Læsetid: 9 min.

Trumps handelskrig varsler en ny verdensorden

Efter Donald Trump har bekræftet truslen om amerikansk straftold på stål og aluminium, har vi måske allerede oplevet startskuddet til en ødelæggende handelskrig. Med svækkelsen af handelsorganisationen WTO er der god grund til bekymring i en verden, hvor afslutningen på Pax Americana nu definitivt er indtruffet, mener den tyske økonomiprofessor Rolf Langhammer
De amerikanske landmænd som disse fra Texas er nogle af præsident Trumps kernevælgere og blandt dem, der kan blive ramt af EU’s modreaktion på Trumps straftold. 

De amerikanske landmænd som disse fra Texas er nogle af præsident Trumps kernevælgere og blandt dem, der kan blive ramt af EU’s modreaktion på Trumps straftold. 

2. juni 2018

Øgede toldsatser på stål? Hvad der umiddelbart lyder abstrakt og perifert, får helt nyt liv, hvis man overvejer den grundlæggende rolle, som stål har spillet i industrien og dermed i alle menneskers dagligdag siden industrialiseringen. I dag er stål – sammen med olie – således et af de helt basale grundstoffer i verdenshandelen.

Der tegner sig derfor dystre perspektiver for verdensøkonomien og efterkrigstidens verdensorden, efter Donald Trump via sin handelsminister Wilbur Ross har bekræftet, at ikke bare de europæiske, men også de canadiske og mexicanske stål- og aluminiumskoncerner nu bliver pålagt 25 procent straftold på stål og ti procent straftold på aluminium, hvis de vil eksportere deres produkter til USA.

Det mener i hvert fald den tyske økonomiprofessor Rolf Langhammer, der er international handelsekspert ved Kiel Institut for Verdensøkonomi.

»Handelen med USA er ikke så afgørende i sig selv for den europæiske og tyske stålindustri. Det handler om overskuelige beløb,« siger han til Information.

»Det helt store problem er den usikkerhed, som Trump påfører verdensmarkedet. Han sender et signal om, at vi formentlig står foran en global handelskrig, som i kraft af helt nye spilleregler også kommer til at vedrøre Asien. Denne udsigt hæmmer investeringer og giver bange anelser for de globale konjunkturer.«

Sikkerhed og T-shirts

EU-kommissionspræsident Jean-Claude Juncker bekræftede fredag, at EU fortsat regner med modreaktioner i form af straftold på bl.a. jeans, whiskey og motorcykler med et økonomisk omfang på godt 20 mia. kroner. Dermed vil EU ifølge Juncker »forsvare vores interesser i fuld overensstemmelse med international ret« – og i øvrigt i kun halvt så stort omfang som den amerikanske straftold.

Den internationale ret ser Trump demonstrativt stort på, mener Rolf Langhammer.

»Trump har ikke engang brugt de muligheder, som WTO’s regler giver ham. WTO’s artikel 21 indeholder stadig det sikkerhedspolitiske argument. Hvis Trump henviser til den artikel, så er der ingen øvre instans, der kan teste eller omstøde gyldigheden,« siger han.

»Ved straftolden argumenterer Trump derimod ud fra en national regel om den nationale sikkerhed. Det er et klart brud med WTO’s regler.«

Trumps straftold

  • USA vil indføre straftold på 25 procent for stål og 10 procent for aluminium fra EU, Canada og Mexico. Straftolden skal ifølge præsident Donald Trump tjene som værn for »landets sikkerhed«.
  • EU forventes som modreaktion at lægge straftold på først og fremmest amerikanske landbrugsprodukter, whiskey, tobaksvarer, stålprodukyer, lystfartøjer, tekstiler, fiskefartøjer og motorcykler. Samtidig vil EU indlede en sag mod USA ved Verdenshandelsorganisationen, WTO.
  • Mexico forventes ligeledes at indføre straftold på en række amerikanske varer, herunder stål, svinekød, æbler og oste. Canadas premierminister Justin Trudeau har kaldt straftoldene »totalt uacceptable« og har lovet »gengældelsesforanstaltninger«.

