Læsetid: 3 min.

Det er sjovt at finde sin dobbeltgænger på museer – men teknologien bag er dybt skræmmende

Storstilet implementering af ansigtsgenkendelsesteknologi vil betyde, at Big Brother ikke bare ser dig, han analyserer også din adfærd i realtid
4. juni 2018

Nu er den her, app’en, der finder din mulige malede dobbeltgænger ved at søge på alverdens kunstmuseer. Leveret af Google Arts & Culture.

Du tager blot en selfie og uploader den, hvorefter Google gennemtrævler sine vældige databaser og lynsnart udspyr det museumsportræt, der ligner dig mest. En uimodståelig fristelse for den indre narcissist i de fleste af os. Jeg downloadede da også app’en straks.

Kedeligt nok kom resultatet som et chok for min indre narcissist. Åbenbart minder mit ansigt mest om en radering af Leopold I, en mand med et opulent overskæg, og i næste omgang mest om et portræt af en vis Pieter Corneliszon, en mand med et overdådigt gedebukkeskæg.

OK, Google, jeg forstår en fin hentydning og bestilte straks tid til en hårfjerning.

Hvis læseren nu føler en uimodståelig trang til at tjekke efter, om hun f.eks. har aner i den habsburgske kongerække, bedømt ud fra lighed i fysiognomi, må jeg desværre meddele, at app’en indtil videre kun findes til download i USA.

App’en lægger måske op til sjove selskabslege, men faktisk rummer den også fundamentalt skræmmende perspektiver. For Googles seneste eksperiment siger en hel del mindre om kunst end om den stadig mere avancerede fremspirende ansigtsgenkendelsesteknologi.

'Ansigtsaftryk'

Hvor Googles museumsdobbeltgængere mangler en del i at være 100 procent præcise, er ansigt-genkendelsesteknologien blevet tiltagende sofistikeret over de seneste år og ikke nok med det: Den er på vej til at blive et allestedsnærværende indslag i vores liv.

Apples iPhone X og tilsvarende high-end smartphones er allerede udstyret med såkaldt Face ID-teknologi, der tillader dig at bruge dit ’ansigtsaftryk’ som adgangskode. Fra årsskiftet har Facebook endvidere taget ansigtsgenkendelsesværktøjer i brug, som meddeler dig det, hvis du skulle optræde på andres brugeres fotografier uden at være tagget.

Kina er globalt førende inden for anvendelsen af ansigtgenkendelsesteknologi. Der findes ikke mindre end 170 millioner overvågningskameraer – i 2020 forventes der at være så mange som 400 millioner. Og ganske mange af disse kameraer er udstyret med kunstig intelligens.

Det betyder ikke blot, at Big Brother rent faktisk holder øje med dig. Han analyserer også dine data i realtid med potentielt højest reelle konsekvenser.

Nogle kinesiske byer benytter f.eks. denne teknologi til med navns nævnelse at udskamme trafiksyndere. Hvis du forsøger at køre over for rødt lys, kan dit ansigt bliver projiceret op på storskærme, før det bliver sendt videre til politiet. Og hvad mere er, kan sådanne trafikforseelser påvirke dine fremtidige tilværelsesmuligheder.

Kina er i gang med at udvikle et socialt point- eller karaktergivningssystem i stil med brugeranmeldelser på nettet.

Det trækker på et væld af informationer, herunder om du betaler dine regninger til tiden, hvilke venner du omgås, hvor ofte du har været straffet, kombinerer dem i en vurdering af, hvor troværdig, lovlydig og veltilpasset en borger du er og pålægger dig sanktioner eller indskrænkning af rettigheder, hvis du ikke agerer efter statens hjerte.

Også amerikanere kan i stigende grad dukke op i »parader over mistænkte« – den bekymring blev allerede luftet i 2016 i en undersøgelse fra Georgetown Law’s Center on Privacy and Technology. Adskillige ansigtsfotos er lagret i en database, som FBI kan tjekke, når det leder efter mistænkte i en kriminalefterforskning.

Ifølge en undersøgelse fra et udvalg i Repræsentanternes Hus sidste år, er ansigtsgenkendelsesteknologierne langt fra præcise – de fejlidentificerer således hyppigere kvinder og afroamerikanske mænd end hvide mænd.

Så jo, det kunne se ud til, at fremtiden begynder at ligne filmen Minority Report – og at ansigtsgenkendelsesteknologien indtil videre er kodet til at være mere tilbøjelig til at indrapportere medlemmer af minoriteter.

Arwa Madahi er bosat i New York og blogger om ny teknologi og brandstrategier.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

 

Det er ikke noget nyt, at Kina systematisk indsamler oplysninger om landets borgere. Det nye er, at landet har bedre muligheder for at integrere data fra private virksomheder med statens egne arkiver.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Bjarne Andersen
Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Andersen

Det er vel også en af oversagerne til vi har fået maskerings forbud, de gamle magt partier ønsker jo at borgerne ikke skal kunne foretage sig noget overhoved, uden at staten overvåger og registrerer det.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bare vent til det nye Nationale Genom Center har indsamlet alle danskeres DNA.
Med samkøring af diverse registre, samt ansigtsgenkendelse, sessionslogning og hvad der ellers måtte være derude, er enhver illusion om privatliv en saga blot..

I et sundt demokrati er det magten der er gennemsigtig, ikke befolkningen.

Lillian Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Christina Balslev, Henrik L Nielsen, Harald Strømberg, Flemming Berger, Morten Balling, Ebbe Overbye, Jørn Andersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar