Læsetid: 6 min.

I dag lægger en isoleret Trump arm med Juncker om straftold på EU-biler

Den amerikanske præsident er stort set uden opbakning til sin krigeriske, protektionistiske linje i handelsstriden med bl.a. EU
South Carolinas guvenør, Henry McMaster, ser på en Volvo S60, der er blevet produceret på Volvos første produktionsfabrik i South Carolina. En del af de europæiske biler bliver produceret i USA, og selv den amerikanske bilindustri er modstander af Trumps ide om en højere told på europæiske biler.

South Carolinas guvenør, Henry McMaster, ser på en Volvo S60, der er blevet produceret på Volvos første produktionsfabrik i South Carolina. En del af de europæiske biler bliver produceret i USA, og selv den amerikanske bilindustri er modstander af Trumps ide om en højere told på europæiske biler.

Randall Hill

25. juli 2018

EU-kommisionsformand Jean-Claude Juncker har ikke haft nogen let gang på jord på det seneste, og det må være særligt vanskeligt for ham at beslutte, hvilket ben han skal stå på, når han i dag kl. 13.30 møder præsident Donald Trump i Det Hvide Hus for at drøfte den truende handelskrig mellem USA og EU.

Er der et mønster i den amerikanske præsidents adfærd under møder med ledende politiske skikkelser, synes det at være, at Trump før møderne i tweets skælder hidsigt ud på modparten for efterfølgende at erklære, at man har haft et strålende møde og skabt en glimrende relation, i øvrigt uden håndfaste resultater.

Det har været forløbet omkring præsidentens møder med Nordkoreas Kim Jong-un, Tysklands Angela Merkel, Storbritanniens Theresa May og Ruslands Vladimir Putin. Det er, som om Trump under det direkte møde lader de realpolitiske interessemodsætninger fortone sig, opsluges af den personlige psykologi og spejler sig i statsmanden eller -kvinden på den anden side af bordet.

Før dagens møde har Trump affærdiget EU’s udsending som »en brutal dræber« – Junckers egen gengivelse af en samtale – men kommissionsformandens egentlige udfordring er, at mødets emne fordrer konkrete og hurtige løsninger snarere end floromvundne tilkendegivelser om gode relationer.

Emnet er den handelskrig, Trump har indledt mod EU såvel som mod Kina, Canada og Mexico. Trump indførte i juni en straftold på importeret stål og aluminium, hvilket straks medførte gengældelsesaktioner fra både Kina og EU i form af told på udvalgte amerikanske varer. Nu truer Trump Kina med at lægge straftold på den samlede kinesiske eksport til USA – værdi 500 mia. dollar – mens han som næste skridt mod EU varsler 20-25 pct. straftold på europæiske biler og dele til biler, hvis ikke EU giver USA substantielle indrømmelser.

Hvad vil Trump?

Jean-Claude Junckers problem er ikke blot, at han hverken kan eller vil give handelspolitiske indrømmelser på EU’s vegne. 

»Vi vil give svar på tiltale ved enhver provokation, som måtte blive kastet imod os,« fastslog kommissionsformanden i onsdags i EU-mediet EurActiv.

Junckers problem er nok så meget, at det er uklart, hvad der er Donald Trumps reelle forhandlingsposition og krav. Meldingerne fra Det Hvide Hus er ikke mere konkrete end, at »vi bør finde fælles fodslag om fair og gensidig handel på måder, der gavner markedsøkonomi, sænker handelsbarrierer og er gensidigt nyttige for arbejdere i G7-landene«, som det hedder i en udmelding fra juni.

Adspurgt af finansmediet Business Insider, hvad der egentlig er det konkrete mål for Trumps handelspolitiske offensiv, siger Edward Alden, seniorforsker ved Council of Foreign Relations:

»Det ærlige svar er, at ingen ved det. Der synes at være reelle meningsforskelle i regeringen, og præsidenten har ikke været klar omkring sine standpunkter.«

Mandag markerede Trump sin aggressive position over for EU, men uden at blive specifik om sine krav: »Vi har sagt, at hvis vi ikke forhandler os frem til noget, der er retfærdigt, så har vi formidable gengældelsesmuligheder, som vi ikke ønsker at gøre brug af, men vi har formidabel kraft (…) inklusive biler, biler er en stor ting.«

På vej mod selvmål

Donald Trump har længe skældt ud over, at tyske bilproducenter sender »millioner« af BMW’er og Mercedes’er til USA, mens europæerne kun køber få Chevrolet’er og andre amerikanske biler. Hvor europæiske biler blot pålægges 2,5 pct. i told ved import i USA, rammes eksporterede amerikanske biler i dag af EU’s toldsats på ti pct.

Det er uretfærdigt og skal laves om, siger Trump. »Producer dem her!« tweetede han for nylig.

Kommer straftolden, skønnes de store bilproducenter i EU at kunne miste syv til ti pct. af indtjeningen næste år med den tyske bilindustri som den mest udsatte. Det tyske Ifo Center for International Economics skønner, at den amerikanske manøvre kan koste Tysklands BNP fem milliarder euro, langt mere end effekten af den allerede indførte straftold på stål og aluminium.

Det paradoksale er imidlertid, at de tyske producenter allerede i dag fremstiller langt flere biler i USA, end de eksporterer dertil. Knap 500.000 biler fremstillet i Tyskland blev i 2017 sendt til USA, mens de tyske producenters fabrikker på amerikansk jord samtidig fremstillede 800.000 biler. Det største af BMW’s globale fabriksanlæg ligger i USA, nærmere bestemt i Spartanburg, South Carolina, hvor 10.000 personer er ansat. Ifølge German Economic Institute skaber de tyske bilproducenter omkring 115.000 direkte og indirekte job i USA.

Billedet kompliceres yderligere af, at flere af de amerikanske bilproducenter – bl.a. General Motors og Fiat Chrysler – får en stor andel af deres biler fremstillet uden for USA, herunder i Mexico og Canada. Hvis straftolden også rammer disse lande, rammes altså nogle af USA’s egne producenter. Kun at ramme EU vil med sikkerhed bringe USA en sag på halsen ved WTO.

Oven i det hele gælder, at amerikanske bilproducenter importerer mange bestanddele til deres biler udefra, herunder fra Europa, ligesom at amerikanske virksomheder fremstiller bestanddele til biler, som samles hos producenterne i Europa. I begge tilfælde vil en straftold rettet mod EU komme til at smitte negativt af på de involverede amerikanske virksomheder: Amerikanske biler med europæisk indmad bliver dyrere og dermed mindre salgbare, ligesom europæiske biler med amerikansk indmad bliver dyrere og mindre salgbare, konkluderer det amerikanske Center for Automotive Research (CAR).

Centeret »vurderer, at forbrugere vil opleve prisen på alle nye biler stige med 455-6.875 dollar, afhængigt af toldtarif eller -kvote, hvor bilen samles, og af om den politiske beslutning undtager bilhandel med Canada og Mexico«.

»Amerikanske producenter af biler og bildele vil ikke have fordel af told- eller kvotebeskyttelse,« fastslås det.

Faktisk kan en straftold mindske salget med op til to mio. biler og koste op til 715.000 amerikanske job og godt 62 mia. dollar på BNP, skønner CAR.

Dette er grunden til, at ikke bare den europæiske bilindustri, men også de amerikanske producenters sammenslutning, American Automotive Policy Council (AAPC), i klare vendinger taler imod Trumps straftold.

»Vi er meget bekymrede for, at de positive effekter af disse politikker (Trumps skattelettelser til erhvervslivet, red.) vil blive undergravet ved indførelse af toldtariffer på importerede biler og bildele,« sagde AAPC’s præsident, Matt Blunt, ved en høring i det amerikanske handelsministerium i torsdags.

Så dem, Donald Trump vil hjælpe med sin straftold, siger klart og tydeligt ’tak, men nej tak’.

’Alt bliver godt’

Sandheden er, at præsidenten i Det Hvide Hus står noget nær totalt isoleret med sin protektionistiske ide forud for dagens møde med Jean-Claude Juncker. Erhvervslivet er imod den handelspolitiske linje, demokraterne i Kongressen er det, rigtig mange frihandelsorienterede republikanere er det, ifølge netmediet Politico er selv Trumps handelsambassadør, Robert Lighthizer, finansminister Steven Mnuchin og direktøren for National Economic Council, Larry Kudlow, imod linjen, herunder straftolden på biler. De skønner alle, at protektionisme kun bringer tabere, ikke vindere.

