Læsetid: 2 min.

Venezuela bryder frivilligt med samarbejdsorganisationen af amerikanske stater, OAS

Men det lykkedes ikke USA at få stemt Venezuela ud af OAS
9. juni 2018

Tirsdag forsøgte USA endnu en gang at samle et flertal blandt medlemslandene i Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, for at smide Venezuela ud af den panamerikanske samarbejdsorganisation.

Det lykkedes ikke. Blot 19 af 35 lande stemte for at smide Venezuela ud af organisationen, mens 11 lande undlod at stemme. Fem lande stemte imod.

Blandt de lande, der ønsker Venezuela sendt ud af det gode selskab, er foruden USA også Canada, Mexico, Brasilien, Colombia, Argentina, Costa Rica, Panama, mens lande som Uruguay, Ecuador og Nicaragua undlod at stemme. Bolivia, Venezuela og tre mindre caribiske nationer stemte imod at smide Venezuela ud af OAS.

Ikke desto mindre forlader Venezuela alligevel OAS til næste år. Det sker efter den venezuelanske regering i foråret 2017 – efter en lang periode med massiv kritik fra OAS – meddelte, at de ikke længere ønsker at være medlem af OAS. Det tager formelt 24 måneder at forlade organisationen, hvorfor Venezuela fortsat er medlem indtil maj 2019.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu