Læsetid: 7 min.

15-20 års integrationsarbejde er kollapset

Han var Merkels kardinaleksempel på alt det gode ved 00’ernes åbne, multikulturelle Tyskland. Men så trykkede han hånd med Erdoğan for rullende kameraer. Og nu risikerer fodboldstjernen Mesut Özils bitre afsked med ’Die Nationalelf’ at rive op i et af tyskernes dybeste sår
»Stort set alle unge tyske fodboldspillere med udenlandsk baggrund har Özil som deres forbillede. Det, der sker nu, er, at de vil spørge sig selv, om Tyskland overhovedet vil have dem,« siger lektor Moritz Schramm.

»Stort set alle unge tyske fodboldspillere med udenlandsk baggrund har Özil som deres forbillede. Det, der sker nu, er, at de vil spørge sig selv, om Tyskland overhovedet vil have dem,« siger lektor Moritz Schramm.

Benjamin Cremel

25. juli 2018

Da Tyskland måtte forlade verdensmesterskabet i Rusland allerede efter tre kampe, var det første gang i 80 år – eller siden 1938 – at landet ikke formåede at avancere fra det indledende gruppespil.

Bortset fra en god anden halvleg mod Sverige i anden gruppekamp havde Tyskland spillet tamt. Det skyldtes »sejrsmæthed« efter triumfen fra det seneste verdensmesterskab, lød en af forklaringerne på det tidlige exit. Det var manglen på en notorisk målscorer som Miroslav Klose eller Gerd Müller, lød et andet bud.

Men særligt én analyse vandt indpas i den tyske offentlighed: Den tyske landsholdlejr havde været ramt af uro. En intern uro, der havde to landsholdsspillere med tyrkisk afstamning – Mesut Özil og Ilkay Gündoğan – som hovedpersoner, og som var blevet fremprovokeret af, at de kort inden slutrunden havde poseret side om side med den tyrkiske præsident, Erdoğan, i forbindelse med et velgørenhedsarrangement i London.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Katrine Damm, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

ôzil og Gündogan lagde pokker tage mig selv deres bagdel i klaskehøjde med den hilsen Gündogan havde skrevet på sin trikot: "Til min præsident. Ærbødigst.".

Det stunt høstede også mængder af kritik fra det tyrkiske community i Tyskland - og man kan spørge sig selv om, hvordan du kan kalde Erdogan "min præsident" ....mens man stiller op for et andet land.

Landsholdsspiller som Sami Khedira - der også er tunesisk statsborger - sagde præcis det, da han blev interviewet af ARD..

Anne Mette Jørgensen, jens peter hansen, Martin Sørensen, Anders Skot-Hansen, Katrine Damm, Bo Carlsen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Mette Poulsen, Karsten Aaen, ulrik mortensen, Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Lars Rasmussen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Jørn Andersen, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Per Langholz

Når et dansk sports idol som Peter Schmeichel spiser kage med Putin og har sit eget show på den Putins statspropaganda kanal, får han også hård kritik fra mange, og helt berettiget kritik. På samme måde må Özil acceptere kritik af hans venskab med Erdogan. Özil spiller offer for vesten, præcis som Erdogan gerne vil, og Özil er nu en stor helt i Erdogans Tyrkiet. Det vil være racisme/forskelsbehandling hvis man ikke kritisere ham for hans venskab med Erdogan

jens peter hansen, Anne Mette Jørgensen, Martin Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Olaf Tehrani, Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Mette Poulsen, Jørn Andersen, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ét er at Ôzil forekommer politisk naiv, noget andet er, at han føler sig kaldet til at trække racisme-kortet fordi han har kvajet sig. Det er set før, men er stadig et sølle forsvar.

Anne Mette Jørgensen, Martin Sørensen, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Carsten Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Ved intet om fodbold og meget lidt om Özil, der er født i Gelsenkirchen, men det politiske signal han udsendte ved at vise sig med Erdogan, har været fatalt og yderst kritisabelt i mine øjne. Der mangler han i hvert fald noget 'Fingerspitzengefühl'.

Udenrigsminister Maas' udtalelse »Jeg mener ikke, at sagen om en multimillionær, der bor og arbejder i England, vil give os nogen information om vores evne til at integrere i Tyskland" er helt forbi, da Özil jo netop var kommet så langt på sin vej uden en yderst vellykket integration.

Tilbage bliver de nedgørende og direkte racistiske bemærkninger og beskyldninger, Özil har været udsat for. De har meget lidt med Özil at gøre, men alt med dem, der har udtalt dem.

Racismen bobler i bedste velgående under overfladen - også i Tyskland.

Touhami Bennour, Katrine Damm, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Herdis Weins og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Özil er tysker når han opfører og føler sig som en. Han er tyrker, når han horer sig ud til diktatorer og omtaler andre landes statsledere som "min præsident".

