerne Kirk Hammerton og Green Hammerton i North Yorkshire. De tidlige morgener gik han langs de små veje forbi verandaer, og det samme syn mødte ham: Husenes vinduer var fyldt med natsværmere, som var blevet tiltrukket af lyset indenfor aftenen forinden, og nu klamrede de sig stadig til ruderne. »Det var noget af et syn,« fortæller Leather, der nu er professor i entomologi ved Harper Adams University i Shropshire.
Men sådan har det ikke set ud de seneste år, og natsværmerne – helt præcist de brune bjørnespindere – er næsten forsvundet. »Der plejede at være tusindvis om sommeren, men nu er der nærmest ingen,« siger Leather.
Hans anekdote er fascinerende, og den vil formentlig blive gentaget flere gange de kommende uger. Det er nemlig nu, i begyndelsen af sommeren, at insekter burde flagre rundt, dække landsbyhusenes vinduer og splatte ud på bilruder. Men det gør de ikke. I stedet for er det deres fravær, som vækker opsigt. Storbritanniens insekter – virker til – at forsvinde.
Den pointe blev også understreget i sidste uge, da naturforsker og tv-vært Chris Packham skrev på Twitter, at han havde været i sit hus i landområdet New Forest uden at se én eneste sommerfugl. Packham skrev også, at han sov med vinduerne åbne, men at der alligevel ikke var natsværmere eller stankelben i hans soveværelse, når han vågnede. Noget, der står i fuldstændig kontrast til hans besøg i New Forest som barn.
»Vi befinder os midt i en økologisk apokalypse, og vi har på en eller anden måde normaliseret det,« siger han.
Kigger man på statistikkerne, ser det da også dystert ud. Antallet af mariehøns, som normalt lever i Storbritannien, styrtdykker; tre fjerdedele af alle sommerfuglearter – såsom tidselsommerfuglen og den okkergule pletvinge – er faldet voldsomt i antal; lige som der bliver færre forskellige arter af bier i Storbritannien – det gælder blandt andet kløverhumlen, sorte vægbier og andre af de 250 forskellige arter. Derudover er insekter som skærsliberen, bjergguldbillen og den sorte oliebille også truet.
Bier

af bier er faldet.
Alting vil kollapse
Mange entomologer hævder, at der er et insekt-Armageddon på vej, som følge af flere uhensigtsmæssige belastninger af miljøer – blandt andet forurening, ændringer af vilde naturområder, brug af pesticider og global opvarmning.
Og faldet i antallet af insekter kan have skæbnesvangre konsekvenser. De små kryb ser måske ikke rare ud, og nogle væmmes ved dem, men de er afgørende for, hvordan naturen ser ud, og om den kan overleve. Insekter er »de små ting, som får verden til at fungere«, har den verdensberømte biolog fra Harvard Edward O. Wilson engang sagt.
»Hvis hele menneskeheden forsvandt, ville verden vende tilbage til den tilstand den var i for 10.000 år siden. Men hvis vi mister alle insekterne, så vil alting kollapse,« har han tidligere forklaret.
Den bedste måde at forklare insekternes altgørende betydning for natur og dyreliv på er ved at kigge på fugle. Uden insekter vil hundredvis af fugle sulte og uddø. Nogle ornitologer mener allerede at kunne se, at manglen på føde har medført et fald i antallet af fugle – en pointe, som også er blevet understreget af naturforsker og forfatter Michael McCarthy.
»Antallet af fugle i Storbritanniens landområder er mere end halveret siden 1970,« siger McCarthy.
»Tilbagegangen har været katastrofal blandt nogle arter: Andelen af den grå fluesnapper, der er specialist i at fange flyvende insekter, er faldet med mere end 95 procent, mens den rødryggede tornskade, der ernærer sig med store biller, fuldstændig forsvandt fra Storbritannien i 1990’erne,« fortsætter han.