Geopolitisk er det i Langhammers øjne påfaldende, at Trump bruger sikkerhedsargumentet mod sine allierede i Europa, Mexico og Canada.

»Derfor ville det heller ikke undre mig, hvis det næste gang er T-shirts, der bliver pålagt straftold pga. den nationale sikkerhed,« siger han med en nervøs latter.

Også i EU har nervøsiteten bredt sig. Nogle af de mest brugte begreber har i de seneste dage været »ond cirkel« og »eskalation« – en tilstand, som alle parter hævder at ville undgå, men som i den tyske økonoms øjne virker stadig mere sandsynligt. I de mange dilemmaer bakker han alligevel op om den europæiske strategi med ikke at lade sig presse til at give stadig flere indrømmelser på andre områder, så længe straftolden på stål og aluminium hang over hovedet på europæerne.

»Hvis de enkelte forhandlingspartnere begynder at skabe små fordele for sig selv, så indvilger de i Trumps ’del og hersk’-taktik,« siger Langhammer.

»Så ville de selv være med til at undergrave det multilaterale handelssystem.«

Ned med biltolden

Mens det økonomiske tab i forhold til stålindustrien er til at overse, vil det have langt større følger for især den tyske økonomi, hvis Trump som ’modmodreaktion’ gør alvor af truslen om at indføre en straftold på 25 procent på europæiske biler, påpeger Langhammer.

For godt nok stiger afsætningen af tyske biler til Kina, Rusland og Indien, mens det amerikanske bilmarkeds betydning skrumper let. Alligevel ryger der en halv million tyske biler over Atlanten hvert år, hvormed en straftold på 25 procent vil skabe et omsætningstab på op mod 40 mia. kroner.

I forhold til biler vil Trump atter argumentere med den nationale sikkerhed, men selv om han allerede har sat forundersøgelser i gang, vil det rent teknisk tage månedsvis at gennemføre. Den ’nationale sikkerhed’ vil atter være et vilkårligt grundlag, men Trump har faktisk en pointe her, siger Rolf Langhammer og henviser til, at EU har en toldsats på biler på 10 procent, mens USA kun smækker 2,5 procent told på importerede biler.

»Det fatter Trump ikke. Men det er også en forældet toldsats, som stammer fra 1990’erne, hvor de bilproducerende sydeuropæiske lande var bange for konkurrencen fra japanske biler,« siger Rolf Langhammer.

»I egen interesse burde EU sænke denne told på biler, helt uafhængigt af indrømmelser fra andre lande. Den høje told beskytter færdigmonteringen af biler, fordi det er de færdige biler og ikke de enkelte dele, der er underlagt den højere told. Men vi står jo foran en enorm omvæltning i bilindustrien, hvor elbiler og andre motorformer vil kræve helt nye strukturer og monteringsprocesser. Så det vil i høj grad vil være i europæisk interesse at åbne for lige konkurrencevilkår og droppe beskyttelsen af den gamle model.«

– Men det ville jo ligne et eklatant nederlag, hvis EU i den her pressede situation pludselig imødekommer Trumps krav og sænker tolden på biler …

»For det første ville den reducerede told ikke kun gælde USA, men alle EU’s handelspartnere. For det andet er det et politisk argument. Handelsdiplomatiet siger altid, at det handler om gengæld, om at opretholde balance og så videre. Fra et økonomisk synspunkt er det en klokkeklar fejl,« mener den tyske handelsekspert.

