Læsetid: 6 min.

Alt-right-tilhængere har dræbt 43 mennesker på fire år

Mordere, som er inspireret af alt-right-bevægelsen, står bag 43 mord i USA i de seneste fire år, viser en ny rapport om hadforbrydelser. Det begyndte med et manifest, der er i dag er blevet et forbillede for de såkaldte ’incels’, der står bag mord og vold mod kvinder
Studerende fra University of California Santa Barbara er samlet for at mindes ofrene for den 22-årige Elliot Rodger, der dræbte seks og sårede 14 nær universitetets campus fredag den 22. maj 2014. Rodgers blev den første af en række drabsmænd med forbindelse til den amerikanske højreekstremistiske bevægelse alt-right og blev en vigtig inspirationskilde for bevægelsen.

Studerende fra University of California Santa Barbara er samlet for at mindes ofrene for den 22-årige Elliot Rodger, der dræbte seks og sårede 14 nær universitetets campus fredag den 22. maj 2014. Rodgers blev den første af en række drabsmænd med forbindelse til den amerikanske højreekstremistiske bevægelse alt-right og blev en vigtig inspirationskilde for bevægelsen.

Robyn Beck

2. juli 2018

SAN DIEGO – 22-årige Elliot Rodger begyndte sin dag i december 2014 med at stikke sine tre roommates ihjel i den californiske universitetsby Isla Vista. Derefter tog han på Starbucks og købte sig en tredobbelt vanille-latte. Efter latten uploadede han et videomanifest til Youtube og fortsatte sin bersærkergang blandt unge collegestuderende.

Han skød tre piger i en studenterforening. To af dem døde. Derefter kørte han videre i sin åbne BMW, og skød vildt omkring sig på åben gade. Han torpederede flere tilfældige fodgængere, inden han kørte frontalt ind i en parkeret bil. Da det tilkaldte politi åbnede bildøren, havde Elliot Rodger skudt sig selv i hovedet.

Inden da havde han dræbt seks personer og såret 14 i den lille by tæt på Santa Barbara i det sydlige Californien.

Med sin ugerning blev Elliot Rodger den første af en række drabsmænd med forbindelse til den amerikanske højreekstremistiske bevægelse alt-right. ’Alt-right-mordere’ står bag i alt 43 drab i de seneste fire år, viser en opgørelse lavet af ngo’en Southern Poverty Law Center.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Olaf Tehrani, Benno Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Ifølge David Cunningham, der er professor i Sociologi ved Washington University og forsker i hadgrupper, er dataindsamlingen fra Southern Poverty Law Center iøjnefaldende. Han mener, at myndighederne i høj grad burde skifte deres fokus mod højreorienterede hadgrupper."

Held og lykke med at skifte fokus med den nuværende administration i det hvide hus.
Den trives ved splittelse og polarisering.

Morten Balling

Nu skal man jo ikke forklejne Alt-right tilhængernes destruktive adfærd, og 43 dræbte er 43 for meget, men iflg. CDC døde der i perioden 1999-2014, alene i USA, 10.386 mennesker fordi de faldt ud af sengen.

Teis Iversen

At gå til ADL og SPLC som kilder vedrørende "alt-right" er som at spørge nazister hvad de mener om kommunister. Flot.

Mads Jakobsen

Hvis man kan få sig selv til at sige at Elliot Rodgers og senere Incels har noget med Alt-Right kan man få sig selv til at sige hvad som helst.

Alt-Right er et internt oprør på den amerikanske, og siden vestlige, højrefløj. De er bedst defineret ved hvordan de omtaler deres modstandere: Cuckservatives. En Cuckservative er en etableret højreorienteret politiker som taler om familieværdier, men er på sit tredje ægteskab, som siger at han går ind for Amerikanske arbejdspladser, men får sit gods passet af illegale mexicanere, og som boller med sine latino stuepiger mens hans kone er i gang med sin brasilianske tennistræner.

Når der er folk der kalder Alt-Right for fascister, skal man bare være klar over, at de samme folk synes at alt til højre for dem selv er fascister. Inklusiv dem, kære læser.

Viggo Okholm

Mads Jakobsen:
Jeg forstår ikke helt dine udtalelser, for mener du at vi i vesten skal trække på skulderen over den her beskrevne terror og i øvrigt undlade at kategorisere disse bevægeler i ideologiske kasser? Du mener at vi skal fastholde vores tro og solidaritet med dette samfund for at modvirke det der kommer fra sydøst og øst? I min optik er det her terror helt på linje med selvmordsbombere m.v. i Afghanistan og andre steder. Sygdommen i hovedet må være den samme.

Selv om det nok er helt udenfor dette emne, undrer jeg mig fortsat over, at en række europæiske politikere til højre for midten igen og igen taler om religiøs terror og venstreorienteret terror , når talen kommer på højreekstrem terror.

Mit fokus er mest i Europa uden for Danmark, hvor jeg bor. Og jeg har ikke hørt om noget, der kan kaldes venstreorientret terrorisme i de seneste 50 år, men white power movement fylder efterhånden ganske godt i de fleste Europæiske landes medier.

Desuden virker det som at man har vænnet sig til, og dermed mere og mere har accepteret disse ubehagelige bevægelser, hvis ideologi er nært forbundet med nazismen.

Klavs Hansen

'...der står bag mord og vold mod kvinder'
Elliot Rodger slog fire mänd og to kvinder ihjel (ud over sig selv).

Mads Jakobsen

"Jeg forstår ikke helt dine udtalelser, for mener du at vi i vesten skal trække på skulderen over den her beskrevne terror og i øvrigt undlade at kategorisere disse bevægeler i ideologiske kasser?"

Hvis du kategorisere Elliot Rodgers & Incels som alt right så kategorisere du forkert.