Læsetid: 15 min.

Efter otte års upopulær sparepolitik forsøger Grækenland at gøre sig fri

Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader
Tilbage i 2010 var der i månedsvis folkelige protester mod de skrappe økonomiske reformer, som Grækenland skulle levere som modydelse for EU’s låneprogrammer. I december 2010 gik omkring 200 demonstranter hårdt til den tidligere konservative transportminister Kostis Hatzidakis, som blev overfaldet på vej ud af parlamentet. »Tyv« og »skam dig«, råbte de ad den konservative politiker, som også blev overdynget af spark og knytnæveslag, før det lykkedes ham at flygte ind i en nærliggende bygning.

Tilbage i 2010 var der i månedsvis folkelige protester mod de skrappe økonomiske reformer, som Grækenland skulle levere som modydelse for EU’s låneprogrammer. I december 2010 gik omkring 200 demonstranter hårdt til den tidligere konservative transportminister Kostis Hatzidakis, som blev overfaldet på vej ud af parlamentet. »Tyv« og »skam dig«, råbte de ad den konservative politiker, som også blev overdynget af spark og knytnæveslag, før det lykkedes ham at flygte ind i en nærliggende bygning.

Angelos Tzortzinis

12. juni 2018

Krisemødet foregik en forårsnat i maj 2010. Europas finansverden havde i ugevis kigget ængsteligt på Grækenland, hvis økonomiske krise man frygtede havde potentialet til at trække resten af eurozonen med i afgrunden. Efter midnat begyndte nervøsiteten at brede sig blandt de europæiske finansministre, fordi børsen i Sidney snart ville åbne. Her kunne nyheden om, at Europa ikke kunne få styr på sin lokale krise skabe en global dominoeffekt.

Den daværende franske finansminister Christine Lagarde tog ordet med budskabet: børsåbningen i Sidney skal vi nok klare, men der skal være en løsning på bordet, før børsen i Tokyo åbner to timer senere.

I de følgende timer strikkede de europæiske finansministre og Den Internationale Valutafond (IMF) en gigantisk ’eurostabiliseringspakke’ sammen. Alene det insolvente Grækenland fik stillet 110 milliarder euro i udsigt. Under voldsomme protester fra de græske borgere, der anede, hvad de stod over for, blev de medfølgende spareprogrammer og reformkrav de følgende dage pisket gennem det græske parlament.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

EU´s ulykke - de ultra-ortodokse ordo-liberalistiske tyske økonomers jerngreb om eurozonen har medført det oprør der er i gang i det sydlige Europa. De vil hellere lade hele lortet ryge før de erkender at de tog fejl. Jeg tror sgu de kommer fra det radikale venstre.

Christina Petterson, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Jan Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og efter Grækenland har efterlevet de anbefalinger de fik, er økonomien ved at komme på fode igen.

"Vi hader jer fordi i har hjulpet os"??????

Og Italien kommer næste gang. Med massive arbejdsmarkedsreformer for at sikre at der er nogen der vil ansætte medarbejdere..

Torben K L Jensen

Hjulpet Niels ? Hvad med : Gæld 119 % af til 180 % af BNP samtidig med en ungdomsarbejdsløshed på omkr. 50 % og et 30 % fattigere Grækenland. Det kalder jeg en en bjørnetjeneste.

Michael Friis, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Jan Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En meget fin artikel, der på en oplysende måde forsøger at skabe klarhed over nogle forløb, og samtidig er i stand til at vise, hvilke valg der undervejs er truffet, og at andre valg havde været mulige.

I modsætning til en tidligere artikel, "Analyse: EU satser på mere budgetdisciplin, og sender bankunionen til tælling", hvor den politiske vinkling og placeringen af et skyldsspørgsmål kommer til at spærre for en forståelse af årsagerne til, hvorfor situationen, ikke særligt konstruktivt, resulterer i en forøget vægtning og opmærksomhed på budgetdisciplin og nogle meget begrænsede ønsker om, hvad bankunionen skal udvikle sig til i de kommende år.
https://www.information.dk/udland/2018/06/analyse-eu-satser-paa-mere-bud...

Peter Beck-Lauritzen

Grækenland mishandles af borgerne; betaler ikke skat. Ministre overfører penge til personlige konti i CH. Korruption, snyd og bedrag er dagens orden. Ligeså i Spanien, Italien og Portugal. Uskikken breder sig op sydfra til vore kanter.
Kanske vi skal afskaffe storebror EU og så nøjes med en handels-union?

Karen Helveg

En god oversigt. Jeg savner dog fremstillingen af, hvordan EU og ECB overkom no-bailout klausulen. Det gjorde de ved at skabe, hvad der bedst kan sammenlignes med special purpose vehicles, dvs. strukturer, der tilsyneladende er i armslængde af de organisationer, der står bag. På det punkt fik man virkelig tilpasset sig. Endog er EU traktaten ændret for at tillade skabelsen af den permanente ESM-mekanisme.

Mht Cypern savner jeg, at en haircut på deposita på mere end 100.000 euroer var en del af pakken, dvs. kreditorer deltog i redningen. I første omgang ønskede troikaen, at meget mindre sparere skulle deltage, men det er rigtigt, at de vel mente, at de mere end 100.000 mest ville ramme rige russere.

Også Grækenland fik en form for haircut på sin gæld. 200 milliarder i obligationer holdt i private banker blev skåret ned med 107 milliarder. Men der var også en masse kompensation.

Et vigtigt punkt i alt det her er, at man finansierede pakkerne med finans, ikke skatteyderpenge. Bortset fra meget lidt indbetalt kapital, er det meste af den kapital der indgår i ESM blot garantier, der først kommer til udbetaling, når og hvis låntagerne ikke overholder deres forpligtelser. Og det sørger man for de gør. Så Grækenland skal betale tilbage ud af et reduceret statsbudget, mens vi her i Nord blot sender nogle omkostningsløse garantier af sted.

Nils Bøjden

"Hjulpet Niels ? Hvad med : Gæld 119 % af til 180 % af BNP samtidig med en ungdomsarbejdsløshed på omkr. 50 % og et 30 % fattigere Grækenland. Det kalder jeg en en bjørnetjeneste."

Jeg kan love dig for at det har hjulpet. Men de mangler stadig arbejdsmarkedsreformer "!ligesom Italien", at få hæve pensionsalderen "når nu befolkninger bliver meget ældre ligesom i Danmark" og en del skattereformer for at få inddrevet skatter

https://di.dk/SiteCollectionDocuments/Opinion/Konjunktur/Markedfokus/Gr%...

Og vi pumper penge ind i Grækenland i store mængder. Og hvis vi ikke havde gjort det ville grækerne for alvor være på røven