Læsetid: 5 min.

For Rusland er det ikke bare en bro. Det er en historisk begivenhed

Russerne kører i timevis for at bese deres nyeste nationale stolthed – broen til den annekterede halvø Krim. For dem er den ligesom VM i fodbold et bevis på, at Rusland altid rejser sig på trods
Russiske veteraner fra ’Den store Fædrelandskrig’ – Anden Verdenskrig – på den nye bro, der forbinder Krim med Rusland. For mange russere er den nye bro en stor patriotisk begivenhed, mens den for mange i Vesten står som en krænkelse af Ukraine.

Russiske veteraner fra ’Den store Fædrelandskrig’ – Anden Verdenskrig – på den nye bro, der forbinder Krim med Rusland. For mange russere er den nye bro en stor patriotisk begivenhed, mens den for mange i Vesten står som en krænkelse af Ukraine.

Sergei Malgavko/Ritzau Foto

15. juni 2018

»Alle råbte op om, at den ikke kunne bygges,« siger pensionisten Sergej. »Vi satte dem alle sammen på plads!«

Bilisterne strømmer til fra nær og fjern for at opleve den nye bro fra det russiske fastland til den annekterede halvø Krim. I de første fire uger, siden præsident Putin 15. maj kørte en orange lastbil de 19 kilometer over broen og markerede åbningen, er 300.000 køretøjer fulgt efter ham.

Således snart også Sergej, der bor i en landsby 70 km fra broen, og hans ven Aleksandr fra Moskva.

»Vi glæder os på vegne af vores mægtige fædreland,« siger Aleksandr, der er kørt de 1.500 km herned i sin mørkegrønne Audi.

I bilens bakspejl hænger et karakteristisk symbol for den nye russiske patriotisme – et orange-sort Skt. Georgbånd, der er symbolet for sejren i den Store Fædrelandskrig, som russerne kalder Anden Verdenskrig.

»Godt gået! Hvis man i Rusland agter at gøre noget, så gør man det,« siger Aleksandr fornøjet.

Krimbroen er blevet kritiseret bredt i Vesten som endnu et brud på international lov og en underminering af Ukraines territorielle integritet.

Men i Rusland passer broen perfekt ind i narrativen om, at russerne må stå sammen for at modstå onde vestlige hensigter. Sammen med andre af de seneste års patriotiske kæmpeprojekter som det olympiske stadion i Sotji og VM i fodbold, er Krimbroen med til at konsoliderer magten hos det nuværende politiske styre. Putin får æren, mens Vestens kritik blot styrker russernes selvopfattelse som værende i modstand til den vestlige verden.

For hverken Sergej eller Aleksandr kommer den nye forbindelse til at spille den store rolle i hverdagen, men alligevel er de godt tilfredse med resultatet:

»Vejen er som en drøm,« siger Aleksandr, mens de suser afsted ad den nye vejstrækning hen mod broen. Vejen er lagt uden om de støvede landsbyer med deres gamle hullede veje og giver en blid, ubemærket overgang til selve Krimbroen. Mange til- og frakørsler er endnu afspærrede på grund af det igangværende byggeri.

For mange af de lokale i Krasnodar-regionen i det sydvestlige Rusland er broen blevet et hurtigere og billigere alternativ til den gamle færgeovergang. Færgen er relativt dyr og har været præget af lange køer. På travle dage kunne man vente flere timer på at sejle over, og i dårligt vejr bliver forbindelsen afbrudt i dagevis. Mange har familie og venner på begge sider af Kertj-strædet, der adskiller Krim fra Rusland, og den gratis bro lokker de lokale til at tage et smut til den anden side.

En politikontrolpost markerer, at vi nu er nået til selve broen, og spændingen stiger i bilen.

Mens Aleksandr forsøger at holde sig inden for hastighedsgrænsen, 90 km/t, tager Sergej billeder af broen og vandet – til højre det Azovske Hav, til venstre Sortehavet.

Rækværket langs vejkanten dækker horisontlinjen, og Sergej mister gejsten for at fotografere, indtil de når til de to hvide buer, der er blevet et symbol for broen. De løfter sig over det højeste punkt på broen – kun 35 meter over vandoverfladen, hvilket har været endnu et punkt for kritik, da store ukrainske skibe ikke kan passere.

