Læsetid: 4 min.

Toneangivende amerikanske politikere og eksperter beskylder Trump for at sælge ud til Kim

Donald Trump var i sit es, da han på en pressekonference lovpriste den nordkoreanske diktator Kim Jong-un og fabulerede om at bygge luksushoteller på landets »vidunderskønne kyst«. Men hjemme i USA så Republikanernes ansigter askegrå og sammenbidte ud på tv. Våbeneksperter kritiserer fælleserklæringen sønder og sammen
Kritikken af topmødet i Singapore retter sig dels mod den fælleserklæring, de to ledere underskrev, og dels mod præsident Trumps løfte på pressekonferencen om at indstille USA’s og Sydkoreas halvårlige militærøvelser uden at opnå en tilsvarende modydelse fra Kim Jong-un.

Kritikken af topmødet i Singapore retter sig dels mod den fælleserklæring, de to ledere underskrev, og dels mod præsident Trumps løfte på pressekonferencen om at indstille USA’s og Sydkoreas halvårlige militærøvelser uden at opnå en tilsvarende modydelse fra Kim Jong-un.

Evan Vucci

13. juni 2018

Det kan godt være, at præsident Donald trump roste sig selv og sin modpart, Kim Jong-un, på en timelang pressekonference kort efter de to lederes historiske møde på et luksushotel i Singapore og udstedelsen af en kort og tyndbenet fælleserklæring.

Men hjemme i USA blev resultatet af det med spænding imødesete tête-à-tête modtaget af Korea- og våbenkontroleksperter og politikere med en god portion skepsis og blev af de fleste kaldt en ensidig forestilling, hvor den nordkoreanske leder tog de fleste stik hjem, og præsident Trump delte den ene gave ud efter den anden.

Over en bred kam er der dog i USA enighed om det konstruktive i, at de to ærkefjender nu har mødt hinanden og antydet, at de snart vil ses igen, måske allerede på FN’s generalforsamling i september.

Endvidere knytter iagttagere forventninger til det forhandlingsforløb, der nu bliver sat i gang, og hvor diplomater og eksperter vil prøve at finde fælles fodslag i bestræbelsen på at eliminere Nordkoreas kernevåben og interkontinentale missiler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
Ruth Gjesing, David Zennaro, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Håber Tromp-eten kan holde distancen/flere år.
Lad os nu se, for Donald plejer jo at "vende omkring" inden han når hjem. Jeg håber det bedste.

Niels Jakobs

Det positive et at de begge ledere er kommet fra mødet uden fjendskab og ondt blod. Sanktionerne af højeste karat består jo indtil handlinger bekræfter aftalen..

Lars Steffensen

For nogle er aftalen med Kim Jong-un forfærdelig alene fordi den ikke er indgået af Hillary Clinton. Hvilket jo gør det en anelse besværligt at skulle argumentere for sine bekymringer. Derfor bliver helt arbitrære bekymringer gjort til en redningsplanke for de, som bare ikke kan acceptere at Trump har succes med sin politik.

Anders Graae, Martin Lund og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Blev det ikke kun ved hensigtserklæringer for det gode, uden noget egentligt konkret, - men alligevel udråbt som det helt store - nærmest en sejr for Trump.

Måske kan han hjemme veksle det med Iran-aftalen, uden at miste for mange vælgere?

Ruth Gjesing

Der var engang noget, der hed 'historiens vingesus' - som fx da man valgte den første sorte præsident i USA. Mødet i Singapore mellem den lille fede og den store fede (udtalt af en nu over 90-årig tidligere maskinmester på Jutlandia) var bare glimmer og varm luft. Men vi har fået nogle fantastiske billeder ...

Kim Houmøller og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar