Læsetid: 4 min.

Nicaragua: Selv i sandinisternes hjemby kæmper de med våben for Ortegas afgang

Tidligere tog Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, på årlige pilgrimsture til Masaya, der er arnested for sandinismen. Nu forlanger byens indbyggere, at han træder af som præsident
Tidligere tog Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, på årlige pilgrimsture til Masaya, der er arnested for sandinismen. Nu forlanger byens indbyggere, at han træder af som præsident

Bienvenido Velasco Blanco

11. juni 2018

MASAYA – På vej til byen Masaya er billboards og skilte dækket af graffiti med skældsord om bevægelsens mest berømte leder: ’Tyran!’, ’Morder!’, ’Forsvind, Daniel!’, ’Ortega, du er død!’

Maskerede oprørere står med hjemmelavede våben og bevogter de vejspærringer, der nu adskiller Nicaraguas hovedstad fra Masaya, sandinismens arnested. Byen ligger bare 26 kilometer væk fra det område, hvor de sandinistiske oprørere afsatte den daværende diktator Anastasio Somoza i 1979.

Næsten fire årtier efter sandinisternes sejr står Nicaragua tilsyneladende midt i en anden epokegørende omvæltning. Denne gang er det tidligere sandinist-leder og nuværende præsident Ortega, som indbyggerne i Masaya vil have afsat.

»Han har angrebet folket, slået mennesker ihjel. Nu vil vi have ham væk,« siger en 20-årig oprører med en sort granatkaster hængende over skulderen, mens han følger os rundt i Masaya, der næsten er under total oprørskontrol.

Tiltagende vold

Masaya har længe været en bastion for det sandinistiske styre, og 72-årige Daniel Ortega har årligt været på pilgrimstur til den symbolske by, hvor hans bror, Camilo, døde i kampene mod Somozas tropper i 1978. Men i dag er Masaya igen midt i et oprør.

»Daniel skal afsættes,« insisterer 48-årige Rosa Caballero, der arbejder i hotelbranchen.

Hun fortæller, at hun støtter modstanden mod Ortega, selv om protesterne har ført til vold i gaderne og skræmt turisterne væk.

»Jeg tror ikke, der er nogen vej udenom,« fortsætter Rosa Caballero, der også er mor til tre.

»Al den undertrykkelse. Hele denne kamp. Det må ikke være forgæves … Jeg håber, at andre byer tilslutter sig protesterne. Det vil skabe maksimalt pres på regeringen.«

Uroen begyndte den 19. april i hovedstaden, hvor folk gik på gaden i protest mod planlagte socialreformer. Efterfølgende spredte protesterne sig mod det, som mange kalder Ortegas korrupte og autoritære styre.

De seneste dage er volden, der indtil nu har kostet 130 mennesker livet, taget til. Mindst ti personer blev skudt og dræbt sidste weekend – angiveligt af politiet og paramilitære grupper, der handlede på regeringens anvisninger.

»Det var et blodbad,« skriver oppositionsavisen La Prensa, som har fulgt kampene.

Avisen skriver også, at »Masaya ligger i krig døgnet rundt«.

’Vær forsigtig’

I kølvandet på drabene er stemningen anspændt. Alle vejene ind til Masaya, der tidligere var en travl turistby og berømt for sine markeder, er nu blokeret af barrikader af træstammer, store betonklodser, metalskilte og brædder med søm.

Oprørerne, der vogter barrikaderne, står med våben og stopper og udspørger dem, der vil krydse grænsen. Og på huse og forretningers facader har graffitimalere udtrykt deres foragt mod præsidenten: »Skrid ad helvede til, din morder!« står der flere steder.

Det forlyder, at 50 betjente i øjeblikket bliver tilbageholdt på en lokal politistation.

»Her er ikke længere nogen lov,« siger Edwin Román, en lokal præst, hvis kirke befinder sig midt i orkanens øje.

Før protesterne begyndte, lå Románs lysende, hvide kirke kun 40-minutters køretur fra hovedstaden Managua. Men for at komme til kirken i dag skal man blandt andet igennem en slags gyde, hvor både civile og demonstranter er blevet skudt.

»Vær forsigtig,« siger en maskeret oprører.

»De er ligeglade med, hvilken nationalitet du har. De skyder dig lige her,« siger han og peger på sin pande.

Stigende dødstal

Konflikten har forvandlet Románs kirke til et felthospital.

En statue af Jomfru Maria hænger over en improviseret hospitalsstue, og ved siden af ligger det værelse, som Román tidligere brugte som mødelokale. Ude på det flisebelagte gulv har frivillige medicinstuderende, paramedicinere og redningsarbejdere slået lejr. Her venter de på, at telefonen ringer, og der er brug for deres hjælp.

»Konfrontationerne er blevet voldeligere,« siger en 22-årig sygehjælper, der ikke vil have sit navn i avisen.

»Først brugte de tåregas. Så brugte de gummikugler. Nu ... nu bruger de kaliber 22 eller kalasjnikov-geværer, og de slår folk ihjel.«

»Sidste lørdag døde fire eller fem. I søndags det samme. Mandag døde fire i Granada (en nærliggende turistby, red.),« fortsætter han.

»Og de er virkeligt unge – 14 år, 17 år. Det er børn. Det er helt forrykt.«

»Det er en krigszone,« tilføjer en 27-årig brandmand, der er en del af gruppen ’Blå Hjelme’. Gruppen laver redningsarbejde og står for at samle døde og sårede op fra gaden, så de kan få hjælp eller blive begravet.

Brandmanden fortæller, at han støtter oprørerne, ligesom de fleste andre lokale: »Det er den eneste måde, vi kan få regeringen til at lytte til os på.«

De statsstyrede medier i Nicaragua hævder, at det er »kriminelle«, der står bag det stigende antal dræbte. Og udenrigsminister Denis Moncada sagde for nyligt, at det er en sammensværgelse på højrefløjen, der med vold forsøger at ødelægge Nicaraguas internationale omdømme.

Mødrene græder

Mens præsten Román forbereder sig på endnu en dag i frontlinjen, affejer han ideen om, at oprørerne er vandaler.

»Alle samfundslag – børn, unge, familier – støtter det her,« fortæller han.

»Jeg tror, det er umuligt, at tingene vender tilbage til at blive ligesom før.«

Uden en løsning i sigte søger Román svar i Esajas bog:

»For han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne forhånelsen af sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt,« siger han og tilføjer:

»Det er den situation, vi er på vej til. Nicaragua græder. Mødrene græder. Jeg har også grædt.«

»Jeg opfatter det her ligesom smerter ved en fødsel. Der er blod – unge menneskers blod – og deres mødres tårer. Men det vil ikke være forgæves,« slår præsten fast.

»Det er vand på frihedens mølle.«

© The Guardian og Information

Oversat af Freja Sofie Madsen

Studerende forsvarer universitet i Managua under de seneste uroligheder, som blev udløst af en planlagt reform af de offentlige pensioner. Demonstrationerne er vendt imod præsident Daniel Ortega og hans regering, der kritiseres for at være et diktatur forklædt som demokrati.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

Mette - Når jeg hører navnet Monimbo, kommer jeg til at tænke på kontaktbomber....men sådan er vi så forskellige.