De ’korrupte’ italienere er på kollisionskurs med det ’skamløse’ EU
CERCIVENTO, Italien – Sikke en tur professor Giuseppe Conte har fået i manegen den seneste tid. I begyndelsen af sidste uge blev den hidtil ukendte 53-årige juraprofessor pludselig præsenteret som manden, der skulle stå i spidsen for den mest EU-skeptiske regering, det vestlige Europa nogensinde har set. Men mindre end fire dage senere kollapsede hans forsøg på at danne regering, og han blev smidt tilbage i glemslen.
Sådan lod det i hvert fald til at forholde sig helt frem til torsdag, hvor juraprofessoren om formiddagen underviste på sit universitet i Firenze. Men samme aften dukkede han endnu en gang op hos præsidenten i Quirinal-paladset i Rom. Og denne gang fik han sin ministerliste godkendt, og så gik det hurtigt: Fredag eftermiddag blev han sammen med sine udvalgte ministre svoret ind.
Dermed er Italiens regering nummer 65 siden Anden Verdenskrig en realitet. Den skal godt nok igennem en tillidsafstemning i parlamentet i næste uge, men det burde blot være en formalitet.
Stadig ved vi dog forbavsende lidt om professor Conte, der er den femte regeringsleder i træk i Italien, som ikke har været på valg som partileder. Det eneste vi stort set ved, er, at han lader til at have pyntet gevaldigt på sit cv, da flere universiteter ikke er i stand til at bekræfte hans påstand om, at han har studeret ved dem. Ikke desto mindre er det ham, der skal stå i spidsen for en regering bestående af det højrenationale parti Lega og antisystempartiet Femstjernebevægelsen. Og som skal sidde i førersædet, når de to euroskeptiske partier kører Italien ind på den rute, der ser ud til at føre til et direkte sammenstød med EU.
For mens regeringsdannelsen afslutter de tre måneders politisk kaos, der har rådet i Italien siden valget i begyndelsen af marts, markerer den også startskuddet på effektueringen af det regeringsprogram, som Lega og Femstjernebevægelsen har stillet i udsigt. Det indebærer en lang række dyre løfter om indførelse af borgerløn, flad skat og tilbagerulning af en udskældt pensionsreform. Tilsammen kan de planer få Italiens allerede enorme gæld til at vokse yderligere og bringe Italien på kant med EU’s finans- og stabilitetspagt.
Samtidig hersker der stadig stor tvivl om, hvordan den nye regering i det hele taget vil forholde sig til euroen. Begge partier har tidligere flirtet med ideen om en euroexit, og har svoret at gøre op med den stramme finanspolitik, som føres i eurozonen.
Vrede mod EU
Forholdet mellem den nye italienske regering og EU er fra begyndelsen mildest talt betændt. Flere højtstående politikere i Bruxelles har fået de to koalitionspartier til at skumme af raseri. Senest da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, torsdag fik sagt, at italienerne, i stedet for altid at give EU skylden for problemerne i deres land, burde »arbejde mere, være mindre korrupte og mere alvorlige«.
Vrede mod EU og europæiske bureaukrater, der rigtignok får meget af skylden for den ringe økonomiske situation i Italien, er netop det brændstof, som Lega og Femstjernebevægelsens maskiner kører bedst på.
Og de reagerede skarpt. Legas leder, Matteo Salvini, beskrev Junckers ytringer som »skamfulde og racistiske«.
Mens EU – og regeringer i andre eurozonelande – har udtrykt bekymringer over den nydannede regerings politiske linje, kan EU-støtterne nok prise sig lykkelige for, at man undgik et nyvalg i Italien, som der ellers var udsigt til først på ugen, og som reelt kunne have udviklet sig til en folkeafstemning om et eventuelt italiensk euroexit.
Trækker i trådene
Både Salvini og Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, ønskede oprindeligt at blive premierminister, men de nedlagde veto mod hinanden og fandt i stedet Giuseppe Conte som et kompromis.
Det forventes dog, at de to vil trække gevaldigt i trådene bag kulisserne og bestemme Conte-regeringens retning. Formelt får Salvini indenrigsministerposten, som bl.a. sætter ham i spidsen for flygtninge- og migrationspolitikken, hvorfra han kan arbejde for at indfri sit valgløfte om at smide 500.000 migranter ud af landet.
Imens bliver Di Maio industri- og beskæftigelsesminister, og kan her realisere sin mærkesag borgerløn.
Begge bliver desuden vicepremierministre.
På mange punkter ligner den nye regering den samme, som den de to partier forsøgte at få igennem med Conte i spidsen i sidste uge, men hvor præsident Sergio Mattarella gjorde brug af sin ret til at nedlægge veto mod ministerkandidater. Det gjorde han mod kandidaten til finansministerposten, den stærkt eurokritiske Paolo Savona, som præsidenten frygtede kunne være med til at føre Italien ud af eurosamarbejdet.
De to partier – og specielt Lega – insisterede i første omgang på at beholde Savona. Men da de i løbet af denne uge bøjede sig og fjernede ham som finansministerkandidat, besluttede præsidenten, der også var blevet sat under massivt pres af de to partier, sig for at give grønt lys til regeringen.
I stedet bliver finansministeren Giovanni Tria, en økonomiprofessor, som dog heller ikke er synderligt eurobegejstret. Han argumenterer for, at EU’s budgetregler skal ændres, så der gives plads til flere offentlige investeringer, der kan sætte gang i de økonomiske hjul.
EU slipper dog ikke for den kontroversielle Paolo Savona. Han bliver nu i stedet minister for EU-anliggender.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »