Interview
Læsetid: 4 min.

Hvad kan du bedst lide ved Rusland?

Værtsnationen for sommerens VM i fodbold trækker for det meste negative overskrifter i danske medier. Vi har spurgt tre danske Rusland-kritikere, hvad de bedst kan lide ved det store land
Udland
9. juni 2018

»Kommunismen formåede at afskaffe analfabetismen og folkeliggøre kulturen«

Samuel Rachlin, journalist

»Det bedste ved Rusland er det russiske folk og den kultur, det bærer med sig. Russerne er et kulturforbrugende folk, der med rette påskønner den uendeligt store skat, som deres kulturarv og det russiske sprog udgør. Den russiske kunst i form af litteratur, film, teater, musik og billedkunst har beriget både dem selv og os andre. Særligt er russerne et meget læsende folk, og det er noget, der har stor værdi for en nation. Man er nødt til at erkende, at det kommunistiske styre formåede at afskaffe analfabetismen i landet og folkeliggøre kulturen.«

»Generelt må man dog sige, at Rusland er bedre til at skabe kultur end politik. Det har landet altid været. Det fantastiske ved den russiske kulturarv er, at den har varig værdi og har overlevet en lang række forskellige totalitære styrer gennem historien. Det russiske folk har altid været opmærksomme på kulturarvens betydning, selv om den ikke indretter sig efter de politiske ideologier. Det kommer til udtryk ved, at der nærmest konstant hersker et modsætningsforhold mellem kunstnerne og systemet i Rusland, både i dag og tidligere i historien. Forfattere som Mikhail Bulgakov (Mesteren og Magarita, 1967, red.) og Isaak Babel (Rytterarmeen, 1926, red.) var forkætrede på deres tid, netop fordi deres kunst ikke blev opfattet som værende på linje med systemet i Sovjetunionen. Bulgakov kunne ikke publicere sine værker, og Babel blev myrdet for sine holdninger. Alligevel er deres værker i dag en del af den russiske kulturarv.«

»Russisk arkitektur er nogle gange helt håbløs, andre gange enormt smuk og uforudsigelig«

Anna Libak, journalist

»En ting, man bliver opmærksom på, når man rejser i Rusland, er infrastrukturen. Man kan sige, at der ikke hersker den samme standardisering, som vi kender fra Danmark, hvor alting er mere planlagt. Der resulterer nogle gange i noget helt håbløs og grim arkitektur og andre gange i noget enormt smukt og uforudsigeligt.«

»For eksempel synes jeg, at deres kirker er vidunderlige. De er malet i uendeligt mange forskellige farver og med smukke løgkupler. Dem er jeg vilde med. Mange af deres busstoppesteder er også fuldkomment anarkistisk designet. Du kan tage langt ud på landet og finde nærmest art nouveau-inspirerede stoppesteder, som en eller anden lokal kunster har designet. Det er der noget behageligt og uventet over. Men det ville være at give russerne for meget at sige, at det er smukt det hele. Jeg synes også, der er meget af arkitekturen, der er grim.«

»Jeg kan også godt lide det russiske sprog og de smukke bagvedliggende lyde. Russisk er dybt melodisk, når hvislelyde og stemte lyde blander sig med dybe vokaler.«

»Endelig er der de gamle forfattere som Bulgakov og den mere slavofile Dostojevski, der mener, at russerne er Vesten åndeligt overlegen. Jeg er vild med mange af de ældre russiske forfattere, selv om det ikke er dem, russerne selv læser mest. Hvis du kigger på de russiske salgslister i dag, vil du se, at russerne også læser bestsellerkrimier og sukkersøde kærlighedsromaner af både deres egne og vestlige forfattere. Så at påstå, at russerne som folk har en særlig dyb kulturel forståelse, er romantisering.«

»Russerne har en højtudviklet sans for humor«

Mette Skak, lektor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet

»Noget af det, jeg personligt synes, er allermest fascinerende ved Rusland, er den højtudviklede sans for humor, russerne som folkefærd besidder.«

»Under det kommunistiske styre i sovjettiden herskede der ofte mangelsituationer, og staten undertrykte i høj grad befolkningen. Den politiske situation gjorde, at russerne udviklede et galgenhumoristisk blik på tilværelsen. Jo mere absurd magthaverne opfører sig, desto mere ægger det russerne til at lave sjov med det. Det gælder også i den brede befolkning. Det filosofiske argument for humor er jo, at den er det bedste våben mod ondskab.«

»Russerne laver stadig vitser om myndigheder og politiske autoriteter. Da Putin havde annekteret Krim, sagde folk, at elskerinden blev rasende: »Jeg bad om creme, ikke Krim!« Et andet eksempel er forfatteren Vladimir Sorokin, der for nogle år tilbage skrev bogen En Opritjniks Dag (2006, red). Det er et ægte stykke politisk satire, hvis titel refererer til den russiske zar Ivan den Grusommes hemmelige politi, og som handler om Putin, selv om han ikke nævnes ved navn. Bogen ironiserer over putinismens indvirkning på den politiske virkelighed i Rusland, og hvordan man prøver at gemme sig bag høje mure og afskærme sig mod det ondskabsfulde Vesten. Samtidig er man ved at blive undergravet østfra af Kina, selv om de russiske magthavere i bogen er overbeviste om, at det er Rusland, der trækker i trådene. Den er et barokt eksempel på russisk humor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Flot skrevet af Samuel Rachlin, som for en gang skyld ikke har fået Putin galt i halsen.