Læsetid: 5 min.

Tyrkisk opposition: »Det regerende parti kan ikke bare fuske sig til magten«

Den tyrkiske opposition har iværksat en kampagne for at dæmme op for valgfusk ved valget på søndag. Men selv om Erdogan har magt til at manipulere valghandlingen, er den største trussel, at folk får en opfattelse af, at deres stemme ikke tæller, så de bliver hjemme, siger kampagneleder for oppositionsparti
Oppositionen frygter, at Erdogan vil forsøge at skabe utryghed i de kurdiske områder forud for valget søndag. Det kan få kurdere til at afholde sig fra at møde op ved valgstederne for at stemme. Her ældre kvinder i byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet.

Oppositionen frygter, at Erdogan vil forsøge at skabe utryghed i de kurdiske områder forud for valget søndag. Det kan få kurdere til at afholde sig fra at møde op ved valgstederne for at stemme. Her ældre kvinder i byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet.

Emre Tazegul

22. juni 2018

ANKARA – Onursal Adigüzel er en travl mand i disse dage. På sit kontor i den tyrkiske hovedstad, Ankara, holder den 33-årige næstformand for CHP, Tyrkiets største oppositionsparti, det ene møde efter det andet. Politikere, aktivister og journalister går ind og ud af døren til hans kontor, som var han praktiserende læge. Samtlige møder har én dagsorden: valgfusk.

»Frygten for valgfusk har indtil for nylig været stor. Men oppositionens indsats de seneste uger har været større,« siger Onursal Adigüzel selvsikkert, da det bliver Informations tur på kontoret.

Næstformand Adigüzel er en af arkitekterne bag Platformen for Fair Valg. Et initiativ, der har samlet Tyrkiets nationalister, venstreorienterede kurdere, moderate islamister samt en række civilsamfundsgrupper for at hindre det regerende AKP-parti i at snyde ved præsident- og parlamentsvalget den 24. juni.

Onursal Adigüzel erkender, at valget næppe bliver helt fair. Erdogans parti, AKP, sidder både på statens ressoucer, som anvendes til valgkampen, og dominerer medierne, herunder tv, radio og aviser. Alligevel udtrykker næstformanden optimisme.

»Det er klart, at det er en ulige kamp. Men oppositionspartierne har sørget for, at kampen bliver lige ved selve stemmeboksen. Vi har nu en halv million frivillige, som vil blive spredt over hele Tyrkiet. Vi regner med, at vi på valgdagen har mindst to personer ved hver stemmeboks,« siger Onursal Adigüzel.

Hvis AKP vinder den 24. juni, vil sidste års forfatningsændringer, der flyttede magt fra parlamentet til præsidenten, træde i kraft. Dette vil gøre Erdogan til en superpræsident med udvidede beføjelser, hvilket kan true integriteten af fremtidige valgprocedurer og gøre stemmeafgivning, stemmeoptælling og klageadgang langt mere knudrede.

Adigüzel vil sabotere Erdogans planer.

»Mange i og uden for Tyrkiet overdriver Erdogans magt, eller også forstår de bare ikke Tyrkiet. Der vil højst sandsynligt være uregelmæssigheder nogle steder, men Tyrkiet har stadig en masse kontrolmekanismer, og vi er slet ikke der, hvor et regerende parti bare kan fuske sig til magten. Vi vil sørge for, at det fortsætter sådan,« siger Adigüzel.

Ingen gentagelse af folkeafstemningen

Da tyrkerne ved folkeafstemningen den 16. april 2017 stemte ja til det præsidentielle system, var der uregelmæssigheder flere steder i landet.

»Der var for eksempel rigtig mange ja-stemmer i stemmebokse i områder, hvor 82 procent af vælgerne tidligere har stemt på det kurdiske parti HDP. Det var ikke særlig logisk,« siger Oltac Unsal, kampagneleder for Det Gode Parti (IYI Party).

Oltac Unsal – som også er tidligere seniorrådgiver for Verdensbanken – tror dog ikke, at uregelmæssighederne vil gentage sig. Mange kurdere boykottede folkeafstemningen og blev hjemme. Det gav angiveligt AKP-loyalister mulighed for at stemple blanke stemmesedler som ja-stemmer.

»Det bliver ikke muligt denne gang af to grunde. Kurderne bliver næppe hjemme, og Platformen for Fair Valg vil være massivt tilstede over alt i landet. De mindste uregelmæssigheder vil hurtigt blive registreret,« siger Unsal.

Kampagnelederen erkender ligesom CHP’s næstformand, at der formentlig vil være uregelmæssigheder nogle steder, men han tror ikke, at det vil få stor indflydelse på valgresultatet.

»Jeg er optimistisk. Der har aldrig været så stort et samarbejde mellem oppositionspartierne. Vores folk er mobiliseret mere end nogensinde, og selv hvis der bliver fusket, bliver det muligvis i mindre skala på lokalplan, og ikke noget, der er organiseret i en større skala,« mener Unsal.

»Hold øje med kurdiske områder«

I marts 2018 ændrede Tyrkiets øverste valgstyrelse valglovgivningen. Som Information beskrev onsdag, har en af Erdogans snubletråde for oppositionen været at sløjfe valgsteder i de kurdiske områder, således at 144.000 vælgere afskæres fra at stemme i deres egne landsbyer.

Erdogans største bekymring er, at det kurdiske parti HDP kommer over spærregrænsen på ti procent. Erdogan forsøger derfor at forhindre, at HDP kommer ind. Det vil nemlig betyde ekstra 60 mandater til hans regerende AKP, som er det næststørste i de kurdiske områder.

I en lækket video fra et lukket AKP-møde instruerede præsident Erdogan partiets loyale lokalformænd i at gøre alt, hvad de kunne for at ’markere’ HDP-vælgere i deres respektive nabolag. Ellers ville det blive svært for AKP at klare sig ved parlamentsvalget, indrømmede præsidenten i videoen.

»Jeg kan ikke sige disse ord offentligt, men jeg kan sige dem her til jer. Hvis HDP kommer ned under spærregrænsen, betyder det, at vi vil befinde os et meget bedre sted,« siger Erdogan i videoen, som angiveligt blev lækket af et AKP-medlem på Facebook ved en fejltagelse.

Oppositionens største bekymring er, at Erdogan bruger landets sikkerhedsstyrker til at besværliggøre valgdeltagelsen den 24. juni. Den undtagelseslov, der blev iværksat efter kupforsøget mod præsidenten, er stadig aktiv og kan lovligt anvendes, hvis myndighederne mener, at der eksisterer en »trussel mod den nationale sikkerhed«.

Kadir Isik, en kurdisk aktivist i byen Urfa, tror, at der bliver en del valgfusk i de kurdiske områder. Han frygter især, at de tyrkiske sikkerhedsstyrker vil gøre, hvad de kan for at skræmme kurdiske vælgere væk fra stemmeboksen.

»Myndighederne har jo ret til at opsætte tjekposter på vejene, arrestere folk, og lukke internettet og al kommunikation. Det kan skabe en usikker stemning, der får folk til at blive hjemme,« siger Isik.

Både CHP-næstformand Adigüzel og IYI-kampagneleder Unsal er enige i, at det er en reel trussel. Erdogan har kontrol med statens ressourcer. Han kontrollerer hæren, politiet, domstolene og medierne. Hvis Erdogan føler sig truet, kan han finde på hvad som helst, frygter de.

»Erdogan kan skabe utryg stemning i de kurdiske områder, uden at nogen får nys om det på selve valgdagen. Han kan altid hive et trick ud af ærmet. Men jeg tror ærlig talt ikke, at han er interesseret i så massiv en skandale. Vi har folk alle steder, så det skal nok komme ud før eller siden. Men vi skal helt klart holde øje med de kurdiske områder,« siger Adigüzel.

Kampagnelederen Oltac Unsal fra Det Gode Parti frygter også, at Erdogan kan finde på at intimidere vælgere på valgdagen, men han understreger, at oppositionen er nødt til at overbevise tyrkerne om, at valget faktisk kommer til at foregå under nogenlunde fair vilkår.

»AKP elsker denne usikkerhed og oppositionens frygt for valgfusk. Den gavner jo Erdogan og AKP, da den skaber en slags apati, der får folk til at blive hjemme. Mange kan få den tanke, at deres stemme er ligegyldig, selv om deres stemme faktisk godt kan ændre på situationen.«

Serie

Erdogans sidste stik

Præsident Erdogan er kun ét valg fra at legalisere sit forfatningsstridige enmandsstyre af den tyrkiske republik. Med præsident- og parlamentsvalget den 24. juni træder Tyrkiets nye forfatning i kraft, hvor premierministerposten nedlægges og præsidenten overtager beføjelser til at udpege ministre, forfatningsdommere, topembedsmænd og universitetsrektorer, mens militæret sættes under styrket civil kontrol. Vi følger sidste led i Erdogans kamp for at konsolidere sin magt.

Seneste artikler

  • Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads

    28. juni 2018
    Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
  • Nu gælder det for Erdoğans modstandere om at komme væk

    26. juni 2018
    Erdoğans tilhængere jubler over endnu en sejr. Hans modstandere har mistet det sidste håb om, at det nogensinde bliver bedre. Selv hvis Erdoğan skulle falde død om, har det store flertal vist sig alt for villige til at undertrykke anderledes tænkende. »Det er ikke de vilkår, vores børn skal vokse op under,« siger en fyret lektor
  • Erdogans nemesis lurer i Tyrkiets mest beskidte valgkamp

    23. juni 2018
    Erdogan er rimelig sikker på genvalg, men hans flertal er i risiko, og hans politiske projekt har delt nationen i en uforsonlighed hinsides politisk debat, og hvor uenighed med Erdogan udlægges som sympati med terror
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu