Læsetid: 4 min.

Tysk økonom om muligt græsk exit fra hjælpepakke: »Vi sparker bare dåsen ned ad vejen«

I dag forhandler eurofinansministrene om Grækenlands exit fra den tredje hjælpepakke. At den græske økonomi er så meget i bedring, at landet snart kan stå på egne ben, ser den tysk-græske økonom Jens Bastian som en iscenesat og desværre forkert fortælling
Grækenland håber på et ’clean exit’ fra det tredje hjælpeprogram, så landet atter kan stå på egne ben og få adgang til kapitalmarkederne. Torsdag forhandles betingelserne mellem eurofinansministrene, men den tysk-græske økonom Jens Bastian tvivler på, at de vil finde en bæredygtig løsning for det gældsplagede land. De seneste uger har der i Athen været demonstrationer mod de løbende reformer.

Grækenland håber på et ’clean exit’ fra det tredje hjælpeprogram, så landet atter kan stå på egne ben og få adgang til kapitalmarkederne. Torsdag forhandles betingelserne mellem eurofinansministrene, men den tysk-græske økonom Jens Bastian tvivler på, at de vil finde en bæredygtig løsning for det gældsplagede land. De seneste uger har der i Athen været demonstrationer mod de løbende reformer.

Marios Lolos

21. juni 2018

Det græske drama har næsten varet et årti. Desværre oplever det næppe heller et endegyldigt tæppefald, når de europæiske finansministre i dag mødes, gør status og lægger en plan for, hvordan det krise- og gældsplagede land kan komme ud af det tredje redningsprogram siden 2010.

På forhånd ser det ud til, at Grækenland som en slags finansiel buffer får – eller rettere låner – en ubrugt del af den tredje redningspakke på omkring ti milliarder euro. Håbet er, at landet derefter kan stå på egne ben og finansiere sig selv på de internationale kreditmarkeder og med tiden genvinde sin suverænitet.

Dette såkaldte ’clean exit’ fra redningspakkerne tvivler økonomen Jens Bastian på. I 2011-2013 var han medlem af EU-Kommissionens Task Force for Greece, og han har i 17 år boet i Grækenland, hvor han i dag er økonom og rådgiver ved tænketanken ELIAMEP.

»Forestillingen om en ’clean exit’ er en iscenesat fortælling, der er opbygget af både den græske regering og EU-Kommissionen,« siger han over telefonen fra Athen til Berlin.

»At det ikke er politisk virkelighed, ser man blandt andet i den indskrænkede skattepolitiske selvstændighed, som Grækenland fortsat vil have,« siger han med henvisning til de sparetiltag, som troikaen pålægger landet for at opnå at det påkrævede overskud frem til 2022.

Efter års minusvækst har Grækenland godt nok haft en meget skrøbelig vækst siden 2016, og i 2017 havde landet et overskud før renteudgifter (primæroverskud) på knap fire procent. Men den græske statsgæld er vokset fra ca. 110 procent af BNP før krisen til knap 180 procent i dag. Desuden har landet EU’s højeste arbejdsløshed på over 20 procent, påpeger Jens Bastian.

»Selv efter det tredje program udløber i august vil Grækenland fortsæt stå under tæt overvågning, og landet vil stadig være underlagt konkrete politiske påbud for at gøre det tydeligt, at reformprocessen fortsætter.«

Sparet forkert

I sidste uge fremlagde den græske regering endnu et reformprogram med besparelser på omkring fem milliarder euro. Blandt tiltagene hører lavere pensioner og lavere bundfradrag. Fra europæisk side er den græske stat forpligtet til at have et primæroverskud på mindst 3,5 procent af BNP frem til 2022.

»3,5 procent af BNP! Det er der hidtil aldrig noget land i eurozonen, der har opnået over så langt et tidsrum. Selv i eurogruppen er det politisk omstridt, om Grækenland kan og bør leve op til dette krav,« siger Jens Bastian.

Han understreger, at han ikke vil forklejne de vigtige og positive forandringer i Grækenlands statsbudget, handelsbalance og skattepolitik, samt at bankerne bliver stadig sundere.

»Men jeg tvivler på, hvor bæredygtige forandringerne er i det græske samfund. Borgernes liv forbedres ikke, her er stadig en enorm privat gældsættelse, og der er stadig flere mennesker, der ikke kan betale deres skattegæld,« siger han.

Alligevel vil han ikke bruge formuleringen, at Grækenland er sparet i stykker.