Natsværmere

Der findes mere end 2.500 forskellige typer natsværmere i Storbritannien og 900 af dem bliver klassificeret som »store natsværmere«. Men i rapporten The State of Britain’s Larger Moths fra 2013 fremgår det, at der har været en tilbagegang på 28 procent fra 1968-2007 på de store natsværmere. I den nordlige del af Storbritannien har antallet af natsværmere været stabilt, men det skyldes, at de bevæger
sig nordpå som følge af klimaforandringerne.
Bestøver og gør rent
I sidste uge udkom en rapport fra Aberdeen University, der også understreger sammenhængen mellem antallet af insekter og fugle. I rapporten fremgår det, at det voldsomme fald i antallet af gøge hænger sammen med, at der er færre natsværmelarver, som er deres primære føde.
»Der er en del dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem, at når visse insekter klarer sig skidt, så har det indflydelse på de fugle, som netop spiser de insekter,« siger David Gibbon, leder af Center for Conservation Science (RSPB).
Insekter spiller også en anden uvurderlig rolle for miljøet – blandt andet fordi de bestøver vores træer og planter. Og også derfor er forskere bekymrede.
»Folk tror, at det kun er bier, der bestøver afgrøder og frugt- og bærbuske, men der er også utrolig mange fluer, der gør det samme, og de er også truet,« siger Leather.
Fluer, biller og hvepse er oven i købet med til at bekæmpe skadedyr, og de kan samtidig nedbryde dem. »Prøv bare at tænk på møgbillen og dens arbejde,« tilføjer Leather. »Hvis de forsvinder, vil der være fyldt med ekskrementer fra køer, får og andre dyr.«
Mariehøner

Mange af de mariehønearter, der oprindeligt kommer fra Storbritannien, er i voldsom tilbagegang på grund af harlekinmariehønen (den sorte mariehøne med røde prikker, red.). Det er den hurtigst voksende, invasive art, og den er i stort set alle afkroge af Storbritannien. Den lever af de indfødte mariehøner, og derfor antages det, at den er skyld i, at mindst syv arter – herunder den populære toplettede mariehøne – er i tilbagegang.
Storstilet undersøgelse
Det allermest alarmerende tegn på den økologiske apokalypse blev fremlagt for et par måneder siden. Her udgav en gruppe forskere en rapport med skræmmende information i det videnskabelige tidsskrift Plos One. Deres resultater er baseret på en storstilet undersøgelse i tyske naturområder, hvor amatørentomologer under strenge regler har indsamlet insekter siden 1989. De har brugt de velkendte malaisefælder (et trekantet telt med en åbning for neden, hvor insekter søger ind, hvorefter de bliver fanget, red.) til at samle tusindvis af flyvende insekter.
Da de mange tusinder insekter blev målt og analyseret, var der en bemærkelsesværdig tendens. Insekternes gennemsnitsvægt var faldet med 76 procent på de 27 år. Og det var ikke det mest alarmerende. Det mest opsigtsvækkende var derimod, at antallet af insekter i sommermånederne var faldet med 82 procent.
Den slags undersøgelser understøtter anekdoterne om, at der er færre udsplattede insekter på bilernes forruder og natsværmere på landsbyhusenes vinduer. Det samme gør undersøgelser af vejret, der viser, at selv om vejret måske kan forklare nogle af forandringerne mellem sæsoner og mellem år, kan det ikke forklare den drastisk nedadgående tendens.
Et andet – måske endnu mere – alarmerende aspekt ved den store, tyske undersøgelse er, at antallet af flyvende insekter er faldet i naturområder, og altså i områder, hvor naturen bliver beskyttet, og som skulle være et sted, hvor insekter har ideelle betingelser. Det er derfor sandsynligt, at det står endnu værre til andre steder, advarer forskerne.
»Insekter udgør omkring to tredjedele af alt liv på Jorden, men den andel er i foruroligende tilbagegang,« siger professor Dave Goulson fra britiske Sussex University, som er en del af holdet bag undersøgelsen.
»Det ser ud til, at vi er i færd med at gøre store landområder ubeboelige for de fleste dyrearter, og lige nu styrer vi i retning af et økologisk Armageddon. Hvis vi mister insekterne, vil alt kollapse,« siger han.
