Baggrund
Læsetid: 8 min.

Bag Pakistans valg styrer hæren stadig

De pakistanske valg på onsdag sker i skyggen af hærens manipulationer af valgkampen. Ved at introducere en stribe militante organisationer satser hæren på, at den tidligere cricketstjerne Imran Khan kan vinde valget
Pakistanske arbejdere trykker plakater for partiet PML-N.

Pakistanske arbejdere trykker plakater for partiet PML-N.

BANARAS KHAN

Udland
23. juli 2018

En islamistisk hadprædikant, som vil angribe Danmark med atomvåben. Terroranklager mod partimedarbejdere. Terrorister og militante organisationer, der stiller op til valg.

Det er nogle af de redskaber, den pakistanske hær har taget i brug for at sikre sig, at onsdagens valg i Pakistan falder ud som generalerne i hærstabens hovedkvarter i Rawalpindi ønsker sig.

Hærens plan går ifølge Pakistan-eksperten Christine Fair fra Georgetown University ud på, at den tidligere premierminister Nawaz Sharifs parti, Pakistans Muslimske Liga (PML-N), for alt i verden ikke vinder valget.

»Hvis valget var frit og fair, ville PML-N vinde. Det ved hæren, så den gør alt for at sabotere partiets valgkamp og sørge for, at dens foretrukne kandidat, Imran Khan, vinder valget og bliver den næste premierminister,« siger Fair.

Hun peger på, at det er åbenlyst, at hæren og dens skjulte hånd, efterretningstjenesten ISI, flytter rundt på brikkerne i valgkampen til fordel for den tidligere cricketstjerne Imran Khan og hans parti, Pakistans Retfærdighedsbevægelse (PTI).

I Punjab har hæren således senest brugt landets terrorlovgivning til at rejse terrorsigtelser imod en stribe ledende partimedarbejdere fra PLM-N, fordi de angiveligt skulle have opfordret til, at partiets tilhængere kastede med sten mod politiet ved et valgmøde.

Det træk skal ifølge Fair forhindre PLM-N i at føre en effektiv valgkamp i den folkerige provins, der er partiets vælgerbank og magtbase.

»Hæren vil bane vejen for, at Imran Khan og de forskellige mindre, religiøse partier kan gøre indhug i PML-Ns stemmer, og sjovt nok har Imran Khan ikke oplevet problemer med at føre valgkamp,« siger Fair.

Militante og terrorister stiller op

Hærens mest spektakulære forsøg på at tippe balancen til fordel for Imran Khan både i Punjab og på landsplan, er dog ifølge Fair hærens introduktion af såvel militante organisationer som terrorister i pakistansk politik.

Omkring 200 kandidater fra militante organisationer og ekstremistiske grupperinger stiller op til valget for en stribe nydannede partier.

Det er sket på foranledning af hæren, der blandt andet har hjulpet flere militante ind i politik ved at fjerne dem fra diverse terrorlister. Det skulle ifølge hærens egen forklaring medvirke til at afradikalisere jihadisterne ved at sluse dem ind i samfundet.

Det mest markante af de nye partier, der stiller op til valget i Punjab, er Milli Muslim League (MML). Partiet er den politiske front for terrororganisationen Lashkar-e-Taiba, der er anklaget for at stå bag terrorangrebet i Mumbai i 2008.

Selv om Lashkar-e-Taibas leder, Hafiz Saeed, er efterlyst internationalt for terror af både FN og USA og har en dusør på ti millioner dollar hængende over hovedet, færdes han frit rundt i Pakistan. Det var ham, som i foråret annoncerede, at MML ville stille op til valget, og på trods af at han ikke selv er kandidat ved valget, fører han valgkamp på livet løs.

Saeeds åbenlyse deltagelse i valget fik sidste fredag USA til at sætte MML på listen over udenlandske terroristorganisationer, men partiet har uforstyrret kunnet fortsætte valgkampen.

Blandt andre militante organisationer, som deltager i valget, kan nævnes den sunniekstremistiske gruppe Sipah-e-Sahaba, der igennem årene har gennemført flere sekteriske terrorangreb imod shia-muslimer. Under det nye navn Ahle Sunnat Wal Jamaat stiller gruppen med flere kandidater, som under valgkampen åbenlyst har angrebet shiamuslimer for at være kættere.

Tehreek-e-Labbaik er navnet på anden yderligtgående islamistisk gruppe, som har sig kastet ind i valgkampen. Gruppen er sat i verden for at forsvare profetens ære, og det fik sidste fredag gruppens spidskandidat, svovlprædikanten Khadim Hussain Rizvi, til at komme med valgløfter, som har en særlig dansk interesse.

»Hvis jeg får kontrol over Pakistans atomvåben, vil jeg fjerne Holland fra jordens overflade inden de kan nå at lave flere profetkarikaturkonkurrencer,« lovede Rizvi, der tydeligvis, som så mange andre religiøse lærde i Pakistan, forveksler Holland med Danmark.

Valgets nøglefigurer

  • Iram Khan, 65 år, er grundlægger og leder af højrefløjspartiet Pakistans Retfærdighedsbevægelse (PTI). Partiet vil forhandle med Taleban, tilbyder en islamisk velfærdsstat og fremhæver islamiske dyder som løsningen på Pakistans problemer med f.eks. korruption. Khan appellerer især til unge vælgere, der er trætte af landets store dynastiske partier. I målingerne er PTI det næststørste parti.
  • Shahbaz Sharif, 66 år, er spidskandidat for Pakistans Muslimske Liga (PML-N), lillebror til ekspremierminister Nawaz Sharif og tidligere minister i Punjab-provinsen, hvor industri- og familiedynastiet står stærkt. PML-N ligger på den erhvervsvenlige højrefløj og vil gennemføre store infrastrukturprojekter bl.a. med kinesisk hjælp.
  • Bilawal Bhutto Zardari, 29 år, er leder af Pakistans Folkeparti (PPP) og er som søn af Benazir Bhutto aftager af Bhutto-dynastiet. PPP er i pakistansk sammenhæng et socialliberalt parti, som har ført an i kampen for minoriteter og menneskerettigheder. Partiet har sin base i Sindh-provinsen og har traditionelt været Pakistans store folkeparti. Nu ligger det dog kun nummer tre i målingerne.

Hærens drømmekoalition

Hærens reelle plan med at lade et hidtil uset stort antal militante organisationer og terrorister deltage ved valget, er ifølge Christine Fair at skabe grundlag for, at Imran Khan kan vinde valget og danne en ny koalitionsregering.

»Ved et frit og fair valg ville MML ingen stemmer få. Men med hærens hjælp vil de sikkert klare sig rimeligt godt. Hæren håber på, at det kan skabe en koalition, hvor MML og andre mindre partier kan gå sammen med Imram Khans PTI og gøre ham til statsminister,« vurderer Fair.

Den koalitionsregering, som hæren ifølge Fair har i støbeskeen, tæller udover Imran Khans PTI og MML også det islamistiske parti Jamaat Islami samt det stærkt indiensfjendtlige og nationalistiske parti MQM. Over for den koalition står først over fremmest PML-N og afdøde Benazir Bhuttos Pakistanske Folkeparti, PPP.

Disse to store traditionelle partier har under valgkampen dannet fælles front mod PTI og i slet skjulte vendinger anklaget hæren for dens indgriben i valget til støtte for partiet.

Hærens efterretningstjeneste ISI anklages således for under valgkampen at have fået flere politikere fra de to store partier til at desertere og hoppe over til PTI.

På trods af det forventer Christine Fair, at det bliver et tæt valg, fordi PML-N står stærkt i Punjab, hvor hovedparten af parlamentets mandater er på spil ved valget, der i Pakistan afholdes efter ’first past the poll’-systemet.

Hærens motiver

Hærens motiver for at gøre Imran Khan til statsminister handler i første omgang ikke om, at den nærer en stor kærlighed til den tidligere cricketstjerne. Snarere skal de findes i et ønske om at holde Nawaz Sharif fra premierministerposten og ude af pakistansk politik.

Efter Nawaz Sharif vandt sidste valg i 2013 med et stort mandat, kastede han sig som premierminister ud i en åbenlys magtkamp med hæren, som han udfordrede på dens traditionelle enemærker, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Han fik samtidig rejst anklager om højforræderi mod eksmilitærdiktatoren, general Musharraf. Det har hæren aldrig tilgivet ham for, og derfor havde den en finger med i spillet, da højesteret i 2017 efter afsløringer på baggrund af Panamapapirerne rejste tiltale om korruption imod Sharif. Sigtelserne førte til, at Sharif trådte tilbage som premierminister og her i juli har fået en dom på ti års fængsel samt et forbud mod, at han igen kan blive premierminister i Pakistan.

Dommen fik Nawaz Sharif til at vende tilbage til Pakistan fra London for at gå i fængsel og afsone sin straf. Selv om hæren således har Sharif, hvor den gerne vil have ham, står det klart, at hans hjemvenden og iver efter at tage sin straf skal ses som led i valgkampen og er en del af en større kabale.

Det mener Pakistans tidligere amerikanske ambassadør og forhenværende rådgiver for Benazir Bhutto, Husain Haqqani.

»Hvis PLM-N vinder valget og danner en koalition med PPP, vil partiet kunne udstede lovgivning, som får Nawaz Sharif ud af fængsel og baner vejen for, at han igen bliver premierminister. Det vil hæren for alt i verden undgå,« siger Haqqani, der i dag er politisk analytiker ved Hudson Institut i USA.

Haqqani peger på, at PML-N’s premierministerkandidat ved valget er Nawaz Sharif lillebror Shahbaz Sharif. Han har under valgkampen sagt, at han netop vil sørge for at omgøre domstolens afgørelse i sin storebrors sag.

Ifølge Haqqani er der også substantielle politiske årsager til, at hæren foretrækker en koalition med Imran Khan i spidsen frem for en mulig koalitionsregering med PML-N og PPP.

»De to store partier har indset, at Pakistan har brug for bedre relationer til Vesten og bedre relationer til Indien. De har også indset, at Pakistan ikke kan fortsætte med at føre den politik i Kashmir, som er blevet ført de seneste 30 år. Og endelig går partierne også ind for, at der skal være en forhandlet fred i Afghanistan, som indebærer, at Taleban aldrig igen overtager magten. Den politik strider imod hærens politik, og derfor støtter hæren Imran Khan, som på alle fire punkter ligger på linje med hærens egen politik,« siger Haqqani.

Han mener også, at hæren har et ekstra PR-relateret motiv for at få Iram Khan valgt som premierminister.

»Hærens plan er at skabe en ny forhandlingsstrategi, som den kan bruge over for USA, Vesten og resten af verden. Ved at få PTI og de religiøse partier valgt, vil hæren fremover kunne pege på, at det er et folkevalgt flertal i parlamentet, der fører den sikkerhedspolitik over for Indien og Afghanistan, som hæren og ISI i dag kritiseres for at føre af omverdenen. Hæren vil have en regering, som vil føre dens egen politik, og på den måde skabe sig et demokratiske skalkeskjul,« siger Haqqani.

Imran Khan inkompetent

Et tredje bud på hærens planer og motiver gives af Marvin Weinbaum, direktør for Pakistan-studier på Middle East Institute.

»Hæren, som aldrig har haft det godt med Nawaz Sharif, ville sikre sig at han blev fjernet fra den politiske scene. De har backet PTI op i lang tid, men med nogen tøven«, siger Weinbaum.

Det er vigtigt at vide, at Nawaz Sharif og broren Shabaz har haft interne uenigheder og altså ikke nødvendigvis står for samme politik, påpeger han.

»Tanken er, at der vil være et lille flertal for PML-N så Shabaz, som altid har haft det godt med militæret, kan danne en svag koalition. Hæren ønsker stadig at sikre sig en kompetent regering og finder Imran Khan for uforudsigelig. Hæren må være urolig ved en PTI-regering, for han er populist og vil underminere den slags politik, som militæret og Pakistan er vant til.«

Uanset hvem der bliver premierminister efter valget på onsdag, kan han ikke stoppe hæren i at gøre det, den gør – han kan blot gøre livet lettere eller mere besværligt for hæren, betoner Christine Fair.

»Pakistanernes tro på, at Imran Khan kan gøre det bedre end Nawaz Sharif, er vanvid. Nawaz Sharif er rent faktisk en politiker, der ved hvordan man forhandler med IMF, gør forretninger og interagerer med Indien, USA og Kina. Imran Khan har ingen af de egenskaber. Hærens forsøg på at få valgt Imran Khan er derfor som at skyde sig selv i foden, og det er ufrugtbart. Det er ikke drevet af rationalitet på landets vegne, men af magtkampe og egeninteresser,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her