At han så nu forsøger at dække sin egen svage slutrunde - og faldende kvalitet generelt - ind under racisme understreger bare at det at have evner med en bold ikke giver en højere kvalitet som person - en læring vi mennesker åbenbart skal modtage igen og igen...

Martin Sørensen, Bo Carlsen, Maria Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Jørn Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det forhold indvandre/ indfødt skal først afklares engang når det er inten glemt eller ej. Jeg har selv hørt eller læst i avisen le Monde den tidliger bagerske finansminister "Franz Josef Strauss"sige at "indbyggere i Bayern er af Karhago´s oprindelse", som blev deporteret af Romere i sin tid. Men det er gammel og derfor glemt. Jeg husker precis den udtalelse fra Franz Josef Strauss men jeg kan ikke huske hvornår. Ikke alle bliver glemt for eksempel er Jøder ikke glemt og derfor er de for sig.

Peter Beck-Lauritzen

Ôzil er en naiv tøsedreng: vil han Tyskland eller Erdogan? I oo'erne var Tyrkiet ikke det, det er idag. Da Erdogan kom til og han "udviklede" sig, ville han udover at føre valgkamp i Tyskland (Holland etc. inklusiv indberetning af Erdogan-fjendsk adfærd bland udenlandsk-boende tyrkere) også have Merkel til at oprette et tyrkisk universitet for de 4 mill. tyrkeres børn i Tyskland! Hvad bilder Erdogan sig ind?
Send Özil hjem til "hans" præsident/diktator! Fodbold eller ikke fodbold. Det er sindelaget, det kommer an på, så derfor "herut" med Özil.

Karsten Lundsby og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Hans Storgaard

@Per Langholz. Var pointen i Özil's kritik om racisme, netop ikke at en anden tidligere tysk spiller, Lothar Matthëus, stillede op til et photo med Putin (sammen med Schmeichel), men som undgik samme form for kritik? Og at det derfor var reduceret til spørgsmål om etnisk baggrund. I øvrigt, var Matthäus også selv én personlighed som kritiserede Özil for at posere med Erdogan.

Ole Frank, morten andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Tyrkiske indvandrere er en super god mulighed for at måle integration, for at måle om minoriteter tiltager sig vestens værdier om individualitet.

Det er de fordi de kan stemme to steder; i det land de bor i, og Tyrkiet. Vi kan simpelthen med jævne mellemrum se hvad de virkeligt mener når det kommer til stykket.

Og hvordan stemmer de så? De stemmer for blød multikulturalisme rundt omkring i Europa, og en hård, sikker etnostat, Tyrkiet for tyrkere, derhjemme.

De stemmer ikke ud fra individuelle værdier, men ud fra deres gruppes interesser.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Manden er en habil fodboldspiller. Hvis der ikke skal mere til at kradse i selvgodhedens tynde fernis, giver jeg ikke fem flade øre for argumentet om, at vi alle er født lige, og at vi har alle samme rettigheder ved fødsel som menneske. Hvor stor er, og ikke mindst var mandens politiske interesse ?

Anders Skot-Hansen

"De stemmer ikke ud fra individuelle værdier, men ud fra deres gruppes interesser".
Det lyder bekendt. Så er han imtegreret. Måske skulle man se Özil som et individ, og ikke som tihørende en bestemt gruppe, fordi hans far er født i Tyrkiet. Hvor er Peter Schmeichels far iøvrigt født, og er Peter Schmeichel pæredansk? Og er det interessant at vide?

Argumentet om at man ikke kan skille politik og sport holder ikke. Fordi herr Hitler ikke kunne finde ud af at gøre det, betyder ikke, at alle vi andre bare skal følge trop i en tid med eskalerende konflikter. Peace and understanding.

Mads Jakobsen

"Måske skulle man se Özil som et individ, og ikke som tihørende en bestemt gruppe, fordi hans far er født i Tyrkiet."

Hvis man gør det, så kan man ikke forstå hvorfor han, og de fleste andre, opfører sig præcist som om de var del af en gruppe.

Jan Skovgaard Jensen

Uberhalshuggeren den saudiarabiske kronprins Mohammad bin Salman tog for ikke så lang tid siden til USA, som led i at skabe et billede af det Saudiske diktatur som en moderat stemme i Mellemøsten. Kronprinsen mødte med alle politiske repræsentanter og milliardær-drengene i Silicon Valley. Bl.a. man kan man finde yndige billeder af af kronprinsen og Bill Gates og Jeff Bezos.

Den Saudiske moderationen viser sig ved at saudiske kvinder nu må køre bil. De er dog stadig anset for at være mandens ejendom, da de skal bruge mandlige værger, når de ellers skal rundt omkring. På andre områder ses ingen moderation. Samtlige vestlige medier hoppede med på vognen og brugte ord som liberal og moderat i deres artikler om kronprinsen. Og ingen siger et kvæk..men en fodboldspiller kan vi ikke ha fremstå naiv i vores demokratikamp mod autoritære systemer....

Touhami Bennour

En demokrat burde ikke have nogen fjender om de hedder Saudisk Arabien. Saudiarabien har altid været allieret til USA, især i hele den kolde krig, derfor den saudisk kvinde havde også en rolle at spille i den kolde krig: USA sige til Saudier gør nogen mod Soviet, og Saudier gør noget. Hvad angår mandlig "værge" for kvinder i Saudi var også en del at den kolde krig,. Jeg husker President Sadat af Egypten sagde om kvinden i Soviet, som vesterlændige måske ser dem fri og oplyst, var de ikke for Sadat: idet han sagde: "jeg vil aldrig tillade min mor at feje på gaden, det er at nedværdige kvinden", om kvinde der feje på gaden i Soviet. Værge er ikke reaktionnært beslutning men naiv og faderlig beslutning. I Arabien gives ikke skidt arbejde til kvinder så som feje på gaden, det kan man forslå noget andet men det har ikke noget at gøre med menneske rettighederne. Det er ikke en ret for kvinden at feje på gaden. Jeg indrømmer at det er "faderligt" at bestemme for kvinden og hun skal gøre hvad hun vil. Det de gør for kvinden er sagt i god mening og bare gammeldags.Den kolde krig er forbi nu også for USA, og derfor der skal nye mennesker til at ændre på situationen i Saudi Arabien, Nato var det ikke nok at bekempe Soviet. Det er hvad vesterlændige glemmer, Saudier var en rigtig virkelig allieret til USA i Den kolde krig. Det sagde Mohamed ben Salman til Trump.

Mads Jakobsen

Sikket adskillige. Hvis jeg forlangte at blive behandlet som om jeg ingen gruppe tilhørte, ville alle synes jeg tilhørte gruppen af idioter. Med rette.

jorgen stender clausen

Tilfældet Ozil viser, at flertallet af de tyske medier (og politikere) åbenbart er lige så elendige som de danske. Her i landet svines Peter Smeichel til, og da det ikke virker, så er der ingen der undskylder smædekampagnen mod den berømte målmand, der nærmest blev beskyldt for u-dansk virksomhed og landsforræderi. Hvordan man skal karakterisere de journalister, der startede denne hetz, skal jeg ikke komme ind på. Men da verdensmesterskaberne i fodbold så gik hen og blev en succes for den modbydelige Putin og alle de modbydelige russere - hvoraf et meget stort flertal giver ham deres stemme, så kan man levende forestille sig at de samme journalister sikkert har følt sig som de små lorte de er. Mens Smeichel er endnu mere vellidt og beundret end før

Peter Jensen

Sagen er jammerlig for både Özil og Tyskland. Når Heiko Maas ikke mener at Özil har nogen relevans for en vurdering af tysk integration, tager han selvfølgelig fejl. For det pinlige er, at man jo netop, mens alt var godt og Özil var et forbillede, brugte ham som et strålende eksempel på vellykket integration.

Lige så selvfølgelig er det, at Özils omgang med Erdogan er yderst kritisabel. Her har vi altså en tysk borger, med tyrkisk baggrund, der ikke alene har haft voldsom succes i det tyske samfund, men er blevet en nationalhelt. Og på et kritisk tidspunkt viser han så tegn på loyalitet overfor en problematisk politisk skikkelse fra sit oprindelsesland. Dermed kommer han til at personificere en bekræftelse af alle fordomme om, at en vellykket integration ikke altid er reel, men kun tilsyneladende.

Som udgangspunkt er kritikken af ham altså helt berettiget, men samtidig kommer der, som man kunne forvente det, også en række antipatier af mere eller mindre racistisk tilsnit frem ved samme lejlighed. Og dem tager Özil - lige så forventeligt - udgangspunkt i, fordi det er her han nemmest kan forsvare sig. Det er muligt at han altid har været forfulgt af den slags, men hans troværdighed havde været noget større, hvis han havde problematiseret dette, mens han stadigvæk var en nationalhelt.

Jørgen Mathiasen, Tommy Gundestrup Schou og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

En frisk meningsmåling i Forbundsrepublikken, som kan læses på ARD, viser, at 50% er af den opfattelse, at såvel Öyil selv som DFB er skyld i miseren. Det vidner ikke om dårlig dømmekraft og heller ikke om, at der er indtrådt katastrofer i integrationen i Tyskland.
Fra højrefløjen kommer de fremmedfjendtlige, nationalistiske toner, den altid spiller, men Moritz Schramm kan glæde sig - sammen med mange andre - over, at forfatningsdomstolspræsident Voßkuhle i går sammenlignede Horst Seehofers kategorier med naziperiodens. Dermed blev der sat en grænse for populismen og CSU kom uden for døren.