Læsetid: 1 min.

Efter asylkompromiset mellem CDU og CSU sidder et splittet tysk socialdemokrati med sorteper i den tyske regeringskrise

Det splittede tyske socialdemokrati skal tage stilling til, om de kan gå mod deres hidtidige linje og acceptere lukkede ’transitcentre’ og afvisninger af registrerede flygtninge ved den tyske grænse. En 5-punktsplan for en tysk asylpolitik giver et første praj om retningen
I det socialdemokratiske SPD er der stærkt delte meninger om regeringspartnerens asylkompromis.

I det socialdemokratiske SPD er der stærkt delte meninger om regeringspartnerens asylkompromis.

Carsten Koall

5. juli 2018

Detaljerne i det såkaldte asylkompromis mellem CDU og CSU er stadig uklare: Både hvordan de registrerede flygtninge i praksis skal afvises ved den tyske grænse, og hvordan ’transitcentrene’ skal se ud. Ifølge CSU er der »ikke tale om fængsler«, og flygtninge skal højst kunne fastholdes i centrene i 48 timer.

Ikke desto mindre er der i socialdemokratiske SPD stærkt delte meninger om regeringspartnerens asylkompromis. Det gælder især transitcentrene, som partiet afviste på det skarpeste ved flygtningekrisens udbrud i 2015. På et møde tirsdag blev den omstridte beslutning udsat til et møde i SPD-ledelsen torsdag.

Partileder Andrea Nahles har med tre grundprincipper for regeringssamarbejdet i praksis afvist CDU-CSU’s forslag i deres nuværende ordlyd:

»Ingen national enegang, retsprincipper skal overholdes, ingen lukkede lejre.«

Som et alternativt udgangspunkt for forhandlingerne har SPD udarbejdet en 5-punktsplan for deres asylpolitik. SPD afviser her nationale tiltag og indre europæiske grænser, der ikke er afstemt mellem EU-landene. Samtidig bakker partiet op om den øgede sikring af EU’s ydre grænser og af opgraderingen af Frontex, mens det betvivles, at der kan oprettes humane asylcentre i Nordafrika, så længe landene ikke er samarbejdsvillige.

Desuden ønsker SPD hurtigere tilbageførelse af afviste asylansøgere samt en opgradering af støtte til UNHCR og World Food Programme.

Et af socialdemokraternes hovedformål er desuden at skabe en tysk indvandringslov. Dermed skal der atter kunne skelnes skarpt mellem asyl og indvandring af humanitære grunde på den ene side og indvandring af demografiske og arbejdsmæssige årsager på den anden.

Mens interne røster i SPD kræver, at partiet afviser CDU-CSU’s asylkompromis, er de tyske medier og kommentatorer overvejende enige i, at SPD i sidste ende vil gøre alt for at indgå et kompromis frem for atter at optrappe konflikten. En skærpelse af krisen kan nemlig udløse et nyvalg, som ikke just vil være i SPD’s interesse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Lorteper eller Sorteper, pick one for yourself.

Og faktisk er det jo sådan at det er de berørte befolkninger, herunder særligt de mest udsatte blandt disse, som både får lort og går i sort. Men af én eller anden grund er det vigtigt at påpege hvor synd det er for de politiske partier og 'ledere', når de ikke får det som de vil have det. Uha, så får de de svært. Ak ja.

Ingen kender dagen, før værtshusene har lukket. Og i overført forstand er det også sådan i tysk politik omkring aftalen mellem DDU, CSU und SPD.

For både CDU og især SPD er meget imod valgte aftale, men læner sig tæt op af den tyske forfatningsdomstol, der til enhver tid og altid har det sidste ord i tysk politik.

Og den aftalte metode som SPD og store dele af CDU har accepteret uden begejstring, rummer en række sprængfarlige juridiske problemstillinger - foruden en række praktiske aftaler med lande lande, som ikke kan passes ind i de nuværende lovgivninger. Og her her er "man" hos SPD og hos dele af CDU ret sikre på, at Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe vil stoppe initiativerne.