»Hvorfor ikke sænke tolden, hvis det giver bedre økonomiske kort på hånden! Det er ikke et knæfald for Trump. Det har kun med europæiske interesser at gøre – og det skal selvsagt siges meget højt. Men i den nuværende politiske situation vil det næppe ske.«

Eksotiske lister

Trump har selvsagt ikke valgt truslen mod de europæiske biler ud af den blå luft, men fordi det vil gøre særligt ondt på Tyskland, der i 2017 havde et handelsoverskud over for USA på hele 375 mia. kroner.

Med op mod 30 procent af de tyske arbejdspladser, der afhænger af eksportindustrierne, er Tyskland særligt sårbar i forhold til den handelskrig, der i Rolf Langhammers øjne »endegyldigt vil være skudt i gang« med en sådan straftold. Derfor har tyskerne også været mere kompromisvillige end franskmændene.

»EU-Kommissionen har skullet navigere i de forskellige interesser og skabe en masse kompromiser. Det afspejler disse eksotiske lister med gengældelsestold på appelsinjuice, Harley Davidson-motorcykler og peanutbutter, som der er blevet grinet en del ad,« siger Langhammer.

»Hvis Trump skruer bissen på og indfører straftolden på biler og andre varer, så vil det på den ene side føre til en eskalation, og på den anden side vil det blive langt sværere for EU at komme frem med nye kompromiser og med flere produkter, som kan påføres straftold den anden vej.«

Nyttesløs protektionisme

At Donald Trump i vid udstrækning har hjemlig opbakning til sin politik, bekræfter i den tyske økonoms øjne »populisternes og nationalisternes aktuelle sejrsmarch«.

»Mange mennesker er hunderædde for fremtiden med dens kombinationen af globalisering, digitalisering og øget international konkurrence. Det opleves som en trussel i en tid, hvor formueuligheden samtidig er i vækst. I det klima spiller Trump her den store beskytter mod ’de globale eliter’,« siger Rolf Langhammer.

»Trumps tiltag vil bare ikke redde den forældede amerikanske stålindustri. Protektionismen vil måske redde nogle arbejdspladser i stålindustrien på kort sigt, men det vil blive overtrumfet stort af jobtabet i de industrier, der bearbejder stål, fordi de pludselig skal betale højere priser på stål – hvis de amerikanske stålproducenter overhovedet kan levere i det tempo og den kvalitet, som f.eks. bil- og flyindustrien kræver. Så for USA og Trumps drømme om en genindustrialisering vil skaderne være langt større end gevinsterne.«

Handelskrisens forløb 

Den 1. marts

Donald Trump annoncerer, at USA fremover vil pålægge straftold på 25 procent for stål og 10 procent for aluminium for alle lande. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker erklærer, at »EU vil reagere hårdt og i rimeligt omfang« for at forsvare unionens interesser.

Den 8. marts

Flankeret af arbejdere fra stålindustrien underskriver Trump en forordning om de øgede toldsatser. De skal efter planen træde i kraft d. 23. marts.

Den 22. marts

Det Hvide Hus meddeler, at man suspenderer de planlagte sanktioner frem til 1. maj for en række lande, herunder Canada, Mexico, EU, Australien, Argentina og Brasilien. Sydkorea indvilliger efter pres fra USA i en frivillig kvote på eksport af stål og aluminium svarende til 70 pct. af de sidste tre års eksport. Ved samme lejlighed annoncerer Trump nye toldsatser på kinesiske varer til en samlet værdi af 50 milliarder dollars. Kina svarer igen med øget straftold på bl.a. amerikansk importeret kød, vin og biler.

Den 1. maj

Efter besøg i Det Hvide Hus af den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron forlænger Trump straftoldsfritagelsen for EU, Canada, Mexico, Australien, Argentina og Brasilien til senest 1. juni.

Den 31. maj

USA indfører den varslede straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico. Australien, Argentina og Brasilien slipper for straftold, fordi de i modsætning til EU har været villige til at acceptere USA’s krav om at holde deres eksport af stål og aluminium under et fastlagt loft. EU, Canada og Mexico varsler gengældelse mod USA.

