Læsetid: 8 min.

Under en motorvejsbro drømmer flygtninge om et bedre liv. Eller bare en blød seng

Den italienske grænseby Ventimiglia er blevet symbol på et europæisk asylsystem, der er brudt sammen. Her forsøger tusindvis af flygtninge igen og igen at krydse grænsen ind i Frankrig, men de bliver blokeret af grænsebetjente og udsat for hårdhændet og ulovlig behandling. Næsten det eneste, der i disse dage frit får lov at passere over grænsen, er gensidige anklager mellem Rom og Paris om ansvarsforflygtigelse og hykleri
21-årige Malik fra Gambia gør sig klar til sit sjette forsøg på at krydse grænsen mellem Italien og Frankrig.

21-årige Malik fra Gambia gør sig klar til sit sjette forsøg på at krydse grænsen mellem Italien og Frankrig.

Martin Gøttske

25. juni 2018

VENTIMIGLIA – Et par hundrede unge mænd ligger og sover på plasticunderlag lagt direkte på den tørre, hårde jord under motorvejsbroen. Men 21-årige Malik står oprejst i den skarpe morgensol, der er kommet op bag kirkegården, som kryber sig op langs stejle klippevægge. Gambianeren har pakket sin rygsæk. Han er klar til at gå. Og han kender ganske udmærket ruten.

For denne morgen er det sjette gang, han vil forsøge at krydse grænsen fra Italien ind i Frankrig. Hver eneste af de tidligere gange er han blevet stoppet af det franske politi, der har sendt ham retur til livet under broen i den lille italienske by Ventimiglia, der ligger klemt inde mellem alperne og det skinnende Middelhav.

»Jeg kan ikke blive her,« siger han.

»Jeg bliver tosset af at være her.«

Han har en ny hvid T-shirt og jeans på, udleveret af en lokal katolsk organisation. Man kan ikke se på ham, at han har været halvandet år undervejs. Han har kæmpet sig fra det vestlige Afrika og gennem Sahara, overlevet flere måneder som slavearbejder i Libyen og den dødsensfarlige bådtur til Sicilien. Nu sidder han fast.

»Det er tid til et nyt forsøg,« siger han.

Det lyder dog ikke, som om han selv tror på succes denne gang heller.

»Jeg bliver nødt til at fortsætte, til jeg lykkes.«

Han tøver. Så begynder han at gå. Og ser sig ikke tilbage. Ingen af de vågne omkring ham siger farvel. De lader også til at forvente, at de vil se Malik vende tilbage under motorvejsbroen igen, inden dagen er omme.

Ventimiglia har været en stopklods for et stort antal flygtninges og migranters videre færd, efter at Frankrig har strammet kontrollen ved grænseovergangen. Tusinder er blevet tilbageholdt og sendt tilbage til Italien, hvor Ventimiglia ses som et symbol på manglende europæisk samarbejde og solidaritet på flygtningeområdet. Og byen er blevet centrum for en hidsig strid mellem Rom og Paris.

Italiens fjende nr. 1

Inden for de seneste uger har den franske præsident, Emmanuel Macron, i skarpe vendinger kritiseret den nye italienske regering for en stram kurs over for migranter, som han beskriver som »kynisk« og »uansvarlig«. Specielt efter at Italien har lukket sine havne for ngo-skibe, der har samlet bådflygtninge op i Middelhavet.

Rom har svaret hårdt tilbage og beskrevet franskmændene som »hyklere«, da de ikke tager deres andel af flygtninge.

»Italien står over for en undtagelsestilstand med migranter, og det skyldes til dels, at Frankrig fortsat skubber folk tilbage ved grænsen. Macron risikerer at gøre Frankrig til Italiens fjende nummer et,« skrev Luigi Di Maio, leder af Femstjernebevægelsen – et af to partier i den italienske regeringskoalition – på Facebook lørdag.

Og Matteo Salvini, den italienske indenrigsminister og partileder for den anden regeringspartner – det højrenationale parti Lega – beskriver Macron som »arrogant« og har opfordret ham til at fjerne sin »mur af politibetjente« og »lade børn, mænd og kvinder komme igennem ved Ventimiglia«.

