Nyhed
Læsetid: 4 min.

Anklageskrift sætter Trump under pres inden Putin-møde

En joke, en heksejagt og en stort set umulig opgave. Det er bare nogle af de ord, som Trump tidligere har brugt om undersøgelsen af russisk indblanding i det amerikanske valg. Nu tvinges han atter til at tage sagen op med Putin – og denne gang på baggrund af et konkret anklageskrift mod 12 navngivne GRU-agenter
Udland
16. juli 2018

Fredagens anklageskrift mod 12 navngivne russiske efterretningsofficerer sætter Donald Trump under stort pres inden dagens møde med Ruslands præsident Vladimir Putin.

Anklageskriftet viser klart, at det amerikanske justitsministerium mener at kunne bevise, at hackerangrebene på demokraterne op til det amerikanske valg blev koordineret og udført direkte af den russiske efterretningstjeneste GRU.

Ved at udpege, præcis hvilke 12 GRU-agenter der stod bag angrebets forskellige facetter, udtrykker de også klart, at de mener, at det ikke bare kan være aktører, der udførte det på vegne af den russiske stat, men at det var en intern GRU-operation med relativt højt placerede folk. Og at man er klar til over for offentligheden at vise, hvor meget man er i stand til at rekonstruere i efterforskninger af russiske cyberangreb.

Anklageskriftet navngiver blandt andet de enkelte GRU-agenter, som de mener stod bag blandt andet:

  • Den digitale udforskning af computerservere og infrastruktur hos Demokraterne som forberedelse til efterfølgende angreb med malware.
  • Den succesfulde phishing-operation, der lokkede Clintons kampagnechef, John Podesta, og andre ansatte hos Demokraterne til at trykke på falske links og give russerne deres adgangskoder og dermed adgang til tusindvis af emails.
  • Oprettelsen af de falske onlineidentiteter DCLeaks og Guccifer 2.0, som blev brugt til at sprede det stjålne materiale om Clinton-kampagnen, samt deres kommunikation med Wikileaks omkring offentliggørelsen af materialet.

Benægtelser

Selvom store dele af anklagerne i forvejen har været kendt igennem efterforskninger af hackerangrebet fra private sikkerhedsfirmaer, er der også nye detaljer, der viser, at efterforskningsleder Robert Mueller har store kapaciteter inden for digital efterforskning.

F.eks. når det kommer til at forbinde den falske onlineidentitet Guccifer 2.0 med GRU. Her fremlægger anklageskriftet de specifikke søgetermer på engelske udtryk, som GRU-agenterne foretog, få timer inden Guccifer 2.0 selv offentliggjorde sin første blog med titlen »DNC-servere hacket af en enlig hacker«, hvor mange af udtrykkene gik igen.

Eller når man fremlægger detaljer om, hvordan man forbinder de forskellige onlineidentiteter med de forskellige angreb, og hvordan det ifølge anklageskriftet er lykkedes at spore de russiske agenters forsøg på at skjule deres computerinfrastruktur ved hjælp af Bitcoin-betalinger, selvom der blev taget en del foranstaltninger for at sikre, at de var anonyme.

Trump har hidtil været igennem et bredt spektrum af benægtelser over for den russiske indblanding i valget. Han har affærdiget hele undersøgelsen som en »heksejagt«, betegnet ideen om, at russerne stod bag det for at hjælpe ham, som »en joke« og hævdet, at angrebet ligeså godt kunne være udført af en, der »vejer 400 pund og sidder på sin seng« som af russerne.

Men stillet over for, at hans eget justitsministerium offentliggjorde så vægtige anklager, vendte han tilbage til en tidligere brugt variant om, at angrebene skete under Obama-regeringen – »ikke Trump-regeringen«.

»Hvorfor gjorde de ikke noget ved det,« som han tweetede.

Han lovede siden, at han nok skulle rejse spørgsmålet over for Putin, ligesom han også har gjort ved tidligere møder.

Trumps tilbageholdenhed over for at gå hårdt til Putin på baggrund af cyberangrebene står i skarp kontrast til store dele af hans egen regering, der både i forhold til sanktioner og sikkerhedsstrategier har lagt en hård linje. Derfor bliver offentliggørelsen af anklageskriftet kort inden mødet da også udlagt som en måde at tvinge ham til at fokusere på det og undgå, at han endnu engang går enegang i forhold til Putin.

Mest aggresive aktør

Samme dag som anklageskriftet blev offentliggjort, udtalte direktøren for de amerikanske efterretningstjenester, Dan Coats, at advarselslamperne inden for cyberangreb »blinker rødt« på en lignende måde som før angrebene den 11. september 2001.

Ifølge Dan Coats er Rusland uden tvivl »den mest aggresive udenlandske aktør. Og de fortsætter deres bestræbelser på at underminere vores demokrati«.

Den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, har i weekenden forklaret, at han for nogle uger siden har talt med Vladimir Putin som forberedelse til mødet i Helsinki. Ifølge John Bolton gjorde Putin det dengang klart, at »den russiske stat ikke var involveret, og han var meget tydelig i forhold til sin tolk om, at det var det ord, han ville have«.

En afvisning, der åbnede op for, at det godt kunne være andre russiske aktører, som Putin ikke havde direkte kontrol med, men som Mueller med anklageskriftet klart forsøger at tilbagevise.

»Nu må vi se – da disse er påstande, der vedrører GRU-agenter – hvad han har at sige til det,« tilføjede Bolton.

Trump selv har tidligere udtrykt sig skeptisk over for, at det overhovedet er muligt at finde frem til, om det virkeligt var russiske hackere, der stod bag angrebet.

»Medmindre du fanger ’hackerne’ midt i handlingen, så er det meget svært at afgøre, hvem det er, der udfører den,« som han tweetede i slutningen af 2016.

Det er netop det, som der gøres et ganske ambitiøst forsøg på i anklageskriftet, og som stiller Trump i en svær situation til mødet i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her