»Jeg er bekymret for, at toldtariffer samt gengældelsesforanstaltninger mod amerikanske virksomheder vil hæmme eller ligefrem vende de rekordhøje niveauer for vækst- og jobskabelse,« sagde Steven Mnuchin forleden ved en høring.

Kun præsidentens aggressive hardliner, handelsrådgiver Peter Navarro, er tilsyneladende på Trumps linje.

Den sælsomme situation, som Juncker skal tackle, er altså forhandlingen med en amerikansk præsident, der nok har den formelle magt, men ikke i denne sag repræsenterer sin nations erhvervsliv, politikere eller egne centrale medarbejdere. Og dertil en præsident, der i disse dage agerer så aggressivt og uforudsigeligt som nogensinde.

Gårsdagens handels-tweet fra Trump lød sådan:

»Told er det største! Enten forhandler ethvert land, der har mishandlet USA i handelssammenhæng, en fair aftale, eller også bliver de ramt med told. Så simpelt er det – og alle snakker! Husk, vi er sparegrisen, der er blevet plyndret. Alt bliver godt!«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg håber, at Juncker ikke giver sig en tøddel overfor de bøllemetoder. Det kan diskuteres om de forskellige tariffer landene imellem skal reguleres, men det gør almindelige mennesker ikke med en pistol for panden, det lyder jo som en scene fra Godfather.

Per Langholz

Trump’s handlinger og beslutninger skal ses i lyset af, hvad Trump mener der er godt for ham, og hvordan han pleaser sit bagland. USA har snart midtvejsvalg, og Trump vil gerne vise sit bagland, at han er en handlekraftig mand. Set i hans optik beskytter told hans baglands arbejdspladser, og i denne optik passer massive toldmure fint ind. Trump lytter ikke til eksperter heller ikke den amerikanske industri, kun hans egen mavefornemmelse, desuden er han jo et geni, det har han jo selv sagt, så det må jo være sandt.

Da den elendige, men sleske EU-kommisionsformand Jean-Claude Juncker efter at have været primiereminister i Luxembourg, efterlod et skattely-land med et bnp på over det dobbelte af det danske, kunne man måske forstille sig at Ivanka kunne få et par skattemæssige fordele, mod at EU bliver ladt i fred af farmand Trump...Måske kunne Ivankas tøjmærke ligefrem blive kongelig hofleverandør her i Danmark....

niels astrup

"EU-kommisionsformand Jean-Claude Juncker har ikke haft nogen let gang på jord på det seneste, "

Så kan dét vist ikke siges pænere.

Kim Houmøller, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det amerikanske valgsystem har virkelig vist det uduelighed.
Det er kun de rige, der kan vælges, hvilket betyder en form for plutokrati. Det er kapitalisterne der styrer.
Efter megen information, så er Trump blevet reddet af russiske oligarker, hvilket igen betyder, at Trump er i Putins sold.
Øjensynligt kan USA ikke håndtere disse problemer, men det kommer til at betyde, at USA separerer sig fra alle tidligere allierede og bekriger Kina og Iran. Kina har pumpet penge ud af USA og Vesten, pengene anvendes nu til at investere i USA og Vesten. I værste fald opkøbes Vesten via egen liberale investeringslov og modsætningen mellem virksomheder og staten.

Michael Friis

Det er vigtigt, at huske at EU allerede har 10 pct told på biler der indføres fra USA - mod kun 2.5% den anden vej.
Det hele handler i grunden om hvem der kan have de laveste produktionsomkostninger - effektivitet inkl laveste mulige lønninger. Og her er Tyskland rigtig dygtige som vi ser det bl.a. indenfor slagterifaget hvor svin og jobs eksporteres fra bl.a. Danmark i effektivitets navn og under EUs beskyttelse om varer og arbejdskraftens frie bevægelse.

Michael Friis, det er rigtigt at både EU og Kina har skævheder i toldsatserne ift USA, men Trump kalder sig jo forhandlingens mester, så hvorfor starte en handelskrig, der vil ramme ham selv og hans kernevælger lige så hårdt som resten af verdensøkonomien, når man ikke engang har sat sig ned og forsøgt at forhandle sig frem til et bedre resultat?

Michael Friis

Søren Bro, udfordringen er det tager år at genforhandle disse aftaler - og hvis du har en god aftale, så er der ikke så meget incitament til at genforhandle og slet ikke hurtigt. F.eks. var EU / Canada aftalen 7 år under vejs.

Torben K L Jensen

Trump - der aldrig har drukket alkohol - til Jean-Claude Juncker : "Hvad fanden vil du nu din skide dranker ?"

Terkel Brenøe

Så længe han ikke prøver med 'appeasement' overfor en statsleder som med vilje både skaber, søger og eskalerer konflikter, fordi de er centrale og uundværlige for hans handelsrevanchistiske 'alle sammen berøver os' -narrativ, så skal det nok gå...

Donald Trump vil smadre EU og splintre Europa, så USA kan relatere bilateralt til hvert af landene. Han smider konstant bomber og overraskelser af i multilaterale sammenhænge og er venlig mod dem der relaterer til USA individuelt. Især isolation af Tyskland er kritisk for Trump (jfr hans Playboy interview i 90'erne). Et projekt Trump administrationen startede dag et(*) og vil forfølge med alle USA's mange synlige og mere diskrete indflydelsesmidler. Trump fortæller vidt og bredt at han betragter EU som en hovedrival(!), hvilket er absolut konsistent med hans verdenssyn og ideologiske ståsted. Europa bør tage ham grav alvorligt, da han vil styre USA minimum seks år endnu (Roosevelt fik sin periode forlænget...)

Den europæiske politiske elite og EU's institutioner, bør ikke gøre sig nogen illusioner: Trumps USA er en fjende, som Europa må beskytte sig selv imod, da Trump administrationen har et total-politisk syn, hvor alle politikområder er subjugeret Trumps vision om genrejsning af USA's nationale guldalder, stop for alle andre landes udnyttelse og udplyndring af USA, opgør med den nationale og internationale elite som har taget magten over USA fra de rigtige amerikanere og genskabelse af USA's rigdom, magt og respekt. Han har kørt de narrativer for fuld knald, igen og igen og igen og igen, lige siden han begyndte at ævle politik.

Trump bruger med vilje usandheder, uberegnelighed, vægelsind, upålidelighed, usammenhængende tale, omskiftelighed og eksplosivitet til at paralyzere og ødelægge både modstandere, samarbejdspartnere, medspillere og allieredes muligheder for at planlægge, skabe momentum, satse eller foregribe udviklingen og tvinger derved alle aktører ind i en passiv og afmægtig venteposition, hvor de kun kan reagere simpelt på Trumps initiativer, men reelt ikke selv tage initiativer. Et velkendt herskertrick, som mænd med hang til mental dominans og psykisk vold bruger til at hensætte deres stakkels kærester og koner i et 'battered wife syndrom'. Trump's version kan kaldes 'disruption as a foreign policy'. Det er ikke tilfældigt at Trump siger tre forskellige, ofte modsatrettede, ting og ændrer holdning til møderne dagene efter... Alligevel skrider tingene hele tiden i samme retning. Trump's retning.

Trump vil selvfølgeligt bruge både NATO, Storbritannien, de nationalistiske østeuropæere og konflikten mellem Rusland og EU (USA puster allerede diskret til ilden med våbenstøtte til Ukraine mm), til at skabe konflikt, kaos, fragmentering og splittelse i EU. De danske politikere og pressefolk som for tiden løber hans ærinde i den sag, bevidst eller ej, skal overveje om de vil have deres navn stående på historiebøgerne lister over landsforrædere.

For Danmark og Europa er der kun et svar til Donald Trumps USA. Spørg på et tilfældigt kvindekrisecenter hvad det er!

*) Trump satte udenrigsminister Rex Tillerson til at presse Danmark til at lægge sig ud med Tyskland, ved at sabotere udvidelsen af den, for Tyskland, meget vigtige Nordstream-rørledning. Det var hverken noget vi selv fandt på eller noget vi gjorde for ukrainernes eller polakkernes skyld, men noget USA pressede os til (jfr Tillerson@Aspen Security 2017 via Reuters)

Nils Bøjden

Trump til Merkel :"Who don't you buy some american cars?"
Merkel to Trump :"Why dont you make some good and decent cars?"