Rusland og Ukraine har siden slut-90’erne haft fælles planer om at bygge forbindelsen, men efter annekteringen af Krim i 2014 gik Rusland i gang med projektet uden samtykke fra den ukrainske regering.

Krimbroen er et centralt led i den russiske regerings ambition om at udvikle Krims infrastruktur og økonomi, sikre stabil samhandel med Rusland og tiltrække investeringer og turister til området. Russiske eksperter spår, at turismen på Krim vil stige med 20 procent i år takket være broen, mens meningsmålinger fra det nationale institut VTsIOM viser, at ni procent af russerne har tænkt sig at tage på ferie til Krim til sommer. For tredje år i træk topper Krim listen over russernes favoritferiesteder.

En historisk begivenhed

Den første by på den anden side af broen er havnebyen Kertj, der med 2.600 år på bagen er kendt for at være en af de ældste byer på Krim.

Holmen med det gamle sovjetiske monument til ære for befrielsen af Kertj og de faldne soldater i den Store Fædrelandskrig har opnået fornyet popularitet med opførelsen af en blå bænk. Den består af broens bue svejset sammen med de store russiske bogstaver ’Krimskij most’, det officielle russiske navn for broen. Navnet blev vedtaget i slutningen af 2017, efter det i en folkeafstemning fik 64 procent af stemmerne over for navne som Kertj-broen, Foreningens bro og Putins bro.

På en god dag står turister og lokale tålmodigt i kø på denne udsigtsplads for at tage billeder ved bænken med den rigtige Krim-bro, der snor sig ud til det russiske fastland, i baggrunden.

Natalja og Nikolaj, et ægtepar i sluttrediverne fra Moskva, har også taget billeder med bænken, der hurtigt er blevet et kendt symbol. De fejrer, at de har krydset broen med champagne, som de drikker af papkrus, mens de nyder udsigten over Kertj-bugten.

»Stolthed,« siger Natalja entusiastisk. »Stolthed over vores regering, at sådan et projekt er blevet til. Mange har haft det i tankerne, men kunne ikke føre det ud i livet.«

Hendes ord lyder som et ekko af de statslige mediers patriotiske udsagn om opførelsen af Krim-broen som et projekt, der har dybe historiske rødder.

»Vi har taget vores børn med for at vise dem det, fordi det er en historisk begivenhed, som tog form for øjnene af dem.«

Natalja og Nikolaj er kørt over Krim-broen med deres tre sønner, som nu farer rundt på udsigtspladsen. Denne tur vil bestemt ikke være den sidste, da de allerede overvejer at tage toget til Krim, når jernbanebroen forventes at åbne til december 2019.

Patriotisme og vestlig kritik

Der er hverken toiletter eller cafeer på udsigtspunktet, men til gengæld tre små souvenirboder, der flittigt sælger billige vinylmagneter med Krim-broen som det nye favoritmotiv, krus, håndklæder og andet spraglet krimskrams.

»Der er selvfølgelig stadig lidt fattigt her. Priserne er høje, men der er fattigt,« ærgrer Natalja sig. Børnene er i mellemtiden løbet over for at kravle på klipperne. »Der er stadig langt til Rusland, men hvis det går i det her tempo, vil de om ti år indhente os. Hvis bare Putin er ved roret.«

Vitalij og Maria, et ungt kærestepar fra den sydlige russiske by Rostov, betragter Krim-broen i eftermiddagssolen, mens de slapper af på den blå bænk efter en ti timer lang køretur hertil. De glæder sig også over det storslåede byggeri, som nu er den længste bro i Europa.

»Da det var Ukraines territorium, var der ikke engang planer for det,« siger Vitalij, der deler den gængse russiske opfattelse af, at Ukraine har ladet Krim forfalde, og at Rusland i dag er ved at genopbygge ikke kun halvøen, men hele landet.

Den ukrainske præsident Petro Porosjenko har udtalt, at »besætterne vil få brug for broen, når de i hast skal forlade vores Krim.«

En reference til den første midlertidige bro på stedet, som blev bygget af tyske styrker under Anden Verdenskrig, men som tyskerne endte med at bruge til deres tilbagetrækning.

Men indtil videre bevæger bilstrømmene sig selvsikkert den anden vej – på ferie til Krim.

Mens det britiske kongehus og den britiske regering har valgt at blive hjemme fra VM i Rusland, sang Storbritanniens popstjerne Robbie Williams mesterskaberne i gang.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer