Læsetid: 3 min.

Ukraines præsident forsvarer fingeret mord på journalist

Der savnes dog stadig dokumentation for, at fupnummeret har reddet liv – og for at truslerne mod personer på en påstået dødsliste er reelle
Petro Porosjenko lover, at SBU snart vil fremvise sine kort: »De har arresteret den skyldige, og i den nærmeste fremtid vil de vise, hvor pengene og ordren kom fra, samt listerne over de journalister, der skulle dræbes.«

Petro Porosjenko lover, at SBU snart vil fremvise sine kort: »De har arresteret den skyldige, og i den nærmeste fremtid vil de vise, hvor pengene og ordren kom fra, samt listerne over de journalister, der skulle dræbes.«

Yves Logghe

7. juni 2018

MOSKVA – Ukraines præsident, Petro Porosjenko, forsvarer nu uden forbehold beslutningen om at iscenesætte et falsk attentat på en journalist. Men flere spørgsmål om fupnummerets nødvendighed står tilbage, ligesom der fortsat savnes dokumentation for realiteterne bag truslerne mod personerne på en påstået dødsliste over potentielle kommende ofre.

I sidste uge meddelte Ukraines myndigheder, at den russiske journalist Arkadij Babtjenko, bosat i Kiev, var blevet skudt og dræbt uden for sin lejlighed – men allerede næste dag dukkede Babtjenko op på en pressekonference og fortalte om sit ’mord’.

»Hvis vi vil beskytte pressefriheden, hvis vi vil beskytte journalister, er det den slags metoder, vi må gribe til,« siger præsident Petro Porosjenko i et interview med den spanske avis El País. »Ville folk da have foretrukket, at de russiske hemmelige tjenester havde myrdet denne journalist?«

Babtjenko havde fået flere trusler på sit liv. Derfor besluttede han for et år siden at flygte fra Ukraine til Rusland.

Mystik om stunt

Men hverken Porosjenko eller nogen anden ukrainsk regeringsembedsmand har givet nogen klare indikationer af, hvordan stuntet med det falske mord har bidraget til at redde hans eller andres liv. Især ikke fordi manden, der angiveligt var udpeget til at stå for attentatet, i forvejen menes at have samarbejdet med SBU, Ukraines sikkerhedstjeneste.

Myndighederne har antydet, at fupnummeret var en fælde for at afsløre en yderligere liste over ofre, som ’bagmænd i Moskva’ ønsker likvideret. Der er imidlertid ikke dukket nogen solide beviser frem, der knytter sådanne mordplaner til Moskva, eller som kan forklare, hvorfor en fingeret død var nødvendig for at opsnappe navnene.

Borys Herman, der i øjeblikket er fængslet, mistænkt for have bestilt lejemordet på Babtjenko, har også hævdet, at han hele tiden har arbejdet for de ukrainske sikkerhedstjenester – og har på den måde bidraget til at øge forvirringen i sagen.

Porosjenko lover dog, at SBU snart vil fremvise sine kort: »De har arresteret den skyldige, og i den nærmeste fremtid vil de vise, hvor pengene og ordren kom fra, samt listerne over de journalister, der skulle dræbes.«

Tirsdag offentliggjorde det ukrainske onlinemedie strana.ua så, hvad redaktionen hævdede, var listen over potentielle mål, som indeholdt 47 navne på journalister og aktivister. Det står ikke klart, om listen er ægte, men nogle af de navngivne bekræfter, at de af SBU har fået at vide, at de er potentielle fremtidige ofre.

»Jeg kan bekræfte, at jeg var hos SBU, og at de informerede mig om dette – og at de ville have mig til at underskrive en tavshedserklæring om disse oplysninger,« skriver Olesya Yakhno, hvis navn figurerer på listen, i et facebookindlæg. Hun vurderer, at en potentiel serie af lejemord skal stile mod at destabilisere Ukraine forud for præsidentvalget næste år.

Destabilisering og kaos

»Året før valget i 2019 er en meget risikabel og vanskelig periode for Ukraine, hvor vi må regne med optrappede forsøg på destabilisering og skabelse af kaos,« siger hun. »Ikke imod en bestemt politiker, men imod Ukraine som stat.«

Andre er mere skeptiske. Ekaterina Sergatskova, som er journalist fra Kiev og også optræder på listen, siger, at hun var blevet indkaldt til at møde op hos SBU, men da hun gjorde det tirsdag, fik hun overrakt et dokument om, at hun var vidne i Babtjenko-sagen.

»Hvad skulle jeg dog kunne vide om sagen? Under afhøringen forstod jeg absolut ingenting: hvad skulle jeg kunne vidne om? Hvorfor blev jeg beordret til at rapportere til SBU? Der var ingen spørgsmål om den konkrete sag og ingen beviser for, at jeg var i fare,« noterede hun i et facebookindlæg.

Radio Free Europe hævdede at have talt med tre af personerne på listen på betingelse af anonymitet. Alle tre sagde, at de var blevet forelagt et aftaledokument fra SBU om ikke at afsløre de påståede trusler imod dem offentligt, og at de var blevet tilbudt politibeskyttelse, som de afviste. En af dem fortalte, de også var blevet forhørt om deres politiske synspunkter.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer