Læsetid: 3 min.

Britisk EU-udspil får hård medfart

Fredag blev den britiske regering enig om en kurs for Brexit – men den er hverken særlig realistisk eller god, lyder kritikken i Storbritannien
9. juli 2018

Efter et 12 timer langt maratonmøde fredag lykkedes det internt i den britiske regering at blive enig om en fælles position for de fremtidige forhandlinger om Storbritanniens udtrædelse af EU til marts næste år.

»I dag har regeringen efter detaljerede drøftelser aftalt vores kollektive position for fremtiden for vores forhandlinger med EU,« lød det i en erklæring fra den britiske premierminister, Theresa May, efter mødet med hendes 26 ministre.

Ifølge Theresa May er det lykkedes at få hele regeringens opbakning til en plan for britisk udtrædelse af EU, der fokuserer på fortsat frihandel med EU for industri- og landbrugsvarer, ligesom den britiske regering støtter en plan for toldhandel, som skal være »forretningsvenlig«.

Men der er også områder, der ikke er med i det udspil, som den britiske regering er nået til enighed om. Ifølge den britiske regerings fælles position, der nu skal forhandles med EU, vil den store servicesektor i Storbritannien fremover ikke have samme adgang til EU-markederne, ligesom et stop for den fri bevægelighed er et britisk krav.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Nogen har misforstået, hvad det betyder at samarbejde. EU er blevet en magtkamp i stedet for samarbejde/fællesskab.

Altså - man kan ikke både melde sig ud af det fælles marked, og fortsætte med at opretholde alle fordelene. Det er ligesom med fodboldklubben, enten er man medlem, og kan nyde fordelene, eller også står man udenfor.

Og samme samarbejdsaftale som f.eks. Norge og andre lande, der har fuld adgang til fællesmarkedet, er altså ikke tilstrækkelig for Storbritannien. Men hvis Storbritannien vil have fuld adgang til til det fælles marked - som f.eks. Norge, må det jo også gælde den modsatte vej.

Og omkring Irland/Nordirland må der altså være en grænse et eller andet sted, hvor mennesker, varer og kapital skal passere og kontrolleres.
- Mange nordirske borgere pendler dagligt til Irland for at arbejde, og derfor ønsker Storbritannien ingen grænse mellem disse to lande.
- Og Storbritannien ønsker heller ingen grænse mellem det britiske Nordirland og Storbritannien.