Læsetid: 2 min.

Sosserne taber til Sverigedemokraterna i ny måling

Presset vokser på de svenske Socialdemokraterna, der skal møde vælgerne den 9. september efter fire år ved magten
9. juni 2018

I en ny måling fra Statistiska centralbyrån, SCB, der blev offentliggjort i løbet af ugen tegner Stefan Löfvens røde rose sig for 28,3 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang både fra valget i 2014 og den seneste SCB-måling.

Og hvis det ikke er slemt nok for det regeringsbærende parti, kan de også konstatere, at det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna (SD), som Socialdemokraterna (S) har udset sig som hovedmodstanderen ved valget, er den største vinder i målingen. Mens den borgerlige statsministerkandidats parti, det konservative Moderaterna (M), ligger stille.

Socialdemokraterna står til at miste over fire procentpoint i forhold til en lignede måling i november, mens SD går næsten lige så meget frem. De fire borgerlige partier, der samarbejder under navnet Alliansen, ville få 38,6 procent, hvis der var valg i dag – med Kristdemokraterna (KD), der trues af spæringsgrænsen, medregnet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu