Læsetid: 7 min.

Amazon og Jeff Bezos er alt det, der er galt med kapitalismen

I denne uge strejkede tusindvis af ansatte i Amazon over kummerlige forhold, hvor de knap har tid til at gå på toilettet. Imens tjener chefen for det hele, Jeff Bezos, mere på ti sekunder end de ansatte gør på et år. Amazon giver os billige varer med et klik – men også et anderledes samfund. Virksomheden er indbegrebet af moderne kapitalisme: Global, gigantisk, skatteunddragende og svær at regulere. Og snart kan den være på vej til Danmark
I denne uge strejkede tusindvis af ansatte i Amazon over kummerlige forhold, hvor de knap har tid til at gå på toilettet. Imens tjener chefen for det hele, Jeff Bezos, mere på ti sekunder end de ansatte gør på et år. Amazon giver os billige varer med et klik – men også et anderledes samfund. Virksomheden er indbegrebet af moderne kapitalisme: Global, gigantisk, skatteunddragende og svær at regulere. Og snart kan den være på vej til Danmark

Drew Angerer

21. juli 2018

Ironien kunne dårligt være tykkere. Mens tusindvis af Amazons lagerarbejdere i denne uge strejkede i Tyskland, Spanien og Polen på grund af lave lønninger og arbejdsforhold, hvor de knap har tid til at gå på toilettet, kom nyheden:

Amazons grundlægger, 54-årige Jeff Bezos, er nu ikke bare verdens rigeste mand. Han er den rigeste mand nogensinde i moderne historie. Rigere end Bill Gates på toppen, rigere end Lego-familien og Mark Zuckerberg til sammen. Han er så rig, at han kunne købe hvert eneste NFL-hold i USA og stadig have flere penge, end han kan nå at bruge.

965 milliarder kroner er Bezos god for ifølge Forbes Magazine, der løbende opgør den slags. Hvis han var en nation, var han verdens 56. rigeste land – lige over Ungarn.

Medianindkomsten for en ansat i Amazon er cirka 180.000 kroner om året. Det tjener Jeff Bezos på under ti sekunder.

»Vi har forsøgt at få en overenskomst med Amazon siden 2016,« siger Fátima Aguado Queipo, der er international sekretær i Spaniens største fagforening, CCOO, som i denne uge har organiseret strejker ved Amazons gigantiske lagerhal uden for Madrid. Strejkerne skulle ramme firmaets store udsalg, ’Prime Day’, der løb af stablen tirsdag.

»Arbejderne er dårligt lønnede, midlertidige kontrakter er udbredt, og de fortæller os, at de går minimum 20 kilometer og op mod 35 kilometer om dagen. Hver dag. På en titimersvagt,« siger Fátima Aguado Queipo.

Amazon er ikke en normal virksomhed. På to årtier er Bezos & Co. vokset fra en stille e-boghandel til at være verdens næststørste virksomhed (lige efter Apple). I dag sælger Amazon en halv milliard forskellige varer.

Firmaet fra Seattle er blevet indbegrebet af moderne techkapitalisme: Global, gigantisk, skatteunddragende, løntrykkende, monopolitisk, dataindsamlende – og næsten umulig at regulere for nationalstaterne.

»Det er den mest rå form for kapitalisme,« siger Malte Frøslee Ibsen, der er forsker i demokrati og global kapitalisme ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Amazon er et billede på den nye situation, vi står i: Kapitalen er global, men den politiske magt er lokal.«

I månedsvis har rygterne svirret om, at Amazon er på vej til i Danmark. Og iagttagere står i kø med dystre forudsigelser: Snart vil små boghandlere og marskandisere på landets gågader lukke. Som direktøren i Sportmaster sagde til Berlingske forleden:

»Kun en tåbe frygter ikke Amazon.«

Tisser i flakser

Amazon er en god iværksætterhistorie: Om en ung mand fra en investeringsbank i New York, der lugter penge før alle andre dengang i begyndelsen af 1990’erne, da alle troede, at internettet bare var med chat og porno. Bezos så ind i fremtiden og satsede alt. Han ville sælge varer online!

Ingen butikker, ingen ekspedienter. Bare en kæmpestor lagerhal ved lufthaven i Seattle med samlebånd og lynhurtige leverancekæder. En Amazonflod af gods. Og hvad er let at stable, let at poste og let at søge efter på nettet? Bøger. I 1995 lancerede Bezos Amazon som en e-boghandel, and the rest is history, som man siger.

Men der er også en anden fortælling om Amazon: Om en virksomhed, der kynisk presser sine medarbejdere og ikke betaler skat.

I marts udkom en bog af journalisten James Bloodworth, som har arbejdet undercover for Amazon i Storbritannien.

»For de af os, der arbejdede på øverste etage, var de nærmeste toiletter for bunden af fire trapper,« sagde forfatteren til britiske The Sun.

»Folk plejede bare at tisse i flasker, de levede i frygt for at blive disciplineret på grund af ’spildtid’, for at miste deres job, fordi de skulle på toilettet.«

Amazon monitorerer den enkelte medarbejder – alle mand i de store, mørke lagerhaller er udstyret med en scanner, der bipper pakker og kasser, og hver eneste bip registreres og holdes op imod et produktivitetskrav.

Den britiske organisation Organise lavede i april en undersøgelse, hvor 74 procent af de Amazon-ansatte svarede, at de lod være med at gå på toilettet af frygt for ikke at leve op kravene. Og 80 procent svarede, at de ikke ville ansøge om et job i Bezos’ virksomhed igen. Amazon – som ikke har svaret på Informations henvendelser i forbindelse med denne artikel – har tidligere afvist anklagerne. De har masser af toiletter, siger de.

Amazon bliver også kritiseret for at trykke lønnen, og i januar viste en undersøgelse fra den amerikanske ngo Policy Matters, at hver tiende Amazon-medarbejder i staten Ohio tjener så få penge, at de må få støtte fra det statslige madkuponprogram. Andre undersøgelser er nået frem til lignende resultater.

Og så er der det med skat. I 2017 betalte Amazon lige præcis nul dollars i føderal skat i USA, og ud af en omsætning på 161 milliarder kroner i Europa betalte de 123 millioner kroner i skat i 2016.

Samfundet betaler en pris

Fremgangsmåden er symptomatisk for den nye type kæmpevirksomheder, som dominerer den moderne kapitalisme, mener Malte Frøslee Ibsen.

»Alle de store elektronikfirmaer, som nu er verdens største virksomheder, kører efter samme forretningsmodel,« siger han.

»Facebook, Google, Apple … de bruger alle billig arbejdskraft enten derhjemme eller i Østasien, de organiser sig globalt, så de ikke skal betale skat i de lande, hvor skatten er høj. Og på grund af deres markedskræfter kan de udkonkurrere de lokale konkurrenter – de er bare billigere og bedre. Vi får billigere bøger og billige elektronikprodukter, men den pris, vi betaler som samfund, er, at nogle mennesker bliver underbetalt, at kæmpevirksomheder bliver rige, mens staten må skære ned, fordi der er færre skatteindtægter.«

Problemet er, at verdensøkonomien er globaliseret – penge og virksomheder flyder frit over grænserne – men den politiske magt er stadig lokal.

»Vi bliver jo nærmest helt chokeret, hver gang Margrethe Vestager udsteder en bøde, for vi har vænnet os til, at monopollovgivning nærmest ikke bliver håndhævet. I USA får virksomhederne bare lov til at vokse og vokse. Men det er jo noget, vi skal forholde sig til politisk,« siger Malte Frøslee Ibsen.

Du behøver aldrig forlade dit hjem igen

Det er længe siden, at Amazon var en boghandel. I dag sælger de alt. The everything store, som en bog af samme navn har døbt firmaet. De producerer deres egne varer – bl.a. læsecomputeren Kindle – og mod et gebyr lader de alverdens butikker sælge ting på Amazon.com (det er derfor, man kan købe alt fra Nicolas Cage-sengetøj til tandtråd med baconsmag på Amazon).

De opkøber også hele tiden nye virksomheder – Bezos & Co. ejer både websites som iMDb og Audible og supermarkedskæden WholeFood, der har 479 fysiske butikker i USA. Desuden har Bezos købt den traditionsrige amerikanske avis The Washington Post.

Og nå ja, så indsamler Amazon så meget data om kunderne, som de overhovedet kan slæbe. Så hvis du tidligere har købt en kogebog om cupcakes og en foodprocessor, så ved Amazon, at du måske er interesseret i et par løbesko to måneder senere.

Kombinerer man det hele med Amazons særlige medlemsordning ’Amazon Prime’, hvor medlemmerne for et fast beløb kan få gratis levering inden for to dage samt forskellige rabatter, har han pludselig en virksomhed, der kan konkurrere med alle andre.

For hvorfor gå i Sportmaster eller i SuperBrugsen, hvis man kan få leveret de samme varer lige til døren? Ingen behøver at handle andre steder. Ingen behøver at gå uden for en dør.

Forleden lagde en amerikanske amazonkunde en video på Youtube, hvor han ligger i sin sofa og får lyst til vafler. Så bestiller han et vaffeljern og nogle ingredienser på Amazon … og 24 minutter senere står han i sit køkken og laver vafler. Det er Jeff Bezos' drøm.

»Tag ikke fejl,« sagde Bezos i 2016. »Vores mål med Amazon Prime er at sikre, at det ville være uansvarligt af dig ikke at være Prime-medlem.«

Mod det uendelige univers

Som en krølle på halen skal det nævnes, at Jeff Bezos i april løftede lidt af sløret for, hvad han egentlig har tænkt sig at bruge de mange milliarder til. Han vil gerne gøre noget godt i verden, sagde han, og så tænker du måske, at han vil bekæmpe malaria eller stoppe klimaforandringer? Eller måske bare betale sine 560.000 ansatte lidt bedre. Nej. Jeff Bezos vil bruge sine penge på … rumraketter.

»Den eneste måde, jeg kan forestille mig at udnytte denne store økonomiske ressource, er at konvertere mine gevinster fra Amazon til rumrejser,« sagde han i et stort opsat interview med Business Insider.

»Solsystemet kan nemt understøtte en billion mennesker, og hvis vi havde en billion mennesker, ville vi have tusind Einstein’er og tusind Mozart’er.«

De kloge hovedet på Wall Street regner med, at halvdelen af alle internethandler i USA i 2021 vil ske på Amazon – det er investeringsbanken Needham & Company i hvert nået frem til, og det virker ikke helt urealistisk, da Amazon allerede i dag sidder på 34 procent af al e-handel i USA.

Trods strejker og kritik annoncerede Amazon torsdag, at årets ’Prime Day’ var det største nogensinde. Over 100 millioner varer blev solgt på 36 timer.

»Det bliver svært ikke at bruge Amazon,« siger Malte Frøslee Ibsen.

»Det er billigst, det er hurtigst, de ved, hvad du vil have. Men der følger bare også noget andet med: Et andet slags samfund.«

Den 20-årige realitystjerne og sminkemogul Kylie Jenner er langt fra den typiske milliardær. Hun er kvinde, hun er ung, og hun har intet med Silicon Valley at gøre. Alligevel er lillesøsteren til Kim Kardashian på vej til at blive den yngste, selvskabte dollarmilliardær nogensinde. Men hvordan?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Espen Bøgh
  • Carsten Munk
  • Viggo Okholm
  • John S. Hansen
  • Henrik Rasmussen
  • Runa Lystlund
  • Toke Kåre Wagener
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Erik Riis
Svend Erik Sokkelund, Espen Bøgh, Carsten Munk, Viggo Okholm, John S. Hansen, Henrik Rasmussen, Runa Lystlund, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Lad da være at købe på Amazon!
Lad da være med at købe vare fra skatte-unddragende virksomheder; Nestle, Dupont, Shell osv. Lad os se nogle skattelister offentliggjort. De vil ikke vort samfund, ligesom et mindretal af ikke etniske danskere (ref. fængselsklienterne), ud med dem! KISS; keep it simple, stupid! Måske ryger VIP-ministrene så også, - og hvad så?

Verner Nielsen, John S. Hansen, Lars Jørgen Hansen, Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Urd Lacroix, Elise Berg, Knud Anker Iversen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Ervin Lazar, Bjarne Bredvig, Børge Neiiendam og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Det her er vel en demonstration af, at de demokratiske systemer svigter. De sikrer ikke borgernes interesser over for den koncentrerede pengemagt.

Så kan man sige, at det er borgerne selv, der er skyld i det. Ved at tillade de liberalistiske reformer siden Reagan og Thatcher har borgerne i USA og UK skabt grundlaget for monopoliseringen – en demonstration af, at liberalister ikke nødvendigvis går imod monopoler.

Gennem EU har borgerne i Europa skabt grundlaget for monopoliseringen – i et system, hvor kommissæren, der engang var politiker, påpeger, at hun bare følger loven. Som om loven har fortrængt politikken.

Regeringslederne optræder ganske vist som politiske lovgivere i EU, men i et udtyndet demokrati, hvor danskerne vælger et Folketing, der vælger en regering, der sender repræsentanter til Bruxelles, hvor de i et konsensussystem, hvor de store lande skubber de mindre til side, tager lovgivningsinitiativer. Er det ikke sådan, det er?

Er borgerne ikke selv ude om det? Sikkert nok, men de må så i EU’s tilfælde trække mandatet tilbage ENTEN ved at kræve en demokratisering, hvor forbindelsen mellem borgere og EU-beslutninger bliver mere direkte, ELLER ved at dekonstruere, demontere EU.

Set i det perspektiv må de stærke kræfter i EU og de stærke tilhængere af EU se af at få gang i en demokratiseringsproces.

Eller hvad?

Hvad briterne og amerikanerne skal gøre er en anden sag. Er det sandt, at brexiternes forsøg på at frigøre sig fra EU er på vej til at ende i en fiasko? Skulle de så ikke have satset på en demokratisering af EU i stedet?

Hvis man bryder EU ned, skal man opbygge et nyt samarbejde på tværs af lande. Er det så ikke bedre at demokratisere det samarbejde, man allerede har? En demokratisering kunne jo også betyde, at man reducerer EU’s magt.

Svend Erik Sokkelund, Verner Nielsen, Viggo Okholm, Henrik Rasmussen, Jakob Trägårdh, John Poulsen, Ole Frank, Karsten Aaen, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Hans Houmøller, Grethe Østergaard Nielsen, Bjarne Bredvig, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Poul Erik Riis, UK har jo været den største bremse i ønsket om at skabe et egentlig demokratisk EU - de er dem, der desværre i lighed med de danske majoritetspartier ønsker et rent handelssamarbejde.

Jakob Trägårdh, Anders Reinholdt, Ole Frank, Karsten Aaen, Peter Beck-Lauritzen, Børge Neiiendam, Thomas B, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det er for billig en omgang at sige, at det hele er politikernes skyld! Hvorfor er Amazon blevet stor, hvorfor er Jeff Bezos blevet uanstændigt rig? På grund af politikerne? Næh, på grund af kunderne!

Den magt borgeren har i kraft af sine indkøb er langt større end nogen politikers magt i forhold til Amazon.

Hvis ikke man kan lide den måde Amazon driver forretning på, så kan man lade være med at gå ind i deres kiosk. De har ikke noget, man ikke kan købe andre steder. Så må man muligvis betale en højere pris, men hvis det er situationen, så er det kunderne hos Amazon, der er udbytterne. Det er kunderne, der er skyld i de ansættes elendige arbejdsforhold og i skattefusken. For det er kunderne, der scorer (en del af gevinsten) ved udbytteriet og fusken. Og vil man ikke være med til at betale for ordentlige arbejdsforhold og rimelige skattebetalinger, har man selv sat økonomien over anstændigheden. Så er de fine holdninger tom snak!

Svend Erik Sokkelund, Maria Francisca Torrezão, Verner Nielsen, Anja Eskildsen, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Jesper Roulund, Tor Brandt og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Jeg ved af personlig erfaring, hvordan IKEA tryner deres leverandører for at kunne sælge deres varer billigt. Derfor køber jeg ikke noget hos IKEA!

Så kan man sige, at IKEA sikkert er ligeglade med, om jeg køber noget hos dem eller ej. Og at jeg kommer til at betale mere for møblerne et andet sted. Men for mig betyder det noget, at jeg har markeret min holdning.

Thomas Andersen, Verner Nielsen, Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, John Poulsen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Tor Brandt, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Mikael Aktor

Hvilke alternativer har vi til Amazon på internet-bogmarkedet? Amazon har jo været fabelagtige til at skaffe bøger fra alverdens lande på en måde der ville tage måneder i andre boghandler. Kan Saxo levere det samme? Eller er bogudvalget og hurtigheden i leveringen et resultat af den kyniske forretningsmodel?

Poul Erik Riis

Man kan købe bøger direkte hos forlagene og mange andre steder.

Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Vibeke Hansen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Hanne Ribens, Carsten Munk, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Mikael Aktor, enhver dansk boghandel kan skaffe de bøger, du kan købe på Amazon. Det kan så være dyrere og tage længere tid. Amazon har opnået et volumen, og har en forretningsmodel, der gør det muligt. De første mange år tabte Amazon milliarder på at servicere på den måde, men de opnåede det fornødne volumen til at gøre det lønsomt.

Hvis du gerne vil have et næsten nyt B&O fjernsyn, en Louis Poulsen lampe, en Arne Jacobsen stol, kan du også finde et værtshus, hvor den kan bestilles til hurtig levering (hurtigere end fabrikken kan levere) og langt billigere. Den slags kaldes hæleri og alle ordentlige mennesker vil hellere vente og betale fuld pris.

Hvis du ikke sympatiserer med Amazons forretningsmodel, er du moralsk set hæler, hvis du alligevel går ind i deres kiosk!

Verner Nielsen, John S. Hansen, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Per Torbensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Sådan er det når globaliseringen har fået lov til at brede sig uden nogen som helst regler, end de enkelte landes love. Så dannes monopoler som ingen stat kan kæmpe imod. Og forbrugeren ingen som helst betydning har.

Og som om det ingen grænser har, så har selv samme Bezos købt Washington Post, og har dermed mulighed for politisk indflydelse.

Verner Nielsen, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Vrøvl @David Joelsen, forbrugerne har magten - al magten til at nedbryde monopoler og bekæmpe uetiske forretningsmetoder/modeller. Forbrugerne skal bare blive ude af butikken, så dør monopolet. Hvis man køber hos Amazon, støtter man aktivt deres forretningsmodel!

Bjarne Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Jens Winter - Din metode med at lade være med at handle hos dem dur jo ikke - det ved du godt.
Forbrugerne er uvidende og idealer er en efterspurgt vare.

Men den grænseoverskridende skat kunne vi gøre noget ved. Det er politikernes ansvar.

Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Urd Lacroix, Mogens Holme, David Zennaro, Hans Aagaard, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, for forbrugerne er ikke en samlet masse med samme interesser eller samme indstilling. Politikere lægger rammerne - og problemet er jo, at vi ikke har været i stand til på verdensplan at udvikle den politik, som i sin tid i USA blev indført for at begrænse monopoliseringen i olieindustrien, antitrust-lovene.

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Jakob Trägårdh, Anders Reinholdt, Ole Frank, Karsten Aaen, Hans Aagaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det er få gange og mange år siden, jeg har fået noget leveret gennem Amazon.

Kan nogen fortælle, hvem der leverer varerne for dem i dag i DK? PostNord, DHL, FedEx ???

Jens Winther

@Leo Nygaard og Steffen Gliese, det er jer to, der vrøvler! Den ansvarsløse forbruger eksisterer ikke - i kraft af sit forbrug og den deraf afledte økonomi har man et ansvar. At skyde den over til at politikerne på verdensplan "skal blive enige" er det samme som at sige, at man er ligeglad. For på verdensplan bliver politikerne aldrig enige. For politikerne at gøre "noget" ved den grænseoverskridende skat eller ved arbejdsforholdene på et eller andet Amazon-lager ét eller andet sted i Verden er en umulighed. Det har virkeligheden vist.

Effekten af at så mange som muligt optræder som bevidste, ansvarlige og ansvarstagende forbrugere er langt-langt større. Og du kan starte med dig selv, så er vi da ét skridt videre.

At skrive indlæg i Information om at politikerne burde lave internationale aftaler er et latterligt slag i luften. Det er at flashe frelste holdninger, men ikke selv gøre noget ved sagen.

Når jeg afgiver min stemme ved et demokratisk valg har den også minimal betydning (det er ikke mig alene, der kommer til at bestemme, hvem der skal være statsminister). Det er ikke et argument for at lade være med at stemme, vel?

Svend Erik Sokkelund, Per Torbensen og Jesper Roulund anbefalede denne kommentar

Tag Ryanairs
Vi ved hvad de er og hvad de gør over for deres ansatte. Der er nok af artikler der påviser de massive problemstilling der er forbundet med Ryanairs. Men alligevel så har de ingen problemer med at skaffe kunder.

Og overføre man den gode morale vi forbruger udvise med den vide vi har til Ryanairs, over på Amazon. Så er det desværre meget nemt at regne ud hvordan vi forbruger vil opfører os.

Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Amazon.com er et symptom på et økonomisk system, der ikke fungerer. Jeff Bezos' indtægter er langt større, end værdien hans personlige bidrag og indsats. Bezos har været dygtig til at udbytte teknologiske muligheder og monopolfremmende samfundsstrukturer.

Hvis vi vil ændre systemet, kan vi ikke nøjes med at bede forbrugerne vælge, hvem der skal levere deres forbrugsgoder. Det handler i høj grad om følgende aspekter.

1. Ret til overvågning af brugernes / kundernes adfærd.
2. Intellektuel ejendomsret til software, indsamlede data mm.
3. Privateje af naturgrundlaget.
4. Udnyttelse af mennesker med behov for penge til dækning af basale behov.
5. Udnyttelse af lokale magthaveres tendens til at give de globale virksomheder fri adgang til etablering.
6. Andet.

Niki Dan Berthelsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, John Poulsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Det her er vel en demonstration af, at de demokratiske systemer svigter. De sikrer ikke borgernes interesser over for den koncentrerede pengemagt."

Det har næppe været intentionen med de såkaldt demokratiske systemer i bl.a. EU at borgernes interesser skulle sikres overfor kapitalen; det har vel periodisk været intentionen at borgernes interesser skal nivelleres med kapitalens, men dét er en lidt anden sag. Man kan derimod sige at naiviteten og historieløsheden blandt middelklasse/menigmand og pøbelen har skullet sikres, og på dét punkt er huset vist fuldt.

EU kan på mange måder anskues som kapitalens og borgerskabets negerende svar på socialstatsudviklingen, som den i mange europæiske nationer (altså de relativt mindre fællesskaber) fandt sted, i kølvandet på depressionerne og verdenskrigene (som jo var storkapitalens 'mangfoldiggørende' matadorspil). Også hér er huset mere end fuldt; selv erklærede marxister kan hitte på at hævde at EU kan forandres indefra (ihukom gerne salig Scharnbergs fortælling om kaninen og slangen).

Jakob Trägårdh, Jens Kofoed og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Jens Winter - Eet er juridisk og moralsk ansvar - noget andet er realisere det. Det er min besked til dig - som du misforstod.

"...politikerne burde lave internationale aftaler er et latterligt slag i luften" - rigtigt, men jeg talte om danske skattesystemer, danske politikere, valgt af danske vælgere. Her kan gøres meget - hvis de tør og tilstrækkelig mange vælgere vil.

Læs LB, 14.00

Torben K L Jensen

Maj-Britt Kent Hansen Eftersom den største Amazon-lager/distributionscenter ligger i Tyskland må det være DHL - en aflægger af Deutsche Post. Mit gæt.

Karsten Aaen

Skulle Amazon nogensinde komme til DK og byde danske arbejdere de her vilkår som der omtales her i den artikel, ved jeg udmærket godt, hvad der ville ske: den stærke danske fagbevægelse vil mobilisere - alt fra postarbejdere til chauffører til blokader mod Amazons lager i DK! Præcist som det skete da den amerikanske! Toys R US kæde holdt sit indtog i DK for mange år siden: Toys R US tog deres behandling af medarbejderne i USA med til DK - det holdt de hurtigt op med, da de fandt ud af, at danskerne ganske enkelt boykottede firmaet, da det kom frem, hvordan de - uanstændigt - behandlede deres medarbejdere; de blev ganske enkelt nødt til at sælge den danske del af firmaet fra! til firmaet bag fætter BR....

Og det samme kommer - med næsten 100 procents garanti - til at ske når og hvis Amazon kommer til DK - og hvis og når de opfører sig overfor danske arbejdere som de gør overfor deres amerikanske arbejdere! Desuden aner Amazon jo ikke, at vi her i DK faktisk allerede har udmærkede effektive lagre, hvor der næsten ingen ansatte er - højteknologiske lagre er på mode i DK!

Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Ole Frank og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Kapital og ressourcer samles på færre og færre hænder, når man køber hos de store selskaber.
Når kapitalen er samlet på: Google, Amazon etc. etc. hvor tror I så demokratiet er?
De store firmaer misbruger de ansatte.

Jens Winther

@Leo Nygaard, når danskere i dag køber varer hos Amazon, som leveres fra et lager, ingen ved hvor ligger, hvordan skulle danske politikere så kunne "gribe ind"?

Næh, du, jeg og alle de andre kan lade være med at købe hos Amazon. Dét virker, uanset fra hvilket lager varerne leveres! Og hvis blot nogle få % ville holde op med at købe hos Amazon, så ville selskabets vækst gå i stå og Amazons markedsværdi styrtdykke, det samme ville Bezos' formue.

Amazons aktiekurs styres af én ting vækst. Hvis væksten stagnerer, stopper festen.

Det er rigtigt, der er kun et vist antal forbrugere, der tænker når de køber ind. For det store flertal tæller kun pris og behagelighed - hvilket dog ikke afholder dem fra at have moralske meninger, det er bare kun snak. Men de forbrugere, der udviser et minimum af tankevirksomhed, og for hvem meninger ikke bare er løs snak - de kunne og burde gøre noget. Og der skal i realiteten ikke ret mange til, før det ville kunne mærkes.

@Jens J Pedersen, hvis du handlede som du taler, kunne du være med til at løse problemet!

Torben K L Jensen

Hjælp Amazon med kunder - gør alle mennesker fattige.

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Enig, Jens Winter, i det med Amazon. Jeg vil aldrig selv handle på den måde.
Men det med politikernes indgriben var i nationale skattespørgsmål generelt.

Steffen Gliese

Problemet med Amazon er ejerformen - der er ikke nogen grund til, at det, der i realiteten er et kæmpestort digitalt styret lager, skulle være på private hænder, det bør være fællesskab-, men ikke i klassisk forstand stats-, ejet.
Fremtiden handler om at distribuere varer efter behov på en måde, der ikke belaster naturen, frigjort fra markedet, fordi markedets noget-for-noget-tænkning er passé.

Gustav Alexander, Steen K Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steffen Gliese, jeg kan egentlig ikke se noget argument for, at noget så inderligt ligegyldigt som et stort lager (om det er "digitalt" eller er er ligegyldigt) nødvendigvis skal være under en eller anden bestemt ejerform. Store lagerbygninger og varerne inden i dem kommer ikke af sig selv. Hvem havde du tænkt dig skulle finansiere - og tage risikoen på - disse enorme milliardinvesteringer? Du og jeg? I'm out!

Havde du også tænkt dig, at "fællesskabet" skulle have finansieret de milliarder dollars i driftstab, Amazon led i et årti, inden de begyndte at tjene penge? Og hvem skulle tegne "fællesskabets" interesse i de enorme investeringer, hvem skulle træffe beslutningerne om investeringer, lån, drift? "Fællesskabet", sådan i en rundkreds?

Og skulle "fællesskabet" træffe de sure beslutninger om lukninger af lagre og fyring af medarbejdere, hvis det pludselig viser sig, at der dukker en bedre konkurrent op, eller at folk igen går over til at støtte deres lokale boghandel, dagligvarebutik osv., fordi de hellere vil have et funktionelt og levende lokalsamfund i stedet for en øde soveby?

Amazon er et børsnoteret foretagende, hvor de største investorer er pensionskasser, kapitalfonde osv. Men også enkeltpersoner, som fx Bezos. Der er absolut ingen grund til at det skulle være anderledes.

Men mindre naturligvis, at du går efter at omdanne det hele til en kommunistisk verdenssamfund - hvor det er nogle få partibosser, der bestemmer det hele. Så kan de køre et planøkonomisk cirkus som de gjorde i Sovjetunionen. Der var godt nok ikke noget marked med "noget-for-noget-tænkning", men spild, ineffektivitet, miljøsvineri var der da nok af..

Næh, markedets "noget-for-noget-tænkning" er aldeles ikke "passé". Den tænkning har medvirket til at skabe frie samfund med frie mennesker, effektivitet (=bæredygtighed!), velstand og forudsætningerne for velfærd og - surprise - Mr Gliese: i takt med den øgede velstand et overskud til at tage miljøhensyn og bekymre sig om vores børns og børnebørns fremtid og den verden de skal leve i.

Vores regulerede privatkapitalistiske markedsøkonomi er langtfra perfekt. Der skal hele tiden arbejdes med den. Men det er den eneste samfundsmodel, der indtil nu har vist sig i stand til at sikre et stort flertal at befolkningen en god tilværelse.

Når mennesker er fattige (rigtig fattige, ikke som i Danmark), så handler alt om overlevelse. Så avler man børn for at de kan passe én i alderdommen - ikke for at bevare samfundet og for forældreglæden. Så er man ligeglad med miljø - eller har ikke kræfter til at forholde sig dertil, så må børnene klare sig som de bedst kan, når forældrene er væk.

Det er din tænkning, Gliese, der er passé. Planøkonomien og kommunismen har for længst vist sin totale ubrugelighed.

Så vil du sikkert hævde, at du ikke mener planøkonomi på den måde, men et - sådan rigtigt - fællesskab. Noget med kooperativer fx. Helt OK, andelstanken har sine styrker - bestemt, og har vist sig at fungere for landbruget. Men kooperativer har konsekvent vist sig at være ikke-bæredygtige fiaskoer. Årsagerne er flere: lønmodtagere er ikke iværksættere, lønmodtagere har vist sig uvillige til at lade en ikke ubetydelig del af deres løn indestå i virksomheden, hvilket er nødvendigt for at finansiere virksomhederne og man har konsekvent hyret ledere, der satte kortsigtet medarbejdertilfredshed over hensynet til virksomhedens langsigtede overlevelse. I landbrugets andelsvirksomheder har andelshaverne derimod været villige til at lade penge blive stående i virksomheden og de har hyret topprofessionelle ledere, som har fået én opgave: virksomhedens vækst og overlevelse (uanset om det så i perioder er på andelshavernes bekostning på kort sigt).

Men der eksisterer ingen - som i absolut ingen - formelle hindringer for, at du stabler et fællesskab op på benene og starter den virksomhed, der udkonkurrerer Amazon. Det er kun et spørgsmål om hårdt arbejde og store afsavn i en periode (præcis sådan som Bezos oplevede det).

Jens Winther

@Gliese, og når jeg siger "I'm out", så forstå mig ret. Jeg er faktisk iværksætter med en vis succes (for nu at være lidt beskeden), men jeg vil ikke drive virksomhed på den måde, Amazon øjensynligt gør, og jeg synes, at distribution er en røvkedelig pølsemaskine. Og jeg tror/håber på, at Amazon-modellen ikke holder.

Steffen Gliese, Per Torbensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Der er vel kun en vej : at erkende vores begær er ubegrænset, men jeg lover eller i det mindste forsøger at overvinde det. Det er så en af buddhismens tilflugts læresætninger. Vi kan vel konkludere at den er ret præcis i denne diskussion lige fra ejeren og styringen af Amazon til os forbrugere, bare med modsat fortegn. Jens Winther har jo ret, men er vi alle i stand til at gøre som ham? Altså spare op og betale en hver sit og først købe det vi ønsker når vi har råd? Jeg kan se Jens er iværksætter og kan han/du skrive under på mit udsagn og er du med på den? Sikkert ikke for er dette buddhistiske udsagn ikke essensen af vækst? Men derfor kan alle uanset om man er buddhist vel godt bruge det til at tænke en smule. Og ja jeg er forarget over denne mastodonts metoder hvis bare en lille del af det er sandt, men det er mit problem. Men vi kan da i det mindste i vores system forsøge at få globaliserings begæret ned på et minimum af retfærdighed. Så skulle de dukke op her i fysisk forstand bør de vendes ryggen. Men det er der så også andre virksomheder det bør gøres til. Ingen af os er vist rene.

Gustav Alexander

Jens Winther,

Den her neoliberale forhippelse af det personlige ansvar er enormt naivt. Det er jo blot et forsøg på at lade industrien fralægge sig anvar. Sandheden er jo at man ikke kan få forbrugere til spontant at handle ens, som din løsning ellers kræver.

Jeg forstår udfra din logik også at ExxonMobil's ødelægning af klimaet er fordi onde forbrugere stadig køber Benzin, ikke sandt? Du ender med at 'kriminalisere' det faktum at vi alle må leve på det eksisterende samfunds præmisser. Du afviser fuldstændig politisk handling og substituerer aktivisme med forbrug. Forbrug er ikke aktivisme! det er jo at løbe storkapitalens ærinde, hvis vi reducerer politisk agens til forbrug, så bliver det i realiteten umuligt at ændre samfundet.

"Men der eksisterer ingen - som i absolut ingen - formelle hindringer for, at du stabler et fællesskab op på benene og starter den virksomhed, der udkonkurrerer Amazon"

Så du mener ikke at den faktuelle og empirisk påviselige tendens mod konglomeration af resourcer og kapital udgør en forhindring? Det er jo her at liberalisterne spiller fallit. I har ingen strukturel forståelse for kapitalismen; alt er tilsyneladende muligt for individet, selvom det ikke er muligt at starte en lille virksomhed op og konkurrere i et felt der har total monopol.

Det er jo også derfor at Tyskland i 1800-tallet indførte tariffer på engelske varer, da den veludviklede britiske industri simpelthen ville knuse den spirrende tyske og franske industri, hvis man ikke beskattede britisk import.

Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, jeg tænker mig et fremtidsorienteret samfund, hvor vi ikke længere opererer med penge, og hvor folk ikke skal løbe spidsrod for at finde 'finansiering' til deres gode ideer. For det er jo kun, fordi vi sætter prissedler på ting, at de koster noget, udgør omkostninger, ellers er de forhåbentlig bare indsatsen værd i hjerteblod og sved for at skabe noget, der ikke er pengene, men tiden værd. Ikke kartoffelchips eller andet underlødigt, der måske nok giver mange kroner, men forringer forbrugerens livsglæde og stamina på ikke engang langt, men ret kort sigt.
Hvis vi skal skabe med glæde, skal det være noget, der har ægte værdi, ikke blot skal dæmpe en eksistentiel sult eller imponere naboen og kollegaen.
I dag er en enorm industri beskæftiget med at skabe helt igennem unødvendige og kunstige behov ved at appellere til de laveste instinkter, der gemmer sig længst tilbage i menneskehjernen - for at skabe profit. Lad os hold op med det, lad os skabe et samfund, der ikke er afhængigt af andet end at tilfredsstille genuine behov og så bruge resten af tiden og energien til at blive stadigt bedre til at håndtere verden, intelligensen, det fælles bedste, trygheden, mangfoldigheden m.m.
Det kan vi godt, det vil give et bedre liv for alle - også dem, der i dag tror, at lykken ligger i at besidde. I fremtiden handler det om at have adgang til.

Jens Winther

@Gustav Alexander, næh, du - jeg forsøger at få forbrugerne (borgerne) til at erkende sig et ansvar i stedet for bare at fremsætte hellige programerklæringer og bebrejde politikerne, at de ikke kan blive enige.

Og nej, jeg har jo selv skrevet, at en privatkapitalistisk markedsøkonomi skal reguleres. Men regulering fritager ikke forbrugerne for et ansvar.

Og nej igen: Bezos har startet Amazon fra nul, Bill Gates startede Microsoft fra nul. Jobs startede Apple fra nul og kørte i øvrigt datidens de facto markedsleder på mobiltelefoner, Nokia, totalt af markedet.

Der er ikke andet end manglende idérigdom, manglende initiativ, manglende risikovillighed og svigtende energi (sløvhed), der forhindrer Giese eller andre at skabe en virksomhed fra nul, som kan køre Amazon af banen. Kun mennesker, der aldrig har haft drivkraft nok til at starte en virksomhed, tror, at det er umuligt og at konkurrenterne er for dygtige til at man selv kan overleve.

Der kan nævnes i tusindvis af virksomheder, der engang var markedsledende eller endda monopolister, som i dag er væk, fordi en anden fik en bedre idé og gennemførte den fra nul.

Og dit ævl om told, som det hedder på dansk, er lige så ufunderet. I dag er det kun naive folk som Trump, der tror, at told løser noget. Tvært i mod forringer importtold økonomien i importlandet!

@Giese, penge er jo bare en måde at lette udvekslingen af varer og tjenester. Vil du tilbage til bytteøkonomien - eller er det noget med, at vi skal lade som om alt er gratis? (Alle arbejder gratis med det, de nu lyster - og forventer til gengæld at kunne hente kød (nåh, nej), grøntsager og tandpasta gratis i supermarkedet, og blive klippet gratis?

Det er helt korrekt, at der indenfor mange brancher er virksomheder, der producerer kvalitetsløst skrammel. Men hvis ikke der var nogen, der købte lortet, gik de virksomheder konkurs! Så enkelt er det. De arbejdere, der laver Lada og Dacia, tjener også et udkomme, og kan få brød på bordet - uanset at det er elendige biler, som ingen burde købe. JYSKs elendige klude er der også nogen, der lever af at lange over disken, selvom det ikke ligefrem er kvalitetsvarer.

Ingen virksomheder bruger kompulsiv tvang for at få forbrugerne til at købe det skrammel, der "forringer forbrugerens livsglæde og stamina". Men ikke alle prioriterer ens. Og en gang i mellem spiser jeg da også chips.

Gustav Alexander

Jens Winther,

Jeg tror ikke du fanger mine pointer helt. Angående told, så prøvede jeg at illustrere det historiske faktum at monopolvirksomhed har forhindret nystartede foretagender/virksomheder i at kunne overleve. Det er et helt alment kendt faktum, som selv de fleste liberale ved medgive - Altså at monopoler er farlige for frihandel. Ingen steder påstår jeg at protektionisme er en holdbar politik i dag - jeg påviser blot for dig at monopolvirksomhed ér et problem for frihandel.

Der vejene mellem egentlige liberalister - i stedet for monopol fetichister - og marxister skilles, er ved den marxisiske anerkendelse af at konglomeration af produktionsmidlernes ejendom er en uundgåelig systemisk del af kapitalismen. En strukturel logik der kun kan stoppes, hvis produktionsformen sprænges til fordel for en ny.

Det er i øvrigt ikke sandt at der skulle eksistere tusindevis af monopoler, som er forsvundet på grund af konkurrence fra bunden. Det er som sagt et ideologisk fatamorgana som end ikke de oprigtige liberalister - de der idealiserer markeds frihed - tror på.

Konglomeration fordrer intensiveret konkurrence blandt færre - og i stigende grad internationaliserede - Kapitalister. Det betyder at løn- og arbejdsvilkår forringes, da konkurrenceevnen altid skal forbedres overfor konkurrenten, som gør det samme. Intet individ kan i den forbindelse udfordre Microsoft, Amazon eller Walmart. Man kan blot se lønninger falde stødt indtil kapitalisterne selv har udryddet middelklassens købekraft og herved elimineret efterspørgsel. De som producerer mister ganske enkelt evnen til at købe deres egne produkter.

Den eneste nuværende magt, der har nogen slagkraft mod international kapital er på nuværende tidspunkt vores hensynende borgerligt-demokratiske nationalstater. Her hersker et parlamentarisk demokrati hvor mennesket har en 'stemme' ikke et 'forbrug' af varierende etisk godhed. Her kan man - i princippet - stemmet for opbrud af monopoler, ekspropriering af internationale virksomheders undergravende aktiviteter i de enkelte stater. Det er en noget mere effektiv løsning end at vi skal overbevise alle om at ændre forbrugsvaner og i øvrigt også mere demokratisk, da menneskelig essens - hvis den da findes - ingenlunde kan reduceres til status af forbruger.

Jens Winther

@Gustav Alexander, monopoler og frihandel kan fint trives sammen. Men monopoler er ineffektive, fordyrende og bagstræberiske. Og enhver liberalist er i mod monopoler - også jeg.

Dine idéer om virksomhedsøkonomi forekommer at være baseret på Marx’ fejlopfattelser. Håbløst og forlængst mod evigt af historien!

Middelklassen, som Marx var sikker på ville uddø, er relativt større og mere velstående end nogensinde både i Danmark og internationalt.

Ja, store virksomheder har visse fordele, men også massive ulemper i forhold til mindre virksomheder. Hvis du sammenlignede amerikanske børsselskaber for 50 år siden med nu, ville du konstatere at flertallet af de selskaber almenheden anså for uovervindelige for 50 år siden ikke er der mere.

Selvfølgelig bør politikerne påtage sig rollen som ansvarlig for rammebetingelser og regulering, men den allermest effektive regulator er markedet og forbrugerne selv. Hvis jeg og andre ikke synes om Amazons forretningsmodel kan vi forsøge at få politikerne til at gribe ind. Men dels er politikernes muligheder tror at gøre noget i praksis ret begrænsede og dels er den politiske proces afhængig af flertal. Hvis blot lille mindretal ophørte med at købe hos Amazon, ville det være langt mere virkningsfuldt!

Hverken Amazon, Microsoft eller Wal-Mart er monopoler. Faktisk var Microsoft selv en udfordrere, der kørte CP/M (pc styresystem) og Lotus (kontorpakker - endda ejet af IBM) af banen. Lotus og CP/M havde begge større markedsdomlnans end Microsoft har det i dag.

Lad mig blot nævne to verdensvirksomheder, der begge havde markedsdomlnans og som er døde i dag: Kodak og Blockbuster.

Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, markedet er ikke en effektiv regulator, for den prioriterer altid billigt, dårligt og pjat over væsentligt, holdbart og med omhu frembragt.

Steffen Gliese

Og begge dine eksempler på døde virksomheder skyldes ét - iøvrigt det samme, som langsomt dræber PostDanmark: at den teknologiske udvikling gjorde deres varer forældede, og at de undlod at forny sig. Men kun i en kapitalistisk markedsøkonomi fører det til tabere, i et samfund, der udviklede sig med udviklingen som retning og mål, ville det kun være positivt, for intet tabes ved de to virksomheders død; det er så noget andet med PostDanmark, der dør pga. politisk og demartemental uskikkethed: at man ikke sørgede for at overlade etaten de opgaver, som fremskridtet medførte, såsom styringen af et fælles offentligt styresystem, udviklet med henblik på dansk lovgivning og samfundsindretning.

Jens Winther

@Steffen Gliese, den teknologiske udvikling er ikke noget, der kommer af sig selv. Den skabes af mennesker med lige dele virketrang, idérigdom og forretningsmæssig næse.

Men ja, der er virksomheder, der qua størrelse eller politisk beskyttelse (PostNord) henfalder til selvfedhed, selvtilstrækkelighed og ineffektivitet. Men en dag skaber nogen en effektiv konkurrent ud af ingenting - og så slutter festen!

PostNord er typeeksemplet på en virksomhed, der hele tiden har fået alt foræret (i dette tilfælde i kraft af et tildelt(!) monopol) og hvor foræringerne kun har resulteret i ineffektivitet, sløvhed, slaphed og mismanagement. Derfor og kun derfor er virksomheden nu blevet et åbenlyst hul i jorden, som bare burde lukkes én gang for alle. PostNord kan intet, som andre ikke kan gøre billigere og bedre.

At forære en så elendig virksomhed nye opgaver ville være totalt hul i hovedet - den har demonstreret sin uduelighed.

Jens Winther

@Steffen Gliese, der findes heldigvis masser af kommercielle virksomheder, der både opfører sig ordentligt, leverer ypperlig kvalitet, viser miljøbevidsthed og omsorg for sine medarbejdere - og tjener gode penge.

Men der findes desværre også masser af mennesker, der ikke påskønner disse kvaliteter og ikke er villige til at betale for dem. Mennesker, der hellere vil have bras her og nu end vente lidt længere på at kunne købe kvalitet. Mennesker, som ikke indser konsekvenserne af deres frie valg. Det får ikke mig til at mene, at man skal fratage dem deres frie valg!