Sommerfugle

I rapporten The State of the UK’s Butterflies fra 2015, var der yderligere beviser på en »alvorlig og vedvarende tilbagegang blandt sommerfugle i Storbritannien«. I alt er 76 procent af de sommerfuglearter, der kun lever i Storbritannien eller som regelmæssigt befinder sig i landet, faldet de seneste fire årtier. »Det er meget bekymrende, ikke kun for sommerfugle, men for alle dyrearter og miljøet generelt,« står der i rapporten.
Landbrug og byer
Antallet af insekter målt i biomasse har været støt faldende i næsten tre årtier, og det tyder kraftigt på, at der er sket nogle grundlæggende påvirkninger. De fleste entomologer mener, at en stor del af problemet af ændringer i insekternes levesteder.
»Der er sket store ændringer i måden, vi bruger jorden på, og det er svært ikke at tro, det er en stor del af forklaringen på det, vi ser i øjeblikket,« siger Leather.
Han påpeger, at den intensive dyrkning af jorden til blandt andet hvede og korn, er med til stort set at eliminere insekterne. Og jo mere land, der bruges til landbrug, desto færre steder er der til insekterne. Derudover er der også sprøjtemidler, som er med til at dræbe insekter.
En anden udfordring for dyrelivet er, at byerne vokser. Byggerier bevæger sig længere og længere ud i naturen, og lyset fra gadelamper og bygninger er med til at lede natinsekter på afveje og forstyrre deres parring.
»Det er årsagen til, at der er så store ændringer i insektlivet i det sydøstlige England. Her ser vi den største udbredelse af byer,« forklarer Leather.
Biller

Biller spiser store mængder snegle, bladlus og ukrudt og er derfor med til at holde bestanden af uønskede planter og skadedyr nede. Men i en undersøgelse i Journal of Applied Ecology fra 2012 – som observerede 68 billearter på 11 forskellige steder over 15 år – viste det sig, at tre ud af fire arter var faldet i antal i perioden, og halvdelen var faldet med over 30 procent per årti.
Ikke kun død og ødelæggelse
I lyset af de mange ting, der truer dyre- og planteliv, er det ikke så overraskende, at insekter i Storbritannien har det svært. Men der er uenighed om, hvorvidt vi står over for en økologisk apokalypse. Helen Roy, professor ved Centre for Ecology and Hydrology, er mere optimistisk. Hun har tidligere sagt til The Observer, at der også er mange succeshistorier – eksempelvis er der blevet flere af nogle typer insekter.
»Der er tydeligvis mange insektarter, der lider, men jeg er optimist, og jeg mener ikke, det er korrekt at kalde det for en apokalypse.«
Roy peger på, at antallet af mariehøns og tidselsommerfugle tidligere er eksploderet i perioder, og bruger det i sin argumentation:
»Antallet af forskellige insekter varierer meget i løbet af et år, og det kan være meget forskelligt, hvor de befinder sig,« siger hun.
Hun henviser også til en undersøgelse af bestøver-insekter, som viser, at 32 procent er i tilbagegang, mens 16 procent er i fremgang. »Det er ikke kun død og ødelæggelse,« tilføjer hun.
Det bliver også understøttet af David Gibbons fra RSPB. Han siger, at selv om undersøgelser viser et fald i antallet af insekter, er det ikke lig med et permanent fald. Dog tilføjer han, at det overordnet set er en bekymrende udvikling.
»Det er svært ikke at lægge mærke til, at der er en sammenhæng mellem nedgangen i antallet af insekter og fugle, men det er svært at bevise, at der er en årsagssammenhæng, og at det ene fører til det andet. Det er meget vanskeligere,« siger Gibbons.
Gibbons forklarer om et tilfælde, hvor sammenhængen faktisk kunne bekræftes: agerhønen.
»I 1970’erne og 1980’erne var pesticider ved at ødelægge og dræbe en masse af de planter, som savhvepse lever af. Agerhønen lever af savhvepse, og derfor medførte brugen af pesticider, at andelen af agerhøns faldt dramatisk.«
I dag er antallet af agerhøns kun 5 procent af den samlede andel i 1900-tallet.
Det afgørende for, at forskere kunne bekræfte sammenhængen mellem antallet af savhvepse og agerhøns var, at de stoppede med at bruge sprøjtegift dér, hvor kyllingerne blev opdrættet. Når niveauet af sprøjtegift steg, faldt antallet af insekter og det samme gjorde agerhønsene.
»Den manipulation betød, at vi kunne bekræfte sammenhængen,« siger Gibbons. »Men den type forskning er svær at udføre og derfor meget sjælden.«
Og selvfølgelig er truslen mod fuglelivet kun en lille del af det, som en tilbagegang af insekter i Storbritannien kan medføre. En entomolog tilføjer, at insekter er vigtige for en frodig jord, for nedbrydning af affald, for at bestøve planter og for at bekæmpe skadedyr såsom bladlus.
»Vi har ikke råd til at miste insekter, og derfor er det et påtrængende problem,« konkluderer Leather. »Det er værd at huske på, når vi sidder udenfor i sommeraftenerne, og der ikke er nogen insekter.«
© The Guardian og Information. Oversat af Freja Sofie Madsen.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Min uautoriserede iagttagelse er at det område jeg bor midt i, var totalt fri for insekter i 2017 !
Jeg bor på næsten tredivte år til leje ude på landet i et tidligere landarbejderhus fra 1907. Marker og skove omkring mig er konventionelt veldresserede. Og 2017 var det første år uden insekter: Ingen bier, hvepse, natsværmere, mariehøns, myg, guldsmede, og alle de andre der kan nævnes som værende normale insekter ude på landet. Fluer så vi sågar ej heller meget til.
Det er noget jeg tidligere har omtalt i diverse medier og fora. Uden reaktion. Men min iagttagelse er jo ej heller randomiseret.
Skulle jeg få lyst til at dyrke min passion mod Land- og Skovbrugets umådeligt dygtige måde at sprede pesticider på, så står adskillige afdelinger i Landbrug og Fødevarer klar til at 'kvæle' mig, med kommentarer om at deres medlemmer ihvertfald ikke skader nogen og noget som helst, for deres medlemmer spreder kun det i naturen som Myndighederne har tilladt.
Og imens dør insekterne og fuglene. Og drikkevandet forgiftes. Og snart dør Homo Sapiens.
Problemet eksisterer hele kloden rundt. Oplagt er de store områder med monokulturer og sprøjtegifte et helt centralt element, men jeg er begyndt at tænke på, at det stress vi generelt påføre livet kan være medvirkende. Begrebet nat er fjernet på en stor del af kloden og erstattet af en mørketid med mængder af kunstigt lys. Jeg ved ikke hvor mange bygningsværker, der kan ses fra rummet, men lyset kan. Hvor meget betyder ændring i lys og mørke for dyrene?
Vi ændre luften ikke kun med gift, men med uendeligt mange nye duftstoffer. Når man ved, at insekter kan reagere på enkelte molekyler for at finde partnere, kan det vel ikke udelukkes, at enorme og stadig stigende mængder af gasser vores produktion afgiver har betydning? Findes der forskning på området, hører jeg gerne om det.
Børge, du er ikke alene om at konstatere det. Jeg har samme oplevelse. Græshopper, som man som barn fangede ses næsten ikke mere. Men i jagten på at trække den sidste krone ud af land og skov, sprøjtes der så selv grundvandet bliver forurenet.
Vi har vel alle konstateret, at grøftekanterne langs marker og veje er stort set væk, om de så er indlemmet i vejene eller i markerne. Der kan leve myriader af småliv i grøftekanter. Men ikke længere.
Vi skal jo bruge al disponibel plads til biler og dyrkning af marker - til os selv, med andre ord.
Og hvad kan vi enkeltindivider stille op?
Ikke en skid.
Der følger stadig en lykønskning med til hver eneste barnefødsel. Folk lykønsker også hinanden med erhvervelsen af nye og flere biler og kæmpe boliger med store græsplæner med robotgræsslåmaskiner på, Forbrug fremelskes. Arbejdsmarkedet er en helligdom, som gerne kræver daglige pilgrimsrejser.
Vorherre bevare os. For vi kan sgu ikke selv finde ud af det.
Her midt på stenbroen, klods op ad den meget grønne Christianshavns Vold i København, har jeg fsva. edderkopper oplevet det stik modsatte. Da jeg flyttede hertil for 22 år siden var der også edderkopper, men ikke i stort omfang. Det er der nu, og de er store og særdeles velnærede. Arbejder dagligt flittigt uden for ruderne fra det tidlige forår til omkring juletid. De spinder, sviner og fanger et hav af insekter.
PS. I Norden har tørken i hele maj måned afgjort også indvirkning på antallet af insekter.
Lise Lotte, ligesom sidste års oversvømmelser.
Nedgang i antal insekter i England ?
En medvirkende årsag til nedgangen i antal insekter kan være forbruget af Neonikotinoider i UK dvs. følgende virkstoffer:
Clothianidin, imidacloprid, thiamethoxam, acetamiprid, thiacloprid og beta-cyfluthrin.
Salget af disse stoffer og det areal, de er anvendt på , kan findes her:
https://www.dropbox.com/sh/4om0u4pr750ifiw/AACWfSjroxoLhENJacu3Ln5ua?dl=0
Der er en markant vækst i salget af Clothianidin. Der anvendes ca. 80 g pr. ha på ca. 1 million ha.
Se https://secure.fera.defra.gov.uk/pusstats/myindex.cfm.
Dette middel er ansvarlig for bi-døden i Tyskland i 2008. For dem, der ikke kender til dette, henvises til følgende og til Wikipedia.
Bidød i Tyskland i 2008
Clothianidin var baggrunden for en massiv bi-død i Tyskland i 2008, hvor 11.000 bistader døde på grund af Clothianidin. Med ca. 40.000 bier pr. bistade svarer det til, at der er dræbt 440 millioner bier. Et skræmmende tal.
https://en.wikipedia.org/wiki/2008_German_beekill_incident
Bidøden var forårsaget af en så-teknik, hvor trykluft blev anvendt, sammen med en uheldig formulering af Clothianidin. Resultatet var at man forbød Clothianidin og igangsatte en undersøgelse. Senere er det blevet godkendt igen. Clothianidin er godkendt i EU bortset fra 4 lande.
Har været i Småland, ved søbredder for to uger siden og blev stukket af - en myg i hele weekenden.
Det siger vel det hele.
Imens sælger Coop stadig og lystig insektspray til hver og alle, så de sidste par fluer der har søgt tilflugt i vores stuer også hurtigt kan ekspederes.
Så, Maj-Britt, vil du dermed sige at det er edderkoppernes skyld at der er så få insekter tilbage?
Ligesom det er sælernes skyld at fiskfangsten i Østersøen ikke er hvad den har været...
Kør en tur til Sverige og kom hjem med hele frontklappen og ruden smurt ind i insekter som i de gode gamle dage. Kør til Jylland og din bil er ren for insekter.
Her i København nød jeg tidligere mursejlerne, når de hver aften fløj rundt over byens tage. Der er i dag kun et fåtal tilbage. Gad vide hvornår Bæredygtigt Landbrug for juridisk tilladelse til aflivning af befolkningen?
Kim Houmøller, det er da glædelige nyheder for os der tænker insektapokalypsen er lige rundt om hjørnet, at Sverige tilsyneladende er gået pesticidfri.. Hvordan går det til ?
Med Bæredygtigt Landbrug tænker jeg også at organisationen burde kategoriseres som direkte samfundsskadelig.
PS. Jeg savner også mursejlerne enormt :-(
Hvad er værdien af et fuglefløjt..?
@Eva Schwanenflügel - Det undrer også mig fordi megen kørsel har været igennem landbrugsområder; men måske skyldes det den megen skov og mose, hvor landbruget ikke har adgang?
Værdien af et fuglefløjt er ifølge Fuglede = 0. At vi ikke længere kan høre fuglene skyldes Fuglen, at vi er blevet døve på vor game dage. Manden bør sættes helt uden for indflydelse. Men mon ikke han bidrager godt til Løkkes partikasse!
Nej, Curt - jeg vil sige, at der er masser af insekter, hvor jeg bor, og at edderkopper tilsyneladende stortrives sammen med dem. De har ikke udryddet dem, såvidt jeg kan bedømme, men det har undret mig, at edderkopperne i den grad er blevet så talrige.
Humlebæk har været næsten insektfri i flere år - hvordan kan det være at det er nødvendigt at komme med en artikel fra UK - når problemet allerede er så stort hos os selv?
Der er åbenbart ikke rigtig nogen der helt har forstået konsekvenserne for alt liv inklusivt vores eget, når insekter ob bier forsvinder
Hvordan står det til hos "Bæredygtigt Landbrug"
Anne-Marie Paul
20. juni, 2018 - 17:04 :
"Hvordan står det til hos "Bæredygtigt Landbrug?"
Man kan kun undre sig over at ingen har savnet fuglefløjtene..
PS. Lad være med at klippe hæk til August, så redder du masser af småfugle.
Jeg plejer at have masser af edderkopper, insekter og fugle i kolonihaven i Storkøbenhavn - det er der ikke længere.
Hvis landbruget mangler insekter, så må de jo omlægge deres produktion.
Det er mærkeligt at en organisation som Bæredygtigt Landbrug kan gøre det lovligt at sprøjte pesticider ud i øst og vest.
Morten D.D. Hansen-live fra felten:
https://www.facebook.com/groups/livefrafelten/permalink/407249076413606/
Tak Torben Skov.
Jeg vil lige komme med et positivt indspark: Da jeg i 80'erne boede i et økologisk kollektiv, hvor vi havde 40 tønder land med grøntsager, køer og korn, var der masser af kriblekrable. Man kunne faktisk se det i skellet mellem den konventionelle nabo og vores jord. Vores jord var fuld af liv, den var mørk og duftede af jord, mens naboens var grå og død. De gamle bønder på egnen fik nærmest tårer i øjnene nogen gange, når de hos os så sommerfugle, de ikke havde set siden de var unge. Så der er håb. Naturen folder sig ud igen, når muligheden opstår. Nogen må bare aflive "bæredygtigt landbrug". Bemærk også, at ingen måge ulejliger sig til at følge en plov, for der er ingen orme i konventionelt dyrket jord.
Møgfluerne er væk. Svalerne stære musvåger krage allike høttemåge vibstjert har gået Bille markvandring her siden 2006 hvor jeg fik ponyer på stor parcel ved landsby. 2017 lå møg som i år uden fugle
Mine to gamle svaler lå døde 2016 efter 3 kuld. 2017 kom 1 par som fik et kuld og de kom igen i år men har ikke unger på heste hegn. I læ af frugtplantage plejer alle landsbyens svaler at flyve hver aften, nu er her måske 10% af hvad landsbyen før havde.
Min have er " en charmerende rodebutik" og det er fint for livet. Mine naboer har " væg til væg græsplæne" og de er glade for at være fri for fluer ! BæreDygtigt landbrug" og parcelhus naboer er fortsat på sprøjten. Sørgeligt.
Jfr. mit indlæg i indledningen af denne streng, så føler jeg mig forpligtet til at nævne, at der indtil nu i 2018 har været et mylder af insekter hos mig. De eneste jeg umiddelbart mangler er Stor Gedehams og så de forskellige arter af Guld- og Sølvsmede.
Fruen og jeg er endda enige om, at nogle stikkende og bidende insekter er mere aggressive end normalt.
Denne forskel på 2017 & 2018 har jeg overhovedet ingen forklaring på.
Det har biologiske kapaciteter måske.