Læsetid: 3 min.

Britisk EU-udspil får hård medfart

Fredag blev den britiske regering enig om en kurs for Brexit – men den er hverken særlig realistisk eller god, lyder kritikken i Storbritannien
9. juli 2018

Efter et 12 timer langt maratonmøde fredag lykkedes det internt i den britiske regering at blive enig om en fælles position for de fremtidige forhandlinger om Storbritanniens udtrædelse af EU til marts næste år.

»I dag har regeringen efter detaljerede drøftelser aftalt vores kollektive position for fremtiden for vores forhandlinger med EU,« lød det i en erklæring fra den britiske premierminister, Theresa May, efter mødet med hendes 26 ministre.

Ifølge Theresa May er det lykkedes at få hele regeringens opbakning til en plan for britisk udtrædelse af EU, der fokuserer på fortsat frihandel med EU for industri- og landbrugsvarer, ligesom den britiske regering støtter en plan for toldhandel, som skal være »forretningsvenlig«.

Men der er også områder, der ikke er med i det udspil, som den britiske regering er nået til enighed om. Ifølge den britiske regerings fælles position, der nu skal forhandles med EU, vil den store servicesektor i Storbritannien fremover ikke have samme adgang til EU-markederne, ligesom et stop for den fri bevægelighed er et britisk krav.

Storbritanniens regering håber dermed på at sætte skub i forhandlingerne i et forsøg på at opnå en aftale til oktober. Men den advarer også om, at forberedelserne til at forlade unionen den 29. marts næste år uden en aftale også optrappes.

»EU vil afvise«

Det er dog langt fra sikkert, at den britiske regerings udspil falder i god jord blandt de andre EU-lande. Som Vernon Bogdanor, professor ved King’s College London, skriver i The Observer:

»Fredagens udkast lægger op til enighed med EU i forhold til fri handel for industri og landbrug. Men vi forbliver uden for toldunionen, så vi kan forhandle uafhængige handelsaftaler, og vi vil gøre op med den fri bevægelighed. Vil en sådan skræddersyet aftale være acceptabel for EU?«

Charles Grant, direktør i tænketanken Centre for European Reform, CER, er langt mere skeptisk og forestiller sig ikke, at de andre EU-lande vil være begejstrede for forhandlingspapiret fra Mays regering:

»EU vil afvise Theresa Mays forslag. De ser hendes komplekse forslag til en toldaftale som helt umuligt og vil holde fast i, at de fire friheder knyttet til det indre marked er ubrydelige: Fri bevægelse for varer må nødvendigvis gå hånd i hånd med fri bevægelighed for arbejde, serviceydelser og kapital. Hvis Storbritannien får lov blot at vælge og vrage fordele og ulemper ved det indre marked, vil andre lande forsøge det samme, og det ville underminere EU’s sammenhængskraft og styrke,« skriver han ligeledes i The Observer.

Hård kritik fra ’leavers’

Samtidig har Theresa May ikke rystet kritikken af sig fra støtterne af en såkaldt hård Brexit. Tværtimod peger flere fra hendes konservative bagland på, at det udspil, den britiske regering lægger op til, er alt for blødt.

Parlamentsmedlem for De Konservative Bernard Jenkin advarer i et interview med BBC Radio 4 om, at det britiske forslag er så blødt og eftergivende i forhold til EU, at der nærmest ikke er tale om et Brexit.

»Spørgsmålet er, om disse løsninger (de britiske udspil til EU, red.) i tilstrækkelig grad tager højde for det britiske folks beslutning om at forlade EU,« siger Jenkin, der mener, at regeringen blæser på det mandat til at forlade EU, de fik ved folkeafstemningen sidste år.

Den tidligere konservative minister Ann Widdecombe mener ligeledes, at udspillet fra premierminister May og hendes regering langt fra er det ’leave’, som det britiske folk stemte ja til.

»Nationen har stemt for at forlade EU. Den stemte ikke for en hård Brexit, en blød Brexit eller en medium Brexit, den stemte ganske enkelt for at komme ud. Og at forlade EU betyder, at vi ikke skal være underlagt deres love eller grænsepolitik, men være i stand til selv at bestemme. Det var derfor, vi ville ud, og enhver aftale, der ikke respekterer dette, er fusk og betyder, at vi simpelthen ikke ender med at få en aftale,« siger hun til BBC.

EU vil ikke gøre Storbritannien til ligeværdig partner i det fælleseuropæiske sikkerhedssamarbejde efter Brexit. Briterne har ret i, at det kan skade Europas sikkerhed, siger sikkerhedsekspert
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Nogen har misforstået, hvad det betyder at samarbejde. EU er blevet en magtkamp i stedet for samarbejde/fællesskab.

Altså - man kan ikke både melde sig ud af det fælles marked, og fortsætte med at opretholde alle fordelene. Det er ligesom med fodboldklubben, enten er man medlem, og kan nyde fordelene, eller også står man udenfor.

Og samme samarbejdsaftale som f.eks. Norge og andre lande, der har fuld adgang til fællesmarkedet, er altså ikke tilstrækkelig for Storbritannien. Men hvis Storbritannien vil have fuld adgang til til det fælles marked - som f.eks. Norge, må det jo også gælde den modsatte vej.

Og omkring Irland/Nordirland må der altså være en grænse et eller andet sted, hvor mennesker, varer og kapital skal passere og kontrolleres.
- Mange nordirske borgere pendler dagligt til Irland for at arbejde, og derfor ønsker Storbritannien ingen grænse mellem disse to lande.
- Og Storbritannien ønsker heller ingen grænse mellem det britiske Nordirland og Storbritannien.