Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet uge 25: Ny rapport dumper EU-landenes klimaindsats for ikke at leve op til Paris-aftalen

Når det gælder indsatsen for klimaet, placeres Danmark i midterfeltet – efter de førende nationer i Europa
23. juni 2018

Vil du modtage dette ugentlige overblik over klimakampens op- og nedture på e-mail, så kan du tilmelde dig vores klimanyhedsbrev her.

Billige batterier hjælper omstillingen

Ifølge analyse- og nyhedsmediet Bloombergs årlige New Energy Outlook 2018 vil omkring 50 procent af den globale produktion af el i år 2050 komme fra sol og vind.

Accelerationen i udbygningen af vedvarende energikilder frem mod 2050 skyldes først og fremmest hastigt faldende priser på solceller og vindmøller, men også faldende priser på batterier har stor betydning, skriver Bloomberg.

Ifølge rapporten er prisen på litiumbatterier allerede faldet med næsten 80 procent per megawatt-time siden 2010, og det skønnes, at prisen vil falde yderligere i takt med udviklingen af el-bilmarkedet.

»Med stadigt billigere batterier bliver det nemmere at anvende strøm fra sol og vind, også når der er efterspørgsel, og solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det betyder, at vedvarende energikilder fortsat tager en stadig større del af markedet fra kul, olie og gas,« siger Seb Henbest, der er hovedforfatter på rapporten fra Bloomberg.

 

Danmark dumper Paris-aftalen

I en ny rapport fra netværket af klimaorganisationer i Europa, CAN Europe, vurderes EU-landenes indsats i forhold til Paris-aftalen, og det er ikke gode resultater, rapporten når frem til.

Danmark placeres lunkent et sted i midterfeltet og fremhæves som en af de nationer, hvor ambitionerne er for nedadgående.

»Listen viser, at Danmark (49 procent), Tyskland (45 procent), Storbritannien (37 procent) og Belgien (35 procent) ikke længere befinder sig i førerfeltet i klimakampen, men derimod stiler temmelig lavt i forhold til landenes relative velstand,« konkluderes det i rapporten.

Ingen af EU-landene lever dog op til det ambitionsniveau, som klimaaftalen fra Paris kræver, hvis klodens temperaturstigning skal holdes til mellem 1,5 og to grader celsius.

 »Mens alle EU-landene har underskrevet Paris-aftalen, dumper de fleste i forhold til at leve op til aftalens mål,« lyder det fra Wendel Trio, direktør for CAN Europe.

Dansk energiaftale fuld af C02

Der er desværre ikke meget at hænge sit håb op på i forhold til Danmarks klimaambitioner. Tværtimod viser et lækket notat, som Politiken har fået fat i, at den energiaftale, som regeringen forsøger at forhandle hjem med oppositionen, kan give et øget CO2-udslip på fem-ti procent i 2030.

Det er især de mange datacentre, som Google, Apple og andre internationale virksomheder anlægger i Danmark, der kommer til at gøre ondt i CO2 regnskabet. De bruger enorme mængder strøm, der ikke kun produceres af rene energikilder og derfor får en negativ indvirkning på det danske CO2-udslip. Det viser tal fra energistyrelsen, der beregner, at det danske CO2-udslip derfor vil stige fra mellem 43,4 og 43,7 mio. ton i 2020 til mellem 46 og 47,7 mio. ton i 2030.

Paris-aftalen kræver flere penge

Af en ny analyse publiceret i magasinet Nature Energy, der beregner forskellen i finansielle behov i forhold til, om klodens temperatur stiger 1,5 eller to grader celsius, fremgår det, at det bliver omkring 50 procent dyrere at indfri målet på 1,5 grad end to grader celsius. Og at det kræver meget store investeringer i forhold til det aktuelle niveau at indfri Paris-aftalen.

Således vil det kræve, at der globalt investeres ekstra 458 mio. dollar hvert år frem mod 2030 for at indfri 1,5 grad målet, mens det vil koste ekstra 303 mio. dollar årligt frem mod 2030, hvis den globale temperaturstigning skal holdes til to grader celsius i forhold til før den industrielle revolution.

Politikkerne skal altså til lommerne, hvis Paris-aftalen skal have en chance – omvendt koster det endnu mere ikke at gøre noget. Således viser et andet nyligt studie, at den globale økonomi vil være hele fem procent større ved udgangen af dette århundrede, hvis det lykkes at holde temperaturstigningen til 1,5 i stedet for to grader celsius.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu