Læsetid: 4 min.

Trumps handelspolitik skulle flytte arbejdspladser hjem. I stedet bliver de i udlandet

EU’s straftold på 31 pct. mod Harley-Davidson-motorcykler tvinger virksomheden til at flytte produktionen fra USA til andre lande. Trumps raser. Ifølge handelseksperter er det blot første eksempel på en handelspolitik, som virker imod hensigten – at genskabe industrijob i USA
Den amerikanske præsident Donald Trump har reageret med et vredt tweet mod Harley-Davidson, efter at den berømte motorcykelproducent i går meldte ud, at den planlægger at flytte en del af sin produktion i USA til sine fabrikker i Brasilien, Indien og Thailand for at undgå straftold.

Den amerikanske præsident Donald Trump har reageret med et vredt tweet mod Harley-Davidson, efter at den berømte motorcykelproducent i går meldte ud, at den planlægger at flytte en del af sin produktion i USA til sine fabrikker i Brasilien, Indien og Thailand for at undgå straftold.

Pablo Martinez Monsivais

27. juni 2018

BOSTON – Præsident Donald Trump ynder at retfærdiggøre sin protektionistiske handelspolitik med en påstand om, at USA’s handelspartnere rejser toldbarrierer mod amerikanske produkter, mens de får fri adgang til det amerikanske marked.

Men præsidentens egentlige begrundelse for at rejse toldbarrierer er en ganske anden. Det skal blive attraktivt for amerikanske industrikoncerner, som har flyttet deres produktion til udlandet, at vende hjem.

Stålarbejderne skal i arbejde igen, lød Trumps refræn i valgkampen. Så i marts hævede USA toldsatserne på stål og aluminium på henholdsvis 25 og 10 pct. for de fleste lande i verden, og 1. juni trådte ordningen i kraft for Canada, Mexico og EU-området.

Fredag i sidste uge gav EU igen af samme mønt og indførte en straftold på 25 pct. for en lang række importvarer fra USA. Størst opmærksomhed er blevet viet til Harley-Davidson-motorcykler, der fremstilles i svingstaterne Pennsylvania og Wisconsin.

Allerede mandag begyndte dårlige nyheder at løbe ind. Noget tyder på, at Trumps handelskrig kan virke mod den erklærede hensigt at skabe flere arbejdspladser i USA.

Harley-Davidson sagde i en meddelelse til børsen i New York, at en told forhøjet fra 6 til 31 pct. på 40.000 motorcykler eksporteret årligt til EU vil betyde et tab på 100 mio. dollar. For at undgå denne straftold planlægger koncernen at flytte en del af sin produktion i USA til sine fabrikker i Brasilien, Indien og Thailand.

Harley-Davidson ville ikke præcisere, hvor mange arbejdspladser man vil sløjfe i USA. Men Harley-Davidson beskæftiger blandt andet 1.000 stålarbejdere – vælgere, der efter alt at dømme stemte på Trump i 2016.

Præsidenten reagerede i går med vrede på den berømte motorcykelfabrikants beslutning.

»En Harley-Davidson bør aldrig bygges i et andet land – aldrig! Deres medarbejdere og kunder er allerede rasende. Vent blot og se, hvad der sker, hvis det sker. Det er begyndelsen på enden. De har overgivet sig! Deres aura vil falme, og de vil blive pålagt mere told end nogensinde,« lød det truende i et af Trumps tweets.

Men det er ikke kun andre landes straftold på amerikanske eksportgoder, der kan give bagslag for Trumps America First-politik. En højere toldmur omkring USA kan også medføre tab af arbejdspladser.

Kinesiske søm vinder

I denne uge er det kommet for dagen, at USA’s største producent af søm – Mid-Continent Nail i Poplar Bluff, Missouri – er begyndt at afskedige arbejdere. Årsagen er en højere pris på import af mexicansk ståltråd, som 1. juni blev pålagt 25 pct. told. Prisen på virksomhedens produkter er steget så meget, at det allerede har mistet store markedsandele til søm importeret fra Kina.

Nettotabet af stillinger i amerikansk fremstillingsindustri kan ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Trade Partnerships Worldwide løbe op i 400.000 over de næste tre år som følge af de højere toldmure for stål og aluminium. Det skal sammenlignes med en anslået gevinst på kun 25.000 arbejdspladser i USA’s metalindustri som følge af Trumps protektionisme.

Set i det perspektiv virker det ikke sandsynligt, at de store amerikanske industrivirksomheder vil rette sig ind efter Trumps handelspolitik og vælge at flytte deres produktion hjem til USA.

»Det er muligt, at nogle af dem vil overveje at forlade Kina. Told på produkter, de eksporterer fra Kina til USA, kan blive så høj, at det er attraktivt at skifte fremstilling til Mexico og måske USA. Men lige nu virker det ikke sandsynligt,« siger handelsøkonom Brat Setser, tidlige viceminister i Barack Obamas Finansministerium.

Årsagen, forklarer Setser i en briefing arrangeret af det udenrigspolitiske råd, er en »udbredt usikkerhed« i amerikansk erhvervsliv om, hvor Trumps handelspolitik ender.

»De aner ikke, om Den Nordamerikanske Frihandelsaftale bliver opdateret eller skrottes,« påpeger han.

Andre omstændigheder kan afholde amerikanske koncerner fra at vende hjem, anfører Setser. En ekstraordinær lav ledighed på 3,5 pct. i USA vil på et eller andet tidspunkt give udslag i betydeligt højere lønninger. En stærkere US-dollar betyder, at prisen på amerikanske eksportartikler vil stige. Begge disse faktorer gør det mindre attraktivt at omlægge produktionsvirksomhed til USA.

Men det er ikke kun USA’s fremstillingsindustri, der risikerer at miste markeder og arbejdspladser.

Landbrugsbranchen kan blive hårdt ramt, hvis en handelskrig bryder ud mellem Kina og USA. Kina er den største importør af amerikanske landbrugsvarer og planlægger at lægge told på f.eks. import af sojabønner, hvis Trumps trussel om at hæve toldsatsen på en lang liste af kinesiske varer fra 6. juli bliver til virkelighed.

Amerikansk landbrug er også bekymret over andre negative konsekvenser af Trumps handelspolitik. EU indgår flere og flere bilaterale frihandelsaftaler, der udelukker USA. Det er f.eks. blevet sværere at sælge amerikanske oste med sydeuropæiske navne i Canada, Japan og Mexico, fordi de tre landes bilaterale ordninger med EU yder eksklusiv navnebeskyttelse til oste som parmesan, feta og asiago.

»Vi har opbygget markedet i Mexico for italienske oste. Men nu mister vi det, fordi vi ikke længere kan kalde parmesan for parmesan og asiago for asiago,« siger direktør Jeff Schwager for Sartori Company i Wisconsin til The New York Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er dog det for et mareridt af en motorcykel Trump og Pence beundrer. Få lige den choppet!

Torben K L Jensen

Han er i gang med at bestille 1... million H-D motorcykler til politi,forsvar,home-land grænsepatruljer.
HD har fabrikker i Brasilien,Thailand osv. Nul ris-kværne - BMW´er Moto Gucci Triumph til USA med andre ord :
Monopol til til amerikansk industri og et ultimatum til HD - Enten er i med mig eller også....

Alvin Jensen, Jan Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eskil Nielsen

Uha, ja. Den er helt gal. Så er Trump da godt nok sat på plads! Mindre salg af parmesan til Mexico!!!! Nu må han lægge sig fladt på maven.

Mike Pence's evangeliske, born again fordrer, at hans kone er med ham, når han sparker dæk på HD'ere...