Italien føler ikke, at resten af Europa har gjort tilstrækkeligt for at hjælpe Italien med at håndtere de hundredtusindvis af flygtninge og migranter, der er kommet til landet de sidste år. Frem mod et EU-topmøde i slutningen af denne uge, hvor alle 28 EU-ledere vil diskutere planer om at reformere det fælles asylsystem, har Rom lagt ekstra pres på sine europæiske partnere.

I et interview med det tyske magasin Der Spiegel siger Salvini, at Italien ikke kan tage imod »en eneste« flygtning mere, og han advarer om, at flygtningekrisen kan få hele EU-projektet til at kollapse.

Salvini siger samtidig, at Italien vil begynde at skrue op for antallet af hjemsendelser. Salvini og Lega gik ved parlamentsvalget i marts netop til valg på at smide over en halv million migranter ud af landet.

En bedre fremtid

De hårde udmeldinger har fået flere til at få travlt med at søge andre steder hen.

»Vi er ikke velkomne her. Vi må væk fra Italien,« siger Moussa, en høj, tynd mand fra Sudan.

Under motorvejsbroen lyder konstant dybe dunk fra biler, der passerer mellem broafsnittene på vejbanen 20 meter ovenover. De unge mænd – mange fra Sudan, men også flere fra Chad, Eritrea, Senegal og Gambia – har tilbragt de sidste mange nætter her. Nogle har været her i flere måneder. En del fortæller, at de er flygtet fra krig og konflikt, andre er flygtet fra fattigdom. Og alle har de som mål at krydse grænsen til Frankrig, ofte fordi de allerede har familiemedlemmer der, eller fordi de tror, det vil være nemmere at få asyl i Frankrig eller i et andet land længere mod nord.

»Vi forsøger at krydse grænsen på alle mulige måder. Med toget eller gennem motorvejstunneler. Der er ikke særligt mange, der tør gå igennem bjergene. De er for høje og farlige,« siger 25-årige Dinekargargar fra Sudan, der selv har foretaget syv forsøg i løbet af de 15 dage, han har befundet sig i Ventimiglia.

»Jeg flygtede fra Sudan, fordi regeringen er ved at dræbe min nation. Folk bliver smidt i fængsel uden grund, og ungdommen har mistet sin ret til at udtrykke sig,« fortæller han.

»Jeg tog af sted for at finde en bedre fremtid.«

Flygtningene vasker sig selv og deres tøj i den nærliggende flod. Et stålgitterhegn er blevet omdannet til tørrestativ. På den anden side af hegnet står politiet. I løbet af juni rykkede de ind for at rydde motorvejslejren. Telte, presenninger og ejendele blev fjernet. Men flygtningene vendte tilbage, og i dag holder betjentene sig væk.

Mange i lejren fortæller, at de blot får et enkelt måltid om dagen – og det fra lokale ngo’er og frivillige. Ellers bruger de deres dage på at planlægge næste forsøg på at forcere den franske grænse.

»Dem, det lykkes for, hører vi ofte aldrig fra igen, så vi forsøger at gætte, hvordan de gjorde det,« siger sudaneseren Moussa.

»Måske er det bare et spørgsmål om held.«

Anklager om hård behandling

Livet under motorvejsbroen ser ganske anderledes ud end det, der leves i resten af Ventimiglia, en gammel romersk by, der markerer skillelinjen mellem den italienske og franske riviera. Det er en populær feriedestination, og turister ligger og rister i solen på den skoldhede stenstrand.

Nogle flygtninge fortæller, at politiet har advaret dem mod at søge hen til de områder, turisterne holder til i. De bliver derfor ofte i udkanten af byen, eller nær jernbanestationen, hvor ngo’er uddeler mad og tøj.

Ifølge den katolske hjælpeorganisation Caritas passerede næsten 23.000 flygtninge gennem Ventimiglia sidste år. En ud af fire af dem er uledsagede børn og mindreårige. Et fåtal har held med at slippe forbi de franske grænsevagter. I stedet bliver de ofte mødt af en hård, nedværdigende og illegal behandling fra fransk side. Sådan lyder anklagerne fra ngo’er og menneskerettighedsorganisationer.

Den internationale organisation Oxfam fortæller i en rapport fra denne måned, at flygtningebørn – nogle helt ned til 12-årsalderen – bliver holdt i celler hen over natten uden mad, vand, tæpper eller adgang til en officiel værge, når de bliver taget ved grænsen. Det strider imod både fransk lovgivning og EU-lovgivning. Grænsebetjentene anklages også for at have skåret sålen af mindreåriges sko og konfiskeret deres mobiltelefoners SIM-kort, hvilket har gjort dem ude af stand til at kontakte familiemedlemmer.

I et tilfælde, lyder det i rapporten, blev en ung pige fra Eritrea tvunget til at gå ti kilometer tilbage over grænsen med sin blot 40 dage gamle baby.

»De franske myndigheder anerkender ingen af dem som asylansøgere og skubber dem tilbage til Italien med det samme, selv om de ifølge loven er forpligtiget til at vurdere situationen for hvert barn individuelt,« skriver Oxfam.

Tidligere i år har ngo’er også anklaget det franske politi for at forfalske mindreårige flygtninges dokumenter ved at ændre på deres alder, så det er lettere at sende dem tilbage over grænsen.

Oxfam opfordrer til en mere solidarisk politik på flygtningeområdet EU-landene imellem.

»Det er nødvendigt, at Europa får styr på sit asylsystem og deler ansvaret for at tage sig af asylansøgere,« siger Elisa Baccioti fra Oxfam Italy i en udtalelse.

Under motorvejsbroen genkender flygtningene beskrivelsen af det franske politis metoder. De ser det dog i sammenligning med det, de ellers har prøvet på deres færd.

»Ja, de kan være hårde og ubehagelige,« siger Adonay, en muskuløs ung kronraget mand fra Eritrea. »Men vi har alle prøvet det, der er meget værre på vores rejser. Flere af os er blevet holdt som slaver eller er blevet tæsket i libyske fængsler. Mange af os har set venner drukne i havet. Vi har ikke så meget energi tilbage til at blive vrede.«

Nyt forsøg i morgen

Flygtninge tager hen på jernbanestationen i Ventimiglia og noterer togafgange til Frankrig. Der er toge til Nice, Monaco og Cannes. Men langt de fleste når ikke længere end til Menton-Garavan, det første stop på den franske side. Efter at have passeret gennem tunneler og forbi strande bliver de her modtaget af grænsebetjente.

Udenfor jernbanestationen i Ventimiglia er der en informationsbod for flygtninge og migranter. Den er bemandet af personale fra Røde Kors, som oplyser om det, de selv kalder en shuttlebus, der fragter flygtninge til Roja Camp, en officiel flygtningelejr i udkanten af byen.

Her sidder Francis fra Cameroun svøbt i et skotskternet rødt tæppe under en lav palme og venter på bussen. Efter ni forsøg på at krydse grænsen har han givet op.

»Jeg vil ligge i en ordentlig seng. Jeg er træt,« siger han, mens lokale skynder sig at hælde espresso indenbords på en hjørnecafé, inden de haster ind for at nå deres tog.

Ifølge flere ngo’er er den officielle lejr overbelagt, og et stort politiudbud ved indgangen samt det, at flygtningene her er tvunget til at få taget deres fingeraftryk, afskrækker mange fra at tage dertil. Lejren vil være endestationen for deres færd. De vil skulle blive i Italien og gå igennem asylprocessen her.

»Folk kommer og sover her under broen, fordi de ikke ønsker at blive i Italien,« fortæller Dinekargargar fra Sudan.

På motorvejsbroens betonvæg har flygtninge, der tidligere er passeret igennem Ventimiglia, skrevet en besked på både arabisk, engelsk og fransk til dem, der nu går i deres fodspor: Du viser respekt for dem, der følger dig, ved at holde stedet rent.

Hen under aftenen er Malik, den 21-årige gambianer, endnu ikke kommet retur hertil.

»Måske er det lykkedes ham. Måske har han været heldig,« siger Adonay, der sidder med et par venner.

»Vi vil også prøve igen i morgen.«

Angela Merkel med Jean-Claude Juncker EU-Kommissionens formand.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • David Zennaro
  • Maria Francisca Torrezão
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
Britta Hansen, David Zennaro, Maria Francisca Torrezão, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Det er en rar gang Scheisse.

Vi har heldigvis takket være Holger K. vores gode Retsforbehold -
så de andre 27 må selv rode med al det.

Macron kunne prøve, at besøge en hvilken som helst togstation i Italien, og så åbne øjnene.