»Jeg vil nærmere sige, at der spares på de forkerte steder. I de tre programmer har sparepolitikken stået i forgrunden. At fastlægge et krav om et primæroverskud i statsbudgettet på 3,5 procent er en fortsættelse af disse sparekrav. Det ville være langt mere fornuftigt at stile efter højere vækst og et mindre primæroverskud.«

Dåsen ned ad vejen

På trods af den enorme græske gældssanering i 2012 har problemet stået øverst på den græske dagsorden siden krisens udbrud. I den udvikling har de mange forlængede frister på lånene og de løbende rentenedsættelser kun været hæfteplastre på åbne brud, mener den tyske økonom.

»Vi sparker dåsen ned ad vejen. Desværre ser det heller ikke i denne omgang ud til, at vi finder substantielle løsninger på gældsproblemet.«

Det medfører ifølge Jens Bastian ikke bare en ond cirkel, hvor mange græske og internationale investorer fravælger at investere i landet. Det gør samtidig landet sårbart over for eksempelvis rentestigninger, og det gør en hel og ganske sagesløs generation chanceløs, når den arver denne ophobede gæld.

»Finansministrene vil også forberede en beslutning om nedskrivning af gælden, men her står to blokke i eurozonen mod hinanden,« siger Jens Bastian. På den ene side nævner han lande som Frankrig, Cypern og Spanien, og på den anden side lande som Tyskland, Holland, Slovakiet og de baltiske stater.

»Jeg savner politisk fantasi fra regeringerne i Berlin, Bratislava og Haag: Hvad skal vi stille op med et land, der i snart ti år har befundet sig i dyb krise? Det er politisk uansvarligt, når de bare siger, at ’gæld er gæld’, og at den skal betales 100 procent tilbage. Den græske økonomi er for svag til at have råd til dette,« siger den tyske økonom.

»Eurozonen har i de forgangne år vist et stort mål af fleksibilitet og ukonventionelle løsninger. Det gælder både over for lande som Frankrig, Italien, Cypern, Irland og Portugal i forhold til gældskriterierne, men det gælder også ECB, der i sin redningspolitik er gået langt ud over sit mandat. Vi har altså ikke et problem med fleksibiliteten i eurozonen, men et problem med, at visse lande i eurozonen dikterer andre lande betingelser, som de ikke kan opfylde.«

50-årge Dimitris Nomikonolis har tidligere arbejdet som skiltemager, men måtte i 2012 lukke forretningen. »Efter jeg blev arbejdsløs, kunne jeg ikke betale regningerne derhjemme. Så forsyningsselskaberne lukkede for vandet og elektriciteten i min lejlighed,« siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Katrine Damm, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Her kan virkelig tale om en græsk tragedie der vil stå i historien som em ugerning mod et lille land.

Jes Enevoldsen, Flemming Berger, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Kopi af kommentar til anden GR-artikel:

Den helt store fortjeneste ...

"Grækenlands krise har givet Tyskland et ordentligt overskud. Forbundsrepublikken har siden 2010 modtaget omkring 2,9 mia. Euro i renter. Dette fremgår af et svar fra forbundsregeringen efter anmodning fra De Grønne."

(De fremkom hovedsageligt ved at Bundesbank i stor stil opkøbte græske statsobligationer som del af den Europæiske Centralbanks "Securities Market Programme" (SMP). De Grønne kræver, at dette skal føre til lempelser over for GR.)

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/griechenland-hilfe-deutschland...

Jes Enevoldsen, Peter Beck-Lauritzen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Britta B Hansen - Øh ja, fordi de stærkt gældsatte lande som Grækenland ikke kunne finde investorer, der ville købe gældbeviser fra disse lande. Dem som så købte disse statsobligationer ville - naturligvis - have en høj forrentning.

Krister Meyersahm

Inspireret af Britta B. Hansens oplysning om Tysklands renteindtægt af Grækenlands lån, undrer det, hvordan Tyskland kan låne penge ud når de - ingen har men derimod en statsgæld på ca 60 % af nationalproduktet. Det man låner ud er reelt penge der ikke findes og for den ulejlighed lader man grækerne svede. Det er da hjælpsomhed der vil noget.

Der er fake news, som stiltiende og automatisk accepteres, og så er der fake news, som ikke gør. Alt i alt befinder vi os i en faked reality helt uden kontakt til virkeligheden. Tidligere kaldte vi det bare propaganda.