Læsetid: 4 min.

Både Trump og Putin har brugt 2018 på at præsentere nye våben – nu skal de blive enige om at nedruste

USA og Rusland har tilsammen mere end 9o procent af verdens atomvåben. På topmødet i Helsinki inviterede Putin til en forlængelse af den såkaldte START-aftale om atomvåbenkontrol mellem de to stormagter. Det er uklart, hvad Trump svarede
Efter forbrødringen mellem Trump og Putin på topmødet i Helsinki overrakte Putin den officielle VM-fodbold til Trump.

Efter forbrødringen mellem Trump og Putin på topmødet i Helsinki overrakte Putin den officielle VM-fodbold til Trump.

Kevin Lamarque

17. juli 2018

Det var noget af det første, Donald Trump sagde, da han og Vladimir Putin mandag eftermiddag satte sig til rette i hver sin stol for at møde verdenspressen inden deres frokostmøde i Helinski:

»Vi er de to store atommagter, vi har 90 procent af atomvåbnene. Og det er ikke en god ting, det er en dårlig ting, og forhåbentlig kan vi gøre noget ved det.«

Og det lyder jo meget godt.

Både USA og Rusland har ellers brugt det meste af 2018 på det modsatte: De har annonceret nye våbensystemer. USA har meldt ud, at de vil udvikle nye små – »strategiske« – atomvåben, og Putin præsenterede i marts i sin årlige tale til nationen en hel kavalkade af nye bomber og missiler, bl.a. et »uovervindeligt« kæmpemissil, der kan rammer overalt på jorden, og en lydløs undervands-atomtorpedo.

Men nu skal det måske være slut.

Vladimir Putin sagde på de to statslederes fælles pressemøde, at »vi som store atommagter har et særligt ansvar for at opretholde den internationale sikkerhed«.

»Vi har givet vore amerikanske kolleger et antal specifikke forslag. Vi finder det nødvendigt at arbejde sammen fremover om nedrustningsdagordenen og militærteknisk samarbejde. Dette inkluderer en forlængelse af Den Strategiske Våbenreduktionsaftale,« sagde Putin med henvisning til den eneste atomtraktat, der lige nu findes mellem Rusland og USA: New START-traktaten fra 2010 (Strategic Arms Reduction Treaty).

Aftalen begrænser antallet af våben, de to lande må have liggende, og den lader dem kontrollere hinandens militære anlæg. Men aftalen udløber i 2021, og det har hidtil været uklart, om Trump ville forlænge den eller rive den i stykker, som han har gjort med så mange andre internationale aftaler.

Donald Trump gentog på pressemødet, at det er en dårlig ting, at USA og Rusland har 90 procent af atomvåbnene, men han røbede ikke, om han har svaret på Putins invitation til at forlænge START-aftalen.

Det er formodningen, at Trumps sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, helst ser aftalen ophøre.

»Det bedste scenarie for mødet er, at Trump og Putin bliver enige om at forlænge aftalen,« siger Leo Hoffmann-Axthelm, der har stiftet ngo’en ICAN i Tyskland, som vandt Nobels fredspris i 2017. »Det kan jo være en af de ting, de let kan enes om, for at slippe for at tale om Robert Mueller-undersøgelsen.«

Vigtigste nedrustningsaftale

New START-aftalen, som altså stadig er gældende, lægger en række begrænsninger på USA og Rusland: Ingen af landende må have mere end 1.550 nukleare sprænghoveder i alt – hvilket godt nok er rigeligt til at sprænge kloden i luften, men til gengæld et historisk lavt antal. De må heller ikke have mere end 700 interkontinentale ballistiske missiler eller bombefly med atomsprænghoveder.

Og nok så vigtigst: Aftalen giver de to nationer lov til at undersøge hinanden, så 18 gange om året kommer russiske inspektorer på visit hos de amerikaner militærbaser for at kontrollere USA’s a-våben – og omvendt.

Og hver gang et atomsprænghoved flyttes fra et sted til et andet, skal landene fortælle det til hinanden. Siden aftalen trådte i kraft i 2011 har USA og Rusland således udvekslet 15.761 notifikationer om deres våben.

»New START er ekstremt vigtig,« siger Leo Hoffmann-Axthelm. »Atomvåben er en teknologi fra 1940’erne, selv lande som Nordkorea kan få det. Det eneste, vi kan gøre for at få stater til at lade være med at anskaffe sig atomvåben, er ved at gør det til noget, man skammer sig over, ligesom med kemiske våben.«

Uffe Ellemann-Jensen har kaldt traktaten »den vigtigste nedrustningsaftale siden Den Kolde Krigs afslutning«, og da Obama i april 2010 sad side om side med sin russiske kollega præsident Dmitrij Medvedev for at underskrive aftalen, kaldte han den en »milepæl i amerikansk-russiske relationer«.

Men den udløber altså i 2021.

»Hvis den får lov til at udløbe i 2021 uden en forlængelse eller en erstatning, vil der for første gang siden den kolde krig ikke være nogen begrænsninger for amerikanske og russiske strategiske atomkræfter,« skriver Hans M. Kristensen i en e-mail. Han er direktør i organisationen Nuclear Information Project. »Det kunne åbne op for, at de to lande øger deres strategiske atomvåben igen.«

Traktaten er sådan set ikke svær at bevare. Den skal ikke nødvendigvis genforhandles, den skal bare forlænges, og det kan Putin og Trump beslutte at gøre. Men der har længe været tvivl om, hvorvidt Trump ville forlænge aftalen. Ikke mindst fordi hans sikkerhedsrådgiver John Bolton tidligere har kritiseret New START voldsomt.

Og tvivlen er kun voksen den seneste uge, hvor Trump har trukket et spor af kaos efter sig i Europa:

Han har kaldt EU »en fjende«, sået tvivl om Nato, sagt at han nok ikke vil lave en frihandelsaftale med Storbritannien, og at Tyskland er totalt kontrolleret af Rusland. Men nu ser det altså ud til, at Trump har besluttet sig, og fredag kaldte han atomvåben for »verdens største problem«.

Den franske præsident Charles de Gaulle bemærkede i 1963, at »traktater er som unge piger og roser – de har deres tid«. Men noget tyder altså på, at New START-traktatens tid endnu ikke er forbi.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Amerikanerne har valgt en præsident, som demonstrerer hvor vægelsindet, ubegavet og skruppelløs den politiske tilstand og kurs er i Guds eget land. Trump kunne kun blive præsident i USA, fordi landets demokratiske statur er så pervers, som den er.

Uanset hvad Trump har givet udtryk for overfor Putin, er det helt givet at Putin ikke kan fæste lid til det - ikke blot fordi Trump agerer som han gør, men også fordi Trump modarbejdes og mistænkeliggøres af sit eget efterretningsmæssige magtapparat (hvilket ikke gør det specielt vanskeligt at forstå hvorfor han underkender samme magtapparat). USA er ude af demokratisk kontrol, hvilket bestemt ikke er nyt - nu er det blot helt åbenlyst.

Flemming Berger, Arne Lund, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Bernhard Drag, Steffen Gliese og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

jeg håber ikke at den danske venstrefløj følger det demokratiske parti og deres medier i deres angreb på Trump....fra højre. De mener man skal opruste og konfrontere endnu mere (end f.eks. Obama, som valgte ikke at sælge våben til Ukraine og holdt sig fysisk væk fra Syrien)..

Får den kluntede amerikanske præsident nedrustet i supermagternes a-våbenarsenal, så er det en god ting for enhver venstrefløj.

Torben K L Jensen, Hans Aagaard, Jens Kofoed og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Er jeg mon den eneste, der i stigende grad tænker på Orwells 1984, hvor kloden er inddelt i tre interessesfærer, der det ene øjeblik er allierede, og det næste øjeblik fører krig mod hinanden.