Denne protektionisme afspejler sig i højeste grad i, at handelsorganisationen WTO »målrettet undergraves af Trump«. Personligt er Rolf Langhammer derfor »meget bekymret for den multilaterale verdensorden«, som bl.a. Angela Merkel og Emmanuel Macron insisterer på for at skabe en ordnet globalisering.

»Vi så det allerede ved den afsluttende erklæring ved G20-mødet i Hamborg sidste år, hvor WTO for første gang ikke blev nævnt,« siger han.

»Det er Trumps værk. WTO er hjælpeløst, fordi det er afhængigt af støtte fra de vigtigste partnere. Vi kan godt ende med en plurilateralisme – altså ikke en regelbundet multilateralisme, men en plurilateralisme, hvor der er aftaler, der kun underskrives af en række stater, som deler de givne interesser,« siger Rolf Langhammer.

»Det er et problem, fordi multilateralismen ideelt beskytter de svageste parter i verdenshandelen mod de stærkeres vilkårlige magtudøvelse.«

Farvel til Pax Americana

For Rolf Langhammer er det ikke utænkeligt, at WTO en dag må vinke farvel til sit vigtigste medlem, USA.

»Selv hvis USA udtræder, ville WTO jo fortsat kunne bestå med de øvrige 163 lande. Nye førende nationer kunne være EU eller Kina.«

Hvor det vil føre hen, tøver Rolf Langhammer med at svare på. Efter handelsminister Wilbur Ross havde proklameret den nye straftold, udtalte den franske præsident Emmanuel Macron ellers, at »økonomisk nationalisme fører til krig – det er præcist det, som skete i 1930’erne«.

Rolf Langhammer taler hellere om et »endegyldigt wakeupcall om en ny verdensorden«.

»Merkel har for længst – og med rette – påpeget, at vi skal se os om efter nogle andre handelspartnere. Fra Iran over NATO til samhandel har Trump helt andre mål end Europa. En handelskrig mod sine allierede er måske det hidtil tydeligste tegn på, at efterkrigstidens Pax Americana er i opløsning.«

Det betyder i hans øjne ikke bare, at Europa må tage sig mere af sin egen sikkerhed. Det betyder også, at europæerne skal minde sig selv om, at vi med en halv milliard mennesker faktisk udgør et rigtigt stort marked.

»I det store spil er det åbne spørgsmål nok, hvor EU står i tvekampen mellem USA og Kina. Kineserne gør alt for at hive europæerne over på den asiatiske side, mens USA med sin historiske demokratiforståelse fortsat er vores mest oplagte partner,« siger han.

»Hvis Trump går videre med sin trussel om 25 procent straftold på europæiske biler, så vil den straftold på stål og aluminium, som vi allerede har oplevet, nok blive set som startskuddet til en ny handelskrig. Indtil videre er det nærmere nålestik og provokationer. Men jeg frygter, at den klare røde linje snart vil være overskredet. Hvis det går ind i de vigtigste sektorer i den europæiske industri, så vil det være en handelskrig, som kan få uoverskuelige konsekvenser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jeg tror ikke at tyskerne skal forvente den store solidaritet med deres løgnagtige bilindustri fra resten af EU - hvis Trump sætter handling bag hans ord om sætte told på tyske biler der importeres til USA.
Ingen tyske biler på 5th Avenue - sagde han vistnok.

Palle Jensen

En stor del af de tyske biler er nu lavet i Usa.

John Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Nike Forsander Lorentsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vel det første tiltag Trump har lavet, der gavner kloden?

Hørte Kristian Jensen sige i radioen, at en handelskrig ville betyde et fald i Danmark bnp på 0,2 %

Så det er åbenbart protektionisme og mindre handel, der er (eneste?) løsning på klimaproblemet?

Mærkeligt at Enhedslisten/Alternativet ikke råber meget højt om det positive i mindre global samhandel.